Legislator Case Law & Legislation
W19941006425 DK

Tiltrådt påtale af, at direktionen for en banks moderselskab deltog fast i bankens bestyrelsesmøder, idet de pågældende brude være valgt til medlem af bankens bestyrelse.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1994 10064 Valid

Tiltrådt påtale af, at direktionen for en banks moderselskab deltog fast i bankens bestyrelsesmøder, idet de pågældende brude være valgt til medlem af bankens bestyrelse.

I skrivelse af 25. januar 1993 har advokat A på vegne af K bank, klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 18. december 1992 og 7. januar 1993 (j.nr. 6255-0055) påtalte, at direktionen for K G/S i strid med tavshedsbestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, har deltaget i bankens bestyrelsesmøder uden at være medlemmer af bestyrelsen. Endvidere har advokat A på bankens vegne i skrivelse af 8. juni 1993 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 25. maj 1993 (j.nr. 5032-0013) har afvist at anse et tillæg til direktørkontrakterne for direktørerne i K G/S for tilstrækkelige til at anse direktørerne for også at være ansat i banken og dermed omfattet af tavshedsbestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.

Klagen over Finanstilsynets afgørelse af 18. december 1992.

Den 9. - 11. november 1992 samt 30. november - 4. december 1992 foretog Finanstilsynet en ordinær undersøgelse i K bank. I forbindelse med denne undersøgelse blev Finanstilsynet opmærksom på, at det af bankens bestyrelsesprotokol fremgik, at direktionen for bankens (bedste)moderselskab, det gensidige forsikringsselskab K G/S, deltog fast i bankens bestyrelsesmøder og aktivt forelagde sager for bankens bestyrelse uden at være medlem heraf. På det afsluttende møde den 16. december 1992 efter undersøgelsens afslutning påtalte Finanstilsynet, at det var i strid med bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, at direktionen for K G/S deltog i bestyrelsesmøderne i banken. Denne mundtlige påtale blev fulgt op i den påklagede afgørelse af 18. december 1992, hvor tilsynet - vedrørende den del af afgørelsen, der vedrører påtalen - skrev til bankens bestyrelse og direktion

»1) Tilsynet må påtale, at banken har overtrådt tavshedspligtsbestemmelserne i BSL § 54, stk. 2, ved, at direktionen for K G/S har deltaget i bestyrelsesmøderne uden at være medlemmer af bestyrelsen. Banken pålægges hurtigst muligt at få forholdet bragt i orden. Såfremt banken fortsat ønsker, at direktionen for K G/S skal deltage i bestyrelsesmøderne, er det en forudsætning, at de vælges til medlemmer af bestyrelsen.« ...

I den af Erhvervsankenævnet indhentede redegørelse af 9. marts 1993 har Finanstilsynet som begrundelse for sin afgørelse bl.a. anført: »...

For så vidt angår sagens retlige omstændigheder skal tilsynet anføre, at reglerne om tavshedspligt for ansatte i pengeinstitutter findes i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, der har følgende ordlyd

»Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab for så vidt angår de oplysninger, der af et pengeinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.«

Bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at personer ansat i koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, og som er underlagt en tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., kan modtage sædvanlige kundeoplysninger, det vil sige oplysninger om f.eks. navn, adresse og stilling, hvis det er erhvervsmæssigt begrundet.

Bestemmelsen har til formål at begrænse udbredelsen af fortrolige oplysninger, således at dette kun kan ske til selskaber, hvis medarbejdere i forvejen er vant til at omgås sådanne oplysninger.

Dette antages alene at være tilfældet, hvor der i lovgivningen er pålagt en særskilt tavshedsforskrift f.eks. for medarbejdere i forsikringsselskaber og børsmæglerselskaber.

Baggrunden for kravet indebærer, at det ikke kan anses for opfyldt, hvis medarbejdere i et selskab, som foreslået af advokat A, frivilligt underskriver en særskilt tavshedserklæring.

Det følger af bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, 4. pkt., at oplysninger om rent private forhold kun må videregives med kundens samtykke.

Bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, 5. pkt., foreskriver, at i de tilfælde, hvor en fortrolig oplysning er videregivet, hvad enten dette er sket med kundens udtrykkelige samtykke eller i medfør af reglen i 2. pkt., er oplysningen stadig underlagt tavshedsreglen og sikrer således kunden, at oplysningen ikke videregives til selskaber uden for koncernen.

Da det udtrykkeligt fremgår af formuleringen af 3. pkt., samt hensynene bag denne, jf. ovenfor, at sædvanlige kundeoplysninger kun kan videregives uden samtykke, hvis modtageren er underlagt tavshedspligt i medfør af lovgivning, får 5. pkt. selvstændig betydning i de situationer, hvor oplysninger - sædvanlige eller personlige - videregives med kundens samtykke, når de personer der modtager oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt i medfør af lovgivning.

Det bemærkes, at hensynene bag 3. pkt., nemlig at medarbejdere, der uden kundens samtykke modtager sædvanlige kundeoplysninger, skal være vant til at behandle fortrolige oplysninger ikke ville blive opfyldt, hvis det blev antaget, at alle personer i en koncern, der modtager oplysninger eo ipso opfylder kravet om tavshedspligt i 3. pkt. i medfør af bestemmelsens sidste pkt.

Endvidere skal nævnes, at hvis advokat A's fortolkning blev lagt til grund, ville ordene »der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt.« i 3. pkt. være uden betydning. ...'

Advokat A har på klagers vegne herom bemærket, at koncerndirektørerne allerede er omfattet af tavshedspligten i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, og at der derfor ikke er behov for, at de indtræder i bankens bestyrelse eller tilknyttes banken på anden måde. Bestemmelsen må forstås således, at ansatte i koncernforhold, der får oplysninger, der skal hemmeligholdes, også er underkastet den tavshedspligt, som bankens bestyrelsesmedlemmer m.v. har efter § 54. Finanstilsynets pålæg bør derfor ophæves.

Klagen over Finanstilsynets afgørelse af 25. maj 1993.

Ved skrivelse af 17. marts 1993 fremsendte advokat A direktørkontrakt mellem K A/S (moderselskab for K bank) og direktør B samt tillæg hertil til Finanstilsynet og anmodede om tilsynets accept af, at ansættelsen efter de heri indeholdte retningslinier medførte, at påtalen, jf. ovenfor, bortfaldt.

Det nævnte udkast til direktørkontrakt § 1, om arbejdsområde har følgende indhold

»Stk. 1. Direktøren er ansat som administrerende direktør og formand for K A/S's direktion. Direktøren er berettiget til og forpligtet så længe ansættelsesforholdet består tillige at beklæde hvervet som administrerende direktør og formand for direktionen i moderselskabet K G/S samt efter bestyrelsens nærmere bestemmelse hvervet som administrerende direktør eller bestyrelsesmedlem i andre selskaber indenfor K koncernen.

Stk. 2. Den administrerende direktør repræsenterer i alle forhold de selskaber m.v., hvor han gør tjeneste som administrerende direktør og forestår den daglige ledelse i overensstemmelse med lovgivningens, vedtægternes og de respektive bestyrelsers nærmere bestemmelser.

Stk. 3. Direktørens arbejds- og ansvarsområder fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen kan når som helst foretage ændringer i direktionens sammensætning og arbejdsområde. Sådanne ændringer kan ikke påberåbes som grundlag for erstatning eller misligholdelse af kontrakten, jfr. dog § 8.«

Udkastet til tillæg til kontrakten har følgende indhold

»I tilslutning til nævnte ansættelseskontrakt er det vedtaget af selskabets bestyrelse og tiltrådt af datterselskabernes bestyrelser, at direktør NN formeligt anses for ansat ikke alene i moderselskabet, men tillige i hvert af de nedenfor anførte datterselskaber, hvorved det udtrykkeligt aftales, at direktør NN underkaster sig det regelsæt, som nu gælder eller måtte blive gældende for såvel moderselskabet som for de respektive datterselskaber, herunder Lov om forsikringsvirksomhed og Lov om banker og sparekasser.«

Den 25. maj 1993 meddelte Finanstilsynet klageren bl.a.

»... at det er Finanstilsynets opfattelse, at der ved det foreslåede tillæg til direktørkontrakterne for direktørerne i K G/S alene skabes et formelt ansættelsesforhold til - i dette tilfælde - K-banken.

Det foreslåede tillæg indebærer således ikke, at der etableres et reelt ansættelsesforhold, herunder at de pågældende direktører pålægges nogen arbejdsforpligtelser i relation til K bank.

Formålet med det foreslåede tillæg til direktørkontrakterne er efter Finanstilsynets opfattelse således alene, at tillægget skal bringe de pågældende direktører ind under begrebet »ansat« i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.

Det foreslåede tillæg modsvarer derfor i realiteten en særskilt privatretlig tavshedserklæring, hvilket efter Finanstilsynets opfattelse ikke er foreneligt med bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.

... den foreslåede løsning (kan derfor ikke) - anses som tilstrækkeligt til opfyldelse af tavshedspligtbestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.

I klageskrivelsen af 8. juni 1993 og i et supplerende indlæg af 20. august 1993 har advokat A om den nye afgørelse anført, at det er forfejlet af Finanstilsynet at sidestille tillægget til direktørkontrakterne med en privatretlig tavshedserklæring. Der er tale om et egentligt ansættelsesforhold, og det er op til arbejdsgiverne, herunder banken, i samråd med direktørerne nærmere at fastlægge, hvilke arbejdsopgaver ansættelsen medfører. Det kan i den forbindelse ikke antages at have betydning for anvendelsen af bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, hvorledes en bank nærmere beskriver en af sine ansattes arbejds- og funktionsområder.

I den af Erhvervsankenævnet indhentede redegørelse af 9. juli 1993 fra tilsynet om afgørelsen har tilsynet som begrundelse for sin afgørelse i det væsentlige gentaget sin argumentation fra afgørelsen. Finanstilsynet har herudover henvist til, at klageren ikke har svaret på, hvilket indhold ansættelserne har, herunder om der påhviler direktørerne nogen arbejdsforpligtelser. Klageren har alene henvist til, at det for klageren er afgørende, at der med tillægget skabes et egentligt ansættelsesforhold.

Genoptagelse af behandlingen i ankenævnet ved skrivelse af 25. november 1993 til Finanstilsynet.

Efter at ankenævnet den 24. august 1993 havde meddelt parterne, at den skriftlige behandling var afsluttet, genoptog nævnet behandlingen ved skrivelse af 25. november 1993 til Finanstilsynet således

»Efter aktieselskabsloven (særligt kapitel 9) her suppleret af bank- og sparekasseloven (særligt kapitel 4) er et bankaktieselskabs bestyrelse et bestemt afgrænset og formaliseret organ, der bl.a. som hovedregel bygger på valg af generalforsamlingen. Selskabslovgivningen indeholder endvidere specifikke regler for, hvem der har adgang til at deltage i bestyrelsesmøder uden at være medlem af bestyrelsen, jf. f.eks. aktieselskabslovens § 56, stk. 2, og bank- og sparekasselovens § 19. Til medlemskab af bestyrelsen og for en direktør i selskabet er der selskabsretligt knyttet en forpligtelse til at arbejde i vedkommende selskabs interesse og såvel et civilretligt som strafferetligt ansvar. Gennem regelsættet sker der endvidere en afgrænsning i forhold til f.eks. tavshedspligtsbestemmelser.

Det må derfor overvejes, om det følger direkte af almindelige selskabsretlige regler, at andres - in casu direktører i K G/S - deltagelse i bestyrelsesmøder i K bank er umiddelbart retsstridig, således at Finanstilsynets indgriben må anses for hjemlet heri, og således at Finanstilsynet er afskåret fra at give tilladelse hertil.

Som led i de nævnte regler skal jeg endvidere pege på, at det følger af bank- og sparekasselovens § 19, stk. 5, at en direktør i en bank - in casu - K bank -ikke kan deltage i ledelsen af en anden erhvervsvirksomhed. Direktører i K bank kan således ikke være direktører i eller medlem af bestyrelsen i K G/S uden Finanstilsynets samtykke.«

I skrivelse af 20. december 1993 gentog Finanstilsynet i det væsentlige tilsynets tidligere bemærkninger vedrørende bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2. Det hedder herom bl.a.

»For så vidt angår fortrolige rent private oplysninger om kundeforhold kan disse imidlertid ikke videregives, med mindre den enkelte kunde giver sit samtykke hertil.

Der er således tale om, at fortrolige kundeoplysninger alene kan videregives til personer underlagt en offentligretlig tavshedspligt, hvortil kommer at det ved rent private kundeoplysninger kræves, at kundens samtykke til videregivelsen foreligger.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der udarbejdes en privatretlig tavshedserklæring, hvilket det foreslåede »Tillæg til ansættelseskontrakt« må antages at være, da dette tillæg i følge sit indhold alene er af formel karakter, og som alene har til formål at bringe den pågældende direktør ind under begrebet »ansat« i lov om banker og sparekasser m.v. § 54.'

Finanstilsynet tiltrådte endvidere betragtningerne i ankenævnets skrivelse og konkluderede

»I henhold til de almindelige selskabsretlige regler vil det således ikke være foreneligt med bestyrelseserhvervets karakter eller med bestyrelsens selskabsretlige status og ansvar, at udenforstående - her direktørerne i K G/S - deltager i bankens bestyrelsesmøder.

Det skal tillige bemærkes, at der i det foreslåede »Tillæg til ansættelseskontrakt« er anført, at den pågældende direktør i K G/S »formeligt anses for ansat ikke alene i moderselskabet, men tillige i hvert af de nedenfor nævnte datterselskaber«, hvilket i dette tilfælde er K bank.

Såfremt dette skal forstås således, at den pågældende direktør tillige skal anses som ansat under stillingsbetegnelsen »direktør« i banken, er dette ikke foreneligt med lov om banker og sparekasser m.v. § 19, stk. 5, med mindre Finanstilsynets tilladelse foreligger.'

Advokat A, der var gjort bekendt med ankenævnets skrivelse af 25. november 1993, har herefter i skrivelse af 21. januar 1994 i anledning af Finanstilsynets nævnte udtalelse gjort følgende gældende

»Det må stå klart, at aftalen mellem på den ene side K G/S som hovedarbejdsgiver, der tiltrædes af datterselskabet som (med)-arbejdsgiver, og på den anden side den pågældende direktør konstituerer et egentligt ansættelsesforhold og ikke har karakter af en »privatretlig tavshedserklæring«. Jeg gør gældende, at de pågældende personer kan ansættes i datterselskabet på den skete måde, og at det står arbejdsgiverne frit for herefter at fastlægge, hvilke arbejdsopgaver ansættelsen i datterselskabet indebærer. Jeg præciserer, at de pågældende naturligvis ikke ønskes ansat som eller anmeldt som direktører i datterselskabet. ...

Det (er) ikke min opfattelse, at de citerede bestemmelser (Aktieselskabslovens § 56, stk. 2, og Lov om Banker og Sparekasser m.v. §§ 19, 23 og 27) indeholder nogen angivelser af, i hvilket omfang en (bank)aktieselskabsbestyrelse kan tillade andre end bestyrelsens medlemmer at være tilstede i bestyrelsesmøderne. Jeg gør tværtimod gældende, at bestyrelsen efter gældende dansk selskabsret er kompetent til at indkalde ansatte i selskabet til bestyrelsesmøde og således tillade den pågældendes deltagelse.

Endelig finder jeg iøvrigt anledning til at henvise til tidligere praksis fra Forsikringsrådet, hvor man har accepteret kommitteret ordninger i forsikringsselskabers bestyrelser og senest C Bank A/S, hvor garantikonsortiet efter det for mig oplyste havde en repræsentant tilknyttet Bankens bestyrelse som kommitteret, men uden at denne var indvalgt som medlem.'

Ankenævnet udtaler

Det følger af almindelige selskabsretlige regler om valg, sammensætning, opgaver og ansvar m.v. for en bestyrelse i et aktieselskab, her et bankaktieselskab, hvorom bank- og sparekasseloven indeholder skærpede regler, at udenforstående, her moderselskabet K G/S' direktion, ikke uformelt kan indgå som almindeligt led i datterselskabet K banks bestyrelse, men at forudsætningen herfor er, at de pågældende i så fald vælges til medlem af bankens bestyrelse.

Da Finanstilsynets påtale beror på en konstatering - ubestridt af klager - af, at direktionen for bankens moderselskab K G/S deltog fast i bankens bestyrelsesmøder tiltrædes under hensyn til det anførte den meddelte påtale.

Det tilføjes, at en udvidelse af ansættelsesforholdet for direktørerne i moderselskabet til tillige at omfatte datterselskabet ikke gør nogen forandring heri. Det bemærkes herved i øvrigt, at det er ankenævnets opfattelse, at det følger direkte af klagers forslag, at udvidelsen, der knytter sig til direktørkontrakten, sker som direktør, og at forholdet derfor vil være i modstrid med bank- og sparekasselovens § 19, stk. 5.

Endelig adm. afgørelse 1994 10064 Valid

Tiltrådt påtale af, at direktionen for en banks moderselskab deltog fast i bankens bestyrelsesmøder, idet de pågældende burde være valgt til medlem af bankens bestyrelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →