Varemærket SATINIQUE ikke fundet forveksleligt med varemærket SATINA.

Varemærket SATINIQUE ikke fundet forveksleligt med varemærket SATINA.

År 1994, den 11. november afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen) følgende

Kendelse i sagen j.nr. V 7/93: Klage fra Bayer Aktiengessschaft, Tyskland, v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 22. januar 1993 vedrørende varemærkeregistrering nr. VR 6706 1992, for Amway Corpotation, USA, v/Patentbureau Magnus Jensens Eftf.

Den 18. februar 1992 indleverede Amway Corporation, USA, v/Patentbureauet Magnus Jensens Eftf., en ansøgning om registrering af varemærket SATINIQUE for alle varer i klasse 3.

Den 26. august 1992 blev registreringen offentliggjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 13. oktober 1992 nedlagde Bayer Aktiengesellschaft, Tyskland, v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S, i medfør af varemærkelovens § 23 indsigelse mod registreringens gyldighed. til støtte for indsigelsen anførtes, at

»....Det nu registrerede mærke SATINIQUE er forveksleligt med det for vor klient under VR 0028/38 registrerede varemærke SATINA, registreret for varer i klasserne 1, 3 og 5. Det kan således konstateres, at der foreligger varekollision.

Med hensyn til forveksleligheden gøres ydermere gældende, at det nu registrerede mærke visuelt er forveksleligt med indsigers. Det bemærkes i denne forbindelse, at de første 5 bogstaver i det nu registrerede mærke er identiske med de første 5 bogstaver i indsigers mærke. Dertil kommer, at de to første stavelser er identiske, og at det første bogstav i tredje og sidste stavelse i begge mærker er identiske.

Det ovenfor anførte er også medvirkende til at skabe en fonetisk forvekslingsrisiko på grund af netop den ensartede sammensætning af stavelser samt identiteten mellem størsteparken af de bogstaver, der indgår i begge mærker.

De af os på indsigers vegne fremsatte synspunkter understøttes endvidere af en række administrative afgørelser blandt hvilke især følgende skal fremhæves

MEDIDERM = MEDIDAK VITAPET = VITAPAN PLANATE = PLAN PALOSEIN = PALOXIN FARAMIL = FARAZYM CHEMVIRON = CHEMETRON AVITAT = AVIA

Vi anmoder herefter Direktoratet om at tage indsigelsen til følge, således at registreringen af mærket VR 6706/92 SATINIQUE erklæres ugyldig....«

I skrivelse af 15. december 1992 udtalte mærkeindehaver følgende

»....I besvarelse af direktoratets skrivelse af 15 OKT. 1992 med indsigelsesbegrundelsen af 13 OKT. 1992 ønsker vi at gøre gældende, at den velkendte betegnelse »satin = noget glansfuldt« er en meget svag bestanddel af et mærke i klasse 3 omfattende midler til rengøring.

Skønt vi ikke ved, om der foreligger samtykkeerklæringer, vil vi anføre, at et pænt SATIN-varemærker sameksisterer i Kl. 3

Reg VR 0400 1960 SATIN JEUNE Reg VR 0028 SATINA (indsg.) Reg VR 1000 1980 SATIN D'ELNET Reg VR 2211 1980 LIQUID SATIN Reg VR 3257 1988 NEW SATIN Reg VR 7572 1991 LUX SATIN Reg VR 8007 1991 ROSE SATIN Da således SATIN er en svag mærkebestanddel, må vi søge forskellen i restdelen af mærkerne, og her er forskellen mellem A og IQUE i sandhed stor.

Tillige er SATINIQUE, set som en helhed, et yderst karakteristisk mærke, og det adskiller sig derfor klart fra SATINA.

Om de af indsigeren fremdragne eksempler på »lighed statueret« skal vi sige, at de anførte mærkebestanddele, der skal modsvare SATIN, er en række forholdsvis mindre kendte ord eller begreber (bortset fra tilfældet PLAN, hvor desuden det ene mærke er helt indeholdt i det andet), og sammenligningen halter derfor efter vor mening for meget til, at man kan inkludere analogt.

I betragning af det her sagte er det vor påstand, at registreringen af SATINiQUE opretholdes....'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 22. januar 1993 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse

»....I medfør af varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 er et varemærke udelukket fra registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.

For at det anses for at være risiko for forveksling, skal der således foreligge både mærkelighed og varesammenfald eller vareartslighed.

Da der er varesammenfald, er det afgørende for om der forligger forvekslelighed, at der er mærkelighed. Dette mener direktoratet ikke er tilfældet.

Der er tale om to kunstord med et vist suggestivt indhold. Ordene adskiller sig fra hinanden bl.a. ved ordenes længde og stavelsernes antal, hvoraf alene de to første er de samme. Indsigers mærke udtales med tryk på anden stavelse, mens det registrerede mærke har tryk på tredje stavelse. Det registrerede mærke er endvidere karakteriseret ved det særegne bogstav Q. Mærkerne er således både visuelt og fonetisk forskellige, og mærkerne er derfor ikke i deres helhed forvekslelige.

De af indsiger anførte eksempler, er ikke helt analoge med de her anførte forhold og kan således ikke være normgivende.

Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge....«

Denne afgørelse har klageren Bayer Aktiengesellschaft, Tyskland, v/Patentbureau Budde-Schou & Co. A/S, ved skrivelse af 12. marts 1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, og at registreringen af mærket VR 6706/92 SATINIQUE erklæres ugyldig.

I ankebegrundelsen anfører klageren følgende

»...Under indsigelsessagen har Klager gjort gældende, at det nu registrerede mærke SATINIQUE er forveksleligt med det for Klager under VR 0028/38 registredede varemærke SATINA, der er registreret for en lang række varer i klasse 3.

Eftersom det nu registrerede mærke SATINIQUE omfatter samtlige varer i klasse 3, kan det konstateres, at der foreligger varekollision, hvilket må antages at være ubestridt, jfr. i øvrigt Patentdirektoratets afgørelse, p. 1, hvor dette forhold tillige anføres.

Det er således alene spørgsmålet om mærkelighed, der skal afgøres.

Det gøres fortsat fra Klagers side gældende, at det nu registrerede mærke er forveksleligt med Klagers.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at de første fem bogstaver i det nu registrerede mærke er identiske med de første fem bogstaver i Klagers mærke.

Dertil kommer, at de to første stavelser er identiske, og at det første bogstav i tredie og sidste stavelse i begge mærker er identiske.

De anførte forhold medfører, at der er en betydelig forvekslingsrisiko, ikke alene visuelt, men også fonetisk.

Det er således ikke korrekt, når det i Patentdirektoratets afgørelse anføres, at der er tale om, at ordene adskiller sig ved stavelsernes antal.

Endvidere må det bestrides, når det i direktoratets afgørelse anføres, atmærket SATINA udtales med tryk på anden stavelse, medens det nu registrerede mærke SATINIQUE har tryk på den tredie stavelse.

Der er ikke fremlagt konkret dokumentation for den ene eller den anden udtale af de to mærker. Derfor er der ikke belæg for at anlægge en fri fortolkning af, om mærkerne skal udtales på den ene eller anden måde, idet der er mulighed for, at disse udtales såvel med tryk på de samme stavelser som forskellige.

Patentankenævnet bør derfor bortse fra denne omstændighed.

I forbindelse med behandling af indsigelsessagen har Klager fremdraget følgende tidligere, administrative afgørelser, som vi igen skal påberåbe os

MEDIDERM = MEDIDAK VITAPET = VITAPAN PLANATE = PLAN PALOSEIN = PALOXIN FARAMIL = FARAZYM CHEMVIRON = CHEMETRON AVITAT = AVIA

I særdeleshed afgørelsen AVITAT/AVIA er praktisk talt identisk med nærværende, eftersom opbygningen af disse to varemærker er nøjagtigt den samme som tilfældet i nærværende sag.

Når disse eksempler er fremhævet, er Klager godt klar over, at der for en stor parts vedkommende ikke er tale om analoge forhold.

Derimod er meningen med dokumentationen af disse afgørelser at vise, at det hidtil har været praksis at anse to varemærker for forvekslelige, når de første antal bogstaver i begge mærker er identiske, når mærkerne består af det samme antal stavelser, og der i øvrigt, som også i nærværende sag, er tale om, at de enkelte stavelser indledes med samme bogstav.

Der er ikke noget belæg for at antage, at denne praksis skulle være blevet ændret, eller at der er grund hertil, og det gøres derfor gældende, at Patentdirektoratets afgørelse ikke er i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Alene af den grund bør den således ændres.

Til yderligere støtte og dokumentation for ovennævnte vedrørende administrativ praksis skal vi henlede opmærksomheden på følgende to Patentankenævnssager

1. Afgørelse af 27. juli 1992 i sag V8/91, HITCH = HITS

2. Afgørelse af 22. november 1991, V30/90, BOOMER = BOMMERANG

Ad 1. Det fremgår bl.a. af denne ankenævnsafgørelse, at Patent- direktoratet fandt, at ordene HITS og HITCH måtte anses for forvekslelige. Man lagde vægt på, at der var såvel stor visuel som auditiv lighed mellem ordene, eftersom de første 3 bogstaver i begge mærker var ens.

Endvidere lagde man vægt på, at mærkerne havde det samme antal stavelser.

Patentankenævnet stadfæstede efterfølgende Patentdirektoratets afgørelse på baggrund af de anførte grunde.

Ad 2. Patentdirektoratet fandt i denne sag mærkerne BOOMER og BOOMERANG forvekslelige. Det skal anføres, at man i denne forbindelse også lagde vægt på, at det ansøgte mærke BOOMER var fuldstændig indeholdt i det andet varemærke BOOMERANG.

På dette punkt er afgørelsen naturligvis ikke analog med nærværende sag. Imidlertid er det heller ikke dette spørgsmål igen, der er afgørende, men derimod den baggrund, hvorpå direktoratet statuerer forveksleligheden.

Det hedder således på side 3 i afgørelsen

»Direktorat er enig med Dem i, at de tre sidste bogstaver gør mærkerne auditivt noget forskellige, men ikke tilstrækkeligt til, at de ikke kan anses for at være forvekslelige.

Direktoratet er opmærksom på, at ordene har en forskellig betydning, så....«

Det bemærkes, at Patentankenævnet også i dette tilfælde stadfæstede den af direktoratet trufne afgørelse.

Det meget vigtige ved præmisserne i direktoratets afgørelse i denne sag er også, at det bekræftes, således som det hele tiden har været tilfældet, at det er det visuelle element, der lægges mest vægt på.

I den konkrete sag som i nærværende sag er den visuelle lighed mellem mærkerne hhv. understreget af, at det ene mærke var fuldstændigt indeholdt i det andet, og i nærværende tilfælde, at størsteparten af de bogstaver, der indgår i Klagers mærke, indgår i det nu registrerede mærke SATINIQUE.

Det gøres gældende, at der må træffes en afgørelse i nærværende sag ud fra de tilsvarende principper, som ligger til grund for Patentankenævnets afgørelser i de ovenanførte sager, men også med baggrund i hidtidig praksis og andre administrative afgørelser, som der er refereret til ovenfor.

Endelig skal det anføres, at såfremt Patentankenævnet måtte finde, at der eventuelt måtte være tale om, at mærkebestanddelen SATIN må karakteriseres som svag for varer i klasse 3 - hvilket der ikke umiddelbart er fremsat noget bevis eller egentlig dokumentation for fra Indklagedes side - da er mærkerne som helhed fortsat så forvekslelige, at der skal bortses herfra.

I særdeleshed ud fra en fonetisk synsvinkel er der ikke meget stor mellem slutstavelserne NA over for NIQUE, eftersom der er tale om udtalen NA over for NIK.

Endvidere er det så ganske få mærker, der er registreret i klasse 3, der indeholder SATIN ud over Klagers eget mærke, at der næppe alene på den baggrund kan siges at være fremsat dokumentation for, at der skulle være tale om en svag mærkebestanddel.

Da der foreligger varekollision, er dette naturligvis et forhold, der skærper omstændighederne, idet der i praksis vil ske det, at de varer, der markedsføres og sælges under hhv. betegnelsen SATINA og SATINIQUE i et vist omfang må antages at være ensartede ligesom varerne vil blive udbudt til salg i de samme forretninger.

Sammenfattende skal vi derfor anmode Patentankenævnet om at tage den af Klager nedlagte påstand til følge, således at registreringen af mærket VR 6706/92 SATINIQUE erklæres ugyldig....'

Mærkeindehaveren har i skrivelse af 9. juni 1993 påstået registreringen opretholdt og udtalt

»....Vi må fastholde, at

SATINIQUE

er et særpræget mærke, som tydeligt adskiller sig fra

SATINA.

Både ved en rent dansk udtale og ved en fransk udtale af det angrebne mærke er forskellen klar. I det første tilfælde står 4 stavelser over for 3, og i det andet tilfælde ligger trykket på forskellige stavelser i de to ord.

For øjet er forskellen helt tydelig, fordi det angrebne mærke udpræget er det længste, og det indeholder en fremmedartet bogstavkombination.

Det skal endelig bemærkes, at varerne med de to konfronterede mærker ikke vil blive solgt gennem de samme butikker: Amway Corporation's vil ikke blive solgt i detailforretninger, men direkte ved person-to-person-salg....«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 8. august 1994.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde, og idet det for ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat,

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Ingen

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter mærket SATINIQUE ikke fandtes forveksleligt med det tidligere registrerede mærke SATINA. Direktoratet udtalte, at der er tale om to kunstord med et vist suggestivt indhold. Ordene adskiller sig fra hinanden bl.a. ved ordenes længde og stavelsernes antal, hvoraf alene de to første er de samme. Der er forskel på, hvor trykket lægges i de to ord. Endvidere indeholder det ansøgte mærke det særegne bogstav Q.