Skadestuebehandling.

Skadestuebehandling.

En 33-årig mand, der gennem flere år havde haft tendens til hovedpine, kontaktede sin egen læge på grund af forværring. Hos lægen kunne det konstateres, at patienten var alment påvirket med feber igennem et par dage samt opkastninger. Efter sin undersøgelse bedømte lægen, at det drejede sig om influenza. 2 dage senere blev pt. bragt til skadestuen. Det fremgik her, at hovedpinen var tiltaget over en uge, og at den optrådte anfaldsvis med 1/2 - 2 timers varende anfald. Efter undersøgelse blev det konkluderet, at patienten led af muskelinfiltrationer i skulderåget. Den følgende dag blev patienten påny bragt til skadestuen, idet tilstanden var forværret. Der blev på skadestuen gennemført en grundig neurologisk undersøgelse, uden at lægen fandt holdepunkt for intrakranielle processer. Efterfølgende blev tilstanden forværret og patienten blev senere samme dag indlagt og CT-scannet, hvorved der kunne konstateres forhøjet tryk i hjernen formentlig på grund af svulst i hjernehulrummene. Efterfølgende opstod indeklemning af den forlængede marv, hvorefter al behandling var udsigtsløs, og patienten døde næste dag. Hverken Sundhedsstyrelsen eller Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at egen læge efter sin optagelse af sygehistorie samt objektive undersøgelse valgte at se tiden an. Hvad angik skadestuebesøgene, fandt såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet dokumentation for, at patienten var tilstrækkeligt observeret, idet der forelå en skadejournal, der kunne godtgøre, at der på mistanke om forhøjet hjernetryk blev foretaget en særdeles grundig neurologisk undersøgelse. De genenmførte relevante undersøgelser gav på daværende tidspunkt ikke mistanke om, at symptomerne stammede fra en proces i hjernen, og hverken Sundhedsstyrelsen eller Patientklagenævnet fandt, at det var en fejl at undlade at indlægge patienten med henblik på observation, idet sandsynligheden for, at der ville indtræde komplikationer på baggrund af skadelægens omhyggelige observationer, måtte anses for at være overordentlig beskeden.

En 33-årig mand, der gennem flere år havde haft tendens til hovedpine, kontaktede sin egen læge på grund af forværring. Hos lægen kunne det konstateres, at patienten var alment påvirket med feber igennem et par dage samt opkastninger. Efter sin undersøgelse bedømte lægen, at det drejede sig om influenza. 2 dage senere blev pt. bragt til skadestuen. Det fremgik her, at hovedpinen var tiltaget over en uge, og at den optrådte anfaldsvis med 1/2 - 2 timers varende anfald. Efter undersøgelse blev det konkluderet, at patienten led af muskelinfiltrationer i skulderåget. Den følgende dag blev patienten påny bragt til skadestuen, idet tilstanden var forværret. Der blev på skadestuen gennemført en grundig neurologisk undersøgelse, uden at lægen fandt holdepunkt for intrakranielle processer. Efterfølgende blev tilstanden forværret og patienten blev senere samme dag indlagt og CT-scannet, hvorved der kunne konstateres forhøjet tryk i hjernen formentlig på grund af svulst i hjernehulrummene. Efterfølgende opstod indeklemning af den forlængede marv, hvorefter al behandling var udsigtsløs, og patienten døde næste dag. Hverken Sundhedsstyrelsen eller Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at egen læge efter sin optagelse af sygehistorie samt objektive undersøgelse valgte at se tiden an. Hvad angik skadestuebesøgene, fandt såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet dokumentation for, at patienten var tilstrækkeligt observeret, idet der forelå en skadejournal, der kunne godtgøre, at der på mistanke om forhøjet hjernetryk blev foretaget en særdeles grundig neurologisk undersøgelse. De genenmførte relevante undersøgelser gav på daværende tidspunkt ikke mistanke om, at symptomerne stammede fra en proces i hjernen, og hverken Sundhedsstyrelsen eller Patientklagenævnet fandt, at det var en fejl at undlade at indlægge patienten med henblik på observation, idet sandsynligheden for, at der ville indtræde komplikationer på baggrund af skadelægens omhyggelige observationer, måtte anses for at være overordentlig beskeden.