Driftslånskonto i andelsforening
Statutory Text (2 Articles)
Driftslånskonto i andelsforening
- Tilskrivning på driftslånskonto i andelsforening,
- ændring af Ligningsvejledningen
Afsnittet vil herefter få følgende ordlyd
»For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital (medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt angår indeståendet på kontoen), anvendes nedenstående retningslinjer, når det enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet
De enkelte medlemmer skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i det enkelte års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvori tilskrivningen finder sted.
Ved denne beskatning gives der et kursnedslag, således at tilskrivningen medregnes til kursværdien. Kursværdien fastsættes efter de almindelige værdiansættelsesregler under hensyn til forrentningen af kontoen og bindingsperiodens længde.
Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen med det fulde beløb.
Ved udbetaling fra kontoen medregnes en eventuel kursgevinst til den skattepligtige indkomst efter næringsreglerne.
Ved formueopgørelsen medregnes den del af indeståendet på driftslånskontoen, som er tilskrevet i det sidst forløbne indkomstår, med et kursnedslag svarende til det, der er givet ved indkomstopgørelsen. For de følgende indkomstår medregnes den pågældende del af indeståendet til kursværdi en.«
Resumé
I Ligningsvejledningen 1994, Erhvervsdrivende vil der ske en omformulering af afsnit E.E.3.12, der indeholder retningslinjerne for kursnedslag ved beskatning af tilskrivning på driftslånskonti i andelsgrovvareforeninger. Herved gennemføres Andelsudvalgets forslag i betænkning nr. 1244. Den ændrede formulering betyder, at et kursnedslag fremover skal beregnes efter de almindelige værdiansættelsesregler. I øvrigt præciseres det, at en kursgevinst ved udbetaling fra kontoen skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter næringsreglerne.