Legislator Case Law & Legislation
W19940932725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-43-94 om løn under sygdom - mindreårig - skøn under regel - svangerskab

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1994 9327 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-43-94 om løn under sygdom - mindreårig - skøn under regel - svangerskab

KEN#LOKDOK23 1994 9327 Historic

Resume

En 17-årig gravid kvindes ansøgning om økonomisk hjælp til depositum og husleje for at kunne flytte fra sine forældre til en lejlighed sammen med barnets far måtte anses som begrundet i graviditeten.

Kommunen kunne derfor ikke afslå at realitetsbehandle ansøgningen under henvisning til forældrenes forsørgelsespligt.

Kommunens faste praksis om ikke at yde hjælp efter bistandsloven til mindreårige gravide før 3 måneder før forventet fødselstidspunkt var under alle omstændigheder i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at et lovpligtigt skøn ikke må "sættes under regel".

KEN#LOKDOK23 1994 9327 Historic

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato

08-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 6, stk. 3 nr. 2

Sagsfremstilling

En 17-årig gravid kvinde, som på ansøgningstidspunktet boede hos sine forældre, søgte om økonomisk hjælp til depositum og husleje efter bistandslovens §§ 47 og 46, idet hun ønskede at flytte sammen med barnets far, samt om hjælp til underhold efter § 37.

Kommunen afviste med henvisning til forældrenes forsørgelsespligt, jf. bistandslovens § 6, stk. 1, og en fast praksis, hvorefter kommunen først ydede støtte til en gravid under 18 år i de sidste 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt.

Inden dette tidspunkt måtte forældrene efter kommunens opfattelse have forsørgelsespligten.

Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse med henvisning til, at ansøgningen var begrundet i graviditeten, hvorfor kommunen ikke kunne afvise ansøgningen med en formel henvisning til forældrenes forsørgelsespligt.

Kommunen skulle have realitetsbehandlet ansøgningen om hjælp efter i første omgang bistandslovens §§ 47 og 46.

Såfremt betingelserne for hjælp efter disse bestemmelser var opfyldt, måtte forældrenes forsørgelsespligt anses for at være ophævet, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, og kommunen skulle så endvidere konkret tage stilling til, om betingelserne for at yde hjælp efter § 37 var opfyldt, uden hensyntagen til at ansøger var under 18 år.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af,om en kommune kunne afvise at behandle en ansøgning fra en gravid 17 årig kvinde alene med henvisning til, at hun var omfattet af forældrenes forsørgelsespligt, indtil 3 måneder før forventet fødselstidspunkt.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at sagen vedrørende hjælp til kvinden efter bistandslovens §§ 47, 46 og 37 skulle realitetsbehandles af kommunen, der således ikke kunne afvise ansøgningen med henvisning til bistandslovens § 6, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgningen om hjælp var begrundet i, at hun var gravid.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at kommunen ved at indføre en fast praksis, hvorefter der ikke udbetaltes ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 11 til gravide under 18 år indtil 3 måneder før forventet fødselstidspunkt, havde handlet i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at forvaltningen ikke må sætte et i loven forudsat konkret skøn under regel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →