Legislator Case Law & Legislation
W19941933825 DK

Dobbeltbeskatning, UK,

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 19338 Valid

Dobbeltbeskatning, UK,

- Dobbeltbeskatning,

- UK,

- renter/udbytte

Forholdet var det, at det danske moderselskab havde indgået en låneaftale med datterselskabet, hvoraf fremgik, at lånebeløbet ville blive tilbagebetalt, så snart mulighederne herfor var til stede, og at lånebeløbet indtil da henstod uforrentet.

På grund af de danske regler om fikseret rente indgik selskaberne efterfølgende en aftale, hvorefter lånebeløbet blev forrentet med diskontoen plus 4 pct.

Forrentningsaftalen fik imidlertid ikke de britiske skattemyndigheder til at acceptere, at der var tale om renter, idet lånet i henhold til intern britisk lovgivning måtte anses for tilførsel af kapital, og da betalingerne på det grundlag var at betragte som udbytte.

Efter artikel 11, stk. 5, i den dansk/britiske dobbeltbeskatningsaftale er Danmark ikke forpligtet til at behandle renter som udbytte, selv om de i Storbritannien betragtes som udbytte.

Selv om der således er taget et udtrykkeligt forbehold for den opståede situation, rettede Told- og Skattestyrelsen henvendelse til de kompetente myndigheder i Storbritannien, Inland Revenue, for at se, om der var mulighed for at ophæve dobbeltbeskatningen. Forhandlinger viste imidlertid hurtigt, at der var realitet i forbeholdet på den måde, at ingen af parterne kunne acceptere en anden kvalifikation af betalingerne.

Herefter og på grundlag af, at forbeholdet i dobbeltbeskatningsaftalen måtte anses for at have givet en rimelig mulighed for at indrette sig, fandt Told- og Skattestyrelsen og Inland Revenue sig ikke forpligtet til at løse dobbeltbeskatningen.

Endelig adm. afgørelse 1994 19338 Valid

Resumé

Told- og Skattestyrelsen blev som kompetent myndighed anmodet om ved forhandling at søge at ophæve en dobbeltbeskatning, som var opstået for rentebetalinger fra et britisk datterselskab til et dansk moderselskab.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →