TV-Reklamer - anvendelse af børn under 14 år i TV-reklamer

TV-Reklamer - anvendelse af børn under 14 år i TV-reklamer

Efter at Radio- og TV-Reklamenævnets formand var blevet gjort opmærksom på SuperBrugsens reklamer i TV2, hvori der medvirkede børn under 14 år, rettede han telefonisk henvendelse til TV2 Reklame A/S vedrørende disse reklamer. Formanden gennemgik reklamerne sammen med TV2 Reklame A/S og meddelte, at han fandt at reklamerne overtrådte Kulturministeriets Bekendtgørelse nr. 108 af 8. februar 1994, om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn, § 23 stk. 1, hvorefter børn under 14 år kun må medvirke i fjernsynsreklamer, når en sådan medvirken fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre. Det aftaltes, at TV2 Reklame A/S skulle foranledige reklamerne bragt til ophør med et passende kort varsel. På Radio og TV-reklamenævnet's møde d. 20 juni 1994 orienterede formanden nævnet om, at han havde kontaktet TV2 Reklame A/S og gjort opmærksom på, at § 23 i Bekendtgørelse 108 af 8. februar 1994, efter hans opfattelse var overtrådt i en række SuperBrugsen-reklamer, og at han havde aftalt med TV2 Reklame A/S, at reklamerne skulle bringes til ophør i løbet af meget kort tid. Nævnet tiltrådte formandens vurdering. SuperBrugsens tv-reklamer, hvori der medvirker børn under 14 år, fortsatte imidlertid ind i august måned. På Radio- og TV-Reklamenævnets møde onsdag d. 10. august drøftedes sagen påny og sekretæren anmodedes om at tage kontakt med TV2 Reklame A/S med henblik på snarest at få standset disse reklamer. Nævnets sekretær rettede i samme uge henvendelse til TV2 Reklame A/S herom. TV2 Reklame A/S oplyste, at bookingen af de pågældende reklamer ophørte den følgende søndag d. 14. august 1994, hvilket nævnssekretæren accepterede. Umiddelbart herefter udsendtes imidlertid en række nye SuperBrugsen-reklamer, hvori der fortsat medvirkede børn under 14 år. Ved skrivelse af 25. august 1994 tilskrev Radio- og TV-Reklamenævnet TV2 Reklame A/S således: »Radio- og TV-reklamenævnet har konstateret, at der i TV2 udsendes reklamer for SuperBrugsen hvori der medvirker børn under 14 år. For nogle af disse reklamers vedkommende er det tvivlsomt om bestemmelsen i § 23, stk. 1, i Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn er overholdt, hvorimod der for andres vedkommende er tale om en klar overtrædelse af nævnets bestemmelse. Da nævnet allerede tidligere har påpeget, at § 23, stk. 1, overtrædes i nogle af SuperBrugsens reklamer, skal man hermed henstille, at udsendelsen af disse reklamer hvori der medvirker børn under 14 år uden at denne medvirken enten fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre, straks indstilles.« Ved skrivelse af 6. september 1994 anmodede Radio- og TV-Reklamenævnet TV2 Reklame A/S om en udtalelse vedrørende lovligheden af alle SuperBrugsens reklamer hvori der medvirker børn under 14 år, samt om, at der indhentedes en udtalelse fra annoncøren. Den 12. september 1994 har annoncørens reklamebureau rt reklamebureau fremsendt en udtalelse i sagen til TV2 Reklame A/S, som består af en henvisning til en skrivelse af 2. september 1994 fra rt Reklamebureau til TV2 Reklame A/S. Heri redegøres der primært for rt Reklamebureau's opfattelse af selve sagsforløbet. Der henvises således til, at rt Reklamebureau i juni modtog orientering om Radio- og TV-Reklamenævnets henvendelse til TV2 Reklame A/S om at de SuperBrugsen-reklamer hvori der medvirker børn under 14 år, som på dette tidspunkt blev vist, var i strid med Bekg. 108 af 8. februar 1994, § 23 stk. 1,og skulle stoppes. Rt Reklamebureau anfører, at man efter TV2 Reklame A/S's henvendelse i juni vender tilbage til TV2 Reklame A/S med et nyt oplæg til reklamer, hvori der medvirker børn under 14 år. Rt Reklamebureau anfører, at man her »havde anbragt børnene i et køkken (naturligt miljø) og havde fjernet legebutikken og kasseapparatet«, og anfører videre, at man herefter modtog TV2 Reklame A/S's skriftlige godkendelse af de enkelte reklamespot. TV2 Reklame A/S's meddeler d. 13. september 1994, at baggrunden for godkendelse af den første serie reklamer var, at »børnenes butiksleg« efter TV2 Reklame A/S's vurdering »er en naturlig forekommende legesituation, ligesom vi opfatter det som en naturlig forteelse, at børn klæder sig ud og leger voksne«. TV2 Reklame A/S begrunder godkendelsen af den anden serie reklamer med, at det centrale miljø her var et »hjemmemiljø«, og at »butikssituationen« således ikke længere var det centrale element i reklamen, idet en træbutik med skiltet »SuperBrugsen« samt et kasseapparat udgik af reklamekonceptet, således at man nu efter TV2 Reklame A/S's vurdering havde en naturlig ramme for børn at »lege« i. Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet sagen vedrørende de pågældende reklameindslag på sit møde d. 20. september 1994 og truffet følgende afgørelse: Det fremgår af § 23, stk. 1, i Bekendtgørelse om reklamer og sponsorering i radio og fjernsyn, at børn under 14 år kun må medvirke i fjernsynsreklamer, når en sådan medvirken enten fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre. Denne bestemmelse har ikke hidtil givet anledning til nogen omfattende praxis, og Nævnet er iøvrigt ikke indstillet på nogen rigoristisk fortolkning af bestemmelsen. De nu foreliggende reklamer for SuperBrugsen overskrider imidlertid så åbenbart selv den mest liberale fortolkning af bestemmelsen, og der er således ingen tvivl om, at de må bringes til ophør. Dette gælder samtlige de nu fremlagte 78 reklameindslag, bortset fra de to, hvori børn ikke medvirker. At børnenes medvirken i de omhandlede reklamer ikke er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkterne giver sig selv. Det kan ejheller med nogen føje gøres gældende, at deres medvirken fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø, idet der herved skal forstås de annoncerede produkters salgs- eller benyttelsesmiljø. Det er således lovligt at lade børn medvirke i indslag, der optages i forretningerne, sålænge det sker på en naturlig måde ( med respekt af reglen i § 23, stk. 2 ), ligesom det på samme vilkår er lovligt at lade børn medvirke i indslag, der viser produkternes benyttelse, det være sig i hjemmet eller andetsteds. Optagelser af en fiktiv købssituation (»legen butik/købmand«) falder derimod klart uden for bestemmelsens rammer, idet de indebærer, at børn helt generelt benyttes i reklameøjemed, uanset deres manglende relation til produktet. F.s.v. angår den fulgte procedure finder Nævnet anledning til at præcisere, at Nævnets formand allerede i foråret 1994 telefonisk henledte TV2 Reklame A/S's opmærksomhed på den foreliggende overtrædelse. Det aftaltes da, at TV2 Reklame A/S skulle foranledige reklamerne bragt til ophør, men at dette kunne ske med et passende varsel, således at annoncøren ikke led et for stort tab i forbindelsen med de allerede producerede reklameindslag. Når denne fremgangsmåde valgtes, skyldtes det, at reklamerne nok var ulovlige, men dog skønnedes forholdsvis harmløse, og at der ikke var indkommet formelle klager over overtrædelsen. Sådanne formløse henvendelser er i øvrigt i god overensstemmelse med hidtil fulgt praxis, der har været fordelagtigt for alle implicerede, blandt andet således at TV2 Reklame A/S derigennem har været i stand til at give sine kunder en effektiv vejledning og god service. I alle hidtidige sager har TV2 Reklame A/S da også loyalt efterlevet sådanne formløse henstillinger. På nævnets møde d. 20. juni d.å. drøftedes sagen, og formanden orienterede om henvendelsen til TV2 Reklame A/S, hvor det var aftalt at TV2 Reklame A/S ville bringe reklamerne til ophør inden for en kort frist. På Nævnets møde d. 10. august 1994 ( uge 32 ) drøftedes sagen påny, og det konstateredes, at børnereklamerne fortsat benyttedes. Det blev derfor besluttet igen at tage kontakt med TV2 Reklame A/S, og det blev nu aftalt med TV2 Reklame A/S, at de pågældende reklamer ville blive bragt til ophør med udgangen af uge 32, hvor den aktuelle booking-periode ophørte. Da det i august 1994 konstateredes, at dette ikke var sket, fik TV2 Reklame A/S ved skrivelse af 25. august 1994 henstilling om straks at bringe reklamerne til ophør, hvilket skete. Nævnet finder også anledning til at præcisere, at det er TV2 Reklame A/S's selvstændige pligt at påse, at reklamereglerne overholdes, se § 31 stk. 1 i loven om radio- og fjernsynsvirksomhed (LBK 578/24.6.1994), og at TV2 Reklame A/S i den foreliggende sag flere gange er gjort bekendt med, hvorledes de omhandlede regler efter Nævnets opfattelse skal fortolkes, jf. herved § 5 stk. 1 i Nævnets forretningsorden af 5.3.1993. Nævnets afgørelse er enstemmig.

Ingen

TV-reklamer for dagligvareprodukter, hvori der medvirkede børn under 14 år, fundet i strid med reglerne om børn under 14 års medvirken i tv-reklamer. Børnenes medvirken i reklamerne blev ikke anset for nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkterne. Nævnet anførte i den forbindelse, at børnenes medvirken ikke fremtrådte som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø, idet der herved skal forstås de annoncerede produkters salgs-eller benyttelsesmiljø.