Legislator Case Law & Legislation
W19941933125 DK

Kontantvederlag ved aktieombytning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 19331 Valid

Kontantvederlag ved aktieombytning

- Kontantvederlag ved aktieombytning

Referencer: ABL § 13

Det var oplyst, at selskab D A/S havde indgået aftale med en aktionærgruppe i W A/S om gennem førelse af en kapitalforhøjelse i D A/S, hvorved de pågældende aktionærer ombyttede deres aktier i W A/S med aktier i D A/S.

Ombytningsforholdet mellem aktierne i W A/S og de nyudstedte B-aktier i D A/S, der udstedes i stykstørrelser a 100 kr., var aftalt til 1,2:1 for 2 aktieklasser i W A/S.

Som følge af bytteforholdet ville kontantvederlæggelsen til aktionærer med en til og med fire aktier være mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne aktier. Kontantbeløbet udgjorde op til 168 kr. pr. aktionær.

Principalt ønskede revisor en udtalelse om, hvorvidt Told- og Skattestyrelsen er enig i, at en kontant vederlæggelse, som højst udgør 168 kr. til den enkelte aktionær, ikke forhindrer, at aktieavancebe skatningslovens § 13, stk. 1-2, finder anvendelse på den del af vederlæggelsen, der sker i form af aktier.

Subsidiært anmodede revisor om en bekræftelse af, at § 13, stk. 1-2, kan finde anvendelse, dog sådan, at § 13, stk. 1-2, ikke finder anvendelse for W A/S-aktionærer, der ombytter mindre end 5 aktier. For disse aktionærer berigtiges mere end 10 pct. kontant.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at kravet om højst 10 pct. kontantvederlæggelse i aktieavancebe skatningslovens § 13, stk. 1-2, skal forstås således, at den enkelte aktionær kan vederlægges med op til 10 pct. kontant i forbindelse med en aktieombytning. De aktionærer, der ved en ombytning modtager mere end 10 pct. kontantvederlæggelse, kan ikke ombytte med succession efter § 13, stk. 1-2. Dette gælder uanset kontantbeløbets størrelse målt i kroner, eller at kontantvederlæggelsen skyldes stykstørrelsen på de modtagne aktier. På grund af den for store kontantvederlæggelse kan den stemmeværdi, som disse aktier repræsenterer, endvidere ikke medregnes til det stemmeflertal, som D A/S skal opnå , for at ombytningen kan blive skattefri for de øvrige aktionærer.

De aktionærer, der ombytter deres aktier i W A/S med aktier i D A/S, og som modtager op til 10 pct. kontantvederlag, kan vælge at ombytte med succession efter § 13, stk. 1-2, forudsat D A/S opfylder betingelsen om erhvervet stemmeflertal. Som følge af størrelsen af kontantvederlaget kan stemmeværdien af disse ombyttede aktier medregnes til D A/S's erhvervede stemmer i relation til det krævede stemmeflertal. Det er i denne forbindelse uden betydning, om aktionærerne ombytter med eller uden succession.

Told- og Skattestyrelsen kunne således bekræfte revisorens subsidiære fortolkning af regelsættet.

Endelig adm. afgørelse 1994 19331 Valid

Resumé

En revisor anmodede på vegne to klienter Told- og Skattestyrelsen om en udtalelbindelse med aktieombytning efter aktieavancse vedrørende forståelsen af kravet om højst 10 pct. kontantvederlæggelse i forebeskatningslovens § 13, stk. 1-2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →