Ankestyrelsens principafgørelse O-56-94 om kompetence - flyttehjælp - samtykke - refusion

Ankestyrelsens principafgørelse O-56-94 om kompetence - flyttehjælp - samtykke - refusion

Resume

I de tilfælde, hvor fraflytningskommunen ikke ankede en tilflytningskommunes afslag på samtykke til flytning, som var søgt indhentet efter § 47, stk. 2, men alligevel ydede flyttehjælp, skulle nævnet i fraflytningskommunen lægge til grund, at fraflytningskommunen havde refusionsforpligtelse overfor tilflytningskommunen.

Refusionsforpligtelsen bestod indtil det af ankenævnet for tilflytningskommunen var afgjort, om det var korrekt at yde flyttehjælp efter bistandslovens § 47, stk. 1, ved den omhandlede flytning.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 16 og § 47

Sagsfremstilling

A kommune i A amt anmodede den 27. juli 1993 B kommune i B amt om samtykke til ydelse af flyttehjælp til en kvinde, så hun kunne flytte til en bolig i B kommune.

B kommune afslog den 28. juli 1993 at give samtykke, da lejemålet var en et-værelses lejlighed, hvortil pågældende skulle flytte sammen med sin broder.

B kommune anså derfor ikke boligen for tilfredsstillende.

Herefter gav A kommune hjælp til pågældendes flytning til B kommune.

A kommune afslog efterfølgende at betale refusion af B kommunes udgifter til bistand til kvinden.

B kommune indbragte refusionskravet for ankenævnet i A amt.

Afgørelse

Nævnet måtte konstatere, at B kommune den 28. juli 1993 havde afslået at give samtykke til ydelse af flyttehjælp til kvinden, og at A kommune undlod at anke over dette afslag til ankenævnet i B amt.

A kommune havde på trods heraf efterfølgende ydet pågældende flyttehjælp.

A kommune fandtes derfor pligtig af afholde den kommunale andel af udgifterne til bistand til kvinden i det i bistandslovens § 47, stk. 2 anførte tidsrum.

Denne forpligtelse kunne bortfalde i forbindelse med en eventuel ankeafgørelse vedrørende B kommunes nægtelse af samtykke.

En sådan afgørelse henhørte imidlertid under ankenævnet i B amt.