Omgørelse/graveafgift

Omgørelse/graveafgift

- Omgørelse

- ikke opkrævet graveafgift.

Reference: LL § 16 A og LV 1993 S.F.1.2.6

Et moderselskab A A/S har fået forhøjet den skattepligtige indkomst for skatteåret 1991/92 for at have undladt at opkræve graveafgift hos det helejede datterselskab B ApS. A A/S er anset for skattepligtig af graveafgiften, som modsvares af et ikke fradragsberettiget tilskud til B ApS.

Det fremgår af A A/S's årsberetning, at der i regnskabsåret ikke er indgået fuld graveafgift fra B ApS. A A/S's ledelse besluttede ikke at opkræve den manglende graveafgift.

Ved brev af 12. november 1992 bad kommunen A A/S om en beløbsmæssig opgørelse over den ikke opkrævede graveafgift, aftalegrundlag og en nærmere begrundelse for, at beløbet ikke blev opkrævet.

I mangel af andet grundlag ansatte kommunen herefter, på baggrund af bl.a. regnskabsoplysninger om udviklingen i omsætning og graveafgifter, den ikke opkrævede graveafgift skønsmæssigt.

Ved skatteadministrationens vurdering af omgørelsesanmodningen er der lagt vægt på, at A A/S i en periode på 9 måneder helt undlod at opkræve graveafgift hos B ApS. hvorved B ApS fik et tilskud.

Selskabet var efter det oplyste bekendt med, at transaktioner mellem selskaber i koncernforhold skulle foregå til handelsværdi som mellem uafhængige parter.

Efter skatteadministrationens opfattelse er betingelsen om god tro således ikke opfyldt.

Revisionsfirmaet oplyser bl.a. følgende til Ligningsrådet

B ApS startede sin aktivitet i 1987 i forbindelse med, at sten- og grusudvinding, der hidtil var udøvet af A A/S, blev overdraget til B ApS. Overdragelsen omfattede ikke de arealer, hvorpå udvinding fandt sted og ej heller materiel. Der blev indgået lejeaftaler om materiel og grusgravningskontrakt omkring udvinding af råstofferne, mellem A A/S og B ApS.

Selskabernes administration bestod af en halvtidsansat bogholder, og alle øvrige administrative opgaver blev varetaget af A A/S' hovedaktionær, der tillige var den daglige leder. Uagtet der reelt var tale om en koncern, var det således den samme person, der ledede begge selskaber, og adskillelsen i hverdagen, selskaberne imellem, var ikke noget man tog så højtideligt. Der har derfor givetvis forekommet enkelte transaktioner, som ikke er behandlet korrekt selskaberne imellem, men det har ikke haft til formål at nedsætte det samlede skattegrundlag, og selskaberne har bl.a. derfor været sambeskattet fra etableringen af B ApS.

I forbindelse med hovedaktionærens køb af en fast ejendom, udvides graveområdet ganske betydeligt. Den eksisterende grusgravningskontrakt blev ikke ændret uagtet, at der blev afregnet et væsentligt lavere beløb fra A A/S til hovedaktionæren for materialer, der blev afgravet på ejendommens grund. I kalenderåret 1989 blev der afgravet 101.234 m3, som blev betalt med 1,50 kr. pr. m3 til hovedaktionæren.

A A/S opkrævede derimod 4,50 kr. pr. m3 for sten og 2,25 kr. pr. m3 for sand hos B ApS iht. den oprindelige kontrakt. Der har ikke på noget tidspunkt været et skriftligt aftalegrundlag omkring afgravning på den af hovedaktionæren købte ejendom, hverken mellem hovedaktionæren og A A/S eller mellem A A/S og B ApS.

I regnskabsåret 1989/90 opkrævede A A/S ikke graveafgift hos B ApS for perioden 1. januar 1990 til 30. september 1990. I den periode er en væsentlig del af afgravningen sket på hovedaktionærens ejendom (83.402 m3 i kalenderåret 1990).

I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for 1989/90 blev den manglende opkrævning drøftet. Bl.a. som følge af forskellen i den pris A A/S betalte til hovedaktionæren, og den pris selskabet opkrævede hos B ApS i regnskabsåret 1989/90, blev det vedtaget ikke at foretage opkrævning for denne periode.

Iht. Ligningsvejledningen S.F.1.2.6 er der visse betingelser, der skal være opfyldt for at give tilladelse til omgørelse. Det anføres at selskaberne opfylder disse idet

1. Dispositionen er enkel at overskue, når der bortses fra, at beløbet er et skønsmæssigt beløb.

2. Forholdet er lagt klart frem, idet det er omtalt i selskabernes årsberetning.

3. Dispositionen er gennemført i god tro, idet selskabernes ledelse har skønnet, at beløbets størrelse ikke var væsentlig, og at der samtidig var tale om en korrektion til tidligere års for høje graveafgifter. Da der samtidig er tale om koncernforbundne selskaber, hvor den manglen de opkrævning af graveafgift ikke har haft til hensigt at nedsætte det samlede skattegrundlag, kan der kun være tale om god tro.

I afgørelse offentliggjort i TfS 1993.515 har det i praksis vist sig, at betingelsen om god tro ikke alene er afgørende for, om man kan opnå tilladelse til omgørelse.

Som yderligere betingelse for tilladelse til omgørelse, er det en forudsætning, at det er muligt at gennemføre omgørelse. A A/S er solgt til, og efterfølgende fusioneret med C A/S, som i den forbindelse indtræder i selskabets rettigheder og forpligtelser, jf. A/S-lovens § 134 H. B ApS eksisterer som selvstændigt selskab dog uden aktivitet. Omgørelse vil derfor være mulig.

Af kommunens indstilling til Skatteankenævnet fremgår bl.a. følgende

Såfremt der var blevet opkrævet graveafgift i perioden 1. januar 1990 - 30. september 1990 ville B ApS have været i kapitaltabsproblemer, jf. ApS-lovens 85 a, grundet den begrænsede regnskabsmæssige egenkapital.

Forklaringen på den manglende opkrævning af graveafgift er tidligere begrundet med sygdom og bogholderimæssige problemer.

A A/S har efter skatteadministrationens opfattelse ikke, som påkrævet, godtgjort at der er en driftsmæssig begrundelse for den manglende opkrævning af graveafgift.

A A/S har endvidere ikke dokumenteret sin, i øvrigt nye påstand om, at den manglende opkrævning modsvares af for store opkrævninger i tidligere år.

Den manglende opkrævning af graveafgift hos B ApS kan som nævnt ovenfor lige så vel skyldes kapitalmæssige og formuemæssige for hold (kapitaltabsproblemerne).

A A/S har ikke opgjort den beløbsmæssige størrelse af den ikke opkrævne graveafgift i perioden 1. januar 1990 til 30. september 1990, som derfor har måttet ansættes skønsmæssigt.

Skatteankenævnet er i klagesagen over den ligningsmæssige afgørelse i det hele enig i skatteadministrationens ansættelsesændring og anfører, at der ikke vil være belæg for, at lægge den udokumenterede oplysning om for meget opkrævet graveafgift for tidligere år til grund for Skatteankenævnets afgørelse.

Told- og Skatteregionen finder, at der ikke bør gives tilladelse til omgørelse, idet A A/S ikke kan antages at have været i god tro med hensyn til, at transaktionen ville udløse beskatning som sket.

Uagtet at oplysningen om den manglende graveafgift fremgår af årsregnskabet, bemærker Ligningsrådet, at den af revisor nævnte rådsafgørelse i TfS 1993.515 tillod omgørelse efter omstændighederne under hensyn til, at selskabet var blevet opmærksom på en sket fejl og derefter havde gjort skattevæsenet opmærksom herpå inden selvangivelsen for det pågældende indkomster skulle indsendes.

Ligningsrådet vedtog herefter at stadfæste kommunens afslag på omgørelsesanmodningen med den af kommunen givne begrundelse.

Resumé

Ligningsrådet nægtede omgørelse, da manglende betaling af graveafgift blev anset for et skattepligtigt tilskud til datterselskabet, der ville have været i kapitaltabsproblemer såfremt graveafgiften var blevet opkrævet.