Mindre anpartsvirksomheder
Statutory Text (2 Articles)
Mindre anpartsvirksomheder
- Mindre anpartsvirksomheder
Told- og Skattestyrelsen skal i den anledning oplyse, at de to afgørelser er truffet på grundlag af vurderingen af de konkrete projekter, og at de i øvrigt vedrører spørgsmålet om opfyldelse af visse betingelser i en særlovgivning om investeringer på Bornholm, jf. lov nr. 1031 af 19/12 1992 og lov nr. 391 af 21/6 1993. De nævnte afgørelser kan ikke tillægges afgørende betydning for den skattemæssige behandling af de projekter, der er omtalt i rapport om mindre anpartsvirksomheder.
De omtalte bornholmerprojekter adskiller sig på flere afgørende områder fra de projekter, der er omtalt i Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder. Det kan bl.a. nævnes, at investorerne i bornholmerprojekterne har en faktisk råderet over aktiverne, ligesom de har en personlig hæftelse ud over det kontante indskud.
Investorerne i de bornholmske projekter skal endvidere foretage betydelig investering i projekterne, idet egenfinansieringen udgør op til 60 pct. af anskaffelsessummen for de afskrivningsberettigede aktiver. Det kan tillige anføres, at de bornholmske projekter løbende udviser skattemæssige overskud, og at der løbende sker udbetaling af overskud i projekterne.
De »amerikanske« projekter er specielle derved, at der ikke foretages hverken indbetaling til anskaffelsen af leasingaktiverne eller udbetaling af overskudsandele fra projekterne.
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er der således intet belæg for, at de to nævnte bindende forhåndsbeskeder skulle medføre en ændret behandling af de såkaldte 10-mandsprojekter.
Resumé
Det har været fremført, at to bindende forhåndsbeskeder vedrørende de såkaldte bornholmerprojekter skulle være udtryk for en underkendelse af konklusionerne i rapport om mindre anpartsvirksomheder. De nævnte bindende forhåndsbeskeder er offentliggjort i TfS 1994, 342 og 343.