Egen drift, videregivelse, bank, kunde, kontohaver, Finanstilsynet, fortegnelse, samtykke (*1)

Egen drift, videregivelse, bank, kunde, kontohaver, Finanstilsynet, fortegnelse, samtykke (*1)

Registertilsynet iværksatte på baggrund af en række klager fra privatpersoner og på baggrund af omtale i pressen en undersøgelse af *GiroBank A/S' salg af en kvartalsvis fortegnelse over bankens kontohavere til offentlige myndigheder, virksomheder m.v.

Efter at sagen var blevet behandlet på et møde i *Registerrådet, udtalte Registertilsynet, at da postgiro med virkning fra 1. juni 1991 blev omdannet til et aktieselskab, har postgiro som en bank fra dette tidspunkt været omfattet af lov om private registre.

Endvidere udtaltes, at tilsynet anså oplysningerne i fortegnelsen for omfattet af lovens § 3, stk. 1.

Registertilsynet fandt for så vidt angår videregivelsen af oplysninger fra fortegnelsen ikke, at det kunne antages at stride imod lovens § 4, stk. 2, at videregive oplysninger om en enkelt kontohaver.

Tilsynet lagde herved navnlig vægt på en udtalelse fra *Finanstilsynet, hvorefter en sådan videregivelse ligger inden for rammerne af bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, henset til den tradition der er for, at *GiroBank forestår betalingsformidling.

Registertilsynet fandt derimod ikke, at det var i overensstemmelse med § 4, stk. 2, at videregive (sælge) fortegnelser over kontohavere uden kontohavernes samtykke, idet dette ikke kunne antages at være et naturligt led i den normale drift af pengeinstitutter, uanset at *GiroBank - udover almindelig pengeinstitutvirksomhed - i betydeligt omfang forestår betalingsformidling og uanset traditionen vedrørende postgiro.

Registertilsynet lagde herved navnlig vægt på, at *Finanstilsynet udtalte, at videresalg af fortegnelser over bankens kontohavere og disses kontonumre ikke kan ske inden for rammerne af bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.

I sagen havde *Finanstilsynet desuden udtalt, at de kontohavere, der i sin tid var kontohavere i postgiro og optaget i postgiros kontohaverfortegnelse, ikke kunne anses for beskyttet af tavshedspligten i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, på grund af de tidligere udgivne kontohaverfortegnelser. *Finanstilsynet havde derfor i relation til bank- og sparekasselovgivningen accepteret en ordning, hvorefter de pågældende selv kunne melde fra over for optagelsen i kontohaverfortegnelsen. Registertilsynet fandt imidlertid ikke, at disse forhold kunne begrunde en fravigelse fra samtykkekravet i lov om private registre § 4, stk. 2.

Registertilsynet fandt endvidere ikke, at en ordning, hvorefter kontohaverne ville blive optaget i kontohaverfortegnelsen, medmindre de meddelte *GiroBank, at de ikke ønskede dette, ville opfylde samtykkebetingelsen i § 4, stk. 2. Tilsynet fandt derimod, at der fra samtlige kontohavere måtte kræves et forudgående udtrykkeligt samtykke til optagelse i kontohaverfortegnelsen.

*GiroBank A/S oplyste under sagens behandling over for Registertilsynet, at man havde indstillet udgivelsen af den omhandlede fortegnelse.

(*1) Registertilsynets Årsberetning 1994 side 95.

Udtalt, at det ikke kunne antages at stride imod lovens § 4, stk. 2, at GiroBank A/S videregav oplysninger om en enkelt kontohaver.

Derimod ikke fundet det i overensstemmelse med lovens § 4, stk. 2, at videregive (sælge) fortegnelser over kontohavere uden kontohavernes samtykke.