Hvorvidt et byrådsmedlem, der er dømt for overtrædelse af færdselsloven, er valgbar
Statutory Text (3 Articles)
Hvorvidt et byrådsmedlem, der er dømt for overtrædelse af færdselsloven, er valgbar
I brev af 22. februar 1994 har byrådet i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at byrådsmedlem NN ved Retten i X-bys dom af 13. januar 1994 er blevet idømt en bøde på 4.500 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 8 dage for overtrædelse af færdselslovens § 41, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 3, samt § 42, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af sagen, at den pågældende den 17. august 1993 kl. 10.33 har ført personbil i sydøstlig retning ad Y-vej ved Z-vej med en hastighed af 104 km/t mod tilladt 50 km/t, hvorved han har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og herved fremkaldt fare for skade på person eller ting.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anset for valgbar.
Skrivelsen er optaget i ministerialtidende
Byretten fandt, at den pågældende havde overtrådt færdselslovens § 41, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 3 samt § 42, stk. 1, nr 1.
Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar