Ankestyrelsens principafgørelse D-3-94 om ambulante behandlinger - refusion

Ankestyrelsens principafgørelse D-3-94 om ambulante behandlinger - refusion

Resume

Arbejdsgiver havde ikke ret til refusion af nedsatte dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens delvise fravær fra arbejdet på grund af ambulante behandlinger.

Ved ambulante behandlinger består der en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge, når lønmodtageren har genoptaget arbejdet hver dag efter endt behandling, også selv om de ambulante behandlinger strækker sig ud over 2 uger.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato

14-06-2009

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 1, stk. 2, nr. 1 og § 5, stk. 2, nr. 1

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren ikke havde ret til refusion af nedsatte dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens delvise fravær fra arbejdet på grund af ambulante behandlinger efter den 19. april 1993, hvor lønmodtageren havde genoptaget arbejdet i fuldt omfang.

Arbejdsgiveren anmodede den 3. juni 1993 om refusion for perioden fra den 5. april 1993 og til og med den 3. juni 1993.

Lønmodtageren havde genoptaget arbejdet i fuldt omfang den 19. april 1993.

Pågældende havde været til ambulante behandlinger den 28. og 29. april 1993, i perioden fra den 4. maj 1993 til og med den 19. maj 1993 og den 24. og 25. maj 1993 i 5 1/2 time de omhandlede dage.

Arbejdsgiveren mente sig berettiget til refusion, og henviste i klagen til, at der ikke kunne stilles krav til den tidsmæssige afstand mellem behandlingerne.

Afgørelse

Arbejdsgiveren havde ikke ret til refusion af nedsatte dagpenge for udbetalt løn efter den 19. april 1993 under lønmodtagerens delvise fravær fra arbejdet på grund af ambulante behandlinger, idet der efter hver genoptagelse af arbejdet begyndte en ny 2-ugers periode.

En lønmodtager har ret til nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdyg tighed, når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge kræver fravær fra arbejdet i mindst 4 timer pr. uge, jf. dagpengelovens § 5, stk. 2 , nr. 1, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 § 11, stk. 1, nr. 2.

Private arbejdsgivere yder dagpenge til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag, jf. dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1.

Ved ambulante behandlinger består der således en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge, når lønmodtageren har genoptaget arbejdet hver dag efter endt behandling, også selv om de ambulante behandlinger strækker sig ud over 2 uger.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.