Ankestyrelsens principafgørelse P-23-94 om invaliditetsydelse - spastisk lammelse - sekretær - tilknytning til arbejdsmarkedet

Ankestyrelsens principafgørelse P-23-94 om invaliditetsydelse - spastisk lammelse - sekretær - tilknytning til arbejdsmarkedet

Resume

En 37-årig chefsekretær, der led af spastisk lammelse i begge ben, blev tilkendt invaliditetsydelse.

Der blev lagt vægt på, at kvindens gangfunktion var svært nedsat med uberegnelig faldtendens og tiltagende forringelse af hendes evne til at kompensere for handicappet.

Der blev yderligere lagt vægt på, at kvinden havde bevaret til knytningen til arbejdsmarkedet trods hendes vanskeligheder hermed på grund af handicappet.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 18

Sagsfremstilling

En 37-årig kvinde, der led af medfødt svær spastisk lammelse i begge ben, ansøgte om invaliditetsydelse.

Ansøgeren var uddannet som kontorassistent, og hun arbejdede på ansøgningens tidspunkt som chefsekretær.

Det var oplyst, at der blev taget hensyn til hendes handicap på arbejdspladsen, således at hun fik hjælp til at bringe sager og akter videre ad arbejdspladsens ret store gangafstande mod at yde anden kollegahjælp.

Transporten til og fra arbejdet foregik i kvindens egen specialindrettede bil, idet hun meget vanskeligt kunne benytte offentlige transportmidler.

Kvindens gangfunktion var massivt kompromitteret, og hun kunne på særligt dårlige dage falde op til 10 gange, på mere normale dage 2-3 gange.

Hun havde lært at falde, så hun slog sig mindst muligt ved at tage af med hænder og albuer.

Af de lægelige akter fremgik, at gang- og balancefunktionen var svært forringet med hyppig faldtendens, og at hun gik meget usikkert i glat føre og blæst.

Hun havde under gang svært ved at frigøre fødderne fra underlaget, hvorved disse ofte blev grebet af ujævnheder i underlaget.

Revaliderings- og pensionsnævnet afslog at give invaliditetsydelse med den begrundelse, at der ikke var påvist en væsentlig forværring af kvindens lidelse i forhold til tidligere ansøgninger.

Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvindens erhvervsevne var reduceret til omkring 1/3.

I klagen anførte kvinden blandt andet, at undersøgende speciallæge havde fundet erhvervsevnen nedsat til væsentligt under 1/3, såfremt nuværende erhverv måtte opgives.

Kvinden anførte, at hun havde ekstra udgifter til betaling af fremmed hjælp til rengøring, vask og strygning samt til at holde bil.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kvinden opfyldte betingelserne for at få in validitetsydelse.

Ydelsen tilkendtes fra den 1. i måneden efter ansøgningen.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om, at kvindens gang funktion var svært kompromitteret med en uberegnelig faldtendens, og at der efter de foreliggende lægelige oplysninger var sket en forringelse af hendes evne til at kompensere for handicappet, således at hun hurtigere blev udtrættet.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hun fortsat havde bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet trods hendes vanskeligheder hermed som følge af invaliditeten.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.