Legislator Case Law & Legislation
W19941941125 DK

Deklareret udbytte nægtet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 19411 Valid

Deklareret udbytte nægtet

- Delvis tilbageførsel (omgørelse) af deklareret udbytte nægtet

Reference: LV 1993 S.F.1.2.6

Selskab A ApS finder, at de 74.000 kr. af et vedrørende regnskabsåret 1. maj 1991 - 30. april 1992 deklareret udbytte på ialt 180.000 kr., skal tilbageføres, idet de til dato ikke er blevet udbetalt, til trods for at der foreligger en generalforsamlingsbeslutning af 24. august 1992 herom.

Selskabet gør gældende, at der ikke er hjemmel til beskatning, for den del af udbyttet der ikke er betalt.

Følgende var aktionærer i A ApS pr. 24/8-1992

Navn

Kapitalandel

X A/S

kr.

106.000

B A/S

kr.

20.000

MHL

kr.

2.000

HE

kr.

26.000

AW

kr.

26.000

Ingen anparter i A ApS har særlige rettigheder.

Samme dato var følgende aktionærer i X A/S

Navn

Kapitalandel

CX

kr.

990.000

DX

kr.

90.000

EX

kr.

90.000

FX

kr.

630.000

Den 3/5 1994 blev der afsagt konkursdekret over X A/S.

Told- og Skattestyrelsen bemærker, at nærværende sag ikke er parallel med den i TfS 1993, 515 gengivne sag. I den i TfS 1993, 515 gengivne sag, var der tale om udlodning af udbytte fra et helejet datterselskab.

Da det alene er de 74.000 kr. der er deklareret til ikke hovedaktionærer - dvs. øvrige aktionærer end X A/S - der ønskes omgjort, er der ikke tale om omgørelse af en hovedaktionærdisposition.

Tillader man 'omgørelse' vil det i øvrigt bevirke en skævdeling af udbyttet i strid med selskabets vedtægter.

Under hensyn til ovennævnte finder Told- og Skattestyrelsen, at udbyttet på 74.000 kr. ikke bør tillades tilbageført.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens ovennævnte bemærkninger og indstilling.

Endelig adm. afgørelse 1994 19411 Valid

Et selskabs anmodning om delvis omgørelse af et deklareret udbytte blev ikke imødekommet, dels under hensyn til at det alene var den del af udbyttet der var deklareret til ikke hovedaktionærer, selskabet ønskede omgjort, dels under hensyn til at den ønskede omgørelse ville bevirke en skævdeling af udbyttet i strid med selskabets vedtægter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →