Spørgsmålet om fradrag i dagpenge i forbindelse med 'borgmesterefterløn' udbetalt som engangsvederlag ved fratræden.

Spørgsmålet om fradrag i dagpenge i forbindelse med »borgmesterefterløn« udbetalt som engangsvederlag ved fratræden.

Medlemmet var indtil udgangen af 1993 borgmester, men var ved sin fratræden ikke berettiget til borgmesterpension, da han ikke havde været borgmester i 8 år. Medlemmet fik i stedet efterløn som et engangsvederlag i henhold til § 7 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse om pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre.

Efterlønnen udgjorde ifølge § 7 et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, funktionstiden havde varet, svarede til 1 1/2 gange det sidst ydede månedlige borgmester vederlag. Efterlønnen forfaldt til udbetaling i forbindelse med fratræden fra hvervet og kunne højst svare til 6 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

Arbejdsløshedskassens hovedledelse traf afgørelse om, at medlemmets borgmesterefterløn skulle medføre fradrag i dagpengene. A-kassen havde forinden indhentet en vejledende udtalelse Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Medlemmet klagede over kassens afgørelse og anførte bl.a., at efterlønnen blev udbetalt som et engangsbeløb, at han ved sin fratræden 1. januar var fuldstændig frit stillet, og at efterlønnen udbetaltes uafhængig af, om der var et arbejde at vende tilbage til.

Medlemmet henviste til, at det var muligt at få udbetalt visse typer af fratrædelsesgodtgørelser uden at man af den grund var afskåret fra at modtage dagpenge fra første ledige dag. Medlemmet fandt, at udøvelse af borgerligt ombud burde være omfattet af de samme regler som øvrige fratrædelsesgodtgørelser.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fandt, at den ydede borgmesterefterløn skulle medføre fradrag i dagpengene, idet der forelå en dobbeltforsørgelsessituation.

Direktoratet lagde herved lagt vægt på, at borgmesterefterlønnen måtte anses for at dække det samme formål som dagpenge, nemlig forsørgelse.

Direktoratet lagde endvidere vægt på, at efterlønnen ikke kunne anses for en arbejdsfri indtægt, jf. § 6 i dagældende bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse, nu afløst af § 9 i bekendtgørelse nr. 357 af 11. maj 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Direktoratet henviste til, at de eksempler, der var givet på arbejdsfri indtægter, var indtægter, der som hovedregel var uden forbindelse med det tidligere arbejdsliv, mens efterlønnen i omhandlede sag blev ydet til en borgmester, der ikke var berettiget til borgmesterpension. Efterlønnen måtte derfor anses for at træde i stedet for pensionen.

Kassens lokalafdeling, der klagede på vegne af medlemmet, anførte bl.a. i klagen til ankenævnet, at beløbet blev udbetalt som et engangsbeløb og svarede til de fratrædelsesordninger, som mange private firmaer udbetalte til medarbejdere, uden at det medførte udelukkelse af dagpenge fra 1. ledighedsdag.

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen. Vedrørende fratrædelsesordninger bemærkede direktoratet, at det efter § 1c, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse var uden betydning om et beløb udbetaltes løbende eller som et engangsvederlag. Det afgørende var derimod, at udbetalt løn, rådighedsløn m.v. medførte fradrag i dagpengene i den periode udbetalingerne dækkede.

Ankenævnet fandt, at den »borgmesterefterløn«, som medlemmet modtog som et engangsvederlag i henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse ikke skulle medføre fradrag i dagpengene.

Ankenævnet fandt, at der ikke var hjemmel i dagældende bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 med senere ændringer om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse til at fradrage beløbet i dagpengene, idet der hverken var tale om løbende udbetalinger af pension, om løn, eller rådighedsløn, eller noget der træder i stedet for løn.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ingen

Ved sin fratræden som borgmester fik medlemmet udbetalt en »borgmesterefterløn« som et engangsvederlag i henhold til en bekendtgørelse udstedt af Indenrigsministeriet.

Direktoratet fandt, at den ydede borgmesterefterløn skulle medføre fradrag i dagpengene, idet der var tale om dobbeltforsørgelse.

Ankenævnet fandt, at der ikke var hjemmel i bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 med senere ændringer om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse til at fradrage beløbet i dagpengene.

Nævnet lagde vægt på, at der hverken var tale om løbende udbetalinger af pension, om løn, eller rådighedsløn, eller noget der træder i stedet for løn.