Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af kontorfuldmægtig Lizzie Haastrup - 'Behovsbestemt førtidspension' - lempelse af praksis (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af kontorfuldmægtig Lizzie Haastrup - »Behovsbestemt førtidspension« - lempelse af praksis (* 1)
Som tidligere meddelt i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/1993, har styrelsen fået en del forespørgsler om praksis for tilkendelse af behovsbestemt førtidspension til personer i aldersgruppen 50- 59- årige.
Vi har desuden i forbindelse med behandlingen af pensionssager fra hele landet måttet konstatere, at der har udviklet sig nogen uensartethed i tilkendelsespraksis. Således har enkelte kommuner, i strid med Ankestyrelsens praksis, tilkendt behovsbestemt førtidspension til kvinder i 55-års alderen, uden forudgående forsøg på afprøvning af arbejdsplaceringsmulighederne.
Ankestyrelsen har på den baggrund besluttet at tage spørgsmålet om behovsbestemt førtidspension til personer i alderen 54-59 år op til fornyet vurdering af praksis.
Lovgrundlag
Efter bestemmelsen i lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3 kan der tilkendes forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension til personer i alderen 50-67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.
Tilkendelse af pension, når sociale og helbredsmæssige grunde taler for det, betyder, at der kan tilkendes pension på et kombineret socialt og helbredsmæssigt grundlag eller alene på socialt grundlag.
Det er en betingelse for tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3, at der er tale om et varigt udækket forsørgelsesgrundlag.
De nærmere regler om tilkendelse af behovsbestemt førtidspension fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994, § 15 og § 16. Det er en betingelse for tilkendelse af pension på socialt grundlag, at den samlede indtægt for ansøgeren og dennes eventuelle ægtefælle ikke overstiger en grænse, der fremgår af § 16.
Indtægtsgrænsen for forsørgelsesgrundlaget for gifte er det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge ved sygdom eller fødsel. For enlige er grænsen 2/3 af dette beløb.
Det er ikke en betingelse for tilkendelse af behovsbestemt førtidspension, at ansøgeren har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men alene, at der skal være et varigt udækket forsørgelsesbehov.
Ved tilkendelse af pension på rent socialt grundlag skal der lægges vægt på ansøgerens alder og tidligere erhvervsbaggrund, ligesom mulighederne for at afhjælpe forsørgelsesbehovet gennem revalidering, omskoling eller selektiv placering skal vurderes og eventuelt være forsøgt realiseret.
Ankestyrelsens praksis
Efter Ankestyrelsens hidtidige praksis antages der, hos personer uden væsentlige helbredsklager, i almindelighed først at foreligge et varigt behov for forsørgelse, når de pågældende er omkring 60 år, medmindre arbejdsprøvning, forsøg på arbejdsplacering mv. konkret har vist, at det ikke er muligt for de pågældende at opnå eller generhverve tilknytning til arbejdsmarkedet. Først når ansøgerne er omkring 60 år, er der en formodning for, at de ikke længere kan opnå beskæftigelse.
Nye principielle afgørelser
I september 1994 har Ankestyrelsen behandlet 6 sager om behovsbestemt førtidspension til kvinder i alderen 54-59 år.
Alle ansøgerne havde meget beskedne eller slet ingen helbredsklager, som i sig selv kunne udgøre nogen hindring for erhvervsarbejde.
Der skulle derfor overvejende lægges vægt på deres alder og sociale forhold, herunder tidligere uddannelses- og erhvervsbaggrund.
Alle ansøgerne var blevet gift i de tidlige ungdomsår og havde i forbindelse hermed eller i forbindelse med 1. graviditet, opgivet erhvervsarbejde og var blevet husmødre.
De havde således i et langt ægteskab opfyldt deres del af den gensidige forsørgelsespligt ved at være husmødre, og det havde som udgangspunkt ikke været deres hensigt at vende tilbage til erhvervsarbejde.
Fælles for kvinderne var, at de efter det fyldte 50. år var kommet i en social situation, der medførte, at forsørgelsesgrundlaget varigt faldt til under udelukkelsesgrænsen.
De var f.eks. gift med en noget ældre ægtefælle, der overgik til efterløn på laveste sats eller til folkepension, eller de blev enlige i forbindelse med skilsmisse eller ægtefællens død.
Ved bedømmelsen af sagerne er der lagt vægt på alder, uddannelse og tidligere erhvervserfaring.
Det er Ankestyrelsens vurdering, at der særligt for de kvinder, der mangler uddannelse og erhvervserfaring, og som i mange år har været fraværende fra arbejdsmarkedet, er en formodning for, at de kun har få eller ingen ressourcer, der kan udnyttes i forhold til revalidering/oplæring og arbejdstræning. Ved vurderingen lægges der vægt på, at ressourcerne i forhold til erhvervsarbejde aftager med alderen.
Efter disse kriterier blev der i to sager tilkendt behovsbestemt førtidspension til 57-årige kvinder, der var uden uddannelse og erhvervserfaring. Efter mange års fravær fra arbejdsmarkedet kunne det ikke længere forventes, at de havde ressourcer, der kunne udnyttes erhvervsmæssigt, således at de kunne bidrage til forsørgelsesgrundlaget. Der blev således ikke i disse sager stillet krav om forudgående arbejdsprøvning.
En 54-årig gift kvinde, der ligeledes var uden uddannelse og erhvervserfaring, fik afslag på behovsbestemt førtidspension, med henvisning til, at hendes helbredsforhold ikke skønnedes at være til hinder for erhvervsarbejde, herunder arbejdsprøvning eller andre tiltag med henblik på forbedring af hendes muligheder for at opnå beskæftigelse.
I tre sager var der tale om ansøgere i aldersgruppen 55-57 år, der havde uddannelse og tidligere nogen erhvervserfaring, men som havde valgt at være husmødre i en længere årrække. Der blev her givet afslag på behovsbestemt førtidspension med mindre arbejdsprøvning konkret havde vist, at der ikke længere var realistiske erhvervsmuligheder.
Praksisændring
Afgørelserne betyder således en mindre lempelse i forhold til den tidligere praksis for så vidt angår tilkendelse af behovsbestemt førtidspension til ansøgere, hvor det på grund af alder, manglende uddannelse, manglende tidligere erhvervserfaring og mangeårigt fravær fra arbejdsmarkedet må formodes, at de ikke længere vil kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nærmere redegørelse for de enkelte sager fremgår af SM P-20-94, som er udsendt 15. december 1994.
De vil udgøre et supplement, samt betyde en delvis ændring af den praksis, der bl.a. fremgår af SM P-4-87, SM P-7-87, SM P-21-87, SM P-5-88, SM P-7-88, SM P-13-88, SM P-16-88, SM P-11-89.
Ankestyrelsen har revurderet praksis om behovsbestemt førtidspension til personer i 50-59-årsalderen. Resultatet blev en mindre lempelse i forhold til den tidligere praksis.