Legislator Case Law & Legislation
W19941745025 DK

Handelsværdien af en forurenet erhvervsejendom.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 17450 Valid

Handelsværdien af en forurenet erhvervsejendom.

Der foretoges

Overtaks. 5/94

Overtaksation i anledning af ekspropriation af ejendomme i byfornyelsesplan nr. 3 - Skovvejområdet, Nørresundby.

Der fremlagdes ankebegæring af 13. april 1994 fra advokat Niels Boel, Aalborg, for ejeren af matr. nr. 113a og 113h Nørresundby Bygrunde, ejerlejlighed nr. 1 (lb. nr. 3) udskrift af taksationskommissionens forhandlingsprotokol vedrørende taksationsforretningen den 4. december 1991 og den 1. marts 1994 med deri nævnte bilag samt taksationskommissionens kendelse af 24. marts 1994.

Ejeren, mødte sammen med advokat Niels Boel.

For Aalborg Kommune mødte fuldmægtig Gitte Fogedgaard og advokat Mogens Damm Petersen fra SBS.

Kommissionens formand spurgte, om nogen havde kendskab til forhold, der kunne medføre inhabilitet for et eller flere medlemmer. Det var ikke tilfældet.

Mødet indledtes med forevisning af en videofilm, der blev optaget på ejendommen, før bygningerne blev nedrevet. Herefter fik parterne lejlighed til at udtale sig.

Advokat Niels Boel gentog for ejeren påstanden om en erstatning på 1.490.000 kr. med samme anbringende, som anført i processskriftet (bilag 22). Han påstod desuden godtgørelsen for udgifter til advokatbistand forhøjet væsentligt i forhold til det af taksationskommissionen fastsatte beløb under hensyn til sagens særlige karakter og omfang.

Fuldmægtig Gitte Fogedgaard kunne på kommunens vegne acceptere den af taksationskommissionen fastsatte værdi af ejerlejligheden (uden hensyn til forurening) på 1.100.000 kr. Hun fastholdt imidlertid påstanden om, at der fra ejerlejlighedens værdi skal fradrages den afholdte udgift på 336.165 kr. for forureningsbekæmpelse, idet hun gentog sine anbringender fra taksationsforretningen.

Kommissionen drøftede sagen og afsagde sålydende

KENDELSE

På grundlag af den foreviste videofilm og oplysningerne om oppebårne lejeindtægter finder kommissionen den af taksationskommissionen fastsatte værdi af ejerlejligheden (uden hensyn til forurening) på 1.100.000 kr. for passende. Kommissionen har ved værdiansættelsen af de nu nedrevne bygninger ladet enhver tvivl om disses tilstand komme ejeren til gode, idet kommissionen ikke har haft lejlighed til at besigtige bygningerne før nedrivningen.

Det fremgår af sagen, at forureningsbekæmpelse med henblik på den af byrådet bestemte fremtidige brug af ejerlejlighed nr. 1 (fordelingstal 75/100) og ejerlejlighed nr. 2 (fordelingstal 25/100), der tilhører kommunen, har kostet ca. 450.000 kr.

Ved bedømmelsen af spørgsmålet om eventuel fradrag i erstatningen for ejerlejlighed nr. 1 på grund af forureningen har kommissionen set bort fra den særlige anvendelse til boligformål, der er bestemt ved lokalplanen og byfornyelsesplanen. Kommissionen er imidlertid enig med taksationskommissionen i, at ejerlejligheden for enhver køber af en erhvervsejendom ville have en mindre værdi, når henses til forureningen af grunden, og kommissionen kan tilslutte sig, at værdiforringelsen, som antaget af taksationskommissionen, andrager 250.000 kr., hvorefter ejerlejlighedens værdi i handel og vandel udgør 850.000 kr.

Herefter

b e s t e m m e s

Taksationskommissionens kendelse stadfæstes.

For teknisk bistand 24.843,75 kr. For advokatbistand ved begge kommissioner 15.000,00 kr.

Hermed afsluttedes forretningen.

Endelig adm. afgørelse 1994 17450 Valid

Ved erstatningsfastsættelse tog overtaksationskommissionen hensyn til at ejendommen havde en reduceret handelsværdi p.g.a. forurening af grunden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →