Legislator Case Law & Legislation
W19940940125 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-132-94 om kontanthjælp - beklædning - strafafsoning - enkeltudgifter - udgang fra fængsel - resocialiseringsplan

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1994 9401 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-132-94 om kontanthjælp - beklædning - strafafsoning - enkeltudgifter - udgang fra fængsel - resocialiseringsplan

KEN#LOKDOK23 1994 9401 Historic

Resume

Hjælp til beklædning til en indsat til brug ved udgang fra fængsel kunne ikke gøres betinget af, at der forelå en decideret resocialiseringsplan.

*)

Ankestyrelsen fandt, at udgang som udgangspunkt altid må betragtes som resocialisering.

KEN#LOKDOK23 1994 9401 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

08-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46

Note

*) Se også SM O- 60-92.

Sagsfremstilling

Ansøger havde, da Kriminalforsorgen ansøgte om økonomisk hjælp til anskaffelse af et par sko, benklæder, T-shirts og en vinterjakke, afsonet 5 måneder af en dom på 1 år og 3 måneder.

Det ansøgte skulle anvendes under udgang hver 3. weekend.

Kommunen afslog at yde hjælp under henvisning til, at der ikke var tale om en decideret resocialiseringsplan.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og lagde vægt på, at almindelig udgang efter nævnets opfattelse ikke kunne sidestilles med en resocialisering i bistandslovens forstand.

Kriminalforsorgen anførte i anken, at forsorgen fandt, at regelmæssig udgang måtte betragtes som resocialisering i bistandslovens forstand.

Kriminalforsorgen henviste til, at en indsat gennem udgang forsøges motiveret til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, og at udgang, hvis den skal gennemføres med et positivt resultat, bl.a. forudsætter, at den indsatte er i besiddelse af nødvendig beklædning.

Kriminalforsorgen henviste endvidere til, at den ansøgte beklædning alene var tænkt anvendt i forbindelse med udgang fra fængslet, og at der var tale om regelmæssig udgang, jf. Justitsministeriets cirkulære om udgang, hvorefter indsatte, der udstår fængsel i 5 måneder eller derover, kan få 1 udgang inden for hver 3-ugers periode for at besøge bestemte personer.

Endelig henviste Kriminalforsorgen til Ankestyrelsens afgørelse, offentliggjort som SM O-60-92, hvorefter udgang som udgangspunkt altid betragtes som resocialisering.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM O-60-92.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke, at ydelse af hjælp til beklædning, der skulle anvendes i forbindelse med udgang fra fængsel, kunne gøres betinget af, at der forelå en decideret resocialiseringsplan.

Ankestyrelsen fandt således, at der havde været grundlag for at yde hjælp til det ansøgte efter bistandslovens § 46, jf. dagældende bekendtgørelse om kontanthjælp til særlige persongrupper, § 9, stk. 2 (nugældende bekendtgørelse § 7, stk. 2), såfremt den indsatte på ansøgningstidspunktet efter en konkret vurdering i øvrigt opfyldte betingelserne for at få hjælp efter bistandslovens § 46.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →