Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souschef Jan Rene Hansen - 'Tobaksforbrug og kronisk bronkitis' - arbejdsskadeforsikring - anerkendelse af erhvervssygdomme

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souschef Jan Rene Hansen - »Tobaksforbrug og kronisk bronkitis« - arbejdsskadeforsikring - anerkendelse af erhvervssygdomme

Efter § 10 i lov om arbejdsskadeforsikring sammenholdt med § 1, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 134 af 22. marts 1993 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod følger af arbejdsskade skal visse generelle betingelser være opfyldt, for at en sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom og dermed som arbejdsskade.

1) Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

2) Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

3) Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige.

For en række sygdomme gælder der endvidere nogle særlige betingelser, som ligeledes skal være opfyldt. Det gælder f.eks. for kronisk bronkitis, som efter § 2, gruppe C, pkt. 7, i erhvervssygdomsbekendtgørelsen kan anerkendes som erhvervssygdom, når den er forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifiktstøv, herunder støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling.

Efter bekendtgørelsen kan kronisk bronkitis hos rygere normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent.

Hvis der endelig er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom, men med forbehold for disse faktorer.

Ved vurderingen af sagerne har det været afgørende at sammenholde oplysningerne om støv-udsættelsens omfang og lungelidelsens sværhedsgrad med oplysningerne om størrelsen og varig-heden af det oplyste tobaksfor-brug.

I sagerne var der tale om forskellige former for udsættelse (asfaltdampe, røg, støv fra korn- og foderstoffer, asbest, mv.) ligesom udsættelsens omfang og tobaksforbrugets omfang (antal cigaretter om dagen i antal år) var forskelligt. Endelig var følgerne af lidelsen - herunder lungefunktionsnedsættelsens art og sværhedsgrad - forskellig fra sag til sag.

Arbejdsskadestyrelsen havde i alle sagerne givet afslag på anerkendelse af kronisk bronkitis som erhvervssygdom med den begrundelse, at det måtte anses som overvejende sandsynligt, at lidelserne skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på oplysningerne om det beskrevne tobaksforbrug.

2 af sagerne var genoptaget efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden havde henvist til, at det ud fra de lægelige erklæringer i sagerne efter hans opfattelse ikke kunne afvises, at i hvert fald en del af lungelidelsen kunne være forårsaget af de erhvervsmæssige forhold. Erklæringerne kunne således ikke underbygge en antagelse af, at det var »overvejende sandsynligt«, at de anmeldte lungelidelser alene var forårsaget af tobaksforbruget, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 11, stk. 1.

Ankestyrelsens afgørelser

Ankestyrelsen har hidtil været tilbageholdende med at anerkende kronisk bronkitis som en følge af mangeårig massiv støvudsættelse hos personer, der også er/har været rygere, da tobaksrygning anses som den helt overvejende årsag til denne lidelse.

Sagerne gav ikke anledning til at fravige denne praksis, hvis tobaksforbruget havde været mere end beskedent, og den beskrevne lungelidelse tvangfrit kunne forklares ud fra det oplyste om tobaksforbruget.

Afslag

Ankestyrelsen tiltrådte derfor i 4 sager Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorefter lidelsen ikke kunne anerkendes som erhvervssygdom.

Begrundelsen var, at lungelidelsen ikke var omfattet af Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse, idet betingelserne for anerkendelse af kronisk bronkitis ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde i en af de sager, som var genoptaget, og som vedrørte en 56-årig tidligere asfaltarbejder, vægt på, at der efter de lægelige oplysninger om hans lidelse var beskrevet en let til moderat obstruktiv lungefunktionsnedsættelse, som svarede til den lungefunktionsnedsættelse, som i mange videnskabelige undersøgelser ses hos rygere med mangeårigt tobaksforbrug.

Hertil kom, at der for så vidt angik sikredes udsættelse for asfaltrøg havde været tale om røgudsættelse udendørs, hvor spred- ning af luftforureningskomponenter var stor på grund af fortyn- dingseffekten. Hertil kom at den medicinske dokumentation for sammenhæng mellem udsættelse for asfaltrøg og kronisk bronkitis er meget spinkel.

I 1989 havde asfaltarbejderen til Arbejdsmedicinsk Klinik oplyst sit tobaksforbrug til op til 20 cigaretter daglig. I januar 1991 havde han oplyst, at tobaksforbruget udgjorde 8-10 cigaretter daglig, og i februar 1991 oplyste hans fagforening, at han havde røget såvel pibe som tobak, og at forbruget havde svaret til 6-10 cigaretter daglig. Kun i perioder havde forbruget undtagelsesvis været oppe på ca. 20 cigaretter. Han havde ikke røget de sidste 3 år.

Ankestyrelsen fastholdt sin tidligere afgørelse.

I en sag om en 59-årig asfaltarbejder tiltrådte Ankestyrelsen, at lidelsen med overvejende sandsynlighed måtte tilskrives, at han igennem 20 år havde haft et betydeligt tobaksforbrug på ca. 30 cigaretter dagligt, uanset at hans tobaksforbrug indenfor de seneste år var nedsat til under 10 cigaretter daglig.

Anerkendelse

Ankestyrelsen fandt grundlag for anerkendelse af kronisk bronkitis i 2 af sagerne.

Ankestyrelsen anerkendte således kronisk bronkitis som erhvervssygdom hos en 71-årig tidligere skibsværftsarbejder. Anerkendelsen skete med forbehold overfor den del af hans lungelidelse, som skyldtes hans tobaksforbrug.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hans kroniske bronkitis måtte anses som forårsaget afmange års udsættelse for uspecifikt støv og af hans tobaksforbrug, der ud fra de lægelige oplysninger var angivet til en pakke pibetobak om ugen frem til midten af 1980erne, hvilket svarede til ca. 40 cigaretter om ugen.

Ankestyrelsen anerkendte ligeledes kronisk bronkitis som erhvervssygdom hos en nu afdød tidligere tæppevæver og sprøjtelakerer. Anerkendelsen skete med forbehold overfor den del af lungelidelsen, som skyldtes hans tobaksforbrug.

Der var beskrevet mangeårig moderat/svær støvudsættelse.

Afdøde havde siden 1949 røget 8-10 cigaretter daglig, dog i de sidste 3 1/2 år kun 3-4 cigaretter daglig.

Af en indhentet obduktionserklæring fremgik, at den umiddelbare dødsårsag antoges at være betændelse i luftvejene, og at den tilgrundliggende dødsårsag var svær kronisk lungelidelse i forbindelse med forstørrelse og udvidelse af især højre side af hjer-tet (cor pulmonale). De kroniske lungeforandringer havde væsentligst karakter af kronisk bronkitis og lungeudvidelse, men bindevævsøgningen, sammenholdt med fundet af typiske ferrogene legemer (asbestlegemer), tydede herudover på kronisk støvlungesygdom (asbestose).

Ud fra oplysningerne om støvudsættelsen og lungelidelsens sværhedsgrad, sammenholdt med tobaksforbruget, vurderede Ankestyrelsen, at det ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at lungelidelsen alene skyldtes det tidligere tobaksforbrug.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at den delvist anerkendte lungelidelse kunne anses som medvir-kende årsag til sikredes død, således at dødsfaldet måtte henføres til arbejdsskadens følger.

Konklusion

Sagerne viser, at hvis tobaksforbruget har været mere end beskedent, og den foreliggende lungelidelse tvangfrit kan forklares ud fra det oplyste om tobaksforbruget er betingelserne for anerkendelse af kronisk bronkitis som erhvervssygdom normalt ikke opfyldt.

Der var i flere af sagerne usikkerhed om tobaksforbrugets størrelse. Det skyldtes bl.a., at de pågældende under sagens behandling bestred de oplysninger, som fremgik af de forskellige lægelige journaler eller erklæringer, og som efter det oplyste var baseret på deres egne tidligere afgivne oplysninger.

Det er således af afgørende betydning for vurderingen af den enkelte sag, at der foreligger så præcise oplysninger som muligt om art og omfang af den skadelige påvirkning og om størrelsen af tobaksforbruget.

Afslutningsvis kan der henvises til SM meddelelse nr. U-21-94, der er udsendt den 15. november 1994.

Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet nogle sager med henblik på afklaring af praksis vedrørende anerkendelse af lungelidelsen kronisk bronkitis hos personer, der arbejdsmæssigt har været udsat for stoffer, der kan forårsage kronisk bronkitis, men som samtidig har haft et langvarigt tobaksforbrug.