Ankestyrelsens principafgørelse O-19-94 om forældrebetaling - dagtilbud - betalingsbekendtgørelsen - friplads

Ankestyrelsens principafgørelse O-19-94 om forældrebetaling - dagtilbud - betalingsbekendtgørelsen - friplads

Resume

Spørgsmålet om forældrebetaling i forbindelse med beslutning om dagtilbud efter § 33, stk. 2, nr. 1 (nu servicelovens § 40, stk. 2, nr. 1) skulle løses efter betalingsbekendtgørelsen.

Eventuelle andre udgifter i forbindelse med foranstaltningen kunne ydes efter § 33, stk. 2, nr. 7.

(nu servicelovens § 40, stk. 2, nr. 8)

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 33, stk. 2, nr. 1, § 33, stk. 2, nr. 7 og § 73

Sagsfremstilling

Kommunen havde tidligere givet pålæg om daginstitution efter bistandslovens § 33, stk. 1.

, nr. 1 vedrørende 2 børn og havde ydet hjælp til betaling efter § 46 b.

Hjælpeforanstaltninger var begrundet i ansøgerens unge alder, fysiske og sociale forhold.

Fra 1. januar 93 blev der truffet beslutning om dagtilbud efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 1.

Der blev ydet hjælp efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 7, men pr. 1. april 1993 ophørte hjælpen, idet kommunen henviste til, at familien ikke opfyldte betingelserne for økonomisk friplads.

Ankenævnet pålagde kommunen at yde hjælp til daginstitutionsudgifter.

Nævnet lagde vægt på, at de udgifter, der efter den tidligere bestemmelse i bistandslovens § 46 b, stk. 1, 1. pkt. kunne afholdes som følge af henstilling og pålæg også kan afholdes efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 7.

Betingelsen er, at forældrene ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,om forældrebetaling skal fast-sættes efter reglerne i betalingsbe kendtgørelsen eller ifølge § 33, stk. 2, nr. 7, når der er truffet bestemmelse om at et barn skal søge et dagtilbud ifølge § 33, stk. 2, nr. 1.

Afgørelse

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen og nævn havde fundet betingelserne opfyldt for i medfør af § 33, stk. 2, nr. 1 at træffe beslutning om dagtilbud.

Ankestyrelsen fandt, at betalingsspørgsmålet i forbindelse med beslutning om foranstaltning efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 1, skal løses efter de regler, der måtte gælde for den pågældende foranstaltning.

Ved dagtilbud er det reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr 759 af 21. november 1991 om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge § 9, stk. 1, om økonomisk friplads og stk. 2, om socialpædagogisk friplads, der er specialbestemmelserne.

Disse bestemmelser anvendes vedrørende bortfald eller nedsættelse af selve dagtilbudsudgiften, altså forældrebetalingen.

Såfremt der herudover måtte være udgifter i forbindelse med en foranstaltning efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 1, er det § 33, stk. 2, nr. 7, der anvendes.

Der er således overensstemmelse mellem de tidligere og de nu gældende regler på området.

Med det ændrede lovgrundlag tiltrådte Ankestyrelsen nævnets afgørelse.