Ankestyrelsens principafgørelse P-21-94 om overskud - pension - behovsbestemt førtidspension - medhjælpende ægtefælle - virksomhed i drift

Ankestyrelsens principafgørelse P-21-94 om overskud - pension - behovsbestemt førtidspension - medhjælpende ægtefælle - virksomhed i drift

Resume

En 59-årig kvinde, der var gift med en 63-årig indehaver af en mindre forretning, fik tilkendt forhøjet almindelig førtidspension.

Kvinden havde altid været medhjælpende i forretningen, og indtægten herfra havde i en del år ligget under udelukkelsesgrænsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på virksomhedens størrelse og karakter samt det forhold, at begge ægtefæller havde nået en alder, hvor der ikke længere var udsigt til, at de ville være i stand til at øge deres indtægter væsentligt.

*)

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14, stk. 3, nr. 3 og § 15

Note

*) Note: Afgørelsen betyder en ændring af den praksis, som fremgår af SM P-22-88, der vil blive udtaget ved førstkommende revision.

Sagsfremstilling

Ansøgeren var en 60-årig kvinde, der havde ansøgt om behovsbestemt førtidspension som 59-årig.

Ægtefællen drev egen skoreparationsforretning og havde aldrig haft andet erhverv.

Forretningens overskud havde i flere år ligget under udelukkelsesgrænsen for tilkendelse af behovsbestemt førtidspension.

I årene 1992 og 1993 udgjorde overskuddet henholdsvis 75.178 kr. og 70.440 kr.

Ansøgeren havde ingen erhvervsuddannelse og havde været medhjælpende i ægtefællens forretning, siden hun blev gift i 1953.

Hendes arbejde bestod i rengøring og ekspedition.

I 1983 og 1984 havde hun forsøgt at påtage sig rengøringsarbejde, men ophørte igen efter et fald med sin cykel.

I 1990 forsøgte hun igen, men ophørte efter få dage på grund af knæsmerter.

Ansøgeren havde kun beskedne helbredsmæssige klager.

Kommunen havde ved sin afgørelse givet afslag på førtidspension med den begrundelse, at der ikke var sket væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, siden hun i 1992 havde fået afslag påførtidspension.

Kommunen fandt heller ikke, at der var sket væsent lige ændringer i de økonomiske forhold.

Revaliderings- og pensionsnævnet stadfæstede afgørelsen med den af kommunen givne begrundelse.

Sagen er behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om behovsbestemt førtidspension til ansøgere, der fortsat driver selvstændig virksomhed, men hvor overskuddet herfra til stadighed ligger væsentligt under udelukkelsesgrænsen.

Afgørelse

Ansøgeren havde ret til forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3, med virkning fra kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at overskuddet af ægtefællernes for retning i flere år havde ligget under udelukkelsesgrænsen for tilkendelse af behovsbestemt førtidspension.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der under hensyn tilvirksomhedens størrelse og karakter samt til ansøgerens og ægte fællens alder ikke skønnedes at være udsigt til, at de ville kunne øge deres indtægter væsentligt.