Legislator Case Law & Legislation
W19940933325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-53-94 om ekstrem overvægt - hjælpemiddel - følgelidelser - trivselsbil - bil

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1994 9333 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-53-94 om ekstrem overvægt - hjælpemiddel - følgelidelser - trivselsbil - bil

KEN#LOKDOK23 1994 9333 Historic

Resume

En 59-årig mand med højeste førtidspension, der var svært bevægelseshæmmet på grund af ekstrem overvægt, udtalt åndenød i forbindelse med selv lette anstrengelser samt smerter i bevægeapparatet fandtes efter en konkret vurdering berettiget til støtte til køb af bil på ikke erhvervsmæssigt grundlag.

Gangdistancen var angivet til 50 - 100 m, og der var ca. 1 km til nærmeste busstoppested.

*)

KEN#LOKDOK23 1994 9333 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 3

Note

*) Note:Se også SM O-47- 90.

Sagsfremstilling

Ansøgeren vejede 150 kg og var 180 cm høj.

Foruden overvægten havde han følgelidelser i form af forhøjet blodtryk, sukkersyge og dårligt hjerte.

Han led endvidere af smerter i bevægeapparatet.

Gangdistancen var angivet til 50 - 100 m, og der var ca. 1 km til nærmeste busstoppested.

Ansøgeren var samlevende.

Han modtog højeste førtidspension.

Nævnet havde tidligere givet afslag, og Ankestyrelsen havde tiltrådt dette afslag.

I den aktuelle sag var afslaget begrundet med, at der ikke siden sidste afgørelse var fremkommet afgørende helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde en anden vurdering af sagen.

Ansøgeren var i forbindelse med den seneste ansøgning blevet undersøgt af en speciallæge i reumatologi og fysiurgi.

Speciallægen havde beskrevet ham som monstrøst handicappet på grund af overvægten, ikke kun på grund af overbelastning af led, men også på grund af balanceproblemer, således at han nærmest fungerede som en tumling.

Det fremgik endvidere af speciallægeerklæringen, at ansøgeren fik udtalt åndedrætsbesvær ved mindste fysiske anstrengelse.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens evne til at færdes var forringet i en sådan grad, at han opfyldte betingelserne for at få støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på oplysningerne i speciallægeerklæringen.

Efter denne måtte ansøgeren anses for at være svært bevægelseshæmmet på grund af overvægt, åndenød i forbindelse med selv lette anstrengelser samt smerter i bevægeapparatet.

Ankestyrelsen ændrede derfor revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →