Varighedsbegrænsning - forlængelse - senere sygdom - beregning af forlængelsesperioden - begyndelsestidspunkt (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
Varighedsbegrænsning - forlængelse - senere sygdom - beregning af forlængelsesperioden - begyndelsestidspunkt (* 1) (* 2)
SAGSFREMSTILLING
Lønmodtageren havde med udgangen af maj 1992 modtaget dagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.
Pågældende blev syg igen den 3. november 1992.
Kommunen regnede forlængelsesperioden på 2 x 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 1992.
AFGØRELSE
Lønmodtageren havde ikke ret til yderligere dagpenge, idet pågældende ikke opfyldte forlængelsesbetingelserne i dag pengelovens § 22, stk. 1, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991, § 48 og § 49.
Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på Dagpengeudvalgets lægekonsulents vurdering, hvoraf det fremgik, at pågældende ikke forventedes at kunne genoptage arbejdet inden for 2 x 26 uger fra den 3. november 1992. Udvalget lagde endvidere vægt på, at pågældende ikke havde ønsket revalidering.
Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse med ændret begrundelse.
Ved ny sygdom efter varighedsbegrænsningens indtræden regnes forlængelsesperioden fra 1. fraværsdag i den nye sygeperiode.