Legislator Case Law & Legislation
W19941934625 DK

Aktindsigt, unoterede aktier

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 19346 Valid

Aktindsigt, unoterede aktier

- Aktindsigt,

- handelskurs på unoterede aktier pr. 19/5 1993

I TfS 1994, 371 har Told- og Skattestyrelsen offentliggjort den kurs, Ligningsrådet har godkendt som handelskurs pr. 19/5 1993 for selskaberne. I offentliggørelsen er det enkelte selskab identificeret ved navn og SE-nr.

Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, har enhver med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, ret til aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling.

De ønskede dokumenter er derfor som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven.

Efter undtagelsen i offentlighedslovens § 14 er pligten til at meddele oplysninger imidlertid begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov. På skatteområdet foreskriver de særlige tavshedsbestemmelser ubetinget tavshed over for uvedkommende om de skatte- eller indeholdelses pligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet vedkommende forhold, jf. statsskattelovens § 44 og kildeskattelovens § 87.

Efter cirkulære nr. 51 af 6/3 1987 om skattemyndighedernes tavshedspligt efter gennemførelsen af forvaltningsloven, pkt. 4, anses private og ikke-forvaltningsmyndigheder for uvedkommende.

Da de ønskede dokumenter indeholder fortrolige oplysninger, som er omfattet af de særlige tavshedsbestemmelser på skatteområdet, er dokumenterne undtaget fra aktindsigt.

Det bemærkes, at da selskabernes navne er kendte, er det ikke muligt at anonymisere dokumenter ne, ligesom det heller ikke er muligt at give aktindsigt i faktiske omstændigheder uden at afsløre fortrolige forhold vedrørende virksomhederne.

Told- og Skattestyrelsen kan, som sekretariat for Ligningsrådet, derfor ikke imødekomme anmodning om aktindsigt.

Nærværende afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 16/6 1994 om klage over afgørelser om aktindsigt.

Endelig adm. afgørelse 1994 19346 Valid

Resumé

Told- og Skattestyrelsen er ved angivelse af SE-numre anmodet om aktindsigt i en række af Ligningsrådets afgørelser om bindende forhåndsbesked, idet der i øvrigt henvises til TfS 1994, 371.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →