Legislator Case Law & Legislation
W19940935725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-83-94 om tilrettelæggelse af erhvervsplan - længerevarende uddannelse - handicappets art

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1994 9357 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-83-94 om tilrettelæggelse af erhvervsplan - længerevarende uddannelse - handicappets art

KEN#LOKDOK23 1994 9357 Historic

Resume

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens og nævnets afgørelse, hvorefter en ansøger med en astmatisk lidelse ikke var berettiget til en 5-årig uddannelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at en erhvervsplan som hovedregel skulle tilrettelægges sådan, at en revalidend på så kort tid som muligt kan bringes ind eller tilbage på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at der normalt kun gives støtte til en længerevarende uddannelse, hvis der var tale om en person med et svært handicap.

Således var en ansøgers motivation, evner og interesser for en bestemt længerevarende uddannelse ikke alene afgørende for, om der skulle ydes hjælp til en sådan.

KEN#LOKDOK23 1994 9357 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

08-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 4

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 26 2. afsnit, pkt. 31 3. afsnit

Sagsfremstilling

En nu 23-årig kvinde med en astmatisk lidelse fik af kommunen afslag på hjælp efter bistandslovens § 43 til en 5-årig arkitektuddannelse.

Kommunen begrundede afslaget med, at ansøgeren ikke var erhvervs begrænset i en sådan grad, at det kunne begrunde hjælp til en arkitektuddannelse.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, idet man fandt, at ansøgeren ikke var erhvervsbegrænset i et sådant omfang, at uddannelsen til arkitekt var den eneste mulighed for revalidering.

Nævnet lagde vægt på, at også andre "skrivebordserhverv" end arkitekterhvervet var forenelig med ansøgerens lidelse.

Nævnet hjemviste herefter sagen til kommunen med henblik på i samarbejde med ansøgeren at lægge en erhvervsplan, der var forenelig med ansøgerens lidelse.

Sagen blev efter anmodning fra nævnet behandlet i principielt møde til afklaring af, om specielle evner, interesser og forudsætninger hos en ansøger kan begrunde en fravigelse af praksis for, hvornår der bevilges en længerevarende uddannelse.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse, hvorefter en ansøger ikke var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 43 til en 5-årig arkitektuddannelse.

Ankestyrelsen lagde - ligesom nævnet - vægt på, at også andre"skrivebordserhverv" end arkitekterhvervet var forenelig med an søgerens lidelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at ved vurderingen af, hvilken erhvervsplan, der skulle vælges i forbindelse med en revalideringssituation, burde man som udgangspunkt søge at tilrettelægge en erhvervsplan, der på så kort tid som mulig kunne bringe revalidenden ind i eller tilbage på arbejdsmarkedet, jf. pkt. 26, 2. afsnit i Socialministeriets vejledning af 6. august 1990.

Der burde endvidere normalt kun gives støtte til en længerevarende uddannelse, hvis der var tale om en revalidend med et svært handicap, jf. vejledningens pkt. 31, 3. afsnit.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at det forhold, at arkitektud danelsen var velforenelig med ansøgers lidelse, at uddannelsen lå inden for 5-års grænsen, og at ansøgers evner og interesser gik i retning af arkitetsuddannelsen, alene kunne begrunde et valg af længerevarende uddannelse.

Ankestyrelsen tog i øvrigt ikke stilling til, om ansøger var omfattet af personkredsen i lovens § 43, stk. 1, men lagde kommunens og nævnets afgørelser herom til grund.

Ankestyrelsen var således enig i nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →