Studerende, der ikke deltog i undervisning, var ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a.

Studerende, der ikke deltog i undervisning, var ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a.

Medlemmet arbejdede i perioden fra den 11. september 1989 til den 31. oktober 1991 som chauffør. Han opsagde arbejdet pr. 31. oktober 1991, idet han den 7. august 1991 var begyndt HF-studier med undervisning om dagen.

I tiden fra den 1. januar 1992 til den 31. august 1992 var medlemmet beskæftiget som løsarbejder hos sin tidligere arbejdsgiver.

Medlemmet anmodede om udbetaling af feriedagpenge og fik udbetalt feriedagpenge for 10 dage til delvis dækning af ferieafholdelse i tiden fra den 3. maj til den 22. maj 1993.

Den 1. maj 1993 fik medlemmet status som selvstuderende med eksamenstermin den 14. juni 1993, og medlemmet var herefter ikke berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Kassen meddelte, at medlemmet skulle tilbagebetale 2.172 kr., som han med urette havde modtaget i feriedagpenge, idet han på feriedagpengebegæringen havde svaret benægtende på spørgsmålet om han deltog i undervisning eller var under uddannelse. Endvidere fandt kassen, at medlemmet skulle gennemgå 37 timers karantæne for at have handlet uagtsomt ved udfyldelsen af feriedagpengebegæringen.

Kassen fandt efterfølgende (den 10. juni 1993), at medlemmet ikke som HF-selvstuderende var dagpengeberettiget.

Direktoratet tiltrådte kassens første afgørelse, således at medlemmet skulle tilbagebetale de med urette modtagne feriedagpenge samt gennemgå 37 timers karantæne.

Direktoratet meddelte efterfølgende, at direktoratet også tiltrådte kassens senere afgørelse, hvorefter medlemmet ikke kunne modtage dagpenge, før der forelå dokumentation for, at han var ophørt med HF-studiet.

Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 2, og tilføjede, at denne bestemmelse angik uddannelsesforløbet, og at det således var uden betydning, at medlemmet på grund af egne forhold havde bragt sig i en situation, hvor han ikke var berettiget til at modtage SU.

Den 12. oktober 1993 ændrede direktoratet sin første afgørelse, idet direktoratet dog fastholdt, at feriedagpengene udbetalt for perioden fra den 3. til den 22. maj 1993 var fejludbetalt.

Direktoratet fandt derimod ikke grundlag for at kræve beløbet tilbagebetalt af medlemmet eller at idømme medlemmet sanktion. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet ifølge det seneste oplyste havde givet kassen alle til bedømmelsen af dagpengeretten/feriedagpengeretten relevante oplysninger.

Kassen klagede over direktoratets afgørelse under henvisning til DFA-meddelelse nr. 41/91, hvorefter et medlem havde modtaget dagpenge med rette under cand.mag. studiums afslutning, idet studieaktiviteten alene bestod i færdiggørelse af speciale.

Kassen henviste til, at medlemmets sag havde mange lighedspunkter med denne sag. Medlemmet havde ikke modtaget undervisning i dagtimerne, og retten til konference med en lærer var yderst begrænset.

Medlemmet har endvidere stået til rådighed for arbejdsmarkedet og været aktivt arbejdssøgende. Kassen henviste til afslag på jobansøgninger, der var vedlagt i kopier. Endvidere mistede medlemmet sin SU-ret, da han overgik til selvstudium.

Medlemmet anførte, at en tidligere ansat i kassens afdeling havde vejledt ham vedrørende udfyldelse af blanketterne. Medlemmet havde særlig været i tvivl om, hvorledes han skulle udfylde rubrikken med spørgsmålet, om han deltog i undervisning eller var under uddannelse.

Kassen fremsendte medlemmets klageskrivelse og bemærkede, at kassen anså redegørelsen for fyldestgørende. Endvidere tilføjede kassen, at den vurderede, at medlemmet på trods af tilmelding som selvstuderende måtte anses for at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet efter den 1. maj 1993.

Direktoratet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at det forhold, at medlemmet under uddannelsesforløbet ændrede status fra almindelig studerende til selvstuderende, ikke bevirkede, at medlemmet blev dagpengeberettiget.

Direktoratet lagde vægt på, dels at medlemmet ved sit arbejdsophør selv sagde sit arbejde op for at studere HF, dels at medlemmet også efter den 1. maj 1993 var tilmeldt HF, idet han eksamineredes i sidste fag den 14. juli 1993.

Med hensyn til kassens henvisning til DFA-meddelelse nr. 41/91 bemærkede direktoratet, at der i dette tilfælde var tale om en egentlig specialeskrivning, som var det sidste led i en cand.mag. uddannelse. I medlemmets tilfælde var der tale om, at han ved eksamenslæsningens begyndelse overgik til status som selvstuderende, men at han dog skulle til eksamen i fag, som han den resterende del af året havde gået til undervisning i.

Direktoratet tilføjede, at såfremt medlemmet skulle være forkert vejledt af kassen, var dette alene et forhold mellem medlemmet og kassen.

Medlemmet oplyste efterfølgende, at han, medens han gik på gymnasiet, havde en del arbejde efter skole, hvilket resulterede i, at rektor i begyndelsen af april måned meddelte, at han ville blive overført som selvstuderende fra maj 1993.

Medlemmet havde henvendt sig til kassen, der anmodede ham om at få rektors meddelelse skriftligt. Kassen udbetalte feriedagpenge, men fortrød dette ca. 2-3 uger efter udbetalingen.

Medlemmet undrede sig over, at han i direktoratet havde fået medhold i spørgsmålet om ret til feriedagpenge, men ikke i spørgsmålet om dagpengeret.

Medlemmet henviste til, at han som selvstuderende ikke var SU-berettiget, samt at han havde søgt arbejde i den omhandlede periode, men uden held.

Ankenævnet fandt, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a ikke var til hinder for udbetaling af dagpenge i perioden fra den 1. maj 1993 til den 14. juni 1993, hvor medlemmet var selvstuderende ved HF-studiet.

Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a kun omfatter medlemmer, der modtager undervisning, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt medlemmet var berettiget til dagpenge efter den 1. maj 1993 måtte afgøres efter en konkret vurdering af hans rådighed, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62. Ankenævnet anmodede kassen om at tage stilling hertil som 1. instans.

Ingen

Et medlem sagde sit arbejde op pr. 31. oktober 1991, da han var begyndt på et HF-studium i august måned. Den 1. maj 1993 fik medlemmet status som selvstuderende uden ret til Statens Uddannelsesstøtte og med eksamenstermin den 14. juni 1993.

Ankenævnet fandt, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a ikke var til hinder for udbetaling af dagpenge i perioden fra den 1. maj 1993 til den 14. juni 1993, hvor medlemmet var selvstuderende ved HF-studiet.

Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a kun omfatter medlemmer, der modtager undervisning, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, stk. 1.

Ankenævnet anmodede kassen om efter konkret vurdering af medlemmets rådighed at tage stilling til medlemmets dagpengeret efter den 1.

maj 1993.