Kirurgi.

Kirurgi.

En speciallæge i kirurgi foretog en operativ fjernelse af en seneknude på et håndled. Under operationen lokaliserede speciallægen en lille senestump, som han antog var rester af senen fra den lange strækkemuskel til tommelfingeren. Det var speciallægens opfattelse, at det drejede sig om en følgetilstand efter et tidligere udført indgreb i området, eller at han havde overskåret nogle fibre til senen. Operationssåret blev lukket, og patienten oplyste ved en kontrolundersøgelse 14 dage senere, at tommelfingeren var begyndt at bøje ind i hånden. Speciallægen anførte i journalnotat fra denne undersøgelse, at det drejede sig om en senelæsion, og speciallægen tilbød patienten at sy senen sammen igen. Patienten ønskede imidlertid behandling et andet sted og blev efterfølgende opereret på håndkirurgisk afdeling, hvor det viste sig, at den lange strækkesene til tommelfingeren var skåret over og ikke lod sig rekonstruere, hvorfor det blev nødvendigt at overføre en sene fra pegefingeren. Såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet fandt, at beskadigelsen af den lange strækkesene til tommelfingeren i forbindelse med operationen var en hændelig komplikation, idet operationen var vanskeliggjort af sammenvoksninger i området. Derimod fandt såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet, at speciallægen havde udvist grovere forsømmelse ved ikke at have undersøgt, om der var senelæsion, men blot havde lukket operationssåret, da han under operationen konstaterede en senestump i feltet. Sundhedsstyrelsen fandt tillige, at speciallægen umiddelbart efter operationen i et vanskeligt operationsfelt burde have undersøgt for senefunktionen i hånden. Domsmandsretten fandt efterfølgende, at speciallægen havde overtrådt lægelovens § 18,stk.1.

En speciallæge i kirurgi foretog en operativ fjernelse af en seneknude på et håndled. Under operationen lokaliserede speciallægen en lille senestump, som han antog var rester af senen fra den lange strækkemuskel til tommelfingeren. Det var speciallægens opfattelse, at det drejede sig om en følgetilstand efter et tidligere udført indgreb i området, eller at han havde overskåret nogle fibre til senen. Operationssåret blev lukket, og patienten oplyste ved en kontrolundersøgelse 14 dage senere, at tommelfingeren var begyndt at bøje ind i hånden. Speciallægen anførte i journalnotat fra denne undersøgelse, at det drejede sig om en senelæsion, og speciallægen tilbød patienten at sy senen sammen igen. Patienten ønskede imidlertid behandling et andet sted og blev efterfølgende opereret på håndkirurgisk afdeling, hvor det viste sig, at den lange strækkesene til tommelfingeren var skåret over og ikke lod sig rekonstruere, hvorfor det blev nødvendigt at overføre en sene fra pegefingeren. Såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet fandt, at beskadigelsen af den lange strækkesene til tommelfingeren i forbindelse med operationen var en hændelig komplikation, idet operationen var vanskeliggjort af sammenvoksninger i området. Derimod fandt såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet, at speciallægen havde udvist grovere forsømmelse ved ikke at have undersøgt, om der var senelæsion, men blot havde lukket operationssåret, da han under operationen konstaterede en senestump i feltet. Sundhedsstyrelsen fandt tillige, at speciallægen umiddelbart efter operationen i et vanskeligt operationsfelt burde have undersøgt for senefunktionen i hånden. Domsmandsretten fandt efterfølgende, at speciallægen havde overtrådt lægelovens § 18,stk.1.