Ankestyrelsens principafgørelse O-33-94 om kontanthjælp - børnepasningsudgifter - enlig mor - aftenarbejde

Ankestyrelsens principafgørelse O-33-94 om kontanthjælp - børnepasningsudgifter - enlig mor - aftenarbejde

Resume

Der var ikke hjemmel i bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 7, (nu servicelovens § 40, stk. 2, nr. 8) til at afholde udgifter til privat børnepasning i aftentimerne, da behovet for hjælp alene skyldtes øgede udgifter til børnepasning på grund af aftenarbejde.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

08-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 33, stk. 2, nr. 7

Sagsfremstilling

En 25-årig enlig mor til 2 børn på henholdsvis 2 og 5 år ansøgte på grund af aftenarbejde fra klokken 14.45 til 00.45 om hjælp til betaling af 2.000 kr. pr. måned for en aftenbarnepige.

De månedlige udgifter til børnepasning beløb sig, udover beløbet til barnepigen, til 1.040 kr. for det ældste barns børnehaveplads.

Kommunen meddelte afslag på det ansøgte og begrundede afslaget med, at ansøger var fuldtidsbeskæftiget og oppebar overenskomstmæssig løn.

Der var efter kommunens opfattelse alene tale om et lavtlønsproblem, og der var således ikke behov for hjælpeforanstaltninger efter den dagældende bestemmelse i bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1.

Nævnet pålagde kommunen at yde økonomisk hjælp til dækning af nødvendige udgifter ved privat børnepasning i aftentimerne.

Nævnet lagde vægt på ansøgers indtægts- og udgiftsforhold og fandt, at ansøger ikke kunne anses for at have midler til afholdelse af udgiften.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om bi standslovens § 33, stk. 1, nr. 1, som bestemmelsen var gældende indtil den 1. januar 1993, kunne finde anvendelse, for så vidt angår økonomisk hjælp til betaling af privat børnepasning på grund af aftenarbejde, når der ikke i øvrigt var problemer med børnene.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der alene kunne ydes hjælp efter den dagældende bestemmelse i bistandslovens § 46 b, stk. 1, hvis der forelå en situation, der var omfattet af bestemmelserne i lovens § 33, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den foreliggende situation, hvor behovet for hjælp alene kunne henføres til øgede udgifter til børnepasning på grund af aftenarbejde, var omfattet af den tidligere bestemmelse i bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.