Hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde for grom uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar
Statutory Text (3 Articles)
Hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde for grom uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar
I brev af 5. juli 1994 har byrådet i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et af Told- og Skattestyrelsen meddelt bødeforlæg på 3.500 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2.
Det fremgår af sagen, at den pågældende ikke har selvangivet indtægter på i alt 47.193 kr. ved udlejning af sommerhus i indkomstårene 1988-1991.
De herved unddragne skatter udgør i alt 21.938 kr. Det begåede forhold er betragtet som groft uagtsomt. Bøden er beregnet til ca. 1/6 af skatteunddragelsen.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.
Skrivelsen er optaget i ministerialtidende
Told- og Skattestyrelsen fandt, at den pågældende groft uagtsomt havde overtrådt skattekontrollovens § 16, stk. 2.
Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar