Nyt fra Ankestyrelsen - 'Om gulvmoppesagerne' - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr 19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000

Nyt fra Ankestyrelsen - »Om gulvmoppesagerne« - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr 19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000

Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet nogle sager om anerkendelse af belastningslidelser hos rengørings- og husassistenter som arbejdsskade. De pågældende havde anvendt en ny type rengøringsvogn med håndbetjent presse til gulvmoppe. Afgørelserne er udsendt som SM - Sociale Meddelelser nr. U-1-94.

Indledning

Baggrunden for behandlingen af sagerne var, at Ankestyrelsen havde modtaget et større antal sager, hvor der var klaget over, at Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende nogle anmeldte bevægeapparatslidelser hos ren-gørings- og husassistenter som erhvervssygdomme. De pågældende havde alle anvendt en ny type rengøringsvogn med håndbetjent presse til gulvmoppe.

Der var anmeldt lidelser i form af tennisalbue, seneskedehindebetændelse, myoser og nakke-skuldersmerter.

Efter § 2, gruppe E 6, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 134 af 22. marts 1993 om fortegnelse over erhvervssygdomme kan en senelidelse i hånd eller underarm eller en tennisalbue kun anerkendes som erhvervssygdom efter erhvervssygdomsbekendtgørelsen, hvis der ikke har været tale om varieret arbejde ved kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner.

Desuden skal for senelidelsens vedkommende betingelse 1) og for tennisalbuens vedkommende betingelse 1) eller 2) være opfyldt

1) Lidelsen skal være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde og være opstået inden for 6 måneder efter dette arbejdes påbegyndelse, eller

2) arbejdet skal have bestået af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevæg-elser.

Efter § 10, stk. 3, i lov om arbejdsskadeforsikring kan andre lidelser end de, der er nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, anerkendes som erhvervssygdomme, hvis lidelserne må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Det er i et sådant tilfælde en betingelse for anerkendelse, at sagen har været forelagt for Erhvervssygdomsudval-get, inden afgørelse træffes.

Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagerne

På et møde i maj måned 1992 fik Erhvervssygdomsudvalget fore-lagt en række »gulvmoppesager«.

Ved behandlingen af sagerne var Erhvervssygdomsudvalget opmærksom på, at arbejdet med »moppesystemet« kunne give akutte gener, men et flertal i udvalget fandt, at arbejdet med rengøringsvognene ikke var tilstrækkeligt belastende til at kunne medføre en kronisk lidelse i nakke, skulder eller arme. Et mindretal i udvalget fandt, at belastningen ved arbejdet med »moppesystemet« opfyldte betingelserne for anerkendelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, men at der ikke i alle de konkrete tilfælde var en tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og lidelsernes opståen.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende lidelserne tennisalbue og seneskedehindebetændelse med den begrundelse, at de særlige betingelser om uvant arbejde mv. i erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E 6 a og b, ikke var opfyldt.

Anerkendelse af lidelserne myoser og nakke-skuldersmerter blev afvist, fordi de ikke var nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen.Endelig afviste Arbejdsskadestyrelsen i 3 sager, der havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, at anerkende lidelserne tennisalbue, seneskedehindebetændelse og nakke-skuldersmerter som erhvervssygdomme efter ar-bejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen lagde herved vægt på indstillingen fra flertallet i Erhvervssygdomsudvalget.

Om klagerne til Ankestyrelsen

I klagerne var der bl.a. henvist til udtalelser fra Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdsministeriet, der havde vurderet, at det anvendte pres/kraftforbrug ved betjeningen af rengøringsvognens presse på ca. 200 Newton, svarende til ca. 20 kg, måtte anses for sundhedsskadelig påvirkning. Der var vejledende blevet fastsat et maksimum på 50 Newton, svarende til 5 kg.

Ankestyrelsens afgørelser

Ankestyrelsen fastslog, at almindeligt rengøringsarbejde normalt ikke vil kunne medføre lidelser, der vil kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse, jf. indledningen under § 2, gruppe E 6, i bekendtgørelsen.

Der blev herved lagt vægt på, at der ved almindeligt rengøringsarbejde dagligt udføres mange kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner, som bevirker, at der ikke er tale om ensidig påvirkning af de samme muskelgrupper.

I 4 af sagerne blev Arbejdsskadestyrelsens afvisning af lidelserne tennisalbue, seneskedehinde-betændelse, myoser og nakke- skuldersmerter tiltrådt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne især vægt på, at der ikke var godtgjort en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem overgangen til arbejdet med rengøringsvognen med håndbetjent presse og lidelsernes opståen.

I et par af sagerne var anført, at den anmeldte tennisalbue måtte anses for opstået som følge af de glidende, fejende bevægelser med anvendelse af selve gulvmoppen.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at anerkende lidelserne efter § 2, gruppe E 6 b ii), i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, hvorefter tennisalbuen skal være forårsaget af hurtigt gentagne og betydelig kraftbetonede arbejdsbevægelser. Der blev herved lagt vægt på, at arbejdsbevægelserne med anvendelse af selve gulvmoppen ikke kan betegnes som betydelig kraftbetonede.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget eller for at anerkende lidelserne efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, i de sager, der allerede havde været forelagt for udvalget.

I 3 af sagerne anerkendte Ankestyrelsen lidelsen tennisalbue som arbejdsskade.

I den ene sag blev lidelsen anerkendt efter arbejdsskadeforsikringslovens § 9, nr. 2, om skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Lidelsen var opstået under en helt særlig ekstraordinær arbejdssituation, hvor skadelidte i forbindelse med en demonstration af selve rengøringsvognen i løbet af nogle timer havde anvendt pressen et betydelig antal gange.

Skadelidte måtte opgive den videre demonstration på grund af armsmerter. Der var således en klar sammenhæng mellem den helt særlige arbejdssituation under demonstrationen og de opståede armsmerter.

I de 2 øvrige sager blev lidelserne anerkendt som erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1. I begge sager var de særlige betingelser for anerkendelse af en tennisalbue i erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E 6 b i), opfyldt. Efter disse betingelser skal lidelsen være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, og den skal være opstået indenfor 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne til grund, at arbejdet med den håndbetjente presse efter en konkret vurdering kunne betegnes som kraftbetonet. Der blev lagt særlig vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem lidelsernes opståen og arbejdssituationen.

I den ene af de 2 sager var lidelsen opstået indenfor få uger efter, at skadelidte havde genoptaget sit arbejde med rengøringsvognen efter et længere fravær på 14 uger. I den anden sag var lidelsen opstået i nær tilknytning til en væsentlig arbejdsomlægning med samtidig overgang til anvendelse af rengøringsvognen med håndbetjent presse til gulvmoppe.

Der var i begge sager tale om at anvende den håndbetjente presse et stort antal gange mange timer dagligt.

Retsforskriften vedrører følgende lovgivning: R LOV nr 390 af 20/05/1992 § 10, stk. 3 Retsforskriften administreres af: Senere ændringer: Ingen