Ankestyrelsens principafgørelse P-4-94 om bopælskommune - ansøgning - administration - indsat - pension

Ankestyrelsens principafgørelse P-4-94 om bopælskommune - ansøgning - administration - indsat - pension

Resume

Det påhvilede den kommune, som et fængsel var beliggende i, at behandle en ansøgning om pension fra en indsat, der havde opgivet sin tidligere bopæl.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 57

Sagsfremstilling

Ansøgeren havde bopæl i A kommune, da han i maj 1992 blev indsat i et fængsel i B kommune.

Som følge af indsættelsen opgav han i juli 1992 sin bolig i A kommune.

Den 26. januar 1993 anmodede han A kommune om at rejse sag om førtidspension.

A kommune mente ikke, at ansøgeren havde en sådan tilknytning til kommunen, at det påhvilede denne at behandle pensionsansøgningen.

Ankenævnet fandt, at B kommune, som var den aktuelle bopælskommune, skulle behandle sagen, jf. lovens § 57, da fængsler ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 58.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kriminalforsorgen bl.a, at B kommune ikke kunne blive bopælskommune for ansøgeren, da man ikke kan flytte sin folkeregistertilmelding under afsoning.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvilken kommune, der skulle behandle pensionsansøgningen.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at det påhvilede B kommune at behandle ansøgningen om pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter bestemmelsen i lovens § 57 som hovedregel er bopælskommunen, der skal behandle en ansøgning om pension, og at undtagelsesbestemmelsen i lovens § 58 måtte betragtes som udtømmende.

Institutioner under kriminalforsorgen er ikke nævnt i § 58.

Det måtte lægges til grund, at ansøgeren havde opgivet sin bopæl i A kommune.

Der kunne derfor ikke lægges vægt på, at ansøgeren ikke var tilmeldt folkeregisteret i B kommune.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.