Legislator Case Law & Legislation
W19940926925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse U-2-94 om behandlingsudgifter - privat sangundervisning - bedst mulig helbredelse - arbejdsskade

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1994 9269 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse U-2-94 om behandlingsudgifter - privat sangundervisning - bedst mulig helbredelse - arbejdsskade

KEN#LOKDOK23 1994 9269 Valid

Resume

Det påhvilede ikke et forsikringsselskab at refundere udgifterne til en 38-årig sanglærers privatundervisning i sangteknik.

Sanglæreren, som havde fået anerkendt "sangerknuder" som en arbejdsskade, var blevet tilbudt gratis stemmevejledning i offentligt regi, men valgte i stedet at tage stemmeundervisning hos en privat sangpædagog.

KEN#LOKDOK23 1994 9269 Valid

Love

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 30, stk. 1

Sagsfremstilling

Arbejdsskadestyrelsen havde efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget anerkendt en 38-årig skolelærers "sangerknuder" som arbejdsskade, som følge af overbelastning forårsaget af arbejdet som sanglærer.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at et forsikringsselskab skulle betale udgifterne til 20 timers privatundervisning i sangteknik til en samlet pris af 5.000 kr.

Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at en sådan undervisning ville kunne give skadelidte en teknik til at undgå, at han fremover belastede stemmen.

Forsikringsselskabet ankede sagen, idet det gjorde gældende, at sangundervisningen var iværksat på skadelidtes eget initiativ og dermed ikke anbefalet af en læge.

Selskabet gjorde endvidere gældende, at skadelidte i det postoperative forløb havde været til undersøgelse på Foniatrisk Afdeling og der var blevet sat på venteliste til logopædisk behandling.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at det ikke kunne pålægges selskabet at refundere udgifterne til privatundervisning i sangteknik, idet det ikke påhvilede selskabet at afholde udgifter til behandling, der ydes vederlagsfrit i offentligt regi.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at skadelidte ved ambulant undersøgelse på Foniatrisk Klinik var blevet tilbudt stemmevejledning i offentligt regi, men i stedet valgte at tage stemmeundervisning hos en privat sangpædagog.

Ankestyrelsen fandt det således ikke godtgjort, at særlig sangundervisning havde været påkrævet for at opnå bedst mulig helbredelse.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →