Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige.

Varemærke TELCO + figur og TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA ikke forvekslelige.

År 1994, den 20. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen) følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 6/92: Klage fra EMC Enginering & Marketing Consulting ApS., Store Heddinge, Patentbureau Chas. Hude over Patentdirektoratets afgørelse af 26. november 1991 af vare- mærkeansøgning nr. 0898/1986 efter indsigelse fra Telcom System IS, Frederiksberg, v/Advokat Claus Hooge, København.

Den 10. februar 1986 indleverede EMC Engineering & Marketing Consulting ApS, Store-Heddinge, v/patentbureauet Chas. Hude en ansøgning om registrering af varemærket TELCO (figurmærke) for et fotocellesystem i klasse 9.

Ansøgningen blev den 17. oktober 1990 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 16. november 1990 nedlagde advokat Claus Hooge på vegne Telcom System, København, i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes

».... Chas Hude's kommentarer vedrørende forskelle i Telco kontra Telcom System, finder mine klienter urigtige, idet man hos Telcom System ofte modtaget forespørgsel (sågar penge) adresseret til Telco. Der er således her tale om navne som EMC« kunder selv forveksler, alt i alt til ubehag for begge parter, hvilket også er grunden til at Telcom system ikke har underskrevet samtykkeerklæring.

Videre nævner Chas Hude at Telcom står svagt, idet ordet »tele« bliver brugt i mange forbindelser samt henviser til navne såsom »Telcost«, div. »Telcom« og andre registreringer med »Tel« og »Tele«. Denne problematik blev behandlet under Telcom System's registrering i sin tid. Problemet er ikke blevet mindre siden da, hvorfor mine klienter altid har regnet med direktoratets beskyttelse for at hindre yderligere misbrug, da registrering i modsat fald synes meningsløs.

Mine klienters kommentarer til ovennævnte er, at ganske vist bruger diverse statslige instanser benævnelsen Telecom + landsbenævnelse, men Telcom System har her ikke været udsat for samme forveksling fra nogen af de nævnte firmaer, hvorfor mine klienter som indehavere af varemærket må konstatere/konkludere af Telco og Telcom System skaber problemer, og derfor agter at protestere mod direktoratets revurdering, der ikke harmonerer med direktoratets besvarelse dateret 23.02.1987 der klart tilkendegiver at samtykkeerklæring skal fremskaffes. Mine klienter finder det således svært at acceptere at direktoratet ændrer mening på et efter min klienters opfattelse løst grundlag.

Endvidere tager mine klienter skarpt afstand fra påstanden på side 3, i førnævnte skrivelse, hvor det nævnes, at navnet »Telco« siden 1982 har været brugt uden at der på nogen måde er opstået konflikt af nogen art med varemærket Telcom System. Påstanden er ikke korrekt, idet jeg kan oplyse, at EMC og Telcom System siden 1988 korresponderet om sagen. Fra administrationschefen i EMC, er mine klienter desuden under et møde blevet meddelt, at EMC i 1987 håbede på, at Telcom System ikke fornyede sit mærke, hvilket ikke skete, hvorfor EMC tog kontakt me Telcom System for at få mine klienters samtykke, hvilket ikke er lykkedes.

Mine klienter håber endvidere på direktoratets forståelse for, at accept til Telco vil øge forvirringen, og beder om direktoratets tilkendegivelse om hvorvidt Telco varemærke stadig vil blive bekendtgjort i Dansk Varemærketidende, eller om mine klienters protest har indflydelse på direktoratets afgørelse....'

I skrivelse af 19. marts 1991 imødegik ansøgeren forvekslingsfaren mellem de to mærker og anførte

».... I indsigerens brev dateret 16. november 1990 fremføres intet yderligere til afsvækkelse af de synspunkter, jeg har givet udtryk for i nævnte skrivelse.

I brevet gives dog visse faktiske oplysninger, selvom jeg ikke på nogen måde ønsker at fremlægge oplysninger om de forhandlinger, der har været ført mellem parterne, finder jeg dog, at det bør bemærkes, at mine klienter overfor mig har oplyst, at der på ingen måde er konstateret, at der har været aktuel forveksling mellem mine klienters selskab og indsigernes selskab, og mine klienters bogholderi har også oplyst, at der ikke dem bekendt er gået penge fejl mellem de to selskaber.

Modparten fremhæver nærmest spørgsmålet som om det var et spørgsmål om forveksling mellem de to selskabsnavne, nemlig indsigernes selskabsnavn Telcom I/S mine klienters selskabsnavn Telco ApS, reg. nr. 163783, og Telco system ApS, reg. nr. 163783.

I denne anledning er det vigtigt at notere sig, at mine klienter gennem registrering i Selskabsstyrelsen har fået eneret til brug af firmanavnene Telco ApS og Telco System ApS på trods af de rettigheder, der fremhæves af indsigerne.

Et andet spørgsmål i indsigernes indlæg, der efter min opfattelse også bør kommenteres yderligere er henvisningen til, at Direktoratet har frafaldet krav om samtykkeerklæring fra indsigernes selskab på grundlag af en argumentation og indsigerne mener ikke, at det harmoniserer med praksis. I denne forbindelse kan jeg da henvise til, at de selv under behandlingen af deres egen ansøgning i 1977, der ledte til registrering nr. 2445/77, har argumenteret mod varemærket TEXCOM og at Direktoratet på grundlag af denne argumentation har frafaldet det tidligere krav om indlevering af samtykke. Der er således ikke nogen ny praksis i Direktoratet eller ændret vurdering af behandling af varemærkesager.

Forholdet er, at i nærværende sag skal Direktoratet tage stilling til, om mine klienters ansøgte varemærke TELCO figur kan karakteriseres som forveksleligt med indsigernes registrering, bestående af ordene TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA + figur.

En sådan vurdering skal naturligvis baseres på mærkerne i deres helhed, idet en varemærkeregistrering efter dansk praksis nyder beskyttelse for mærket i den form, det er optaget i Registeret. Det kan således ikke have særskilt indflydelse på forvekslingsrisikoen, såfremt enkeltdele af to varemærker har sådanne lighedspunkter, at disse isoleret kan betragtes som forvekslelige. Dette er en fast praksis, der afspejler sig i Direktoratets praksis siden varemærkelovens indførelse i 1960 samt i domspraksis.

Den visuelle lighed mellem mærkerne er på det nærmeste ikke eksisterende, idet der her ansøgte varemærke er domineret af figurelementet med en firkant på højkant og naturligvis ordet TELCO, hvorimod indsigernes mærke er sammensat af flere elementer, nemlig orene TELCOM SYSTEM, hvorigennem der går et stort »S« og under neden er anført INGENIØR- OG HANDELSFIRMA. Ingen vil visuelt tage fejl af de to mærker på grund af disse store forskelle.

Når ligheden mellem mærkerne skal bedømmes er det af stor vigtighed, at man vurderer beskyttelsesomfanget for de enkelte mærker og indsigers mærke indeholder ordene TELCOM SYSTEM og ingen af disse ord kan i sig selv nyde nogen udstrakt eneret og ordene INGENIØR- OG HANDELSFIRMA er udelukket fra enhver form for beskyttelse i varemærkemæssig henseende.

Det er evident, at ordet SYSTEM ikke kan monopoliseres af en erhvervsdrivende til skade for andre og dette dokumenteres gennem den lange række registreringer, der findes i Registeret, hvori ordet SYSTEM indgår.

For så vidt angår ordet TELCOM er dette ord stærkt suggestivt, idet de to stavelser i ordet, forstavelsen TEL- og slutstavelsen -COM er ganske ordinære forkortelser for »tele« resp. »kommunikation«. Det suggestive indhold er derfor også så stærkt, at beskyttelsesomfanget for ordet TELCOM i sig selv må indsnævres i overordentlig høj grad.

Til dokumentation herfor skal det anføres, at f.eks. ordet TELECOM, altså med et »E« indskudt mellem de to mærkebestanddele i indsigermærket er en ganske almindelig betegnelse, der af registreringsmyndighederne er betragtet som rent generisk og jeg henviser her til, at der i Registeret er optaget adskillige mærker, hvori ordet TELECOM indgår og det er endog således, at der i hvert fald i een registrering er indsat en disclaimer for dette ord. Det drejer sig om følgende registreringer

Nr. 3163/88 British TELECOM, Nr. 5374/89 France TELECOM, Nr. 1602/79 Nothern Telecom.

Til yderligere dokumentation heraf kan det anføres, at der også i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes en lang række selskaber, hvori ordet TELECOM indgår og jeg vedlægger kopi af Selskabsstyrelsens database, der bl.a. viser 16 selskaber, hvori ordet TELECOM indgår.

Man må herefter konstatere, at ordet TELECOM er en ren generisk betegnelse for »telekommunikation« og det i indsigermærket indeholdte ord TELECOM adskiller sig kun i uvæsentlig grad fra denne generiske betegnelse, hvorfor ordet TELECOM således ikke kan nyde en udstrakt beskyttelse overfor andres brug af mærker, der har de samme karakteriska.

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at Selskabsstyrelsen på trods af varemærkeregistreringen for indsigerne har accepteret ordet TELECOM alene som selskabsnavn, jfr. A/S reg. nr. 108630 vist i nævnte udskrift fra Selskabsstyrelsen database.

Det skal således overvejes, hvorvidt en helhedsvurdering mellem det her ansøgte mærke og indsigernes varemærke kan medføre forvekslelighed og det er som tidligere nævnt ansøgernes opfattelse, at dette ikke er tilfældet. Forholdet er som godtgjort, at der er tale om to mærker med særdeles store forskelle visuelt set og i princippet også i auditiv forstand i med, at indsigermærket består af 4 ord, nemlig TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA, medens det her ansøgte varemærke alene består af eet ord, nemlig Telco + en figur.

Fra den praksis, der findes på området kan jeg henvise til, at Direktoratet i sager, hvor et eller begge mærker har haft et stærkt suggestivt indhold, har tilladt registrering af mærker, der ved en umiddelbar betragtning kommer tæt på hinanden, men hvor det suggestive indhold har været afgørende for, om man har kunnet statuere forvekslingsfare.

Jeg kan henvise til Direktoratets lister over sager og nævne, at f.eks. ordet BUTTON ikke er blevet fundet forvekslelig med BUITONI og begrundelsen herfor var, at ordet BUTTON er et almindeligt anvendt engelsk ord, der giver bestemte associationer. Denne afgørelse må ses som en parallel til nærværende sag. Det samme gør sig gældende i afgørelsen JENKKI, hvor man har fundet, at dette ord ikke er forveksleligt med YANKY eller YANKIE og begrundelsen er her, at ordene JENKKI og YANKY resp. YANKY er visuelt vidt forskellige og indsigernes mærke YANKY opfattes let som synonymt med ordene YANKIE.

Denne sag beskriver stort set det samme forhold som i nærværende sag, hvor der er stor visuel forskel mærkerne imellem og hvor det ene mærke, nemlig indsigermærket TELCOM let opfattes som synonymt med den generiske betegnelse TELECOM.

I sagen STOKJES overfor AMERICAN STOGIES har registreringsmyndigheden også statueret forvekslelighed og det siges, at AMERICAN STOGIES indgår som led i et billedmærke og STOGIES betyder »en tynd lille cigar«. Igen er de samme forhold til stede som i nærværende sag, således som godtgjort tidligere.

Jeg skal henvise til sagen ORANA overfor ORANGINA, hvor det i Direktoratets afgørelse siges, ORAN i forbindelse med produkter af appelsiner må anses for en suggestiv mærkebestanddel.

Praksis er således helt klar, nemlig når to mærker visuelt adskiller sig fra hinanden og når ligheden mellem de i mærkerne optagne ord er af en sådan natur, at der er suggestive forhold, der gør sig gældende, statueres der ikke-forvekslelighed.

Til støtte herfor skal jeg også anføre, at dette har fundet udtryk i sagen VEJNIL mod VANIL, jfr. UFR 1948.101H, hvor man på grund af ordenes suggestive indhold, nemlig at der var tale om vanilleprodukter, har konstateret, at der ikke kunne statueres forvekslelighed. Det må endvidere i nærværende sag tages i betragtning, at det her ansøgte varemærke omfatter meget specielle varer, og der er således ikke tale om markedsføring overfor en uopmærksom forbruger.

Efterspørgslen af mine klienters produkter foretages alene af fagfolk og man kan ikke forstille sig, at fagfolk vil tage fejl af de to mærker. Dette princip om, at der skal tages hensyn til forbrugerkredsen af varer og såfremt disse har en højere faglig kvalifikation, kan kravet til adskillelse mellem to varemærker slækkes. Dette princip er stadfæstet i højesterets dom, der er gengivet i UFR 1965.123H i sagen DRENISON/TRENIMON.

Det skal endvidere fremhæves som et ikke væsentligt moment, at mine klienter har brugt varemærket TELCO siden 1982 og jeg tillader mig i denne forbindelse at henvise til min dokumentation indleveret med men skrivelse dateret 8. marts 1990.

Jeg vil iøvrigt også gerne uddybe mit synspunkt om den afgørende betydning som helhedsvurderingen af to varemærker har, gennem at henvise til Direktoratets praksis for sådanne sager.

Her kan fremhæves, at man har fundet, at to figurmærker indeholdende henholdsvis DOBBER og DOBBS på trods af, at ordene DOBBER og DOBBS isoleret set må anset for forvekslelige, men hvor mærkerne i deres helhed, altså nå disse ord er indskrevet i et figurelement, ikke kan findes forvekslelige. Den samme begrundelse er givet for ikke at finde ordene WEDGEWOOD og WESTWOOD, optaget i forskellige figurmærker, forvekslelige, uanset at der er lighed mellem ordene.

På baggrund af ovenstående skal jeg anmode Direktoratet om at afvise den nedlagte indsigelse under henvisning til, at mærkerne i deres helhed ved en samlet vurdering af de enkelte mærkes beskyttelsesomfang, visuelle lighed, auditive lighed og med henvisning til praksis på området må betragtes som ikke- forvekslelige ....'

I besvarelse heraf har indsiger i skrivelse af 8. juli 1991 fremført følgende bemærkninger

».... Mine klienter fastholder, at der som følge af at virksomhederne er i samme branche, er store muligheder for forveksling af de to navne, hvilket også i praksis viser sig ved, at mine klienter modtager henvendelser fra erhvervsdrivende, det tror de taler med modparten.

Mine klienter er endvidere af den opfattelse, at hvis mine klienters gældende registrering skal være af gavn og ikke blot af navn, kan Patent- og Varemærkedirektoratet ikke godkende så beslægtede fornavne som TELCOM og TELCO indenfor samme branche.

Det forhold at mærke/design/farve ikke er identisk med mine klienters design, er efter mine klienters opfattelse uden betydning for sagen, idet navneligheden fortsat er slående.

De sammenligningsgrundlag der fremdrages i den med Patentdirektoratets ovennævnte skrivelse følgende bilag, er for en stor dels vedkommende navne der er registrerede i forskellige brancher, hvorfor de er uden relevns for nærværende sag. Mine klienter må derfor fastholde, at navnet TELCOM og navnet TELCO ikke kan acepteres indenfor samme branche....«

I anledning af ovennævnte har ansøger i skrivelse af 29. august 1991 fremført følgende yderligere bemærkninger

»Der ses ikke at være fremkommet noget nyt fra indsigers side og det gentages, at indsigerne modtager henvendelser fra erhvervsdrivende, der tror de taler med modparten. Jeg har tidligere anmodet om dokumentation herfor, men sådan ses ikke at være fremkommet og det på trods af, at indsigerne tidligere har hævdet, at der er sket fejlekspedition af penge. Jeg skal ved nærværende gentage, at mine klienter ikke har været udsat for fejlekspeditioner, nemlig ekspeditioner der var tiltænkt indsigernes selskab.

Sluttelig fremføres det fra indsigernes side, at de af mig nævnte eksempler ikke kan finde anvendelse i nærværende sag, idet disse ikke er selskaber, der opererer indenfor samme branche. Dette argument fra indsigernes side er i og for sig uden relevans, idet de eksempler på samregistrering, jeg har nævnt, ikke angiver noget som helst om branche, hvilket efter sædvanlig praksis betyder, at navnene giver eneret til enhver form for erhvervsdrift, hvorfor jeg må fastholde, at de nævnte eksempler er fuldt ud repræsentative for problemstillingen også i nærværende sag.

Det skal tilføjes, at der på ingen måde er branchesammenfald mellem indsigerne og ansøgerne, idet mine klienter opererer indenfor en meget speciel branche, nemlig den branche, hvor der produceres og markedsføres fotocelleprodukter. I Danmark findes der ganske få sådnne fotocelleproducenter og jeg kan nævne, at mine klienter bekendt er der kun 5 virksomheder, der beskæftiger sig med dette specielle område, nemlig Bach, Electromatic, Servodan, Dansk Opto Teknik, Thimco, og så naturligvis mine klienter. Jeg henviser også til ordlyden af varefortegnelsen for mine klienters varemærke, der er nok så præcis og det skal fremføres, at disse varer ikke er almindelige konsumvarer, men varer, der i høj grad henvender sig til fagfolk. Jeg kan til oplysning henvise til vedlagte kopi af mine klienters brochurer, der fortæller en del om anvendelsesområdet for mine klienters produkter og aftagerne af dette specielle produkt, der er ingeniører, installatører, maskinmestre, elektrikere, automatikmekanikere.

På grund af varernes meget specielle natur er det således, at efterspørgslen er begrænset til de ovenfor nævnte branchefolk og det er evident, at branchefolk før man sætter en ordre i gang undersøger tingene til bunds, da man skal have sikkerhed for, at det produkt der fremskaffes, har de egenskaber som man skal udnytte i den foreliggende situation. Det er for mig et yderligere argument for, at der ikke er branchefællesskab mellem indsigerne og mine klienter, idet jeg ikke er vidende om, at disse markedsfører fotocelleanlæg. Endvidere er det min opfattelse, at da disse varer henvender sig til fagfolk, er risikoen for forveksling med andre produkter ret så begrænset og efter min opfattelse ikke-eksisterende. Det skal tilføjes, at den opfattelse, at to varemærker kan komme tættere på hinanden, når der er tale om en begrænset forbrugerkreds med særlig viden, har fundet udtryk i flere domme og jeg henviser til UFR 1965.123 H, DRENISON/TRENIMON, UFR. 1969.-1109, APURIN/ASPIRIN, og UFR 1974.175 H, BARALGIN/ABALGIN. Disse sager angik dog alle lægemidler, men det samme princip er dog fastslået i SHD UFR 1954.924, hvor det er udtaltes, at forvekslingsmuligheden mellem VACREATOR og VACUMATOR i nogen grad elemineredes af produktets særlige karakter og særlige sagkyndige kreds, som parterne henvendte sig til Dette moment må medtages i nærværende sag, idet mine klienters produkt netop er et sådant meget specielt produkt, der henvender sig til fagfolk alene.

Jeg skal derfor på vegne mine klienter fastholde, at indsigelsen nedlagt af firmaet Telcom System med henvisning til, at det her ansøgte varemærke TELCO + figur ikke kan anses for forveksleligt med varemærkereg. nr. 2445/77 TELCOM SYSTEM INGENIØR og HANDELSFIRMA figur.

Jeg henviser til det tidligere fremførte men skal ved nærværende tillade mig at resumere de argumenter, der fremføres fra ansøgers side.

Hovedpåstanden er, at indsigernes varemærke må bedømmes i sin helhed og at man ikke kan udtage enkelte elementer og sammenholde disse med det her ansøgte varemærke. Forvekslingsfaren skal bedømmes mellem de to figurmærker i deres helhed og selvom dele af indsigernes varemærke er af mere eller mindre beskrivende art, må de dog medtages ved bedømmelsen af forvekslingsfaren. En sådan helhedsvurdering mærkerne imellem giver efter min opfattelse ikke anledning til at befrygte forveksling.

Dertil kommer, at betegnelsen TELCOM, således som optaget i indsigernes varemærke, må tillægges en begrænset beskyttelse i og med, at ordet TELCOM må betragtes som svag for så vidt angår varer i klasse 9 i og med, at det er en sammentrækning af betegnelsen »telecomunnication« og dermed egnet til at angive varernes art. Dette har fundet udtryk i, at betegnelser som BRITISH TELECOM, FRANCE TELECOM og NORTHERN TELECOM har kunnet accepteres sideordnet og at disse registreringer eksisterer sideordnet med selskabsnavnet Telecom ApS.

Når henses til de store forskelle, der er mellem mærkerne, og til at ligheden alene kan henføres til ordene TElCOM overfor TELCO, hvor ordet TELCOM må tillægges en begrænset beskyttelse, ses der ikke ved en helhedsbedømmelse af mærkerne at være fare for forveksling.

Når hertil lægges, at de varer, der markedsføres af mine klienter, således som nævnt i varefortegnelsen, alene henvender sig til fagfolk og at man i sager af den art normalt efter praksis tager hensyn hertil og tillader, at varemærker kommer tættere på hinanden, da man gennem aftagerkredsens kompetance kan udelukke og minimere risikoen for forveksling, bør man i nærværende sag indtage det standpunkt, at mærkerne TELCO + figur samt TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA + figur ikke kan forveksles....'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 26. november 1991 og tog indsigelsen til følge med følgende begrundelse

».... Det skal indledningsvis fastslås, at da indsigers registrering omfatter alle varer i klasse 9, med undtagelse af datamaskiner samt udstyr og dele og tilbehør dertil, er der tale om varesammenfald.

Afgørende for, om de to mærker må anses for forvekslelige, er herefter alene spørgsmålet om mærkelighed. Det ansøgte mærke består af et sort rektangel indeholdende ordet Telco i figurlig udformning samt et figurligt element placeret til venstre for ordet Telco. Det dominerende element i indsigers mærke er ordet »telcom«, men mærket består herudover af ordet »system« og ordene »ingeiør- og handelsfirma« skrevet med almindelige typer under ordet Telcom. Ved en vurdering af om de to mærker ligner hinanden skal der tages hensyn til mærkerne i deres helhed, men da ordene Telco henholdsvis Telcom, der i sig selv er forvekslelige, udgør de dominerende mærkebestanddele i de to mærker, finder direktoratet, at der er mærkelighed til stede, hvorfor mærkerne må anses for forvekslelige.

Den nedlagte indsigelse tages derfor til følge, og ansøgningen afslås i medfør af bestemmelsen i varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 6 på grund af mærkets lighed med det under VR 2445 1977 registrerede varemærke.

Det skal tilføjes, at direktoratet ikke finder de eksempler, der er fremdraget på mærker, der ikke er forvekslelige, for helt analoge med nærværende tilfælde. Ordene »Telco« og »Telcom« ligger isoleret betragtet hinanden langt nærmere end de nævnte varemærker. Som ovenfor nævnt finder direktoratet også, at ordene i nærværende tilfælde udgør den dominerende del af mærkerne....'

Denne afgørelse har klageren, EMC Engineering & Marketing Consulting ApS v/Chas. Hude, ved skrivelse af 24. januar 1992 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

Den 1. maj 1992 har klager indleveret en ankebegrundelse og anført følgende

».... I Direktoratets afgørelse anføres det, at det dominerende element i indsigers mærke er ordet TELCOM og det dominerende element i ansøgers mærke er ordet TELCO, der i sig selv anses for forvekslelig og Direktoratet finder derfor, at mærkerne i deres helhed må anses for forvekslelige.

Jeg kan ikke tiltræde denne sagsfremstilling, idet afgørelsen efter min opfattelse bygger på et forkert grundlag i og med, at registreringsmyndigheden ved afgivelse af den pågældende bedømmelse ikke har taget stilling til beskyttelsesomfanget for indsigers mærke.

Jeg har i den tidligere korrespondance godtgjort, at betegnelsen TELCOM må anses for at have et særdeles begrænset beskyttelsesomfang og jeg har bl.a. henvist til, at følgende 4 mærker er blevet accepteret på trods af indsigers mærke, nemlig

VR 3990/85 TELKCOM /S VR 3163/88 BRITISH TELECOM, VR 5374/89 FRANCE TELECOM, VR 1602/79 NORTHERN TELECOM.

Herudover findes der en række selskabsnavne, hvori ordet TELECOM indgår, som driver virksomhed indenfor klasse 9's område f.eks.

A/S108630 TELECOM A/S A/S188352 NKT TELECOM, ApS 189035 TELECOM R & D ApS, ApS103328 TELECOM TJENESTEN ApS, ApS103328 TELECOM DENMARK ApS, ApS180196 HD TELECOM ApS, og A/S15537 ISS TELECOM A/S.

Eneret til ordet TELECOM kan derfor tilsyneladende ikke opnås og da ordet TELCOM stort set er identisk med ordet TELECOM og umiddelbart vil forstås som refererende sig til »telekommunikation«, vil beskyttelsesomfanget for indsigers mærke i hvert fald orddelen TELCOM være særdeles snæver. Beskyttelsesomfanget for indsigers mærke må derfor derfor relatere sig til dette i sin helhed og selvom dominansen i mærket, der består af ordet TELCOM er forvekslelig isoleret set med dominansen i det ansøgte mærke TELCO, kan dette ikke bevirke, at man kan statuere forvekslelighed mellem de to varemærker bedømt i deres helhed.

Det findes at være helt i strid med sædvanlig praksis og jeg henviser i denne forbindelse til afgørelsen JIM fig. overfor JILL, hvor det bl.a siges, at uanset ordene JIM og JILL må anses for forvekslelige, er mærkerne det ikke i deres helhed. Afgørelsen ORIGINAL DOBBER overfor DOBBS FIFTH AVENUE, hvor det også siges, at mærkerne ikke som helhed er forvekslelige, uanset ordene DOBBE og DOBBER isoleret set må anses for forvekslelige. STOKJES overfor AMERICAN STOGIES, hvor det siges, at AMERICAN STOGIES indgår som et led i et billedmærke og STOKJES betyder »en tynd lille cigar«. BENOL TM overfor BEROl fig., hvor det hedder, at mærkerne ikke som helhed er forvekslelige, uanset at ordene BENOL og BEROL isoleret set må anses som forvekselige. Kopi af afgørelserne er opklæbet nedenfor

Som det vil fremgå af disse afgørelser lægges der vægt på mærkerne i deres helhed. På trods af, at de væsentlige bestanddel i de enkelte mærker isoleret set er forvekslelige, har man alligevel ikke statueret forvekslelighed i disse sager, og dette på trods af, at de optagne ord for de 3 sidste domme vedkommende var fantasiord med stort særpræg.

Når således henses til, at indsigermærket alene har lighed med det her ansøgte mærke for så vidt angår ordet TELCOM og når henses til, at dette ord må have et særdeles snævert beskyttelsesomfang al den stund, at ordet på det nærmeste er beskrivende for varer i klasse 9, og når henses til, at mærkerne derudover adskiller sig væsentligt på det figurlige element, finder jeg ikke, at der kan være fare for forveksling mellem mærkerne.

Dette understøttes også af, at mine klienter har brugt deres varemærke siden 16. november 1982 uden at der på nogen måde er opstået konflikt, og at mærket indenfor den pågældende omsætningskreds er særdeles velkendt, og da ydermere mine klienters produkter alene henvender sig til fagfolk, der ikke nemt tager fejl, specielt ikke når der henses til ordet TELCOM's suggestive indhold, finder jeg, at enhver mulighed for forveksling skulle være elimineret.

Til dokumentation af mine klienters indarbejdelse på markedet henvises til mit indlæg dateret 8. marts 1991 og jeg kan supplere det med følgende materiale

15. Kopi af bekræftelse fra underleverandør VST Elektronik Aps dateret 10. januar 1992.

16. Skriftlig bekræftelse fra trykkeleverandør Melsen Tryk A/S på trykning af sideetiketter med TELCO logo.

17. Arbejdstegninger fra H.C. Jensens Offset Bogtryk ApS i forbindelse med fremstilling af forplader og sideetiketter.

18. Kopi af brev til Besam AB dateret 22. marts 1983 indeholdende tilbud på TELCO produkter.

19. Kopi af salgsnota.

20. Pressemeddelelse af april 1983 om udpegelse af eneforhandling.

21. Kopi af katalog fra april 1983.

22. Pressemeddelelse omkring en international konference vedrørende TELCO's produktprogram fra 20. april 1983.

23. Kopi af selskabets første faktura på frontplader og sideetiketter modtaget fra H.C. Jensen april 1982.

24. 12 brochurer på forskellige sprog fra perioden 1982-1985 (Mærket med adressen Thorsvej 2, Rødvig).

25. 17 brochurer på forskellige sprog i perioden 1985-1989 (Mærket Højerupvej 25A, St. Heddinge, og områdenr. »03«).

26. 4 brochurer fra perioden efter 1989. (Mærket med adressen Højerupvej 25A, St. Heddinge, og områdenr. »53«).

Når dette sammenholdes med de oplysninger, der er givet i mine tidligere indlæg ses det, at varemærket TELCO har været brugt i næsten 10 år og mærket må anses for kendt i den pågældende omsætningskreds som angivet i varefortegnelsen, nemlig et fotocelleanlæg.

Sammenfatningsvis skal det anføres, at de to mærker TELCOM System figur og TELCO figur både visuelt og auditivt adskiller sig i en sådan grad fra hinanden, at forveksling ikke kan opstå. Varemærket TELCOM System figur har et begrænset beskyttelsesomfang i og med, at mærket er stærkt suggestivt for varer i klasse 9, at de to ord, der af Direktoratet karakteriseres som isoleret set forvekslelige, efter min opfattelse ikke er forvekslelige i og med, at de giver forskellige associationer og der henvises her specielt til, at orddelen CO i det ansøgte mærke er den gængse forkortelse for »Kompagni« og at orddelen COM i indsigers varemærke er den accepterede forkortelse for »kommunikation«, hvorfor mærkerne efter en samlet vurdering ikke vil kunne anses for forvekslelige....'

Indsigeren har ved skrivelse af 10. august 1992 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført

»....Mine klienter har noteret sig at modparten erkender, at dominansen i de to mærker er forvekslelig. Jeg henviser i den forbindelse til det tidligere anførte, om at mine klienter jævnligt har fået og fortsat får henvendelse der vedrører modparten.

Mine klienter er af den opfattelse at de på side 3 anførte sammenligninger ikke kan bruges parallelt i det foreliggende tilfælde, idet forskellen mellem de nævnte mærker er væsentlig større.

Endvidere stiller mine klienter sig uforstående overfor at det anføres som et argument for registreringen af »TELCO«, at der er tale om en produktionsvirksomhed i modsætning til mine klienters virksomhed, der er et ingeniør- og handelsfirma. Sagen drejer sig om navnebeskyttelse, hvorfor det er sagen helt uvedkommende om der er tale om en producent eller en grossist.

Mine klienter kan ej heller tiltræde bemærkninger om, at de to navne visuelt og auditivt afviger fra hinanden. For så vidt angår det auditive bemærkes det specielt, at det f.eks. under en telefonsamtale, med det begrænsede frekvensområde telefonen har, vil være næsten umuligt at høre forskel på navnene med mindre disse udtales specielt tydeligt....'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 16. juni 1994.

Ingen var mødt.

Ankenævnet skal udtale

Under hensyn til de eksisterende registreringer tiltrædes, at mærkedelen TELECOM/TELCOM må anses som svag. Idet mærkerne efter en helhedsvurdering herefter findes at adskille sig fra hinanden

bestemmes

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Ingen

Patentdirektoratet havde efter indsigelse afslået at registrere varemærket TELCO (figurmærke), da det var fundet forveksleligt med indsigers varemærke TELCOM SYSTEM INGENIØR- OG HANDELSFIRMA (figurmærke). Patentankenævnet omgjorde direktoratets afgørelse, da det under hensyn til de eksisterende registreringer tiltrædes, at mærkedelen TELECOM/TELCOM må anses som svag. Mærkerne fandtes herefter efter en helhedsvurdering at adskille sig fra hinanden.