Kommentar til afgørelser fra Dagpengeudvalget - af fuldmægtig Connie Solbjerg - 'Fritstillede funktionærer og sygedagpenge'
Statutory Text (2 Articles)
Kommentar til afgørelser fra Dagpengeudvalget - af fuldmægtig Connie Solbjerg - »Fritstillede funktionærer og sygedagpenge«
I den ene af sagerne havde lønmodtageren som begrundelse for klagen anført, at sygemeldingen forhindrede hende i at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og etablere et nyt ansættelsesforhold, - og således at optjene en (yderligere) lønindtægt.
Arbejdsgruppe nedsat
For at kunne tage stilling til, hvorledes en fritstillet funktionær var stillet i relation til dagpengeloven, besluttede Dagpengeudvalget at nedsætte en arbejdsgruppe, bestående af bl.a. funktionærlovskyndige repræsentanter for udvalget. Arbejdsgruppen fik til opgave at klarlægge retsvirkningerne af henholdsvis suspension og fritstilling, for herigennem at kunne tage stilling til, i hvilket omfang løn under suspension/fritstilling kunne anses for løn udbetalt i et bestående ansættelsesforhold, - og hermed for løn under sygdom i tilfælde af sygemelding - eller om der var tale om et erstatningsbeløb.
Hvad er suspension og fritstilling?
Suspension er en tilkendegivelse fra arbejdsgiveren om, at funktionæren indtil videre ikke skal komme på arbejde. Ved suspension udbetaler arbejdsgiveren funktionærens fulde løn og har til gengæld krav på, at funktionæren står til rådighed. Hvis funktionæren opfylder denne forpligtelse, kan arbejdsgiveren ikke reducere lønnen, selv om funktionæren i suspensionsperioden skaffer sig anden indtægt, når blot funktionæren ikke bringer sig i en misholdelsessituation overfor ar-bejdsgiveren.
Fritstilling er arbejdsgiverens definitive tilkendegivelse af, at han ikke mere ønsker funktionærens arbejdskraft. Ved fritstillling opgøres funktionærens krav efter de almindelige erstatningsregler, herunder minimalerstatningsreglen i funktionærlovens § 3, stk. 2. Der kan således ske fradrag for besparelse og indtjening andetsteds.
(Kilde: Lars Svenning Hansen: Funktionærret. Jurist- og Økonomforbundets forlag 1993.)
Arbejdsgruppens konklusioner
I såvel suspensions- som fritstil-lingsperioder består funktionærens ansættelsesforhold stadig, og arbejdsgiveren skal - for ikke at misligholde ansættelsesforholdet - udbetale løn til de sædvanlige lønterminer. Når lønmodtagerens krav ved fritstilling opgøres efter reglerne i funktionærlovens § 3, er der alene tale om en »opgørelses-metode«, og den udbetalte løn kan derfor ikke betragtes som en erstatning.
Hvis funktionæren bliver syg i sådanne perioder, må han derfor anses for at modtage løn under sygdom fra arbejdsgiveren.
Hvad er konsekvenserne for kommunernes udbetaling af dagpenge/refusion ved fritstilling/suspension?
1) Hvis en sygemeldt funktionær modtager løn fra sin arbejdsgiver i en suspensions- eller fritstillingsperiode har pgl. ikke samtidig ret til sygedagpenge.
2) En privat arbejdsgiver vil derimod have ret til refusion af dagpenge fra 1. dag efter 2 ugers sygdom, under forudsætning af, at anmodning indgives rettidigt og lønmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge.
3) Hvis en suspenderet/fritstillet lønmodtager melder sig syg til
arbejdsgiveren umiddelbart før suspensions/fritstillingsperiodens udløb, vil arbejdsgiveren efter dagpengelovens § 3, stk. 3 have pligt til at udbetale pågældende dagpenge for de dage i 2-ugers perioden, som han ikke udbetaler løn for.
Det bemærkes, at dette kun gælder ansættelsesforhold, der er omfattet af funktionærloven. Hvis suspension og fritstilling sker inden for andre områder, må det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om de samme forhold gør sig gældende.
SM'er - og ny dagpengevejledning på vej!
Dagpengeudvalget har nu truffet afgørelse i de 2 første sager efter ovenstående retningslinier, og der kan forventes udsendt en SM'er herom i november 1994.
I oktober 1994 vil Den Sociale Ankestyrelse endvidere udsende praksisoversigt på dagpengeom-rådet - og en ny vejledning om syge- og barseldagpenge. Denne vejledning vil erstatte Socialstyrelsens vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 og vil være ajourført med alle de seneste ændringer af dagpengeloven og af bekendtgørelsen om dagpenge.
Dagpengeudvalget fik i foråret 1994 forelagt nogle klagesager, hvor lønmodtagere, der af deres arbejdsgivere var blevet fritstillet med løn efter funktionærloven, klagede over, at kommunerne havde givet afslag på udbetaling af sygedagpenge under sygemelding i fritstillingsperioden.