Legislator Case Law & Legislation
W19941936525 DK

Tilførsel af aktiver

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 19365 Valid

Tilførsel af aktiver

- Tilførsel af aktiver

I den anledning meddelte Ligningsrådet, at det ansøgte kunne imødekommes. Tilladelsen var dog betinget af, at det modtagende danske selskab opretholdes som et 100 pct. ejet datterselskab af B i mindst 3 år fra stiftelsestidspunktet.

Ligningsrådet henledte under henvisning til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2, jf. § 6, stk. 1, opmærksomheden på, at genpart af de heri omhandlede dokumenter vedrørende tilførslen skal indsendes til Told- og Skattestyrelsen senest 6 måneder efter tilførselsdatoen. Det var således ved tilladelsen forudsat, at de endelige dokumenter ikke ville give anledning til en ændret bedømmelse af sagen. Såfremt de endelige dokumenter ikke indsendes inden den nævnte frist, må en eventuel foretagen tilførsel anses for en skattepligtig tilførsel.

Der er ikke ved tilladelsen taget stilling til værdiansættelsen af de overførte aktiver og passiver. Dette spørgsmål henhører under den kommunale skatteforvaltning.

Følgende oplysninger dannede grundlag for afgørelsen

A er en filial af det udenlandske selskab B, som har drevet virksomhed i Danmark siden 1977.

Ved den påtænkte tilførsel af aktiver ønskes hele den danske filial med samtlige aktiver og passiver, herunder goodwill, overført til et nystiftet datterselskab.

Tilførslen påtænkes foretaget pr. 1/4 1994 og er begrundet i ønsket om en administrativ forenkling ved, at den danske afdeling bliver en selvstændig enhed.

Endelig adm. afgørelse 1994 19365 Valid

Resumé

En dansk filial A af det udenlandske selskab B, der er hjemmehørende i en medlemsstat, har anmodet om tilladelse til at foretage tilførsel af aktiver efter fusionsskattelovens regler i forbindelse med overførsel af driften i A til et nystiftet datterselskab.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →