Arve- og gaveafgift, kombinationssæreje

Arve- og gaveafgift, kombinationssæreje

- Arve- og gaveafgiftsspørgsmål ved ægtepagter om kombinationssæreje

I en tilkendegivelse af 2. april 1993 meddelte Styrelsen, at det afgørende i relation til gaveafgiftsreglerne er, om det overdragne umiddelbart bliver modtagerægtefællens fuldstændige særeje. Hvor overdragelsen sker til skilsmissesæreje med forbehold om, at det overdragne skal være den pågældendes fuldstændige særeje, hvis vedkommende bliver længstlevende, udløses følgelig ikke gaveafgift.

Endvidere meddelte Styrelsen, at der skulle betales arveafgift af halvdelen af længstlevendes skilsmissesæreje, når dette i kraft af ægtepagten overgik til fuldstændigt særeje for længstlevende ved førstafdødes død.

I tilkendegivelsen tog Styrelsen forbehold om, at spørgsmålet om disse ægtepagters gyldighed i forhold til ægteskabs- og arvelovgivningen henhører under domstolene.

Efter at Styrelsen blev anmodet om at genoverveje arveafgiftsspørgsmålet, meddelte Styrelsen, fortsat under forbehold for gyldigheden af sådanne ægtepagter, at der ikke er fornøden hjemmel til at kræve arveafgift af de midler, der således i kraft af ægtepagten overføres fra længstlevendes skilsmissesæreje til dennes fuldstændige særeje ved førstafdøde ægtefælles død.

På baggrund af en afgørelse, der er omtalt i Advokaten, Fagligt Nyt nr. 10/1992, anmodede en advokat Told- og Skattestyrelsen om at redegøre nærmere for den pågældende sag og for Styrelsens fortolkning af arve- og gaveafgiftsloven i relation til ægtefællers indgåelse af ægtepagt om kombinationssæreje.