Tandlægebehandling.

Tandlægebehandling.

En 30-årig kvinde led af en kronisk hjertesygdom (Eisenmenger). I forbindelse med en påtænkt tandbehandling omfattende tandrensning, rettede tandlægen henvendelse til patientens praktiserende læge, for at forhøre sig om forebyggende antibiotisk behandling var nødvendig. Lægen fik ved samtalen ikke indtryk af, at det drejede sig om et større blodigt indgreb, hvorfor hun frarådede forebyggende behandling, men tilrådede påbegyndelse af en sådan, såfremt indgrebet skulle blive blodigt. Patienten blev tandbehandlet uden antibiotikaprofylakse, og udviklede efterfølgende en alvorlig sygelig tilstand med bylddannelse i hjernen. Sundhedsstyrelsen vurderede, at det var velkendt, at tandrensning, der fremkalder blødning fra tandkødet, ledsages af overgang af bakterier fra mundhulen til blodbanen, og Styrelsen fandt, at tandlægen burde have gjort dette klart for lægen, da hun valgt at rådføre sig med denne. Sundhedsstyrelsen fandt, at der burde være givet forebyggende antibiotikabehandling 1 time før påbegyndelsen af tandbehandlingen, hvilket ansvar Styrelsen fandt påhvilede tandlægen. At tandlægen fik et andet råd af lægen, ophæver ikke tandlægens selvstændige ansvar. Sundhedsstyrelsen fandt tillige, at det var en fejl, at tandlægen ikke havde ført optegnelser vedrørende sin samtale med lægen. Patientklagenævnet fandt, at uanset der ikke var påvist en sikker sammenhæng mellem dybdegående tandrensning og byld på hjernen, fandt Nævnet, at tandlægen havde et selvstændigt ansvar for, at der blev givet profylaktisk behandling med antibiotika forud for tandbehandlingen, og Nævnet fandt, at tandlægen ved undtagelse heraf ikke havde udvist den omhu og samvittighedsfuldhed, der kræves jf. tandlægelovens § 23. Patientklagenævnet beklagede med henvisning til lov om tandlæger § 15 tillige, at tandlægen undlod at journalføre sin samtale med lægen.

En 30-årig kvinde led af en kronisk hjertesygdom (Eisenmenger). I forbindelse med en påtænkt tandbehandling omfattende tandrensning, rettede tandlægen henvendelse til patientens praktiserende læge, for at forhøre sig om forebyggende antibiotisk behandling var nødvendig. Lægen fik ved samtalen ikke indtryk af, at det drejede sig om et større blodigt indgreb, hvorfor hun frarådede forebyggende behandling, men tilrådede påbegyndelse af en sådan, såfremt indgrebet skulle blive blodigt. Patienten blev tandbehandlet uden antibiotikaprofylakse, og udviklede efterfølgende en alvorlig sygelig tilstand med bylddannelse i hjernen. Sundhedsstyrelsen vurderede, at det var velkendt, at tandrensning, der fremkalder blødning fra tandkødet, ledsages af overgang af bakterier fra mundhulen til blodbanen, og Styrelsen fandt, at tandlægen burde have gjort dette klart for lægen, da hun valgt at rådføre sig med denne. Sundhedsstyrelsen fandt, at der burde være givet forebyggende antibiotikabehandling 1 time før påbegyndelsen af tandbehandlingen, hvilket ansvar Styrelsen fandt påhvilede tandlægen. At tandlægen fik et andet råd af lægen, ophæver ikke tandlægens selvstændige ansvar. Sundhedsstyrelsen fandt tillige, at det var en fejl, at tandlægen ikke havde ført optegnelser vedrørende sin samtale med lægen. Patientklagenævnet fandt, at uanset der ikke var påvist en sikker sammenhæng mellem dybdegående tandrensning og byld på hjernen, fandt Nævnet, at tandlægen havde et selvstændigt ansvar for, at der blev givet profylaktisk behandling med antibiotika forud for tandbehandlingen, og Nævnet fandt, at tandlægen ved undtagelse heraf ikke havde udvist den omhu og samvittighedsfuldhed, der kræves jf. tandlægelovens § 23. Patientklagenævnet beklagede med henvisning til lov om tandlæger § 15 tillige, at tandlægen undlod at journalføre sin samtale med lægen.