Ankestyrelsens principafgørelse O-36-94 om plejehjem - optagelse i anden kommune - nære pårørende - religiøse grunde

Ankestyrelsens principafgørelse O-36-94 om plejehjem - optagelse i anden kommune - nære pårørende - religiøse grunde

Resume

En 88-årig kvinde opfyldte ikke betingelserne for at blive optaget i et plejehjem i en anden kommune, da plejehjemmet ikke havde som hovedformål, at personer med samme religiøse overbevisning kunne være sammen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at plejehjemmet, som blev ledet af en diakon, optog beboere uden hensyntagen til religiøse interesser, og at det ikke i plejehjemmets vedtægter eller i driftsoverenskomsten med kommunen var anført, at plejehjemmet havde et religiøst formål.

Det ansås heller ikke for godtgjort, at kvindens og ægtefællens bekendte i den anden kommune kunne sidestilles med "nære pårørende", da dette begreb måtte forudsætte en vis individualisering og ikke blot en henvisning til en forholdsvis ubestemt bekendtskabskreds.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

08-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 83, stk. 2

Sagsfremstilling

En 88-årig kvinde i A kommune havde søgt om optagelse i et plejehjem i B kommune.

Ansøgningen var begrundet med, at det store flertal af de mennesker, som kvinden og ægtefællen havde nær tilknytning til, boede i B kommune, hvor ægteparret tidligere havde boet, og navnlig fordi ægteparret altid havde søgt sammen med de mennesker, som de kunne møde i bl.a. missionshuset og en bibelkreds i kommunen.

Der var endvidere henvist til, at den kristne tro var ægteparrets livs grundlag, og at plejehjemmet var et diakonhjem, der blev ledet af et forstanderpar med en personlig kristen grundholdning.

A kommune afslog ansøgningen og anførte, at kvinden var blevet visiteret til optagelse i et plejehjem i A kommune.

Afgørelsen blev indbragt for ankenævnet, som fandt, at kvinden var berettiget til optagelse i plejehjemmet i B kommune.

Nævnet lagde vægt på kvindens ønske om, af religiøse grunde, at blive optaget i plejehjemmet og om at bevare kontakten med bekendte i B kommune.

A kommune klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

I klagen anførte kommunen, at plejehjemmet var ejet af Diakonsammenslutningen og havde overenskomst med B kommune, som foretog visitationen til plejehjemmet.

Plejehjemmet var B kommunes eneste tunge plejehjem og var opført med henblik på kommunens beboere uden hensyntagen til eventuelle religiøse interesser.

Ankestyrelsen indhentede vedtægter for Sammenslutningen af Diakonhjem og driftsoverenskomsten mellem sammenslutningen og B kommune.

I § 1 i vedtægterne var det anført, sammenslutningen var en selvstændig institution, som havde til formål med diakoner som ledere at drive plejehjem i henhold til omsorgsloven (nu bistandsloven).

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvilke plejehjem, der som hovedformål har, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen, samt hvad der skal forstås ved "nære pårørende", som den pågældende har en nær tilknytning til.

Afgørelse

Kvinden opfyldte ikke betingelserne for at blive optaget i pleje hjemmet i B kommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at plejehjemmet ikke kunne anses for at være et plejehjem, hvis hovedformål var, at personer med samme religiøse overbevisning kunne være sammen.

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at plejehjemmet var kommunens eneste tunge plejehjem, og at der blev optaget beboere uden hensyntagen til eventuelle religiøse interesser.

Hertil kom, at det ikke i plejehjemmets vedtægter eller i driftsoverenskomsten med kommunen var anført, at plejehjemmet skulle have et religiøst formål.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke kunne anses for godtgjort, at kvinden og ægtefællens bekendte i B kommune kunne sidestilles med "nære pårørende" i § 1, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 585 af 24. juni 1992, da dette begreb måtte forudsætte en vis individualisering og ikke blot en henvisning til en forholdsvis ubestemt bekendtskabskreds.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.