Dobbeltbesk. mutual agreement

Dobbeltbesk. mutual agreement

- Dobbeltbeskatning

- løn

- arbejdsgiver

- mutual agreement

Reference: KBL § 21, stk. 2, SSL § 2, stk. 1, litra a, Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien, artikel 15, stk. 2 og LV 1993 D.E Storbritannien

Et revisionsfirma anmodede som repræsentant for A Ltd. i Storbritannien om, at der indledtes forhandlinger mellem de danske kompetente myndigheder og de kompetente myndigheder i Storbritannien i henhold til artikel 24.

Anmodningen vedrørte beskatningsretten til en række britiske ansattes løn og dermed fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2, idet A Ltd. af de danske skattemyndigheder blev anset for arbejdsgiver i 1991. Hovedparten af de ansatte havde således også A Ltd. som arbejdsgiver i 1990.

A Ltd. havde siden december 1989 udført arbejde på den danske kontinentalsokkel ifølge kontrakter med C A/S, Danmark. Arbejdet blev udført med to borerigge.

A Ltd. blev af de danske skattemyndigheder anset for skattepligtig til Danmark ifølge den danske selskabsskattelov § 2, stk. 1, litra a, idet selskabets arbejde med mobile borerigge blev anset for at udgøre et fast driftssted i Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 3 (bygge- og anlægsarbejde i 12 måneder). Dette medførte, at Danmark havde beskatningsretten til de ansattes løn fra første dag ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2.

De danske skattemyndigheder meddelte dette til A Ltd. i april 1991, hvorefter A Ltd. accepterede, at der forelå fast driftssted. Samtidig blev det oplyst, at A Ltd. havde indgået aftale med det 100k-ejede datterselskab B Ltd., som skulle stille mandskab til rådighed for riggene fra 1. januar 1991.

Revisionsfirmaet havde derfor overfor de danske skattemyndigheder anført, at det var datterselskabet B Ltd., som var arbejdsgiver i 1991 i henhold til en serviceaftale vedrørende 1991 mellem A Ltd. og B Ltd., og at de britiske ansatte var udlejet til A Ltd.

Da B Ltd. ikke har fast driftssted i Danmark, havde Danmark efter revisionsfirmaets opfattelse ikke beskatningsretten til medarbejdernes løn i 1991 ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 15, stk. 2, idet Storbritannien efter den gamle overenskomst anså udlejeren for at være den overenskomstmæssige arbejdsgiver. Der forelå derfor efter revisionsfirmaets opfattelse ikke pligt til at indeholde 30 pct. kulbrinteskat af de ansatte, der udførte arbejde på riggene i under 183 dage i 1991.

Det fremgik af revisionsfirmaets oplysninger, at der ikke forelå ansættelseskontrakter mellem B Ltd. og de ansatte.

Af de indsendte lønoplysningssedler fremgik alene, at B Ltd. foretog lønudbetalingen og trak engelsk skat og social security. B Ltd.'s opgaver fremgik tilsvarende af den serviceaftale der forelå mellem B Ltd. og A Ltd. vedrørende 1991.

Af kontrakten mellem A Ltd. og C A/S fremgik det, at det var A Ltd., der skulle sørge for og betale for et antal medarbejdere med nogle nærmere angivne minimumskvalifikationer.

Af serviceaftalen mellem B Ltd. og A Ltd. fremgik det, at A Ltd. skulle godkende personalet skriftligt forud for betaling af omkostninger og lønninger.

Det fremgik også af et referat af et møde den 15. januar 1991 mellem repræsentanter for A Ltd. og B Ltd. vedrørende serviceaftalen, at B Ltd. havde accepteret at overtage alle A Ltd's ansatte ombord på de to borerigge. De ansættelsesbetingelser for de forskellige jobkategorier, som var gældende i ansættelsesforholdet med A Ltd. skulle ifølge aftalen også gælde i forholdet til B Ltd., ligesom nyansatte skulle have samme betingelser. Ændringer i disse betingelser ville blive meddelt B Ltd. af A Ltd. Det fremgik tilsvarende af serviceaftalen, at B Ltd. ikke kunne ændre ansættelsesbetingelserne uden at A Ltd. var enig heri. B Ltd's opgave bestod blandt andet i at sørge for personale til A Ltd, efter nærmere aftale med A Ltd. f.s.a. antal, kategorier, løn og personalegoder.

Told- og Skatteregionen havde via A Ltd. s skatteregnskaber konstateret, at løn, arbejdsgiveromkostninger m.v. var fratrukket på samme måde for 1991 som i 1990. Det fremgik også af serviceaftalen, at A Ltd. betalte løn, sygebetaling, overtidsbetaling, pension, forsikringer m.v. til medarbejderne samt serviceomkostninger til B Ltd.

Ifølge serviceaftalen skulle B Ltd. gøre alt for at yde A Ltd. en service, som understøttede A Ltd.'s virksomhed. Til gengæld ville A Ltd. ikke holde B Ltd. ansvarlig, men ville beskytte B Ltd. mod tab, krav, omkostninger m.v., som havde en forbindelse med denne service, medmindre det skyldtes grov uagtsomhed fra B Ltd's side.

Revisionsfirmaet havde oplyst, at ansættelsen af off shore personale i praksis generelt foregik på den måde, at der først blev indgået en mundtlig aftale mellem parterne. Derefter blev denne aftale bekræftet skriftligt, normalt efter at medarbejderen havde påbegyndt arbejdet. Frem gangsmåden blev anvendt, fordi det ofte var uforudsigeligt, hvornår der krævedes ekstra personale for at udføre en arbejdsopgave indenfor den givne tidsfrist.

Det oplystes også, at såfremt en medarbejder ikke havde de kvalifikationer, som krævedes af kontraktspartneren, ville denne nægte at betale for det arbejde, som den ukvalificerede medarbejder havde udført. Revisionsfirmaet bemærkede dog, at B Ltd. og de øvrige udlejere af arbejdskraft, naturligvis ikke var interesseret i at få et dårligt forhold til fremtidige forret ningsforbindelser, og dette var formentlig grunden til, at der ikke var konstateret tilfælde, hvor ukvalificerede medarbejdere var blevet ansat.

Told- og Skattestyrelsen var på baggrund af de oplysninger der forelå af den opfattelse, at A Ltd. fortsat var de britiske medarbejderes arbejdsgiver i 1991. Der blev særlig lagt vægt på serviceaftalen og den detaljerede styring af medarbejdernes løn, kvalifikationer og øvrige ansættelsesforhold som A Ltd. foretog kombineret med at A Ltd. betalte løn- og andre arbejdsgiveromkostninger og havde ansvaret for udførelsen af borearbejdet ifølge kontrakter med C A/S. Desuden blev der lagt vægt på, at der ikke forelå ansættelseskontrakter mellem B Ltd. og de ansatte, og at B Ltd. i forhold til A Ltd. blot forestod nogle administrative service opgaver mod betaling.

Skattemyndighederne i Storbritannien var enige i, at A Ltd. måtte anses for de ansattes reelle arbejdsgiver også i 1991 baseret på en vurdering af serviceaftalen og på det faktum, at der ikke forelå ansættelseskontrakter mellem B Ltd. og de britiske medarbejdere.

Disse medarbejdere forblev dermed skattepligtige til Danmark ifølge overenskomstens artikel 15, stk. 2 i 1991. Medarbejdere hjemmehørende i Storbritannien kunne som konsekvens heraf kræve lempelse for den danske skat i Storbritannien ifølge overenskomstens artikel 22, stk. 1, litra a.

Med de kompetente myndigheder i Storbritannien har Told- og Skattestyrelsen indgået "mutual agreement" om, at Danmark ifølge artikel 15, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien har beskatningsretten til en række lønmodtageres indkomst i 1991, idet A Ltd. blev anset som de ansattes reelle arbejdsgiver.