Ankestyrelsens principafgørelse P-6-94 om personligt tillæg - personer over 67 år - udgift til pleje

Ankestyrelsens principafgørelse P-6-94 om personligt tillæg - personer over 67 år - udgift til pleje

Resume

Det faldt inden for formålet med bestemmelsen i lov om social pension § 17 at yde personligt tillæg til dækning af udgifter til fornøden bistand eller pleje til personer over 67 år.

Der var dog i det konkrete tilfælde ikke grundlag for at yde person ligt tillæg til det ansøgte formål.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde udgifter til pleje, og at hun i øvrigt ikke havde behov for pleje eller tilsyn fra andre i et omfang, som oversteg hvad der kunne forventes af ægtefællen eventuelt med bistand fra den kommunale hjemmepleje.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 17, stk. 1

Vejledninger

Socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 186, pkt. 188, pkt. 190

Sagsfremstilling

En kvinde, som var fyldt 67 år, og som modtog højeste førtidspension, men som ikke modtog bistands- eller plejetillæg, søgte personligt tillæg svarende hertil.

Ansøgningen var navnlig begrundet i ønsket om at kunne opretholde en rimelig økonomi efter overgang til folkepension.

Ansøgeren havde ikke udgifter til medhjælp, men klarede sig med bistand af sin mand.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på personligt tillæg svarende til plejetillæg.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgeren ikke havde udgifter til medhjælp, samt at hendes plejebehov ville kunne dækkes af hjemmehjælp og hjemmesygepleje.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvornår personer, der er fyldt 67 år, og som ikke modtager bistands- eller plejetillæg, er berettiget til personligt tillæg til bistand eller pleje samt omfanget heraf.

Afgørelse

Det faldt inden for formålet med bestemmelsen i lov om social pension § 17 at yde personligt tillæg til dækning af pensionisters udgift til fornøden bistand eller pleje.

Ankestyrelsen skønnede imidlertid, at der ikke i det konkrete tilfælde var grundlag for at yde personligt tillæg til det nævnte formål.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke havde udgifter til pleje.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøgers invaliditet ikke var af en sådan sværhedsgrad, at hun var afhængig af pleje eller tilsyn fra andre i et omfang, som oversteg, hvad pågældendes ægtefælle kunne forventes at hjælpe med - eventuelt med bistand fra den kommunale hjemmepleje.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger, selv om hun måtte støtte sig til møbler eller sin mand, var i stand til at bevæge sig rundt i hjemmet, og at hun på egen hånd bl.a. kunne klare toiletbesøg og af- og påklædning.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.