Ankestyrelsens principafgørelse O-17-94 om ankenævnets kompetence - døgnophold

Ankestyrelsens principafgørelse O-17-94 om ankenævnets kompetence - døgnophold

Resume

Ankenævnet kunne træffe beslutning om, hvorvidt hjælpeforan staltninger efter § 33, stk. 2 ( nu servicelovens § 40) kunne anses for påkrævede, herunder om der var grundlag for døgnophold.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 33, stk. 2, nr. 10 og § 36a, stk. 2

Sagsfremstilling

En 21-årig kvinde ønskede på grund af nogle personlige problemer, at kommunen anbragte hendes 2 1/2 årige barn i familiepleje hos hendes moder, så der ville være mulighed for plejeløn.

Kommunen tilbød først at iværksætte hjælpeforanstaltninger i hjemmet, fordi hjemmets muligheder skulle være afprøvede, inden eventuel anbringelse uden for hjemmet.

Derfor afslog kommunen at medvirke til plejeanbringelse hos morforældrene.

Ankenævnet pålagde kommunen at iværksætte foranstaltninger ifølge § 33 i form af anbringelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af ankenævnets kompetence, når kommunen og forældrene er uenige om arten af hjælpeforanstaltninger.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ankenævnet ifølge bistandslovens § 36 a, stk. 2, havde kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt hjælpeforanstaltninger efter bistandslovens § 33, stk. 2 (tidligere § 33, stk. 1) kunne anses for påkrævede, herunder om der var grundlag for at iværksætte døgnophold efter § 33, stk. 2, nr. 10 (tidligere § 33, stk. 1, nr. 3).

Ankestyrelsen fandt derfor ikke anledning til at tilsidesætte nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen tog med sin afgørelse ikke stilling til selve grundlaget for anbringelsen, som beroede på et konkret skøn.