Ankestyrelsens principafgørelse O-111-94 om udvidet støtte - hjælpemiddel - standardindretning - bil

Ankestyrelsens principafgørelse O-111-94 om udvidet støtte - hjælpemiddel - standardindretning - bil

Resume

En mor til et handicappet barn fik bevilget støtte til køb af bil inden for normal låneramme.

Hun fik afslag på udvidet støtte.

Umiddelbart efter købte hun en kassebil, men uden standardindretning for ikke at overskride den normale låneramme.

Kort efter ansøgte hun om hjælp til særlig indretning til den manglende standardindretning.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag med den begrundelse, at standardindretning var en del af bilens pris og i givet fald skulle dækkes ved udvidet lån, hvilket der fortsat ikke var grundlag for.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og lagde desuden vægt på, at der ikke var grundlag for at antage, at der var sket en væsentlig forværring af datterens funktionsnedsættelse, der kunne begrunde udvidet støtte.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

08-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 3

Sagsfremstilling

En mor søgte i februar 1992 om udvidet støtte til udskiftning af bil efter bilbekendtgørelsens § 6 til sin datter, født i 1982, der led af tuberøs sklerose.

Revaliderings- og Pensionsnævnet bevilgede i januar 1993 støtte til køb af bil, dog inden for normal låneramme efter bekendtgørelsens § 4, idet der ikke fandtes at foreligge ganske særlige forhold i forbindelse med datterens invaliditet, der kunne berettige til udvidet støtte.

Moderen købte umiddelbart efter en Fiat Talento, som blev købt uden standardindretning for ikke at overskride den normale låneramme.

Moderen søgte herefter i marts 1993 om særlig indretning i form af den manglende "standardindretning", der var opgjort til et beløb på 12.250 kr. "Standardindretningen" omfattede bl.a. isolering af vognsider, montering af tæppe i vognbund, gasdæmpere i bagdøre, elbagruder, lys ved bagdør og godkendt ildslukker.

Samtidig søgtes der om tilskud til kørerampe, beslag for rampe, kørestolsbespænding, undersænket bundskinne, trinbræt, fastgørelseshjælpemidler samt hoftesikkerhedssele.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav den 7. juni 1993 afslag på tilskud til standardindretning, idet nævnet fandt, at denne indretning var en del af bilens pris og i givet fald skulle dækkes ved udvidet lån efter bilbekendtgørelsens § 6, hvilket nævnet fortsat ikke fandt grundlag for at tilkende.

Nævnet bevilgede samtidig støtte til særlig indretning efter bekendt gørelsens § 9 til de øvrige ansøgte indretninger.

Afgørelse

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at spørgsmålet om tilskud til "standardindretning" skulle behandles efter bekendtgørelsens § 6 som et spørgsmål om udvidet støtte.

Efter det oplyste fandtes der ikke grundlag for at antage, at der siden nævnets afgørelse af 19. januar 1993 var sket en væsentlig forringelse af datterens funktionsnedsættelse, der nu kunne begrunde udvidet støtte.

Betingelserne i bekendtgørelsens § 6 var således ikke opfyldt.

Der kunne derfor ikke ydes støtte til den søgte standardindretning.