Skattekontrolloven, ÅB opgørelser, lovhjemmel (*1)

Skattekontrolloven, ÅB opgørelser, lovhjemmel (*1)

Registertilsynet blev anmodet om en udtalelse vedrørende etablering af en privat virksomhed med det formål at tilbyde offentlige myndigheder samt de virksomheder m.v., som er oplysningspligtige i henhold til skattekontrolloven, at overtage en række opgaver i forbindelse med den årlige oplysningspligt over for borgerne og skattemyndighederne.

For så vidt angik oplysningspligten til borgerne skulle denne varetages på den måde, at de oplysningspligtige kunne aflevere et færdigredigeret printbånd til virksomheden, hvori personnummeret identificerede den enkelte oplysningsmodtager. Med personnummeret som nøgle ville der herefter blive foretaget en maskinel samsortering, således at alle oplysninger til den enkelte modtager ville blive udskrevet og kuverteret samlet. Når samsorteringen efter personnummer var foretaget, ville man påføre den senest registrerede adresse fra Det Centrale Personregister. Oplysningerne skulle sorteres efter postnummer, og udskrivningen ville herefter finde sted.

Som resultat heraf ville den enkelte skatteyder kun modtage een kuvert, hvor man i dag modtager (mindst) en kuvert fra hver oplysningspligtig.

Endvidere ville virksomheden i visse tilfælde skulle forestå indberetningen til skattemyndighederne. Dette skulle ske, når der alene skulle indberettes ukomplicerede oplysninger, eksempelvis løn, kontingenter, gruppelivspræmier m.v. Der skulle ikke ske indberetning til skattemyndighederne af mere komplicerede oplysninger, som f.eks. oplysninger fra kreditforeninger og banker i forbindelse med prioritets- og låneforhold. Endvidere skulle der ikke ske indberetning, hvor den indberetningspligtige måtte ønske at kombinere de udsendte breve med andre oplysninger, f.eks. hvor en bank tillige ville give oplysninger om kontotyper.

Ordningen skulle planlægges som en årlig serviceaktivitet, der alene skulle have til opgave at samsortere, udskrive og kuvertere de tilsluttede virksomheders oplysninger. Dette skulle finde sted i perioden ultimo januar til primo februar, og efter en sikkerhedsperiode på 1 1/2 måned ville alle oplysningerne blive slettet.

Det forventedes, at ordningen det første år ville indebære, at virksomheden skulle ligge inde med ca. 1 mio. registreringer.

Vedrørende den tekniske fremgangsmåde blev det oplyst, at oplysningerne på den printfil, som skulle indeholde oplysningerne, og som ville være grundlaget for udskrivningen, ville fremtræde ustruktureret, og at der ikke eller kun med stor vanskelighed ville kunne foretages søgning i denne.

Der ville ikke blive foretaget nogen bearbejdning af de indberettede oplysninger, som alene ville fremtræde som enkeltblade og en direkte gengivelse af de enkelte indberettede oplysninger. Den pågældende virksomhed ville imidlertid udarbejde en forside til de indberettede oplysninger, der skulle angive, hvem der havde foretaget indberetningerne.

Printfilen ville blive opbevaret i 1-2 uger, mens det blev overvejet at opbevare en sikkerhedskopi i 1-1 1/2 måned.

Virksomheden gjorde gældende, at ordningen ikke ville medføre, at der blev etableret et edb-register, hvor oplysningerne blev opbevaret varigt.

Virksomheden gjorde endvidere gældende, at ordningen ville være omfattet af § 20 i lov om private registre om overladelse af oplysninger til edb-servicebureauer, idet virksomheden kun skulle forestå en teknisk bearbejdning af oplysningerne, som ville bestå i, at årsoplysningerne blev sorteret, således at oplysningsmodtagerne kun ville modtage én kuvert. Der ville derimod ikke blive foretaget en egentlig behandling af indholdet af registrene med årsoplysninger, og ved eventuelle fejl i indholdet skulle modtageren af informationerne rette henvendelse til den oplysningspligtige, hvorimod den pågældende virksomhed ikke skulle være bruger af oplysningerne.

Virksomheden oplyste, at ordningen under alle omstændigheder ville forudsætte en ændring af meddelelsesfristen over for skatteyderne i skattekontrolloven.

Sagen blev på dette grundlag behandlet på et møde i Registerrådet.

Registertilsynet udtalte herefter, at det var tilsynets opfattelse, at samlingen af oplysningerne ville have en sådan selvstændig tilværelse, at der ville blive oprettet et register i registerlovens forstand, jf. lov om private registre, § 1, stk. 1.

Registertilsynet lagde herved bl.a. vægt på, at oplysningerne ville fremtræde i nye sammenhænge, idet der ville ske en sammenskrivning af oplysningerne fra de enkelte oplysningspligtige.

Hertil kom, at uanset at der ikke eller kun med stor vanskelighed ville kunne søges på enkeltpersoner, ville oplysningerne under alle omstændigheder kunne gøres tilgængelige ved udskrivning, og dette ville i hvert fald kunne ske efter postnummer.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt ordningen kunne anses for omfattet af lovens bestemmelser om edb-servicebureauer, udtalte Registertilsynet, at det var tilsynets opfattelse, at det i almindelighed må forudsættes, at der i forbindelse med edb-servicebureauvirksomhed alene sker edb-behandling af de enkelte virksomheders og offentlige myndigheders egne oplysninger på en sådan måde, at der ikke herved sker sammenblanding med oplysninger, der stammer fra andre virksomheder m.v.

Da virksomheden skulle foretage en sammenstilling af oplysninger, som den enkelte indberettende virksomhed m.v. ikke ville have adgang til at kunne foretage, ville ordningen derfor medføre dannelse af et nyt register, som ville gå ud over den rene edb-behandling af den enkelte virksomheds egne oplysninger.

Registertilsynet udtalte derfor sammenfattende, at man var af den opfattelse, at ordningen ikke kunne betragtes som edb-servicebureauvirksomhed, men at ordningen derimod ville medføre, at virksomheden ved samkøring af private og/eller offentlige registre ville oprette et register og dermed ville foretage en selvstændig registrering af de indberettede oplysninger.

Registertilsynet fandt herefter ud fra en samlet vurdering, at ordningen under hensyn til formålet med og størrelsen af registeret samt karakteren af oplysningerne kun burde iværksættes, såfremt der blev tilvejebragt særskilt lovhjemmel herfor, f.eks. gennem en ændring af skattekontrolloven.

(*1) Registertilsynets Årsberetning 1994 side 71.

Udtalt, at en ordning, hvorefter en privat virksomhed ville tilbyde offentlige myndigheder samt de virksomheder m.v., som er oplysningspligtige i henhold til skattekontrolloven, at overtage en række opgaver i forbindelse med den årlige oplysningspligt i form af samlet udsendelse af årsoplysninger til skatteydere, efter Registertilsynets opfattelse ville medføre oprettelse af et register, jf. lov om private registre § 1, stk. 1, og at denne ordning - på grund af formålet med og størrelsen af registeret samt karakteren af oplysningerne - kun burde iværksættes, såfremt der blev tilvejebragt særskilt lovhjemmel herfor.

Endvidere udtalt, at virksomheden - idet der ved ordningen ville blive foretaget en sammenstilling af oplysninger, som den enkelte indberettende virksomhed eller myndighed ikke har adgang til at kunne foretage, og at der derfor ville blive dannet et nyt register - ikke kunne betragtes som et edb-servicebureau.