Tvist om betaling af 3 institutioner og gensidige erstatningskrav

Tvist om betaling af 3 institutioner og gensidige erstatningskrav

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C-2879 K mod A, Social- og Sundhedsforvaltningen

I anledning af en tvist mellem klageren, I/S K, og indklagede, A, Social- og Sundhedsforvaltning, om betalingen for opførelsen af tre institutioner i x-by samt gensidige erstatningskrav i forbindelse hermed, har klageren ved klageskrift af 26. maj 1989 indbragt sagen for en i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af civilingeniør Ole Skjøt, arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som formand.

Under den mundtlige forhandling har klageren nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 4.008.995,33 kr. med tillæg af renter 2% over Nationalbankens diskonto af 3.326.725,94 kr. fra den 1. apr. 1989 og af restbeløbet 682.269,39 kr. med tillæg af procesrenter fra den 14. aug. 1989, alt til betaling finder sted.

Indklagede har efter sin endelige påstand påstået frifindelse overfor klagerens påstande og nedlagt selvstændig påstand om at indklagede tilpligtes at betale 104.352,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. apr. 1992 til betaling sker.

Overfor indklagedes selvstændige påstand har klageren påstået frifindelse.

Klagerens påstand fremkommer således

I. Tilbageholdt af indklagede til modregning ..1.170.632,76 kr. II. Klagers krav vedrørende omtvistede ekstra- arbejder m.v. ..............................2.367.317,52 kr. III. Garanti ......................................682.269,39 kr. IV. Rammeforsikring .............................- 3.990,00 kr. V. Indklagedes modkrav erkendt af klager........-207.236,00 kr. VI. Afrunding ................................... +1,66 kr. ---------------- 4.008.995,33 kr. Indklagedes påstand fremkommer således: Indklagedes modkrav .............................1.957.253,00 kr. - Indklagedes modkrav ..........1.170.632,00 kr. - Klagers træk på garantien ......682.269,00 kr. 1.852.901,00 kr. --------------------------------- 104.352,00 kr. Klagers omtvistede krav: 1. Yderligere opstropning af kloak .................9.520,00 kr. 2. Lecaopfyldning under bygning ...................20.700,00 kr. 3. Geoteknisk tilsyn ..............................32.596,00 kr. 4. Salær ...........................................6.989,00 kr. 5. Overskudsjord .................................126.840,00 kr. 6. Vinterforanstaltninger ........................350.000,00 kr. 7. Sikring af hovedkloak ..........................13.000,00 kr. 8. Hærværk .........................................6.000,00 kr. 9. Prisstigning ..................................344.904,00 kr. 10. Renter ........................................107.223,00 kr. 11. Advokatudgifter ...............................922.544,00 kr. ------------------------- Ialt 1.940.916,00 kr. + moms 22% ........................................427.001,00 kr. ------------------------- Ialt 2.367.917,00 kr. Indklagedes omtvistede modkrav (incl. moms.): A. Afhjælpning i forbindelse med aflevering........161.632,00 kr. B. Yderligere afhjælpning .........................375.000,00 kr. C. Tilslutning til fjernvarme .....................105.627,00 kr. D. Elregning ..........................................239,00 kr. E. Rengøring ........................................7.320,00 kr. F. Ingeniørhonorar ................................818.537,00 kr. G. Advokathonorar .................................236.192,00 kr. H. Honorar/sagsomkostninger vedr. syn og skøn ......45.470,00 kr. -------------------------- Ialt 1.750.017,00 kr.

Sagens nærmere omstændigheder - generelt.

Af et konkurrenceprogram fra maj 1986 fremgår, at A i april 1986 havde behandlet et nyt planoplæg vedrørende udviklingen af foranstaltningsområdet for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Det fremgår, at det var konkurrencens formål at tilvejebringe det bedst mulige projekt til opførelse af tre institutioner på et reserveret areal i x-by til brug for personer med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicap i forskellige aldersgrupper. I programmets afsnit »Tidsplan« hedder det

»Den samlede bebyggelse skal opføres indenfor en periode på max. 12 måneder, med byggestart i uge 37, 1986 og samlet aflevering i uge 33, 1987«.

I »Funktionsbeskrivelsen« »Generelle Krav« henledes opmærksomheden på BR 82 om indretning af boliger m.v. for handicappede, samt på SBI anvisning 98 »Boligbebyggelse for alle« som i sine krav til boligindretning går videre end BR 82

Efter det oplyste kontaktede indklagede Tegnestuen »B«, der tog kontakt med klageren. Et af »B« udarbejdet forslag vandt konkurrencen

Den 9. jul. 1986 tilbød klageren ved C A/S arbejdet udført i totalentreprise for en tilbudspris på 18.000.000 kr. incl. 22% moms. I tilbuddet var anført, at tilbudsprisen forudsætter en nærmere angiven betalingsplan hvorefter, der ved accept betales 6 mill. kr., derefter hver den 1.11. og 1.12. 1986 samt 1.1. 1987 2 mill. kr. og herefter hver den 1.2. til 1.7. 1987 1 mill. kr.

En forespørgsel fra totalentrepriseudvalget om prisen der skal være fast i 12 måneder fra acceptdato, er af klageren besvaret med, at tilbudsprisen er fast for den i udbudsmaterialet fastsatte byggeperiode (samlet aflevering i uge 33/87).

Under sagen er der enighed mellem parterne om, at fastprisperioden udløber den 15. aug. 1987 med halvårsdag den 6. jan. 1987.

Den 3. okt. 1986 blev der indgået en totalentreprisekontrakt mellem klageren og indklagede om udførelsen af den kontraherede ydelse for 14.754.100 kr. excl. moms. I kontrakten henvises der til et notat af samme dato, hvoraf bl.a. fremgår, at kontrakten fra indklagede side er indgået med det forbehold, at der inden den 1. feb. 1987 indgås bindende aftale mellem parterne om de nødvendige ændringer og justeringer af projektet.

Som kontraktsbilag henvises til klagerens tilbud, incl. konkurrenceprojekt og beskrivelse, tegninger i henhold til tegningsfortegnelse samt en vedhæftet byggetidsplan af 3. okt. 1986 med tilhørende rammebetalingsplan.

Ifølge byggetidsplanen skulle byggeriet påbegyndes i begyndelsen af febr. 1987 med ekstrafundering og i sin helhed være afsluttet i febr. 1988. Institutioner for børn - y-vej - angives at være færdig omkring 1. dec. 1987, Daginstitution - 1/2 af z-vej - angives at være færdig omkring 1. jan. og resten af z-vej -institutioner for voksne - på den nævnte slutdato.

Betalingsplanen angiver, at der i marts 1987 er betalt 6 mill.kr. Restbeløbet op til 18 mill. kr. betales i lige store rater med sidste rate februar 1988.

I referat af et projekteringsmøde den 22. jan 1987 anføres, at man har »antydet muligheden af en tilladelse vedrørende y-vej grunden ca. 1. marts, men at man intet kan sige om sygehusgrunden« (=z-vej). I referatet er der endvidere bemærkninger om, at aftaler om projekteringens fremme ikke opfyldes fuld ud.

Referatet er vedhæftet et »Foreløbigt udkast« til byggetidsplan, der angiver byggestart den 1. febr. og rengøring af sidst færdiggjorte institution i begyndelsen af oktober 1987.

I aftale af 30. januar, hvor forbeholdet i kontrakten af 3. oktober 1986 frafaldes hedder det bl.a.

»I forbindelse med den godkendte økonomi for de vedtagne ændringsarbejder er det aftalt parterne imellem, at byggearbejdet ikke påbegyndes før udgifter til udvidede vejrligsforanstaltninger kan undgåes, forventelig marts 1987.

I henhold til kontraktens ordlyd skal totalentreprenøren udfærdige detaljeret tidsplan og udbetalingsplan samt...Dette materiale skal foreligge til bygherrens godkendelse i god tid inden byggearbejdet igangsættes«

Ifølge referat af et projekteringsmøde den 5. febr. 1987 forventes byggetilladelser vedrørende begge grunde ca. 1. marts 1987. Referatet indeholder endvidere en bemærkning om, at kloakandragende er forsinket.

I et referat af et projekteringsmøde den 19. febr. 1987, hvor der bliver udleveret »Foreløbigt udkast« til udbudstidsplan, er der i forbindelse hermed anført: »Den samlede byggetid er uændret i forhold til oprindelig tilbudstidsplan«.

Af projekteringsmødereferat af 5. marts 1987 fremgår, at byggetilladelser er udstedt for begge grunde. Det fremgår endvidere, at 1. spadestiksceremoni kan afholdes den 2. april.

I en række byggemødereferater fra den 30. jun. til byggeriets afslutning er der nævnt forsinkelser af forskellig art.

Af referat af projekteringsmøde den 30. april 1987 fremgår, at endelig byggetidsplan er under udarbejdelse. Af en tidsplan pr. 6. maj fremgår et afslutningstidspunkt i uge 1, 1988.

I en foreløbig rammetidsplan pr. 11. maj er afslutningstidspunktet angivet som uge 6, 1988. På et byggemøde den 12. maj 1987, hvori civilingeniør D deltog, blev den nævnte rammetidsplan m.v. udleveret med bemærkning om, at den var foreløbig. D var ansat i det rådgivende ingeniørfirma E A/S, der var indklagedes bygherrerådgiver.

I skrivelse af 19. maj 1987 anmodede E klageren om endelig detaljeret tidsplan med tilhørende a contoplan til bygherrens godkendelse inden forfaldsdato for a contobegæring nr. 4. Skrivelse blev besvaret af C den 20. maj med henvisning til den den 12. maj udleverede hovedtidsplan samt tidsplan for modnings- og funderingsarbejder. Det oplyses endvidere, at tidsplanlægningen foregår efter et successivt princip og at der i forhold til hovedtidsplanen udarbejdes detaljetidsplaner som vil blive tilstillet successivt. På et byggemøde den 9. jun. er udleveret reviderede tidsplaner af 5. juni 1987.

I referat af et byggemøde den 16. jun. anføres, at arbejderne vurderes totalt at være ca. 14 dage efter planerne af 5. jun. 1987.

I en skrivelse af 29. juni fra E til klageren meddeles under henvisning til nogle sendte fakturaer, at det er E vurdering, at den tidsplan som ligger til grund for udbetalingsplanen ikke følges, hvorfor der anmodes om meddelelse om fradrag, således at det anviste beløb stemmer overens med produktionen på pladsen den 1. jul. 1987.

I referat af byggemøde den 7. jul. 1987 fremkom en række bemærkninger om forsinkelser i forhold til tidsplanen af 6. maj.

I skrivelse af 7. aug. fra klageren til indklagede varsledes under henvisning til AB 72 § 26, stk. 9, standsning af arbejdet den 17. aug., da a conto begæring nr. 5 af 13. jul. fortsat var udækket.

I anledning heraf blev der afholdt et møde mellem parterne den 12. aug.

Den 13. aug. meddelte klageren indklagede en bekræftelse på, at klageren trækker sit varsel om at indstille arbejdet tilbage og henviste til tilsagn fra indklagede givet på det nævnte møde. Disse tilsagn opridses i 3 punkter

1. Indklagede pålægger E i samarbejde med klageren at udarbejde nye retningslinier for udbetaling af månedlige a conto beløb baseret på entreprisekontraktens bestemmelser.

2. Indklagede finder mulighed for at kompensere klageren et tab på ca. 90.000 kr. som er lidt ved den udskudte betaling af forskudsraten på 5 mio kr.

3. Aktiv medvirken fra indklagedes side til, at samarbejdsforholdene omkring entreprisens gennemførelse bliver forbedret.

Indklagede besvarede denne skrivelse den 18. aug. Indklagede bestred ikke at have overholdt betalingsfristerne og meddelte, at man alene har indvilget i at udarbejde ændrede retningslinier for udbetalinger, der sikrer klagerens ønske om, at der udbetales penge hver den 1. i måneden for det arbejde der er udført. Det afvises at yde erstatning for det nævnte »tab«. I forbindelse med pkt. 3 i klagerens skrivelse nævnes, at klageren ikke har udformet detaljerede retningslinier for kontrol af byggearbejderne, retningslinier som man var forpligtet til i henhold til kontrakten.

I en skrivelse af 27. aug. 1987 til klageren klager indklagede over den adfærd, der udvises af byggeriets administrator. Indklagedes advokat udarbejdede i den anledning et notat om retsstillingen.

Ifølge referat af et byggemøde den 1. sep. 1987 vurderes arbejderne forsinket 3 til 7 uger i forhold til tidsplanen af 6. maj. Klagerens repræsentant bestred, at man kan vurdere arbejderne stade ud fra denne tidsplan. Civilingeniør D anmodede om en ny deltaljeret tidsplan, således at arbejderne stade kan vurderes.

I en skrivelse fra indklagede til klageren af 8. sep. 1987 henvises der til nogle forhandlinger der har fundet sted den 4. sep. om forskellige spørgsmål, der skal færdigforhandles med E. Der opregnes 5 punkter, herunder »tidsplan inden for kontraktens maksimale tidsramme« og »a conto betalinger..«

Af et byggemødereferat vedrørende et byggemøde den 22. sep. 1987 fremgår bl.a., at udarbejdelse af ny hovedtidsplan med tilhørende a contoplan pågår og snarest sendes til E til godkendelse. Dette sker ved C's skrivelse af 25. sep. Ifølge den vedhæftede tidsplan afsluttes y-vej ved udgangen af uge 48 1987 og z-vej ved udgangen af uge 11 1988.

På et byggemøde den 6. okt. vurderes arbejdet på y-vej at være 1-2 uger efter denne tidsplan. Det tilsvarende er tilfældet ifølge et referat af et byggemøde den 20. okt.

Den 20. oktober sendte E indklagede en a conto betalingsplan. I skrivelse af 26. okt. tog C afstand fra betalingsplanen. Det er oplyst, at der aldrig blev opnået enighed om rateplanen.

På et byggemøde den 17. nov. 1987 anføres der at være forsinkelser på både y-vej og z-vej i forhold til tidsplanen af 24. sept. Klageren vurderer at kunne aflevere y-vej ca. uge 5/88 og z-vej uge 16/88.

I en skrivelse af 20. nov. fra E til klageren konstateres det, at der ikke er opnået enighed om a contoplanen og at færdiggørelsen på mødet den 17. nov. igen er udskudt. Det meddeles herefter, at da der ikke foreligger en tidsplan og en a contoplan som kan godkendes, vil der ikke blive foretaget yderligere a contobetalinger før enighed opnås.

Skrivelsen besvares af C ved skrivelse af 20. nov., hvori oplyses at ny tidsplan er under udarbejdelse og at »Færdiggørelsen af institutionerne vil ske inden 1. april 1988 således som tidligere aftalt«. Endvidere fremkommer C med et oplæg vedrørende a contobetalingerne. I en skrivelse af 30. nov. til E meddeler C, at klageren har besluttet at udarbejde en revideret tidsplan for færdiggørelse af de tre institutioner inden 1. april 1988.

Den 16. dec. 1987 sendte C til E en skrivelse, hvori det fastslås at de tre institutioner i henhold til kontrakten skal gennemføres indenfor en byggetid på 12 måneder og at starttidspunktet efter ønske fra indklagede er fastsat til den 1. apr. 1987. Det tilkendegives, at byggeriet i sin helhed vil være afsluttet inden den 1. apr. 1988, men at y-vej er anslået at ville være færdig ca. 1. febr. 1987, og at dette ikke er bindende for klageren, da der i udbudsmaterialet er forudsat samlet aflevering. Det bemærkes endeligt at de kortere byggetider i interne detaljetidsplaner er uden aftalemæssig betydning. I en skrivelse af 5. jan. 1988 til C bestred E, at de anførte terminer er i overensstemmelse med aftalen.

Den 29. jan. 1988 meddelte C, at institutionerne på y-vej er klar til aflevering den 1. febr. 1988. Den 3. febr. meddelte E klageren, at man havde foretaget gennemgang at y-vej bebyggelsen og havde konstateret en række nærmere anførte mangler. Skrivelsen blev den 8. feb. 1988 kommenteret af C. Den 11. febr. indkaldte E til afleveringsforretning den 23. feb.

I en skrivelse af 22. feb. protesterer C imod, at det i et byggemødereferat er angivet, at arbejderne på z-vej er forsinket.

I et udkast til afleveringsprotokol af 23. feb. udarbejdet af C hedder det blandt andet, at de mangler der påvises ved afleveringen og som fremgår af »ovennævnte« mangelliste, afhjælpes inden den 15. mar., hvorefter totalentreprenøren giver bygherren skriftlig meddelelse om, at afhjælpningen er fuldført.

Den 25. feb. udfærdigede E en redegørelse for afleveringsforretningen. Det fremgår heraf at afleveringsforretningen begyndte kl. 11.00 og at arkitekt F fra C forlod afleveringsforretningen kl. 11.30. Endvidere forlod ingeniør C fra klageren forretningen kl. 12.30, medens arkitekt H fra klageren forlod mødet ca. kl. 16. Tilstede indtil forretningens slutning kl. 16.45 var alene repræsentanter for indklagede og E. I redegørelsen er opregnet en lang række mangler ved byggeriet. Som følge af en række nærmere opregnede forhold, herunder at der er konstateret et uacceptabelt stort antal mangler nægtedes modtagelse og der blev givet en frist til den 11. mar. til afhjælpning, hvorefter der skulle afholdes ny afleveringsforretning.

I en skrivelse af 1. mar. til E meddelte C, at man ville udbedre accepterede mangler inden den 11. mar., såfremt der inden udgangen af ugen foreligger en af indklagede påtegnet afleveringsprotokol efter det udleverede paradigma. Man bestrider, at der har været grundlag for at nægte modtagelse og at der skal afholdes ny afleveringsforretning.

På et byggemøde den 1. mar., hvor både klageren og E var repræsenteret, fastholder E, at efter den indgåede kontrakt skulle samtlige arbejder være afsluttet den 1. feb. 1988. Endvidere henvises til den i sep. 1988 sidst godkendte tidsplan, der ikke er overholdt for så vidt angår y-vej og ikke kan forventes overholdt for så vidt angår z-vej.

Den 17. mar. 1988 blev der afholdt fornyet afleveringsforretning vedrørende y-vej. Det fremgår af referatet, at ingen var mødt fra klageren. Det fremgår endvidere, at uanset at indklagede fortsat anser sig berettiget til at afvise aflevering, har man besluttet ikke at afvise igen. Der gives en frist til den 6. april til afhjælpning af registrerede fejl og mangler.

Af en skrivelse af 23. mar. fra C til E fremgår, at ingeniørfirmaet har udarbejdet en »mangelsliste for afleveringsforretning den 17. mar. 1988 på y-vej«. C fastholder, at aflevering har fundet sted den 23. feb. og at afhjælpningsperioder løber fra færdigmeldingens dato den 1. feb. 1988.

I skrivelse af 24. mar. 1988 fra E til klageren konstateres, at z-vej skulle have været meldt klar til aflevering ved udgangen af uge 11 og, at dette ikke er sket, ligesom byggeriet er langt fra færdig til aflevering. På bygherrens vegne tages forbehold for de ved forsinkelsen påførte merudgifter.

Den 5. april færdigmelder C institutionsafsnittene på z-vej.

Den 6. apr. afholdes et møde til kontrol af mangelsafhjælpning på y-vej med deltagelse af fuldmægtig I fra indklagede og ingeniør D fra E. Det fremgår at ingen var mødt fra klageren. På mødet blev der foretaget gennemgang af mangelsliste af 21. marts. Manglerne blev opdelt i mangler der krævedes afhjulpet omgående og mangler, der accepteres afhjulpet på specificerede tidspunkter.

Ved skrivelse af 7. apr. indkaldte E til afleveringsforretning den 25. apr. vedrørende z-vej. Det fremgår af skrivelse, at E sammen med repræsentanter fra indklagede havde besigtiget byggeriet den 7. apr. og konstateret, at arbejdet ikke var fuldført. Færdigmeldingen anses derfor ikke i overensstemmelse med AB 72, § 17, stk. 1.

Den 22. apr. blev der af repræsentanter for E foretaget en gennemgang af z-vej. Ved gennemgangen blev der registreret en lang række fejl og mangler og manglende ydelser og leverancer. Den 27. apr. blev der afholdt afleveringsforretning. Der blev registreret manglende ydelser og leverancer samt fejl og mangler. Byggeafsnittet blev modtaget og der blev fastsat en afhjælpningsfrist til den 16. maj.

I skrivelse af 2. maj 1988 fra E til C opregnes en række ikke afhjulpne mangler ved y-vej. I skrivelsen meddeles det, at indklagede vil lade de opregnede mangler afhjælpe for klagerens regning. Den 4. maj protesterede C og henviste bl.a. til, at det ikke var godtgjort, at manglerne ikke allerede var afhjulpet. Dette synspunkt tager indklagedes advokat afstand fra i en skrivelse af 17. maj til E.

Den 10. maj anmodede C om forlængelse af afhjælpningsfristen vedr. z-vej til den 26. maj. Anmodningen blev imødekommet ved skrivelse af 16. maj, idet der samtidig blev indkaldt til fornyet gennemgang den 26. maj. Repræsentanter fra klageren deltog i gennemgang, hvor der ifølge referatet konstateredes, at en række nærmere opregnede mangler ikke var afhjulpet.

Af en skrivelse af 30. maj fra E til C fremgår, at der efter anmodning fra C var indkaldt til fælles besigtigelse af y-vej den 29. maj, men at C ikke gav møde.

I skrivelse af 30. maj fra E til D meddeles det, at der ved gennemgangen den 26. maj af z-vej konstateredes at der resterer en lang række mangler. I skrivelsen meddeles der en frist til den 7. jun. til afhjælpning, idet det, under henvisning til AB 72 §21, stk. 4, tilkendegives, at indklagede hvis afhjælpning ikke finder sted er berettiget til uden yderligere varsel at lade manglerne udbedre for klagerens regning.

Ved skrivelse af 1. jun. 1988 til Voldgiftsnævnet begærede indklagede foretaget stadeopgørelse af byggeriet på y-vej. Samme dag orienterede C klagerens underentreprenører herom. Syns- og skønsforretning blev afholdt den 2. jun. 1988. Den 3. jun. udarbejdede E en ny revideret mangelsliste over de mangler som indklagede påberåber sig.

I en skrivelse af 15. jun. fra C til indklagedes advokat påpeges det, at den oprindelige mangelsliste to gange er udvidet af E, hvorved der sker en sammenblanding af mangelsafhjælpning efter § 21, stk. 4 og udbedring af mangler efter § 22, stk. 1 og 2.

Den 27. og 28. jun. søger E at få foretaget mangelsgennemgang vedrørende z-vej, men møderne bliver ikke til noget, fordi C er forhindret i at være til stede.

Den 30. jun. blev der afgivet syns- og skønserklæring vedrørende y-vej.

Ved skrivelse af 14. jul. fra indklagedes advokat til C sendes en mangelsliste fra E vedrørende z-vej, idet manglerne er opdelt i mangler der straks vil blive udført af anden entreprenør for klagerens regning og to andre grupper, hvor der gives klageren lejlighed til afhjælpning inden nærmere angivne frister.

Ved et møde den 26. jul. 1988 konstateredes en række mangler vedrørende z-vej, som fortsat ikke var blevet afhjulpet.

Den 17. aug. blev der afgivet syns- og skønserklæring vedrørende z-vej.

Den 12.-13. okt. blev er afholdt et møde mellem parterne. På mødet blev det aftalt, at arkitekt F fra C skulle sende slutopgørlse. Ved Fax af 13. okt. sendte C indklagede advokat et den 12. okt. dateret »Foreløbigt udkast til slutopgørelse«, der viser en saldo i klagerens favør på 5.347.673 kr. Det hedder i opgørelsen at prisstigninger efter udløbet af fastprisperioden samt forrentning af resttilgodehavende opgøres efter gældende regler og at advokatbistand og forøget administration forbeholdes dækket.

I en skrivelse af 9. nov. 1988 kommenterer indklagedes advokat opgørelsen i en skrivelse til klagerens daværende advokat. I skrivelsen hedder det blandt andet

»Under hensyn til disse mange uafklarede punkter har byggeudvalget fundet det mest hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at anmode Dem om at fremkomme med en egentlig slutregning inden 4 uger fra modtagelsen af nærværende skrivelse.«

Endvidere anmodes om en opgørelse af prisstigninger efter udløbet af fastprisperioden.

Den 30. jan. 1989 blev der afholdt 1 års eftersyn vedrørende y-vej. Der nævnes blandt generelle mangler »Bagfald på badeværelsesgulve« og »Varmvandsbeholderens kapacitet ikke er tilstrækkelig for det daglige behov for varmt badevand«. I en skrivelse af 7. feb. 1989 meddeler C, at man efter en besigtigelse vil vende tilbage til sagen og bemærker, at det påhviler bygherren at redegøre for at de påklagede forhold kan lægges klageren til last.

Ved faktura af 14. mar. 1989 sendt til E anmodede C om betaling af 4.198.991,12 kr. i henhold til en slutopgørelse af 9. mar. 1989.

I skrivelse af 14. mar. 1989 fra indklagedes advokat til klagerens daværende advokat meddeles, at indklagede har anmodet J om udbetaling af garantien stor 682.269,29 kr.

I skrivelse af 10. maj 1989 fra indklagedes advokat til klagerens advokat meddeles det, at fristerne for afhjælpning af de mangler der er konstateret ved 1-årsgennemgangen er overskredet og der opfordres til at færdiggøre afhjælpningen. Den 7. sept. 1990 rykkes påny. Dette gentages flere gange både generelt og med hensyn til enkelte forhold, således den 14. mar. og den 18. apr. 1990 vedrørende manglende ibrugtagningstilladelse vedrørende y-vej. Denne ibrugtagningstilladelse gives den 9. jan. 1992.

Specielt vedrørende funderingsspørgsmål.

I det vindende konkurrenceforslag hedder det bl.a.

»For bygninger uden kælder monteres fabriksfremstillede fundamentsbjælker under facader, gavle og længdeskillevægge. Randbjælker udføres med kuldebroisolering.

Gulve på jord udføres som selvbærende jernbetondæk med underliggende isolering af letbetondæk med underliggende isolering af letbetonklinker.

Tværskillevægge bæres af jernbetondæk.«

I en beskrivelse af forslagets konstruktioner, hvortil der henvises i klagerens tilbud af 9. jul. 1986 hedder det om fundamenter

»Tilbuddet er baseret på normalfundering af alle bygninger og anlæg.

Eventuelle nødvendige ekstraforanstaltninger, pæleramning m.v. eller foranstaltninger til imødegåelse af særlige hindringer i grund udføres til normale gennemsnitlige dagspriser.

30 cm betonfundamenter føres 90 cm under omgivende terræn og afsluttes med 2 skifter lecabeton som kantisolering.

Terrændæk udføres med 20 cm singelsdrænlag, 10 cm mineraluld og 10 cm beton«.

I et notat vedr. omfanget af ekstra bygningsfundering af 2. apr. 1987 hedder det at »På grundlag af det nu foreliggende projekt, som tager hensyn til de geotekniske rapporter, kan omfanget af den bygningsmæssige ekstrafundering nu opgøres således:....«

Notatet er genstand for en drøftelse på et møde den 7. apr. Det hedder heri bl.a.

»Man har endvidere i Udkast af 02.04.87 til notat...stillet forslag om, at der for denne del af funderingen blev truffet en fast prisaftale, hvorefter entreprenøren skulle være frit stillet til at vælge alternative fremgangsmåder, idet man har modtaget et tilsyneladende fordelagtigt underentreprenørtilbud på fundering af samtlige bygninger med Kahler fundamentsbjælker og terrænelementer«.

Efter yderligere drøftelser på mødet og klagerens fremsendelse af diverse oplysninger i et foreløbigt notat af 23. apr. tilbød klageren at udføre alle foranstaltninger til bygningernes fundering til en nærmere angiven fast pris. Det hedder endvidere i tilbuddet: »Ved tilbuddets accept stilles I/S K frit til at vælge at ændre udformningen af fundamenter og terrændæk under anvendelse af EE-fundamentsbjælker og - dækelementer. Dog henvises der herved til erklæring herom af d.d. som er medsendt«. Af erklæringen fremgår at klageren, det rådgivende ingeniørfirma L og M ved anvendelsen af EE påtager sig det fulde ansvar for en række nærmere angivne forhold.

Tilbuddet accepteres den 29. apr. 1987 af E på bygherrens vegne. I accepten hedder det bl.a. »Enhver ekstra omkostning på bygninger og anlæg, som er en følge af ændring af ekstrafunderingsprincippet, er bygherren uvedkommende.«

Af referat af byggemøde den 4. aug. fremgår, at man foretog besigtigelse af udstøbning af samlinger mellem FFbjælkeelementer på z-vej. Det hedder:»Udstøbningerne er generelt uacceptabelt mangelfulde, hvorfor udstøbningerne skal omgøres«. Ligeledes besigtigedes påstøbte pælehoveder. Det hedder herom: »Betonen ses generelt udstøbt uden at der er foretaget vibrering med store stenreder og luft imellem stentilslag. Endvidere ses mange armeringsjern uden dækjern«. Det hedder slutteligt: »De pælehoveder, som er udført som beskrevet, kan ikke godkendes og der skal udstøbes nye fundamenter i.h.t. projektet«.

I en skrivelse af 6. aug. 1987 fra L til C redegøres nærmere for det konstaterede, ligesom manglerne var genstand for behandling i skrivelse af 6. aug. og 12. aug. fra E til klageren.

Af et referat af et byggemøde den 18. aug. 1987 med klageren og dennes underentreprenør fremgår, at funderingsarbejdet på z-vej standses indtil videre.

Af referat af et byggemøde senere samme dag med klageren og E påpeges påny at pælehoveder og samlinger var kasseret. Det blev endvidere oplyst at Isotopcentralen undersøger samtlige samlinger. Det meddeles endvidere, at der vil blive foretaget tilbagehold indtil, der er sket forskriftsmæssig opretning.

I et notat af 18. aug. 1987 fra E konkretisereres nærmere, hvad der bør foretages.

Af referat af byggemøde den 22. sep. fremgår vedr. fundering, z-vej, at alle projektforhold nu er afklaret.

Arkitekt F har forklaret, at han har firmaet C og i 25-30 år har beskæftiget sig med administration af nybyggeri, ombygninger og istandsættelse. Han fik en forespørgsel fra »B« og foreslog klageren som totalentreprenør. Han havde sammen med ingeniør N fra E forhandlinger med Amtsborgmesteren. I henhold til udbudsmaterialet var byggetiden 12 måneder. Oprindeligt ønskede amtet en udskydelse til den 1. februar. I kontrakten blev der indsat en »fortrydelsesparagraf« gældende til den 1. februar. Indholdet var, at man skulle være enige om nogle ændringer. Han regnede hele tiden med en byggetid på 12 måneder. Man kom ikke i gang den 1. februar, fordi amtet ønskede udskydelse for at undgå vinterforanstaltninger. Aftalen blev indgået med E. Han husker ikke nærmere om drøftelserne. Den 2. april blev der foretaget første spadestik og man var herefter i gang. Der var ikke tale om, at man ikke kom rettidigt i gang. Der forelå ingen stillingsbeskrivelse vedrørende E's rolle. Forholdet mellem vidnet og D var præget af skænderi om penge og forståelse af papirerne. Vidnet syntes, at D overspillede sit tilsyn. L var rådgivende ingeniør for klageren. Både L og arkitekterne var med til alle byggemøder. Derudover skulle de i nødvendigt omfang føre fagtilsyn. Der blev udarbejdet interne tidsplaner i forhold til underentreprenørerne. Bygherren havde fuld indsigt. N kunne deltage i alle møder og kunne få alt det materiale han ønskede. På et tidspunkt blev der rejst spørgsmål om den oprindelige ratefordelingsplan, idet indklagede ville have værdivurdering. Man opnåede aldrig enighed. Klageren regnede med at være færdig med byggeriet inden den 1. april 1988, men man havde ikke noget imod at være færdig med y-vej den 1. februar og klageren kunne få bygningerne, når de var færdige. Efter afleveringen skulle der snedker på og foretages forskellige udstyrsinstallationer. Da man var færdig med y-vej den 1. februar, var man ikke betænkelig ved at lade andre komme til efter registrering af afleveringen. Hvis indklagede ikke var tilfreds kunne man vente til den 1. april. Klageren havde ingen interesse i en tidligere aflevering. Den 1. april var z-vej klar til aflevering. Han fik mangelsliste ad flere gange og der kom stadig nye punkter på. Det virkede forvirrende, men man udbedrede løbende. Han var skeptisk overfor berettigelsen af påtalerne. Underentreprenørerne var også utilfredse med de løbende mangelslister. Det endte som bekendt med syn og skøn. De forskellige tidsplaner, der blev udarbejdet i forhold til underentreprenørerne, havde til formål at undersøge, hvor hurtigt byggeriet kunne gennemføres, men underentreprenørerne var hele tiden bekendt med, at man skulle være færdig til den 1. april. Tilbud fra underentreprenørerne blev indhentet både før og efter medio marts 1987. Årsagen til forsinkelserne i forhold til de første tidsplaner har mange forskellige grunde. Vidnet kan derfor ikke svare generelt på årsagen. Når der var udskydelse blev der udarbejdet nye regulerede tidsplaner. Han anser det for et postulat fra indklagedes side, at der skulle være forskellige afleveringsterminer. Han har løbende sagt til E, at aflevering ville ske den 1. april. Det har i hvert fald været underforstået.

Vicedirektør O har forklaret, at han blev ansat i amtet den 1. aug. 1986 som vicedirektør for bygge- og anlægsopgaver på det sociale område. Han var med i sagen fra kort efter ansættelsen og var tæt inde i den ved kontraktafslutningen. Forbeholdet i kontrakten kom ind for at komme uden om vejrligsforanstaltninger. Endvidere var der en række punkter der skulle præciseres i detaljeprojekteringen. I mellemperioden var der en række mødeaktiviteter, herunder overvejelser om målgruppen. Han anså samarbejdet for tilfredsstillende. Efter kontrakttidsplanen af 3. okt. regnede han med aflevering inden 1. februar. Tidsplanen var ikke noget der diskuteredes. Med de tilkendegivelser han havde modtaget regnede han ikke med, at der var problemer med, at man startede senere. Ved aftalen af 30. januar regnede han ikke med, at der ville blive tale om vinterforanstaltninger den næste vinter. Når klageren ikke kom igang til tiden, regnede han med, at det skyldtes, dels at man ikke havde fået tilbud fra underentreprenører, dels fundamentsændringen. Den omstændighed, at 1. spadestik blev fastsat til den 2. april, gav ham ikke tidsplanmæssige problemer på grund af de signaler han havde fået om effektiv byggetid. Han havde ingen anledning til at tro, at det ikke kunne nås. Når det i et referat af et byggemøde den 19. februar skrives, at den samlede byggetid er uændret i forhold til oprindelig tilbudstidsplan, gav det ikke anledning til reaktion hos ham, idet han ikke skelnede mellem håndværkerperioden og samlet byggeperiode. Han hæftede sig kun ved sluttidspunktet den 1. februar med successiv aflevering og en samlet afleveringsforretning. Han har ikke fået belæg for, at det ikke var det, der var kontraktsgrundlaget. Han blev af I løbende orienteret om forløbet. Han følte, der i sagen var en stor diskrepans mellem den utrolige centrale styring af F og hverdagssituationen, hvor det var umuligt at få taget stilling. Han var med i diskussionen om forskudsraten. I accepten var der et atypisk forskudsbetalingsbeløb mod sikkerhed. I kontrakten var der sammenhæng mellem arbejdets stade og betalingen. Da arbejdets stade ikke holdt, mente han, at der var en skævhed mellem stade og udbetalingerne. Der var ifølge kontrakten betalt 8 mill. Der var politiske indvendinger, fordi »gabet« var større end 5 mill. Det gav anledning til diskussionen om værdikontrol i sommeren 1987. En medvirkende årsag var truslen om arbejdets standsning. Skrivelsen fra indklagede til klageren af 8. sep. 1987 blev i et eller andet omfang fulgt op, men der var tale om en lang ørkenvandring af diskussioner om, hvornår man var færdig og hvornår bygningerne kunne tages i brug. Der kom ikke nogen endelig tidsplan. »Kontraktens maksimale tidsramme« i skrivelsen af 8. sep. var 3. okt. tidsplanen. Samarbejdet blev ikke bedre. Han blev orienteret om tidsplanen fra efteråret 1987, men nu var strategien at få institutioner færdige, og den formelle tidsplan kom i anden række. Troen på at være færdig den 1. februar forsvandt. Han har selv set det meste af de afleverede. Efter hans opfattelse var bygningerne ikke i en tilstand, således at de kunne tages i brug. Med hensyn til beslutningen om at sætte andre håndværkere på har han hele tiden lagt stor vægt på at følge spillereglerne. Han har ikke løbende fået referat af de forskellige byggemøder, men er løbende blevet orienteret.

Fuldmægtig I har forklaret, at hun er fuldmægtig i amtet og har fulgt hele byggesagen. Hun har i 10 år været beskæftiget med opførelse af institutioner. Hun var med i dommerkomiteen. Tid og pris var vigtig, derfor anvendte man omvendt licitation. Datoerne svarede til driftsbudgettet, bl.a. med hensyn til ansættelse af forstander. Det var klageren eller »B«, der skulle sørge for byggetilladelse. Den forelå først i slutningen af februar. M.h.t. til et lille stykke jord på y-vej skulle der laves lokalplan. Den forelå godkendt inden udgangen af februar. Der var nogle problemer med materialevalg, men de blev løst. Hun har intet hørt om tidsfristforlængelse på grund af forsinket start. Efter man var kommet i gang, fulgte hun sagen via E. Vidnet stod for anvisningen af de bilag hun modtog fra E. Hun mener ikke der er betalt for sent, men hun ved ikke, hvornår betalingen faktisk har fundet sted. Hun deltog i den første afleveringsforretning vedrørende y-vej. De fik protokollat fra F. Det har hun aldrig tidligere været ude for. Hun var vant til at gennemgå byggeriet. Afleveringsforretningen tog hele dagen. Hun anså ikke byggeriet for afleveringsmodent. Der var mangler, der ikke kunne afhjælpes efter indflytning. Der var mange ting der ikke var færdige. Bl.a. var der sikkerhedsmæssige problemer. På y-vej var forstanderen ansat pr. 1. april. Institutionen skulle have været i brug den 1. juni. z-vej kom i brug ca. 1. juli.

Ingeniør N har forklaret, at han var projektleder på sagen, men havde også andre opgaver hos E. Han havde det 1. møde med D om sagen i februar 1987. Han var hele tiden med i en baggrundsgruppe med ansvar over for direktionen. Han var fuldt engageret, sålænge han var alene på sagen. Der var mange interne og eksterne møder. Han var med ved kontraktsforhandlingerne. Tidsplanen blev selvfølgelig forhandlet. Den skal ses under den synsvinkel, at det hele skulle laves på 12 måneder. I perioden fra 3. oktober til 30. januar blev der foretaget projektgennemgang med det forbehold der var en del af kontrakten. Man tilstræbte at få så mange af amtets ønsker som muligt ind i projektet. Der var tale om en lav pris. Hvis vinterforanstaltningerne kunne minimeres ville der være flere penge. Han så en tidsplan på 8 måneder. Han fik den forelagt for at se, om det var relevant, at arbejdet kunne laves på den tid og derved undgå vinterforanstaltninger. F rykkede for byggetilladelse for at have den inden udbud. Han har set udkastet til byggetidsplan fra februar, hvor man arbejde med perioden 1. april til 1. januar. Han fik den bare udleveret. Der var ingen tilkendegivelse om, at en senere start ville medføre et senere sluttidspunkt. Tidsplanerne af 6. og 11. maj - sluttidspunkt begyndelse af januar og udgangen af januar - anså han for realistiske fordi de kom på et tidspunkt, hvor det måtte forventes, at underentrepriserne var færdige.

Ingeniør D har forklaret, at han startede på sagen i februar 1987. Totalentreprisekontrakten forelå. Han gjorde sig bekendt med sagens akter og konstaterede, at der var en tidsplan fra 1. februar til 1. februar. En tidsplan fra 20. jan. der sluttede i oktober anså han for foreløbig og kun et overordnet billede af, hvorledes byggeprocessen ville foregå. I februar 1987 var der ingen indikationer for at klageren ikke kunne overholde 3. okt. tidsplanen. En tidsplan fra 19. februar med start 1. april og slut i begyndelsen af januar anså han blot for en parallelforskydning af tidsplanen, der sluttede i oktober. Der var derfor ingen anledning til uro. Vidnet anså tidsplanerne for realistiske. Tidsplanerne fra maj anså han for noget »stejlere«, men stadigt realistiske. Han undersøgte værdien af udført arbejde på grundlag af maj-tidsplanerne, men fandt ikke grundlag for at ændre betalingsprincipperne på dette tidspunkt. Dette fortsatte imidlertid ikke, hvorfor vidnet foretog fradrag under hensyn til værdien af udført arbejde. Heri var klageren ikke enig og først i august hævdede man, at der ikke blev betalt for udført arbejde og der blev varslet standsning. Der var møde herom den 12. aug. Klageren havde udarbejdet et notat om, hvad man ikke mente at have fået betaling for, men frafaldt, bortset fra et mindre beløb. Der var derefter møde i september, hvori vidnet ikke deltog, men han er gjort bekendt med konklusionerne og enig i at køre videre og lave realistiske tidsplaner med penge på. Der blev foretaget værdikontrol. Der skulle også rettes op på kvaliteten. Det var i ekstrafunderingsperioden. Der kom et nyt tidsplanoplæg den 25. sep. Herefter ville y-vej være færdig i december, medens z-vej først ville være færdig i midten af marts d.v.s. 1 1/2 måned efter 1. februar. Der var tale om en stram tidsplan og han anså det ikke for muligt at holde fast på kontraktstidsplanen (3. okt.). Yderligere pres ville blot give anledning til fejl, hvorfor han accepterede tidsplanen som et »fait accomplis«. Der blev ikke talt om erstatning eller taget forbehold herom. Denne tidsplan skred, fordi entreprenøren ikke kom på pladsen. Det var i »funderingsperioden«. Undervejs var der også nogle standsninger på grund af arbejdstilsynet. Han bad P om en tidsplan der kunne holde og bad også om møde med klageren, men der skete ikke noget. Først i januar kom der en ny tidsplan. I december havde der været en periode, hvor der havde været meget stille på pladsen. Indenfor kontraktstidsplanen og maj tidsplanen og uden funderingsproblemer havde han regnet med, at man var færdig til jul og at der var lukket i oktober.

Med hensyn til afleveringen har vidnet forklaret, at samlet eller delt aflevering ikke havde været diskuteret med klageren, men efter den måde tidsplanerne var udformet på anså han det for en klar aftale, at der skulle ske successiv aflevering. Han mente ikke, at y-vej var klar til aflevering i begyndelsen af februar. Der blev imidlertid indkaldt til afleveringsforretning den 23. februar. Fra klageren modtog man blot en »Afleveringsprotokol«, medens det var vidnets opfattelse, at der skulle foretages en detaljeret gennemgang. Tilstanden var ikke væsentlig ændret siden slutningen af januar, hvor vidnet ikke mente, at bygningen kunne tages i brug, hvorfor man ikke kunne modtage byggeriet. Den 17. mar. var der ny afleveringsforretning. Det var klagerens opfattelse, at byggeriet var afleveret den 23. februar og deltog derfor ikke i afleveringsforretningen den 17. marts. Ved denne afleveringsforretning var der foretaget en del og man anså det for rigtigt at modtage y-vej. Den udarbejdede liste over mangler var ikke komplet. Der var tale om en overordnet liste med henblik på, at byggeriet skulle gennemgås igen. Normalt ville en totalentreprenør selv have gennemgået byggeriet og være kommet med en liste. Vidnet har ikke indtryk af, at klageren har foretaget afleveringsforretninger i relation til underentreprenørerne. Der blev givet frist til den 6. april, hvilket vidnet ikke anså for en kort frist. Den 6. april var der stadig mange mangler. Der er nogle nye ting med, idet den første liste blot var udfærdiget men henblik på at markere mængden. Man foretog en opdeling af manglerne, fordi der var visse mangler, hvor det var absolut nødvendigt, at de blev udbedret omgående, medens der var andre man kunne leve med, således at de kunne udbedres efter indflytningen. Der blev foretaget syn og skøn. Man var enige om udarbejdelse af ny mangelliste, hvor det hele var med. De ved årsgennemgangen påpegede mangler er stort set ikke udbedret af klageren. z-vej blev færdigmeldt i marts 1987. Afleveringsforretning blev afholdt den 27. april. Mangelsniveauet var det samme som på y-vej, men da man skulle videre, besluttede man sig til at modtage byggeriet med frist til den 16. maj til afhjælpning, en frist der efter klagerens anmodning blev udskudt 26. maj. Der var stadig mange mangler tilbage. F var der ikke, men derimod arkitekten. Det var vidnets indtryk, at han var enig i manglernes tilstedeværelse. Der var herefter syn og skøn på samme måde som med hensyn til y-vej. Efter årsgennemgangen er der ikke sket udbedring fra klagerens side. Vidnet opfatter tidsrammen på kontraktstidspunktet som omfattende projektering og opførelse, da der er tale om totalentreprise. Den til kontrakten knyttede betalingsplan viser, at der er betalt 8 mill. kr., da y-vej påbegyndes d.v.s. en forudbetaling. Han var hele tiden indstillet på at betale for det der var produceret. Han opfatter ikke udskydelsen af begyndelsestidspunktet, således, at det var udskudt til den 1. april. Der skulle startes så hurtigt som det var muligt. Han har ikke gjort indsigelse mod bemærkningen i referatet af projekteringsmødet den 19. febr. 1987 om, at den samlede byggetid er uændret. Han var orienteret om amtets skrivelsee af 8. september 1987. Han har ikke præciseret, at han opfattede »maksimale tidsramme« som den 11. februar. Det er hans opfattelse, at adgang til værdikontrol var en rettighed bygherren havde. De efterfølgende bygherreleverancer var ikke hans opgave, men de startede ikke ret lang tid efter at klageren var ude. Efter 1. spadestik var klageren faktisk først i gang 1 måned senere.

F har specielt vedrørende tidsplanerne forklaret, at ved indgåelsen af kontrakten regnedes der med, at man havde 12 måneder til byggeriet d.v.s. projektering og bebyggelse. Betalingsplanen var overført fra tilbuddet som almindelig ratefordelingsplan. Hvis byggetilladelsen blev skubbet, blev rateplanen forskubbet tilsvarende. Man gik over til værdikontrol efter ønske fra bygherren. Byggeriet startede med 1. spadestik. Han har ikke present, hvornår byggeriet i realiteten gik i gang. Udskydelsen for at undgå vinterforanstaltninger var for at undgå at starte i frossen jord. Der blev ikke talt om næste år. Vinterforanstaltningsperioden er ifølge cirkulæret fra oktober til april. De forskellige tidsplaner er klagerens interne papir. Dette er også sagt til indklagede. Bemærkningen i referatet af projekteringsmødet den 19. febr. om uændret byggetid er udtryk for dette. Klageren har ikke udtrykkeligt anmodet om tidsfristforlængelse, men er blevet anmodet om at udskyde igangsættelsen fra februar til april. »Maksimal tidsramme« som anvendt i indklagedes skrivelse af 8. sep. 1987 betød, at man var færdig den 1. april. Q fra amtet kunne ikke forstå, at der arbejdes med forskellige tidsplaner. Mellem parterne har der kun været tidsplanen af 3. okt. Det var amtet der havde ønske om særskilt aflevering af y-vej. Der var tale om aflevering til egne håndværkere, ikke til ibrugtagning. Efter afleveringen blev der påtalt forhold, som ikke var fremme ved afleveringen. Han fandt det derfor nødvendigt at gøre en opdeling og udarbejdede bilag herom pr. den dag der blev foretaget syn og skøn til stadeopgørelse. Klageren har ikke nægtet afhjælpning af mangler, men fandt, at indklagede søgte at få et byggeri på et højere niveau end aftalt. Klageren bøjede sig imidlertid og udførte arbejdet. De 5 mill. der ifølge betalingsplanen skulle betales inden byggeriets start var en ren forudbetaling. Det var med henblik på en forøget likviditet, der kunne anvendes til materialeindkøb.

Med hensyn til fundamentreringsproblematikken er specielt afgivet følgende forklaringer

Ingeniør R har forklaret, at han kom ind på sagen en gang i foråret 1987. Den oprindelige fundering skulle ske ved støbning på stedet. Det blev lavet om til anvendelse af fundamentsbjælker, hvilket krævede nøjagtig pælefundering. Han havde et møde med F og drøftede proceduren. Den oprindelige metode var antagelig dyrere. Efter sommerferien, i begyndelsen af august, blev han ringet op og fik at vide, at funderingen ikke var i orden. Pælene var ikke rammet ned med fornøden nøjagtighed.

Han besigtigede forholdene og konstaterede, at projektet ikke var fulgt. Der var fejl ved støbning, monteringen var unøjagtig og pælehovederne var yderst kritisable. Isotopcentralen foretog måling, sidste gang i slutningen af august. der var kun ca. halvdelen af den beton, der skulle være i udstøbningen. F var chokeret, alt skulle hugges op. Der blev herefter udarbejdet et nyt projekt, der blev godkendt af E. Projektet var fra 14. - 18. september. Derefter gik man igang og arbejdet blev udført korrekt.

F har bl.a. forklaret, at det var efter krav fra vidnet, at R kom ind i sagen. De havde gennemgået projektet inden sommeferien, idet underentreprenøren skulle arbejde i sommerferien. Forinden havde vidnet gennemgået projektet med underentreprenøren. Da vidnet ved sommerferiens afslutning kom på pladsen kunne han straks se, at det var helt galt. Efter gennemgangen den 6. aug. blev arbejdet kasseret og undersøgelse iværksat. R foretog stikprøvekontrol. Der var ikke tale om en 100 % standsning af arbejdet, idet der var ting der kunne laves. De første nye tegninger var fremme den 10. sep. og skulle derefter justeres. Formålet med at gå fra støbning på stedet til elementer var en billiggørelse, hvilket var til totalentreprenørens fordel.

D har forklaret, at han havde betænkeligheder ved klagerens alternative tilbud, men det endte med aftalen herom. Han pointerede overfor klageren, at der var tale om et princip man ikke var dus med. Forbeholdet »Enhver ekstra omkostning ....« i accepten blev indsat, fordi han ikke kunne overskue konsekvenserne.

Med hensyn til arbejdets udførelse har vidnet forklaret, at han første gang var opmærksom på fejl i midten af juli. Der var tale om enkeltstående problemer med pælehoveder i blok 13. Det blev påtalt over for P og fejlen blev rettet. i slutningen af juli, da de første betonklodser var lagt ovenpå pælene, var det helt galt. Den 4. aug. påpegede han det overfor bl.a. P, der ikke interesserede sig herfor. Den 6. aug. var de fleste pæleender færdige og man var begyndt på elementerne. Han gennemfotograferede byggepladsen, da der ikke var tiltag til at standse. Han sendte fotografierne til F og bad om standsning. Det skete ikke og han modtog ingen reaktion. I midten af august var der foretaget tilfyldning. Efter at han den 12. aug. havde sendt en skrivelse til klageren, blev arbejdet standset i den pågældende uge. F bad om et møde med R. Mødet fandt sted den 11. - 12. sep., hvor det meddeltes, at det hele skulle laves om. Man ville løbende udarbejde projekt og sørge for kvalitetssikring. Medio oktober var man igang igen. Der var samlet tale om en forsinkelse på ca. 3 måneder. Selve fundamentforsinkelse var på ca. 1 1/2 måned. Resten var følgevirkninger på grund af afbrydelsen.

Ingeniør G har forklaret, at han var ansat hos L. Den 4. august blev han klar over, at der var problemer, idet han fik et notat fra deltagerne i byggemødet. En uge senere var der fuld aktivitet med møder på byggepladsen, bl.a. med deltagelse af R, der var tilkaldt af F. F deltog også selv. I begyndelsen af august troede man ikke det var så galt, som det senere viste sig at være tilfældet. Indtil begyndelsen af september accellererede manglerne, indtil det var helt galt. S blev tilkaldt den 19. august. Der blev udarbejdet nyt projekt til armering og udstøbninger, alt efter nye krav.

Vicedirektør O har forklaret, at han fik forelagt at der var drøftelser. Han havde ikke indvendinger, hvis det kunne udføres fornuftigt. Der var tale om en diskussion på tekniske præmisser. M.h.t. de deraf følgende forsinkelser må han henvise til D's forklaring.

GENERELLE SPØRGSMÅL.

Nogle generelle spørgsmål, der efter indklagedes opfattelse har betydning for flere af de nedenfor anførte omtvistede krav har under proceduren været særskilt behandlet.

Dette gør sig gældende med hensyn til spørgsmålet om der foreligger forsinkelse, herunder på grund af det passerede med hensyn til ekstrafunderingen. Spørgsmålet har betydning for kravet om erstatning for ingeniør- og advokathonorarer, samt kravet om betaling for vinterforanstaltninger og opgørelsen af prisreguleringen.

Klageren har gjort gældende, at der ikke foreligger forsinkelser, idet byggeriet er færdigmeldt i overensstemmelse med kontraktstidsplanen af 3. okt. 1986, således som denne er forskudt ved aftalen af 30. jan. 1987 på grund af indklagedes ønske om at undgå vinterforanstaltninger ved byggeriet start. Det er på projekteringsmødet den 19. februar sagt, at den samlede byggetid - altså 12 måneder - er uændret. De mellemliggende tidsplaner er totalentreprenørens interne tidsplaner for byggeriets forløb. Indklagede har accepteret tidsplanen fra september, der ligger inden for den maksimale tidsplan. Y-vej blev meldt færdig i februar og Z-vej i begyndelsen af april 1988. Der er ikke i aftalen aftalt delt aflevering. Problemerne omkring ekstrafunderingen blev fulgt korrekt op af klageren ved F. Iøvrigt er der ikke gjort krav gældende på erstatning eller dagbøder for forsinkelse, og det er kun i denne forbindelse, at en eventuelt forsinkelse har betydning.

Indklagede har gjort gældende, at klageren har været forpligtet til at gennemføre byggeriet i henhold til tidsplanen af 3. okt. 1986, som på intet tidspunkt er fraveget eller søgt fraveget af parterne. Klageren har ikke anmodet om forlængelse som følge af udskydning af starttidspunktet. De interne tidsplaner viser også, at klageren selv troede på at kunne være færdig den 1. februar, hvilket forklarer, at man ikke gjorde noget ud af den forsinkede start, ligesom indklagede helt til september på grundlag heraf måtte have en forventning om, at der ikke var problemer, således som forklaret af D, der ikke protesterede på dette tidspunkt, da man ville have et forsvarligt byggeri. Byggeriet kom også for sent i gang, der var ingen grund til vente, da byggetilladelse forelå i slutningen af februar. Dertil kommer forsinkelser som følge af den ændrede og mislykkede ekstrafundering, problemerne om ratefordelingsplanen og klagerens trussel om at standse arbejdet og problemerne med at få samlet arbejdskraften efter at arbejdet havde været standset i august/september 1987. En gennemgang af de fremlagte byggemødereferater viser også, at der har været konstante forsinkelser. Klagerens færdigmelding af y-vej tyder også på, at man har været klar over forsinkelsen.

Voldgiftsretten udtaler

I indklagedes byggeprogram er anført, at den samlede bebyggelse skal opføres indenfor en periode på max. 12 måneder. Ifølge totalentreprisekontrakten skal den vedhæftede byggetidsplan betragtes som ramme for detaljeret tidsplan og ifølge denne tidsplan er byggetiden 12 måneder fra begyndelsen af ekstrafunderingsarbejderne til aflevering i februar 1988. Ved aftalen af 30. januar 1987 aftales, at byggearbejdet ikke påbegyndes før udgifter til udvidede vejrligsforanstaltninger kan undgås, - forventelig marts 1987. Den 19. februar præciseres det, at den samlede byggetid er uændret. Den 5. marts aftales 1. spadestikcermoni til den 2. april.

Herefter og da de øvrige i sagen foreliggende tidsplaner må anses for interne tidsplaner, der ikke indeholder nogen ændring i forhold til de indgåede aftaler og da der efter kontraktsgrundlaget må anses at være indgået aftale om samlet aflevering findes der ikke ved færdigmelding den 6. april 1988 at foreligge en forsinkelse af det samlede byggeri, der kan gøres gældende af indklagede i de anførte relationer.

Specielt med hensyn til problemerne omkring ekstrafunderingen finder voldgiftsretten, at der foreligger en ikke nærmere opgjort forskydning af arbejdsprocessen, der kan have betydning for specielt kravet om betaling for vinterforanstaltninger, jf. nærmere nedenfor.

Herudover har indklagede gjort følgende generelle synspunkter gældende

1. Vedrørende posterne 1, 2, 3, 5, 6 og 7 i klagerens omtvistede krav har indklagede anført, at disse ekstraarbejder er iværksat uden udtrykkelig anmodning jf. AB 72, § 8, stk.2.

Klageren har gjort gældende, at dette anbringende ikke har været fremsat under skriftvekslingen.

2. Vedrørende posterne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 8 har indklagede endvidere gjort gældende, at der foreligger passivitet fra klagerens side.

Klageren har også vedrørende dette punkt gjort gældende, at anbringendet ikke har været fremsat under skriftvekslingen.

3. Vedrørende de samme poster samt post 7 og 9 har indklagede endeligt gjort gældende, at disse er fortabt i medfør af AB 72 § 26, stk. 16.

Klageren har bestridt anbringendet og har bl.a. gjort gældende, at indklagedes påkrav ikke er behørigt fremsat.

Voldgiftsretten udtaler

Da klagerens anbringende vedrørende punkt 1 og 2 ikke er imødegået af indklagede findes de pågældende anbringender ikke at kunne tages under påkendelse under sagen.

M.h.t. punkt 3 bemærkes, at indklagedes advokats skrivelse af 9. nov. 1988 ikke efter sit indhold kan anses for et påkrav med prækluderende virkning i henhold til AB 72, § 26, stk. 16, idet den hverken indeholder henvisning til den nævnte bestemmelse eller nævner retsvirkningen, ligesom der ikke er fastsat en frist der henleder opmærksomheden på bestemmelsen. Anbringendet kan derfor ikke tillægges betydning ved afgørelsen af klageren omtvistede krav.

KLAGERENS OMTVISTEDE KRAV.

Ad 1. Yderligere opstropning af kloak - 9.520 kr.

Ifølge en skrivelse af 30. jan. 1987 fra indklagede til klageren og tiltrådt af denne vedhæftes som supplement til kontrakten en skrivelse af 21. jan. 1987 vedrørende bl.a. enhedspriser for ekstrafundering. Det anføres, at klageren er forpligtet til at udføre ekstrafundering i regning med de i bilaget anførte enhedspriser.

I et udkast til notat af 2. apr. 1987 vedrørende omfanget af ekstrabygningsfundering udfærdiget af C hedder det bl.a.

»Alle ekstrafunderingsarbejder i forbindelse med bygninger bortset fra pæleramning og bortkørsel af overskudsjord på z-vej-grunden tilbydes, uanset om omfanget reelt viser sig større end ovenfor opgjort, udført for en fast tilbudspris på ..... 1.464.000.

Arbejdet vil blive udført ved ændring af projektet til præfab. elementer.«

Notatet var genstand for drøftelse på et møde den 7. apr. 1987, hvori bl.a. deltog N og D fra E og F fra C. I notatet, der er udfærdiget af F, hedder det med henvisning til notatet, at man har stillet forslag om, at der for denne del af funderingen blev truffet en fast prisaftale.

I skrivelse af 24. apr. tilbød klageren ».. at udføre alle foranstaltninger til bygningernes fundering for en fast pris på kr. 1.089.010 excl. moms«. Det tilføjes: »Beløbet fremkommer som specificeret i vedhæftede Notat vedr. ekstrafundering af 24.04.87«. I notatet er gennemgået diverse ekstrafunderinger med angivelse af mængde og enhedspris. M.h.t. opstropning af ledninger er anført 272 m a 140 = 38.080.

I skrivelse af 29. apr. accepterede E tilbuddet med et fradrag på 60.000 kr. Det hedder i accepten bl.a.: »Enhver ekstraomkostning på bygninger og anlæg iøvrigt, som er en følge af ændring af ekstrafunderingsprincippet, er bygherren uvedkommende.

F har forklaret, at 272 m var med i prisen. Der blev udført yderligere 60 m, hvilket indklagede har fået at vide. Der er tale om målelige forhold. Det er klagerens opgave at sørge for korrekt opstropning. Den faste pris i skrivelsen af 24. april med bilag var gældende, hvis forudsætningerne var opfyldt. Den faste pris var alene udtryk for, at der ikke kunne ske ændringer på grund af fremgangsmåde.

D har forklaret, at der var mange møder i april på grund af ændringerne m.h.t. fundering. Forhandlingernes formål var at fastfryse priserne. Der var enighed om faste priser, hvad enten det gav gevinst eller tab for den ene eller den anden part. Derfor blev skrivelsen af 29. april udformet som det var tilfældet.

Klageren har gjort gældende, at den tilbudte pris er en fast pris for de i notatet til tilbuddet omhandlede ydelser, men at der for mængder herudover skal betales efter enhedspriser. Da mængden var 68 m udover de fastsatte mængder skal der betales for ekstraarbejdet.

Indklagede har gjort gældende, at arbejdet er omfattet af fastprisaftalen, der kun har to helt klart angivne undtagelser.

Voldgiftsretten udtaler

Således som aftalen mellem parterne er indgået er der ikke grundlag for en efterfølgende regulering af mængderne, hvorfor klagerens krav ikke kan tages til følge.

Ad 2. Lecaopfyldning under bygning - 20.700 kr.

F har forklaret, at man var enige om, at Lecaopfyldning var uden for aftalen, da det var tvivlsomt om arbejdet kom til udførelse. Det blev imidlertid nødvendigt. Det blev bestemt af klagerens ingeniørrådgiver. Af de forskellige notater fra april fremgår tydeligt, hvad der er med og hvad der er udenfor fastprisen.

D har forklaret, at klagerens udkast til notat af 2. april 1987 var grundlaget for de forhandlinger som endte i fastprisaftalen. Den faste pris skulle være gældende for alt bortset fra de udtrykkeligt anførte undtagelser m.h.t. pæleramning og bortkørsel af overskudsjord fra z-vej.

Klageren har gjort gældende, at det pågældende arbejde ikke er indeholdt i den faste pris, men er et ekstraarbejde. Indklagede har deltaget i beslutningen og har været bekendt med nødvendigheden.

Indklagede har gentaget de under punkt anførte synspunkter.

Voldgiftsretten udtaler

Af samme grunde som anført under punkt 1 kan klagerens krav ikke tages til følge.

ad 3. Geoteknisk tilsyn - 32.596 kr.

De foran nævnte skrivelser m.v. om ekstrafundering indeholder intet specielt om geoteknisk tilsyn.

I skrivelse af 11. maj 1987 fra C til E meddeles, »at vi for Deres regning har påbegyndt pæleramning for fundering af .....«. Det hedder endvidere i skrivelse: »Ramningen sker under kontrol fra Deres side og der udarbejdes rammejournal efter sædvanlige retningslinier ...« Derefter anføres prisgrundlaget for 122 nærmere angivne pæle og enhedspriser ved regulering.

E har svaret på skrivelsen den 18. maj 1987. Det hedder heri bl.a.: ».....

Afregning af pælefundering (ramning) m.v. sker iht. kontraktsgrundlagets enhedspriser, der indeholder alle ydelser herunder kontrol og skader og uden forbehold og ikke som anført i Deres brev af 11. maj 1987. .....

Den kontrol som E A/S udfører og rekvirerer betales af bygherren og naturligvis uden for nævnte enhedspriser«

Af en rekvisition af 26. jun. 1987 fremgår det at det er C, der har anmodet T om at føre tilsyn med pæleramning.

Det er oplyst, at T er et selskab under E A/S.

F har forklaret, at udformningen af skrivelserne, der direkte vedrører pæleramningen, efter hans opfattelse var udtryk for, at variable udgifter ikke skulle med. Tilsynets omfang kunne blive meget beskedent og da det ikke kunne prissættes præcist blev det holdt udenfor.

D har forklaret, at han har opfattet sætningen i skrivelsen af 18. maj »Afregningen ..... 11. maj 1987«, således af Geoteknisk tilsyn hørte under totalentreprisen. Det er ikke E der har rekvireret geoteknisk tilsyn.

Klageren har gjort gældende, at på grundlag af de af klager afgivne enhedspriser, skal indklagede udover disse betale for Geoteknisk Tilsyn, der har været fornødent. Fortolkningen af skrivelserne fører til samme resultat.

Indklagede har anført samme synspunkter som under punkt 1.

Voldgiftsretten udtaler

Af samme grunde som anført under punkt 1 kan klagerens krav ikke tages til følge.

ad 4. Salær - 6.989 kr.

Klageren har gjort gældende, at for diverse forhandlinger vedrørende diverse arbejder har klageren krav på et administrationshonorar af den anførte størrelse.

Indklagede har gjort gældende, at da kravet vedrører frafaldne punkter og punkter for hvilke der er påstået frifindelse, kan kravet ikke tages til følge.

Voldgiftsretten udtaler

Under henvisning til resultatet af punkt 1 - 3 og da der ikke i øvrigt er anført grundlag for det pågældende salær kan klagerens krav ikke tages til følge.

ad 5. Overskudsjord - 126.840 kr.

I konkurrenceforslaget hedder det om jordarbejde

»Muldjord (ca. 25 cm) afrømmes i det af byggeriet og terrænreguleringen berørte område, og henlægges i depot.

Råjord under gulve og for fundamenter afgraves og henlægges i depot, idet der regnes med jordbalance på de to grunde under eet«.

I det som bilag til den tidligere nævnte aftale af 30. jan 1987 omtalte tilbud vedr. ekstrafundering nævnes under »Bygningsfundament«, »y-vej-grunden«: »240 (m3) jord udsk.m.grus a 230,- (incl.bortkørsel) 55.000«. Under »Terrænfundering« nævnes »430 (m3) kælderjord bortkørt 140,- 60.000 (NB! jordbalance forudsat)».

I selve tilbuddet hedder det

»De geotekniske rapporter fastslår, at undergrunden på Sygehusgrunden ikke bør belastes yderligere, og at opgravet fyld kun bør genanvendes, hvis dens vandindhold holdes på et lavt niveau.

Det foreslås, at nødvendig udskiftning af jord/fyld med leca lagt i fiber dug, samt bortkørsel af overskudsjord udføres i regning og på grundlag af faste enhedspriser som angivet i vedhæftede tilbud.

Der gives fast tilbud på afdækning af jorddepot«

I notatet af 2. apr. 1987 anføres »Al overskydende jord bortkøres for den i tilbud af 20. juni 897 (?) oplyste faste enhedspris på 140 kr./(m3)». Som tidligere nævnt er bortkørsel af jord fra z-vej-grunden ikke omfattet af den faste tilbudspris i Notatet, der var genstand for drøftelse på et møde den 7. apr. 1987.

I notatet, der var vedhæftet tilbuddet af 24. apr. 1987 er bortkørsel af overskudsjord ikke nævnt. Det samme er tilfældet i indklagedes accept af 29. apr. 1987.

I et referat af et byggemøde den 26. maj hedder det under »Økonomi«: Bortkørsel af overskudsjord er uden udgifter for bygherren'. I referat af byggemøde den 2. jun. anføres: »Overskudsjord: U meddeler at der ikke er jordbalance og rykker for forholdsordre«.

I en skrivelse af 15. jun. 1987 fra C til E hedder det

»Med henvisning til aftale på mødet hos Dem den 23. april i år sker al bortkørsel af jord fra byggepladsen på z-vej på A Amtskommunes regning for en fast enhedspris på kr. 140,00 pr. (m3) excl. moms.

Afregningen sker på grundlag af de originale køresedler, som af U A/S's vognmad udfærdiges til forelæggelse for Dem«

I skrivelse af 19. jun. 1987 fra E til C hedder det

»Med henvisning til Deres brev af 15. juni 1987 vedr. bortkørsel af jord, må vi meddele, at der på nævnte møde den 23. april i år ikke blev aftalt, at bygherren skal betale bortkørsel af al jord fra byggepladserne.

Idet bygningerne kotemæssigt er placeret således at der er jordbalance, er det vores opfattelse, at bygherren alene skal betale for bortkørsel af jord, der stammer fra udført ekstrafundering (udskiftning af blød bund). Opgørelse herfor skal være baseret på udført koteplan efter afrømning af vækstlag med angivelse af de områder, hvor udskiftning har været nødvendig. Vi er enige om, at enhedsprisen er 140,00 kr. pr. (M3) fast aflejret excl. moms.«

C besvarede skrivelsen således den 2. jul. 1987

»Bortkørsel af jord på bygherrens regning sker kun fra Z-vej og omfatter alene fyld, der efter T's bedømmelse ikke kan indbygges«

Kravet er i klagerens foreløbige udkast til slutopgørelse af 12. okt. 1988 opgjort til det påståede beløb 906 (m3) a 140,- kr.

Kravets størrelse er søgt dokumenteret på domsforhandlingens sidste dag ved fremlæggelse af fakturaer fra U. De pågældende fakturaer blev, da indklagede protesterede, ikke fremlagt.

F har forklaret, at i forbindelse med aftalen af 30. januar forelå der et tilbud om ekstrafundering efter regning på grundlag af enhedspriser. Det samme var tilfældet ved tilbuddet af 24. april, der var slutstenen på en række forhandlinger. Det samme var tilfældet med hensyn til de øvrige skrivelser m.v. om ekstrafundering. Når der på notatet af 23. april med håndskrift er tilføjet bl.a. »excl. jordbortkørsel« er det tilskrevet under et møde med D. Den jord, der er bortkørt er jord, der ikke kan indbygges ifølge T. Vidnet mener, at den eneste uenighed, der består mellem parterne er om der skal ske afregning efter læssemængde eller efter fast lejring.

D har forklaret, at der er tvist om fast lejring eller bortkørselslæs. Han ved ikke om der er behov for at køre jord væk, hvor det kommer fra og hvor der har været blød bund. Han har ikke modtaget køresedler.

F har supplerende forklaret, at han hele tiden er gået ud fra, at parterne var enige om, at bortkørsel var sket.

Civilingeniør V har forklaret, at han er ansat hos U, der var underentreprenør på jordarbejdet, kloak, belægning og gartnerarbejdet, samt pilotering på z-vej. Vidnet har redegjort for, at der fra z-vej omkring 1. juli 1987 var bortkørt ialt 70 læs, dels på fireakslede, dels på treakslede vogne, ialt ca. 591 (m3) og fra y-vej i slutningen af april 1988 315 (m3). Enhedsprisen var 110 kr. + moms pr. læs.

Med hensyn til z-vej har vidnet nærmere forklaret, at ved de oprindelige drøftelser, der fandt sted i nov. 1986 var det en forudsætning, at der skulle være jordbalance på begge grunde. Det blev tilstræbt ved sokkelprojekteringen. Det var svært på z-vej, da det på grund af tilstødende bygninger var begrænset, hvor meget soklerne kunne hæves. Iøvrigt var jorden meget dårlig. Man regnede oprindelig med at 430 (m3) jord kunne indbygges, hvis soklen kunne hæves tilstrækkeligt. Det kunne de ikke. Han ved ikke om de 430 (m3) jord er kørt bort. Der var problemer med den eksisterende kloak og tilslutning af spildevand. Det endte med, at jorden skulle udskiftes med grus. Vidnet talte med D herom, men fik ikke tilbagemelding. Jorden kunne ikke have været anvendt på stedet.

På y-vej var det en forudsætning, at der var jordbalance. Overskudsmuld skulle lægges ud på en skrænt. Forholdet blev drøftet på mødet i november. U lagde ikke mulden ud. Han ved ikke hvorfor. Jorden blev kørt væk. Der er selvfølgelig givet besked herom, men han erindrer ikke fra hvem. Der blev som nævnt bortkørt 315 (m3).

Han har i det hele talt med D som forklaret og derefter givet besked til klageren.

D har herefter afgivet supplerende forklaring, om at han mindes en telefonsamtale den 2. jun. 1987, hvor han fik at vide, at der ikke var jordbalance på z-vej. I august/september talte man om den store kloak. Det var indklagedes opfattelse, at jorden ikke burde være fjernet. Vidnet er ikke bekendt med problemer med tilslutning af spildevandsledning. Han var bekendt med, at der lå en jordbunke på z-vej, men han kan ikke huske samtaler herom. Det var i august/september. Han erindrer ikke dialogen om y-vej. Det er vidnets opfattelse, at opnåelsen af jordbalance var bygherren uvedkommende. Hvis »blød bund« skulle udskiftes var det derimod bygherrens problem.

G har forklaret, at han som ansat hos L var med i såvel planlægningen af byggeriet som i udførelsesfasen. Han kan støtte V's forklaring. Der var mange overvejelser, om man turde lægge overskudsjord ovenpå blød bund. Han har set den opgravede jord. Vidnet har godkendt U's opgørelser.

Klageren har gjort gældende, at der er aftale om, at indklagede skal betale for bortkørsel af overskudsjord med en enhedspris på 140 (m3). Efter de af V og G afgivne forklaringer er der bortkørt overskudsjord. D har fået besked herom, således at han har haft mulighed for at foretage opmåling. Mængderne er tilstrækkeligt dokumenteret ved V's forklaring.

Indklagede har gjort gældende, at hvis bortkørsel af overskudsjord har været nødvendigt som følge af ekstrafunderingen er klagerens udgifter dækket af fast pris aftalen. På y-vej kunne den bortkørte jord have været indbygget. Dette er mere usikker på z-vej. Der er ikke bevis for, at jorden har været dårlig, ligesom der ikke er sikker dokumentation for bortkørslen.

Voldgiftsretten udtaler

Forudsætningen om jordbalance anses som et forbehold for at jordbortkørsel kan komme på tale, hvilket også understøttes af, at den i slutningen af juni 1987 indgåede aftale om indklagedes betaling for »bortkørsel af jord, der stammer fra udført ekstra fundering (udskiftning af blød bund)».

De nærmere omstændigheder med hensyn til bortkørsel af jord fra y-vej og begrundelse herfor henstår som uoplyst.

Med hensyn til jorden fra z-vej finder retten, at det kan lægges til grund, at der er bortkørt jord i de anførte mængder. Man finder imidlertid ikke at kunne bortse fra, at klagerens egne dispositioner kan have haft indflydelse på mængderne.

Ved en samlet vurdering findes der passende at kunne tilkendes klageren et beløb på 50.000 kr. under denne post.

Ad 6. Vinterforanstaltninger - 350.000 kr.

I klagerens tilbud af 9. jul. 1986 henvises som forudsætninger bl.a. til regler om byggeri i vinterperioden. I totalentreprisekontrakten hedder det under »Særlige bestemmelser« at totalentreprenøren forpligter sig til at afgive fast tilbudspris på - Særlige vinterforanstaltninger'.

I aftalen af 30. jan.1987 hedder det bl.a.

»I forbindelse med den godkendte økonomi for de vedtagne ændringsarbejder er det aftalt parterne imellem, at byggearbejdet ikke påbegyndes før udgifter til udvidede vejrligsforanstaltninger kan undgåes, - forventlig marts 1987«

Som tidligere nævnt er det i aftalen af 29. apr. 1987 anført, at enhver ekstra omkostning på bygninger og anlæg iøvrigt, som følge af ændring af ekstrafunderingsprincippet, er bygherren uvedkommende.

I skrivelse af 9. dec. 1987 til E fra C blev tilbudt udførelse af særlige vinterforanstaltninger i et nærmere angivet omfang. E svarede en skrivelse af 14. dec. 1987, hvori bemærkedes at nogle af de tilbudte foranstaltninger var iværksat uden aftale. Endvidere var en del af kravene forårsaget af »en meget stor forsinkelse af de udførte arbejder«, hvorfor disse udgifter er bygherren uvedkommende. Man forventede at blive indkaldt til et møde bl.a. til drøftelse af vinterforanstaltningerne.

Af et referat af byggemøde den 15. dec. fremgår, at der uden aftale med E var tilført materiel vedr. vinterforanstaltninger (1. fejemaskine, 3 varmekanoner på oliebasis, vintermåtter og 1 læs grus).

I skrivelse af 16. dec. indkaldte E til et møde på byggepladsen den 21. dec. bl.a. til drøftelse af krav vedrørende afholdelse af udgifter til vinterforanstaltninger. Af en skrivelse af 5. jan. 1988 fra E fremgår, at mødet blev aflyst af C.

Af et referat af byggemøde den 4. jan. 1988 fremgår, at ingeniør P fra klageren »mente« at der, under udvidede vinterforanstaltninger siden sidste byggemøde, var udført fejearbejde med maskine.

Af et referat af byggemøde den 2. febr. fremgår at P meddelte, at der var opsat to varmekanoner ekstra, og der påtænkes en yderligere. Endvidere var der 2 gasbrændere i blok 20. Det hedder herefter

»Som tilføjelse til mødereferat skal vi meddele, at nævnte vejrligsforanstaltninger udføres for I/S K's egen regning, idet foranstaltninger er forårsaget af forsinkelse iht. indgået kontrakt«

I et bilag dateret 27. maj 1992 har C opgjort udgifterne til vinterforanstaltninger m.v. til ialt 388.180,- kr. (Excl. moms). Bilaget er vedlagt fakturaer til dokumentation af udgifterne.

F har forklaret, at ved aftalen om udskydning af begyndelsestidspunkt blev tidsplanen forskubbet. Der er herefter debiteret vinterforanstaltninger fra den 1. oktober. Den 9. dec. fik indklagede tilsendt et overslag over særlige vejrligsforanstaltninger. Disse blev ved skrivelse af 14. december afvist af indklagede under henvisning til forsinkelse fra klagerens side. Indklagede forventede at blive indkaldt til et møde blandt andet herom. På et byggemøde den 2. februar 1988 blev det gentaget, at vinterforanstaltninger var for klagerens egen regning på grund af forsinkelse. Totalentreprenøren var i forhold til underentreprenørerne forpligtet til at betale for særlige vinterforanstaltninger. I skrivelsen af 27. maj med bilag er udgifter opgjort. Man har løbende måtte tage stilling til krav fra underentreprenørerne. Husene skal være opvarmede og vejene skal være passable, idet det drejer sig om at holde byggepladsen igang. Vidnet har checket alle regninger inden betaling. I relation til AB 72, § 8 har vidnet forklaret, at han ikke kan huske om spørgsmålet har været drøftet forud for skrivelsen af 9. december, men det ville have været naturligt. Der har sikkert været talt herom uden, at der kom noget ud af drøftelserne, men alle kunne se, at der var iværksat vinterforanstaltninger. Der blev lagt jernplader på den ene side som etablering af byggepladsvej. Indtil den 1. oktober er det entreprenørerne der betaler. Det er normalt med fejemaskiner.

N har forklaret, at ved aftalen af 30. januar 1987 ventede indklagede, at vinterforanstaltninger kunne undgås. Der var detaljeprojekteringsforhandlinger mellem C og amtet. Disse forhandlinger mundede ud i 2 mill. i tillægspris. Under forhandlingsforløbet blev det taget op med C, at der skulle være et minimum af vinterforanstaltninger. På dette tidspunkt havde man tidsplanen med et 8 måneders forløb. Amtet ville have det klart præciseret, at der ikke kom vinterforanstaltninger ved starten. Det var klart, at der kunne blive tale om vinterforanstaltninger sidst i byggeperioden, men da husene på dette tidspunkt var lukket ville udgifterne være minimeret.

D har forklaret, at han første gang hørte om vinterforanstaltninger, da han modtog skrivelsen af 9. december. Det har ikke været drøftet tidligere. Der var behov for vinterforanstaltninger omkring det tidspunkt, hvor skrivelsen blev sendt, idet der var faldet sne. I relation til plader til byggepladsvej har vidnet forklaret, at der ikke var enighed om, hvem af entreprenørerne der skulle ordne byggepladsvejene. Han havde indtryk af, at hver entreprenør sørgede for sig selv. Der var ikke etableret sædvanlige byggepladsveje. I marts måned så han nogle rør blive sat ind i bygningerne uden effekt. Han har først under sagen set opgørelsen vedrørende vinterforanstaltninger. Afvisningen i skrivelsen af 14. dec. var ikke alene, fordi klageren var bagud. Han anså tilbuddet for uacceptabelt af flere grunde. Priserne var for høje, han ønskede ikke, at indklagede skulle deltage i udgifterne til byggepladsveje og endelig ville han idet hele have spørgsmålet drøftet. Han var villig til at betale det, der var inden for kontraktsgrundlaget.

Klageren har gjort gældende, at i medfør af bekendtgørelse om byggeri i vinterperioden er indklagede pligtig at betale herfor. Aftalen af 30. januar 1987 vedrørte alene vinterforanstaltninger ved byggeriets begyndelse. Det var klart, at der med 12 måneders byggeperiode ville komme vinterforanstaltninger i byggeriets sidste fase. Opgørelsesbeløbet er nedsat, da der er enkelte poster som det ikke påhviler indklagede, at betale. Af indklagedes svar på klagerens skrivelse af 9. dec. fremgår, at man er klar over, at der er iværksat vinterforanstaltninger. Klageren har kontrolleret de enkelte poster.

Indklagede har gjort gældende, at der ikke skal betales på grund af den af klageren forårsagede forsinkelse af byggeriet. Klagerens tilbud om vinterforanstaltninger af 9. december er afvist, da priserne er for høje. Dokumentation er først fremkommet den 27. maj 1992.

Voldgiftsretten udtaler

Der henvises til det foran under »generelle spørgsmål« anførte om forsinkelse. Det vil herefter ikke kunne undgås, at der i byggeriets slutfase skal arbejdes i vinterperioden. Aftalen af 30. januar 1987 findes alene at vedrøre vinterforanstaltninger i ved byggeriets start. Byggeriets stade ved begyndelsen af vinterperioden 1987/88 må imidlertid ses i lyset af funderingsproblemerne, der har medført en udskydelse af byggeprocessen, og derved nødvendiggjort vinteranstaltninger i videre omfang end det ville have været tilfældet med en kontinuerlig byggeproces.

Den fremlagte og sent fremkomne dokumentation er mangelfuld og upræcis. Efter en gennemgang heraf og under hensyn til det anførte om udskydelse af byggeprocessen findes der for sikkert dokumenterede vinterforanstaltninger at burde tilkendes klageren 130.000 kr.

Ad 7. Sikring af hovedkloak - 13.000 kr.

Af referat af et byggemøde den 26. maj 1987 fremgår, at der under Ø50 BT ledning er udlagt et lag singels uden forudgående aftale med bygherrens tilsyn, der nævnte at ekstraarbejde først må påbegyndes efter skriftlig aftale herom. D ville til næste byggemøde undersøge om udlægningen var i strid med tidligere aftaler og drøftelser vedrørende fundering af kloak i teræn.

På byggemødet den 9. juni meddelte P, at den nævnte ledning kontrolnivelleres 3 steder i »denne uge« og igen i juli måned, hvorefter der tages beslutning om evt. omlægning. E anmodede om en detaljeret teknisk redegørelse senest i næste uge og bemærkede at enhver ekstra omkostning vedrørende den nævnte kloakledning var bygherren uvedkommende.

På det følgende byggemøde den 16. jun. oplystes det, at den nævnte ledning er frilagt, og at der på midten af ledningen er sket en mindre sætning. D anmodede om detaljeret redegørelse for sikring mod sætninger.

I en skrivelse af 24. jun. 1987 fra T hedder det

»En eksisterende Ø 50 cm kloakledning fra z-vej ind under dagcentret og videre mod nord er omlagt vest om dagcentret.

Ledningen har underside i kote ca. +2,0 m og hviler således på ca. 2,0 m fyld over gytjelaget.

Den eksisterende ledning er lagt på et lag singels.

Ved den nye omlagte ledning er der udlagt et 0,8 m tykt lag singels under ledningen.

Da dette antageligt har en større vægt end den opgravede jord, vil der være risiko for sætninger.

Det bør derfor overvejes, hvordan jorden på stedet kan aflastes, således at den samlede vægt af singels, rør, fyld over ledningen og eventuel yderligere opfyldning på stedet samt belægning er lig med eller mindre end den tidligere vægt.

Vægten kan mindskes ved at der fx. over ledningen udlægges letfyld og/eller singelslaget bortgraves og erstattes af letfyld.

Ledningen bør ved nivellement holdes under observation for sætninger«.

På et byggemøde den 7. jul. meddelte ingeniør P, at der på et møde med T var besluttet at foretage nivellement af den blottede Ø 50 BT ledning, og at nyt nivellement vil blive foretaget primo august 1987. D anså redegørelse for utilstrækkelig og anmodede påny om en teknisk detaljeret redegørelse.

Med skrivelse af 25. nov. 1987 sendte C E en faktura af samme dato på 10.000 kr. (excl.moms) til dækning af ekstrafundering af den pågældende kloakledning - opblødt jord udskiftet med singels 40 (M3) a 250 kr. I følgeskrivelsen hedder det: »......

Ved omlægning af Ø 50 cm kloakledning på z-vej er der foretaget udskiftning af uegnet, opblødt underlag med singels i 80 cm. dybde.

Der er ikke derved påført de underliggende jordlag nogen forøget belastning.

Ikke desto mindre er der efter anbefaling fra T, i perioden fra arbejdets udførelse og indtil forløbet af 3 måneder herefter, ført kontrol med at der ikke er sket sætninger af ledningen.

Der er derefter i samråd med T foretaget tilfyldning med egnet jordfyld«

Skrivelsen besvares af E den 9. dec. 1987 der indledningsvis konstaterer, at ekstraarbejdet er iværksat uden aftale. Dernæst refereres, at det flere gange over for U var påpeget, at det var uheldigt at udskifte den oprindelige jord med singels, der forøger risikoen for sætninger. Det var derfor man forlangte udarbejdet jordbalanceberegning samt kontrol for sætninger. Da »ekstraarbejdet« i bedste fald er overflødigt afvises kravet.

F har forklaret, at en eksisterende ledning skulle omlægges. Den var lagt på singels, det var derfor naturligt at gentage denne fundamenteringsform. T påtalte, at der blev anvendt singels. Efter anbefaling fra T blev det herefter besluttet i 3 måneder at holde åben for at foretage kontrol. Derefter blev der lukket. Kravet er en følge af omlægningen.

D har forklaret, at kravet er udenfor fast pris. Man burde imidlertid ikke have fjernet jorden. Problemet er om der er begået en fejl ved fjernelse af jorden.

Klageren har gjort gældende, at den omlagte eksisterende hovedledning opfylder betingelserne for ekstrafundering, og at der skulle foretages ekstrafundering efter samme retningslinier, som er anvendt da ledningen oprindeligt var anlagt.

Indklagede har gjort gældende, at udgiften er indklagede uvedkommende, da der er tale om en overflødig ekstraudgift som følge af fejl i klagerens eget afgravningsarbejde.

Voldgiftsretten udtaler

Således som sagen foreligger oplyst findes der at være tale om et ekstraarbejde, der må honoreres af indklagede.

Ad 8. Hærværk - 6.000 kr.

Af slutopgørelsen af 9. mar. 1989 fremgår det, at det pågældende beløb er til dækning af »Rep. af el (hærværk efter aflevering)»

Der er ingen tvist om, at det påberåbte hærværk er begået efter afleveringstidspunktet.

I skrivelse af 1. jun. 1988 fra E til C meddeles, det at man den 30. maj ved 12-tiden havde konstateret, at bogrupperne på z-vej ikke var aflåst og at der ikke var håndværkere i bygningerne eller på pladsen. Det meddeles, at man betragter klageren som ansvarlig for evt. tyveri, hærværk og lignende som indtræder som følge af, at bygninger ikke er aflåst, indtil nøglerne afleveres den 7. jun. 1988.

Som tidligere nævnt blev klageren den 27. jun indkaldt til møde den 28. jun. 1988 med henblik på mangelsgennemgang af z-vej. Samtidig anmodedes man om at aflevere nøglerne til byggeriet.

I har forklaret, at man den 2. maj fik en skrivelse fra C om, at der var begået hærværk i weekenden. Indklagede havde endnu ikke fået nøglerne. Uagtet, at man bad om aflevering af nøgler den 7. jun. kl. 11, fik man dem stadig ikke. Hærværket er altså foregået i en periode, hvor der foregik afhjælpningsarbejder. Det var tagvinduer der var smadret.

Klageren har gjort gældende, at da hærværket er fundet sted efter afleveringen er det indklagede der har risikoen. Der er ikke godtgjort culpøse forhold fra klagerens side.

Indklagede har gjort gældende, at klager på grund af sin culpøse fremgangsmåde i forbindelse med afleveringen, herunder manglende aflevering af nøgler, manglende aflåsning af bygninger m.v. er ansvarlig for, at det nævnte hærværk har kunnet finde sted. Kravet er ikke dokumenteret.

Voldgiftsretten udtaler

Da hærværket - der er ubestridt - har fundet sted efter afleveringen og da der ikke er godtgjort særlige culpøse forhold fra klagerens side, hvorved bemærkes at det nævnte med hensyn til aflevering af nøgler ikke kan tillægges betydning, er indklagede som den der bærer risikoen forpligtet til at betale.

Af 9. Prisstigninger - 344.904 kr.

I spørgsmål til forfatterne til totalentrepriseprojekterne spørges bl.a. om udbuddet er totalentreprise med fast tid og pris. Prisen skal være fast i 12 måneder. Evt. regulering af tilbuddet bedes foretaget i henhold hertil. Spørgsmålet besvares af klageren med at tilbudsprisen er fast for den i udbudsmaterialet fastsatte byggeperiode (samlet aflevering i uge 33/1987).

I et referat af et møde den 16. sep. 1986 hedder det blandt andet

»Vedr. udbetalingsplanen vil en fastholdelse af Amtets meddelelse om max. udbetaling på 5 mio. kr. i 1986 betyde et tillæg på tilbudsprisen på ca. kr. 35-50.000 grundet den ændrede forudsætning, idet K har påregnet materialeindkøb i umiddelbart fortsættelse af accepten, hvilket begrunder den i tilbuddet ønskede tidlige udbetaling«

Klageren har opgjort sit krav på pristalsregulering til 702.803 kr., hvoraf indklagede har anerkendt 357.899 kr. Forskellen er det omtvistede beløb.

Der er enighed om, at fastprisperioden udløber den 15. aug. 1987 og at halvårsdagen er den 6. jan. 1987. Der er endvidere enighed om de anvendte byggeindeks og indeksforskelle. Der er endvidere enighed om kontraktsummen 16.524.100 kr. + moms ellere 20.159.400 kr.

Parterne har hver især fremlagt specificerede opgørelser.

N har forklaret, at han har udarbejdet indklagedes opgørelse. Der er udarbejdet på grundlag af den oprindelige tidsplan og rateplan. Han mener ikke der skal betales for forsinkelse på grund af funderingsproblematikken. Der er tale om en totalentreprise på 12 måneder fra byggetilladelsen. Opgørelsen er lavet ud fra det synspunkt, at klageren var færdig den 1. februar. Det er kontraktens rateplan han har indekseret og han har således ikke taget udgangspunkt i produktionen. For ham er der to tvistpunkter, dels sluttidspunkt, dels om rateplan eller faktisk produktion.

Klageren har gjort gældende, at den udarbejdede opgørelse er i overensstemmelse med fastpriscirkulæret, der bygger på den produktion, der er foregået indenfor en bestemt periode, og at byggeperioden 1. april 1987 til 1. april 1988 skal lægges til grund. Ifølge fastpriscirkulæret er det produktionen, der er afgørende og det gælder uanset om der er rateplan.

Indklagede har gjort gældende, at prisstigninger ikke kan beregnes for en periode, hvor de alene skyldes forsinkelser, som kan lægges klageren til last og ikke kan beregnes af de 5 mill. kr., som angiveligt af klageren er anvendt til materialeindkøb før byggeriets igangsætning.

Voldgiftsretten udtaler

Der henvises til det foran under »Generelle spørgsmål« anførte om forsinkelser.

Herefter og da Voldgiftsretten finder, at den af klageren foretagne opgørelse, der er baseret på indeksregulering af værdien af det arbejde der er udført i de enkelte perioder, er i overenstemmelse med kontrakten og derfor må lægges til grund, tages klageren krav til følge.

Ad 10. Renter - 107.223 kr.

I Totalentreprisekontrakten hedder det bl.a. at »Vedhæftede byggetidsplan med tilhørende betalingsplan er at betragte som ramme for detaljeret tidsplan og udbetalingsplan. I øvrigt følger udbetalingerne AB 72, § 26, stk. 6 og 7«.

I en skrivelse fra slutningen af juli 1988 fra indklagedes advokat til klageren redegøres for baggrunden for, at man ikke har udbetalt tilbageholdte beløb, herunder de krav som indklagede under denne sag har gjort gældende mod klageren.

Klageren har i et særskilt bilag opgjort sit rentekrav, ligesom indklagede i et særskilt bilag har redegjort for betalinger. Endvidere har C redegjort for tidspunktet for modtagelsen af a.c.betaling.

Voldgiftsretten udtaler

I klagerens renteopgørelse udgår posten 6.204 kr. efter sagens udfald. Posterne 4.159 kr. og 1.480 kr. udgår, da der ikke foreligger nærmere oplysninger om disse fakturaer, der bestrides at være modtaget af indklagede. I øvrigt finder Voldgiftsretten ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens renteopgørelse. Der tilkommer herefter klageren 95.380 kr.

Ad 11. Advokatudgifter - 922.544 kr.

I slutopgørelsen af 9. mar. 1989 er det krævede beløb beskrevet således: »Advokatudgifter og administrations bistand i forbindelse med syn og skøn samt uberettigede mangelsindsigelser«.

Klageren har gjort gældende, at indklagede på utilbørlig måde har påført klageren administrationsudgifter og advokatomkostninger, herunder til løbende drøftelser med advokat, møde ved advokat under syn- og skønsforretning, samt betydelige administrationsudgifter til klagers administrator som følge af, at sagen i betydelig grad er blevet besværliggjort på en måde, som klageren ikke har kunnet forudse, da entreprisekontrakten blev indgået.

Indklagede har gjort gældende, at der ikke er hjemmel for det påståede krav. Der er tale om et almindeligt erstatningskrav, der kræver et culpøst forhold.

Voldgiftsretten udtaler

Der findes ikke at være godtgjort noget forhold fra indklagedes side, der kan begrunde, at der tilkendes klageren de påståede krav.

INDKLAGEDES OMTVISTEDE KRAV.

Ad A. Afhjælpning i forbindelse med aflevering - 161.632 kr.

A.1: Regninger fra W - 16.993,17 kr.

Regninger vedrører tilsyn i perioderne 20. maj - 10. jun. og 1. jul. - 31. aug. 1988.

Ifølge E's mangelsliste efter afleveringsforretningen den 23. febr. vedrørende y-vej manglede nøgler til udvendige skydedøre og døre. Det samme var tilfældet ifølge E's mangelsliste forinden afleveringsforretningen ved z-vej. Ved den fornyede afleveringsforretning vedrørende y-vej den 17. mar. anføres, at nøgler til udvendige døre ikke er leveret. De ønskes udleveret ved den af indklagede givne frist til afhjælpning. I referatet vedrørende kontrolgennemgangen af z-vej den 26. maj 1988 manglede nøgler til bl.a. udvendige døre. Ifølge referatet »udleveres nøgler den 27. jun.«

Ved den tidligere nævnte skrivelse af 22. jun. fra E til C, hvori der indkaldes til mangelsgennemgang anmodes om aflevering af nøgler den 27. jun. og ved skrivelse af denne dato udskudt til den 28. jun. Ved mangelsgennemgangen på denne dato, hvor klageren ikke var repræsenteret bemærkes, at bl.a. 2 hovednøgler ikke er udleveret.

Fuldmægtig I har forklaret, at i forbindelse med afleveringsforretningen blev der ikke udleveret nøgler. Der var åbent, når byggepladsen var forladt. Da amtet havde sat hårde hvidevarer ind valgte man at få kontrol fra W. Klageren havde nøgler af hensyn til mangelsafhjælpningen. Efter overtagelsen omlagde man alle nøgler. Y-vej blev taget i brug omkring den 1. juni. Man begyndte at montere i løbet af juni. Man havde konstateret, at der var åbent til lokalerne efter at håndværkerne havde forladt pladsen. Z-vej kom i brug væsentlig senere. Amtet påbegyndte montering, da afhjælpningen var så langt fremme, at man kunne komme i gang.

Klageren har gjort gældende, at udgiften er klageren uvedkommende, da indklagede ved afleveringen havde overtaget risikoen.

Indklagede har gjort gældende, at klageren undlod at låse dørene, når man foretog afhjælpning. Det var derfor nødvendigt for indklagede at engagere W.

Voldgiftsretten udtaler

Da der er tale om udgifter efter, at risikoen er overgået til indklagede og da der ikke er godtgjort noget culpøst forhold fra klageren, kan indklagede påstand ikke tages til følge.

A.2. Faktura af 14. nov. 1988 fra x A/S - 84.859,15 kr.

Ifølge fakturaen vedrører kravet (69.556,68 kr. + moms) »y-vej: Redskabsrum + cykelskur«.

Af C udkast til afleveringsrapport af 23. feb. 1988 vedrørende y-vej er under oversigt over resterende arbejder nævnt »Cykel/redskabsskur og portal incl. belægning«.

I E's mangelsgennemgang i forbindelse med den nævnte afleveringsforretning er ligeledes nævnt »Cykelskur, portal, redskabsrum, affaldsstativer er ikke udført«.

I E's bemærkninger til C kommentarer til mangelslisten hedder det

»For bygherren er det en afgørende forudsætning for at overtage bebyggelsen, at I/S K i forbindelse med afleveringsforretningen kan fremlægge skriftlig udtalelse fra x-by kommune om hvilken placering og udformning af skure og portal kommunen vil kunne godkende«.

I referat af et byggemøde den 15. mar. hedder det: »Placering af skure og portal på y-vej er jvf. JH - (arkitekt H fra klageren) - endnu ikke afklaret med x-by kommune, men regner med, at det kan ske i denne uge«.

Ved fornyet afleveringsforretning den 17. mar. 1988, hvor ingen var mødt fra klageren, er det under manglende ydelser og leverancer anført

»Cykelskur, portal og redskabsskur ikke leveret. Det er af afgørende betydning for amtet, således som allerede fremhævet ..... 10.03.88 og ..... 14.03.88, at entreprenøren omgående fremlægger en med x-by kommune forhandlet og godkendt placering til amtets godkendelse, og herefter at fremme færdiggørelsen mest muligt, således at arbejdet er afluttet senest 1. maj 1988«

I et byggemødereferat vedrørende byggemøde den 29. mar hedder det: »X-by kommune har ladet meddele principielle indvendinger vedr. portal og skure på y-vej. KFG - (P) - meddelte, at B indsender revideret projekt inden 1 uge fra dato«.

Af referat vedrørende kontrolgennemgang den 6. apr., hvor klageren ikke var repræsenteret, fremgår, at der gives en frist til 1. maj til færdiggørelse af de ikke leverede »Cykelskur, portal og redskabsrum«.

I referat af byggemøde den 12. apr. hedder det vedrørende dette forhold

»På bygherrens vegne skal vi meddele, at vi ikke har principielle indvendinger til fremsendte forslag til placering af skure og portal på y-vej dateret 30. marts 1988. Vi finder, at evt. merudgifter ifm. udførelse af den ændrede udformning er bygherren uvedkommende«.

I det af E udarbejdede mangelsliste til brug ved syns- og skønsforretningen nævnes de omhandlede portal og skure påny.

Ved skrivelse af 14. jul. til C meddeles at »skure og portal«, vil blive udført af indklagede for klagerens regning af anden entreprenør, hvis arbejderne ikke er fuldført senest den 1. aug.

I skrivelse af 15. juli 1988 fra C til indklagedes advokat henledes opmærksomheden på at »opførelsen af skure og portal« er standset af x-by kommune uanset byggetilladelse. Endvidere nævnes at kommunen den 10. juni 1988 har meddelt arkitekterne pålæg om ændrede krav til placering, indkørsel o.s.v. og at arkitekterne den 28. juni har sendt nyt projekt på dette grundlag til kommunens godkendelse. Der sluttes, at når myndighedsgodkendelse og amtets accept foreligges, vil arbejdet kunne bringes til udførelse og der vil blive givet meddelelse om, hvornår det kan afsluttes.

I skrivelse af 10. aug. fra C tilbydes »ændring af indkørselsforholdene som forlangt af x-by kommune« udført for 14.400 kr. (excl. moms). I skrivelse af 22. aug. anmoder indklagedes advokat bl.a. om oplysning om, hvad disse ekstraudgifter vedrører. Den 23. aug. sendte C efter anmodning advokaten de af kommunen godkendte tegninger vedr. ændret placering af skure og portal samt ændring af overkørsel m.v. på y-vej. I skrivelse af 25. aug. fra C til advokaten oplyses, at tillægstilbuddet vedrører ændring af indkørselsforholdene og, at de herudover må påregnes yderligere ekstraudgifter ved selve opstillingen, »som jo uden vor skyld er udskudt i forhold til arbejdet iøvrigt«.

I skrivelse af 1. sep. meddeler advokaten C accept af tilbud af 10. aug. »Vedrørende portal og skure« samt af »Deres telefoniske tilbud vedrørende ekstraudgifter til tømrer på genopstart på pladsen kr. 6.000,- kr. ..... således, at arbejderne med portal og skure nu fuldføres for en ekstra pris af i alt kr. 20.400,- ... Der kan ikke fremkomme yderligere ekstrakrav vedrørende det pågældende arbejde. Arbejdet forventes iværksat i løbet af tre arbejdsdage og færdiggjort snarest muligt.«

I skrivelse af 2. sep. 1988 fra C til advokaten meddeles

»I besiddelse af Deres brev af 01.09.88 ... skal vi meddele at

Skrivelsen indeholder forbehold og ændringer i forhold til I/S K's tilbud og udgør derfor ikke nogen accept af dette.

I/S K's tilbud er derved bortfaldet.

Må sagen give Dem anledning til overvejelse er jeg gerne til rådighed.«

Fuldmægtig I har forklaret, at der var problemer omkring parkeringsarealet. Teknisk forvaltning skulle sørge for dette og ved ansøgning om byggetilladelse var det vist, hvor skure og portal skulle være. X-by kommune meddelte, at de skulle flyttes og teknisk forvaltning lavede en ny plan for parkeringsarealerne. Portaler og skure skulle flyttes. Der kom forslag fra »B«. Projektet blev godkendt af kommunen den 25. juli 1988, og hun ved ikke, hvorfor det ikke er kommet i gang. Hun vidste ikke, at der var sket en færdigproduktion fra klagerens side, da amtet sørgede for færdiggørelse.

D har forklaret, at kravet er på mindst 14.400 kr. Han kan ikke se forskel på arbejdets omfang.

F har forklaret, at han kan tiltræde I's forklaring om forløbet. Forhandlingerne er ført af amtet. Den 19. april var der et møde mellem E, amtet og x-by kommune. Der var forhandlinger fra april frem til den 28. juni. Arkitekterne havde et nyt forslag tilpasset amtets parkeringsforslag. Der har været tale om en meromkostning på 14.400 kr. på grund af ændringer m.h.t. parkeringspladsen. Arbejdet er endelig udført af andre.

Klageren har gjort gældende, at indklagede har afbestilt de af klageren udarbejdede redskabsrum og cykelskure, hvilket er uberettiget. Det af klageren udførte arbejde var derfor værdiløst. Det er alene indklagede der er årsag til, at de ikke blev monteret. Da klageren anmodes om at sætte arbejdet igang efter x-by kommunes tilladelse foreligger, bliver sagen forkvaklet. Ifølge F kunne arbejdet laves for 14.400 kr. + 6.000 kr. (excl. moms), men indklagede sætter andre håndværkere på. Indklagede kan ikke foretage afbestilling, når noget af arbejdet er lavet.

Indklagede har gjort gældende, at det alene er klagerens skyld, at han ikke har udført arbejdet. Meddelelsen om, at klagerens tilbud er bortfaldet er en arrogant afvisning. Først under sagen er det blevet oplyst, at klageren havde lavet noget af arbejdet.

Voldgiftsretten udtaler

Efter forløbet, og da det først under voldgiftssagen er oplyst, at en del af arbejdet har været udført af klageren, findes indklagede at have været berettiget til at lade arbejdet udføre af andre. Da der er tale om en alternativ og dyrere løsning findes indklagedes krav skønsmæssigt at kunne fastsætes til 60.000 kr.

A.3. Faktura af 11. jan. 1989 fra x - 9.129,29 kr.

Ifølge nævnte faktura afkræves der indklagede det pågældende beløb (incl. moms) under henvisning til fakturakopier fra y Tømmerhandel og z.

D har forklaret, at der er tale om to skydedøre og montering af en låge til kælder, der var nødvendige af hensyn til det handicappede klientel. Manglerne er nævnt i syns- og skønserklæringen.

F har forklaret, at dørene ikke er med i projektet. Han mener ikke der mangler døre.

Klageren har gjort gældende, at det ikke nærmere er godtgjort hvilket arbejde, der er tale om og om det er omfattet af entreprisen. Klageren er ikke orienteret om at arbejdet blev udført.

Indklagede har henvist til D's forklaring og gjort gældende, at arbejdet var absolut nødvendigt.

Voldgiftsretten udtaler

Det findes ikke godtgjort, at der er tale om et arbejde, der er omfattet af klagerens entreprise, hvofor kravet ikke kan tages til følge.

A.4. Faktura af 22. mar. 1989 fra U - 78.903,75 kr.

Fakturaen vedrører udbedring af fugtskader og klageren har anerkendt, at der foreligger en mangel og at betale 50.000 kr. incl. moms.

Ved en syns- og skønserklæring af den 27. okt. 1988 er der nærmere redegjort for de omhandlede fugtskader. Syns- og skønserklæringen indeholder ikke udbedringsforslag eller prissætning heraf.

I skrivelse af 8. nov. 1988 fra indklagedes advokat til klagerens daværende advokat hedder det bl.a.

»....., at det på grundlag af syns- og skønserklæringen er min opfattelse, at en udbedring af problemerne omfatter ændring af terrænet, herunder også den del af terrænet som er asfalteret, således at faldet kommer væk fra bygningerne.

Samtidig har skønsmanden i svaret på spørgsmål 2 påpeget manglende asfaltering af sokkel, og i den forbindelse skal jeg understrege, at jeg forventer at Deres klient graver op og asfalterer soklerne, således at det kan fastslås, at der er asfalteret og etableret fugebånd overalt som foreskrevet.

..... gerne hører, hvornår arbejderne kan forventes udført.«

I indklagedes advokats skrivelse af 28. nov. 1988 erindres om svar på skrivelse af 8. nov. og tilkendegives, »at min klient selv vil udbedre manglerne for Deres klients regning, hvis der ikke snarest tilgår mig meddelelse om, hvorledes arbejderne påtænkes udbedret og, hvornår de agtes udført.«

Ved skrivelse af 19. dec. 1988 sendte U i fortsættelse af syns- og skønserklæringen forslag til udbedring af mangler samt projektfejl indeholdende en skønsmæssig ansættelse af udgifterne.

Den 9. jan. 1989 besvarede klagerens advokat skrivelsen af 8. nov. 1988. I skrivelsen hedder det: »....

Rapporten har været gennemgået med de berørte underentreprenører, og man er nået til den opfattelse, at bygherren til imødegåelse af opstuvning i afløbssystemet bør etablere højvandslukke (kontraventil) på trykledningen som anbefalet af skønsmanden. Derimod anser man det ikke for påkrævet at foretage afhjælpning af fuge- og overfladetætning før resultaterne af øvrige foranstaltninger kan konstateres. Man anser det endvidere for nødvendigt, at entreprenøren frigraver og efterhjælper den udvendige behandling af kælder- og trappevægge og efterhjælper den udvendige behandling af kælder- og trappevægge samt etablerer overfladeafvanding af terrænet ved regulering af overflader og ændring og supplering af overfladeafløb efter nærmere projekt.

... under forbehold for vejrliget kunne udføres i vinter- eller efterårsmåneder.«

I skrivelse af 13. jan. 1989 meddelte indklagedes advokat, at arbejderne var sat igang for klagerens regning, idet man forgæves havde ventet på stillingtagen i flere måneder.

Klageren har anført, at man anerkender manglen og har tilbudt at betale 50.000 kr. Det gøres gældende, at man tilbød en faktisk mangelsudbedring, men blev afvist. Indklagede har blot sagt til U »lav det«.

Indklagede har gjort gældende, at klageren er forpligtet til at betale det fulde beløb.

Voldgiftsretten udtaler

Voldgiftsretten finder ikke der er givet klageren behørig adgang til at foretage den omhandlede udbedring. Under hensyn hertil og til, at udbedringen efter voldgiftsrettens opfattelse i nogens grad indeholder en forbedring i forhold til projektet, findes beløbet at burde nedsættes til det af klageren anerkendte beløb på 50.000 kr. Da dette beløb er fradraget i den samlede opgørelse af indklagedes krav tilkommer der ikke indklagede noget beløb under post A.4.

4. Faktura af 18. maj 1990 fra Æ - 3.172 kr.

I fakturaen fra snedkermester Æ er det udførte arbejde beskrevet således: »Vedr. fastgørelse af vinduesparti i gavl, samt tætning af vindue i tagflade blok 12. Montering af møbellås m.m.«

Klageren har bestridt kravet og gjort gældende, at arbejdet er udført flere år efter afleveringsforretningen og det fremgår ikke af bilag eller forklaringer, hvad arbejdet i det hele taget drejer sig om. Klageren er ikke orienteret før arbejderne blev udført og har først umiddelbart forud for domsforhandlingen modtaget bilaget.

Indklagede har henvist til, at der er tale om fastgørelse af gavl svarende til forhold, der er besigtiget, jf. nedenfor.

Voldgiftsretten udtaler

Kravet vedrører udbedringsarbejde ved gavl og vedligeholdelsesarbejde ved tagvindue m.v. Arbejdet er udført af anden entreprenør ca. 2 år efter aflevering uden, at klager har været inddraget eller der har været foretaget syn og skøn. Kravet findes endvidere at være rejst for sent og kan derfor ikke tages til følge.

A.5. Faktura af 3. okt. 1990 fra Ø - 16.743,28 kr.

I fakturaen er arbejdet beskrevet som »Nyt klinkegulv i baderum«.

A.6. Faktura af 2. jan. 1991 fra Å - 2.430,09 kr.

I fakturaen er arbejdet beskrevet således: »25.9.90. Udlagt varmekabel på gulv - gennemmålt og afprøvet dette« og »30.8.90. Fejlsøgt på lysnet, I kontorer - isoleret defekt ledning i armatur i udhus«.

I skrivelse af 18. aug. 1989 fra E til indklagedes advokat vedr. afhjælpning af mangler på y-vej er bl.a. anført: »Herudover er der reklameret flere gange over el-defekt i badeværelsesgulv i blok 13 ....«

I en skrivelse af 7. sep. 1989 fra indklagedes advokat til C anføres bl.a. vedrørende skade på varmekabel i baderum: ».... at skaden er opdaget ved, at der i et af de andre huse blev konstateret overgang i badeværelset ....«. Der sluttes, at såfremt de nævnte fejl og mangler ikke er afhjulpet senest den 13. sep. 1989, vil de blive afhjulpet af en anden entreprenør for klagerens regning.

I skrivelse af 30. okt. 1989 fra E til klageren fremkom yderligere klager vedrørende elsystemet, såvel på y-vej som på z-vej. Skrivelsen sluttedes med en anmodning om senest den 14. nov. 1989 »at afhjælpe de anførte skjulte fejl og mangler samt dokumentere, at de etablerede jordingssystemer opfylder gældende krav.« Hvis arbejderne ikke er udført som anført vil de blive udført af anden entreprenør for klagerens regning.

Ved skrivelse af 6. dec. 1989 har E sendt el-installatør CC et notat vedrørende mangler ved elinstallationen på såvel z-vej, som y-vej.

Ved skrivelse af 18. jan. 1990 meddelte el-installatøren, at samtlige el-installationer nu er ombygget således, at el-installationerne nu er ekstrabeskyttet med HFI-relæ og at samtlige forsidetegninger af el-tavler er oprettet i henhold til de faktiske forhold. M.h.t. el-installationer der efter aflevering og ibrugtagning er udført af anden el-installatør forventes disse eftergået og kontrolleret af de udførende el-firmaer.

D har forklaret, at han fik meddelelse om at beboerne fik »stød«. El-varmen i gulvet blev herefter undersøgt og El-ingeniøren påviste alvorlige fejl. Klageren fik herefter skrivelsen af 30. oktober. El-entreprenøren CC blev kontaktet telefonisk, der afhjælpede som det fremgår af skrivelsen af 18. jan. Klageren anså dette for kulancemæssigt. Overfor klageren har man kun fremsat den samlede reklamation. Gulvet skulle laves igen og var ophugget indtil efteråret 1990.

Vedr. punkt A.6. og A.7. har klageren gjort gældende, at beløbene bestrides. Klageren kan ikke have ansvar for gulvet flere år efter afleveringsforretningen. Forinden iværksættelse skulle det have været godtgjort over for klageren, at han var ansvarlig. Det er end ikke godtgjort, hvilken mangel der foreligger.

Indklagede har henvist til, at El-entreprenøren af egen drift kom og udbedrede.

Voldgiftsretten udtaler

Kravene under A.5 og A.6 vedrører nyt klinkegulv i forbindelse med reparation af gulvvarmen og reparation af gulvvarmen. Arbejdet er udført flere år efter afleveringen og efter, at el-entreprenøren havde foretaget udbedring. Klageren har ikke været inddraget i den seneste reparation og der har ikke været afholdt syn og skøn. Kravet kan herefter ikke tages til følge.

Ad B. Yderligere afhjælpning. - 375.000 kr.

B.1. fald på gulve i vådrum. - ikke prissat -.

I byggeprogrammet hedder det

»Gulvbelægning i omklædnings- og baderum samt toiletter og vaskerum skal være skridsikker og helsvejset, med hulkehl og fald mod gulvafløb«

Ved 1 års eftersyn den 30. jan. 1989 blev under generelle mangler anført: »Bagfald på badeværelsesgulve«. I en skrivelse af 18. aug. 1989 fra E til indklagedes advokat nævnes bagfaldet som ikke afhjulpne mangler.

Forholdet har været genstand for besigtigelse af de tekniske dommere. I besigtigelsesnotatet anføres bl.a., at på z-vej har indklagede i personaletoilet/bad ladet gulvet i bruseområdet omlægge med fald mod afløb og opkant for at begrænse den »våde zone«. Rummet blev forevist. På y-vej blev der forevist et beboerbadeværelse, hvor der ikke er foretaget noget siden overtagelsen. Der er ikke dørtrin eller opkant ved brusenichen. Ved vandprøve kunne det konstateres, at der alene er lokalt fald i brusenichen.

Klageren har gjort gældende, at der først er reklameret i april 1992, hvilket er for sent, idet forholdet har været synligt allerede under arbejdets gang. Det er ikke medtaget ved syn og skønsforretningen. Der er ikke tale om en mangel, da gulvet ifølge SBI-anvisning og Meddelelser om bevægelseshæmmede skal være flade. Det erkendes, at gulvet er uden fald eller i hver fald uden tilstrækkeligt fald.

Indklagede har gjort gældende, at SBI-anvisningen er irrelevant, da der står noget andet i kontrakten. Der er ikke reklameret for sent. Manglen kan ikke konstateres før badeværelserne er taget i brug og forholdet er påtalt ved årsgennemgangen.

Voldgiftsretten udtaler

Det konstaterede lokale fald anses for tilstrækkeligt til at opfylde byggeprogrammet. Der findes derfor ikke at foreligge en mangel, hvorfor kravet ikke kan tages til følge.

B.2. Brandkrav. - 75.000 kr.

Byggetilladelsen af 23. feb. 1987 var bl.a. betinget af »Redegørelse for brandforhold jfr. BR 82 kap.6, herunder brandsektionering, afstand mellem bygninger, og redningsåbninger fra værelser.«

I skrivelse af 14. feb. 1989 meddelte x-by kommunes Bygningsinspektorat klageren følgende

»Med baggrund i projektets færdigmelding af 8. marts 1988 har undertegnede efterfølgende synet de brandmæssige forhold i henhold til BR 82 kap. 6.4., hvor brandsektionsvægge skal udføres som BS-bygningsdel 60, jfr. tidligere skrivelser.

Dette er ikke opfyldt, da der er brandsektionsvægge er etableret vinduer og døre.

Dette forhold må lovliggøres enten ved at søge dispensation eller fjerne gennembrydninger eller udføres som BD-60 dør....«

I skrivelse af 14. mar. og 18. mar. 1990 fra indklagedes advokat til klagerens advokat henvises til, at klagerens manglende præstation forhindrer udstedelse af ibrugtagningstilladelse og at der er risiko for at bebyggelsen vil blive forlangt rømmet.

Forholdet har været genstand for besigtigelse af de tekniske dommere. I besigtigelsesnotatet udtales: »Hvor der, som følge af de strammede krav fra brandinspektøren, er sket udskiftning af glasarealer til faste lukkede partier og døre, er dagslysniveauet væsentligt forringet og væsentligt forskelligt fra arealer under ovenlys i den anden ende af gangen.«

F har forklaret, at man fik byggetilladelse med glasdøre. En ny brandinspektør i kommunen stillede imidlertid krav om B60-døre. Amtet støttede en ansøgning om bibeholdelse af glasdørene, men kommunen nægtede og Byggestyrelsen tiltrådte kommunens standpunkt.

Fuldmægtig I har forklaret, at man lagde vægt på, at der var et lyst og venligt miljø, samtidig med at der var mulighed for overvågning. Ved bedømmelsen af projektet hæftede man sig ved de usynlige forbindelsesgange med glasdøre. Hvis det ikke havde været med i det oprindelige projekt ville man have »kæmpet« for det på de senere møder. Da der opstod problemer var klageren i kontakt med »B«, der meddelte, at der ikke var andre muligheder end at udskifte dørene. Det var vigtigt for amtet at få ibrugtagningstilladelsen, hvorfor dørene blev udskiftet i 1992. Hun er gået ud fra, at udskiftningen er betalt af klageren. På z-vej er der tale om et andet projekt. Hun kan ikke udtale sig om lysforholdene er det samme.

Arkitekt H har forklaret, at da man var færdig besigtigede kommunen byggeriet. Man fandt ikke brandkravene var gode nok og forlangte udskiftning til BS-60 døre. Hvis det havde kunne udledes af byggetilladelsen havde man udskiftet straks. Der er svaret på alle spørgsmål i byggetilladelsen. Der var ingen reaktioner fra kommunen, ej heller på et møde, hvor byggeriet blev gennemgået i detaljer. I perioden var der flere personaleudskiftninger i kommunen og de senere tilkomne havde en anden opfattelse. »Ændringen« opfattes som utilfredsstillende. Han har aldrig hørt om specielle krav fra amtet vedrørende dørene. »B« har betalt udskiftningen, fordi totalentreprenøren mente, at tegnestuen havde begået en fejl.

Klageren har bestridt kravet og gjort gældende, at der under byggeriet er stillet ekstra krav til brandsikkerheden, hvilket ikke kan være klagerens ansvar. Der er ikke anskaffet noget overvågningsanlæg. Indklagede har ikke lidt noget tab. Hvis institutionen havde været projekteret, som den nu fremtræder var det formentlig blevet accepteret.

Indklagede har gjort gældende, at der må indrømmes et forholdsmæssig afslag og et beløb til overvågningsanlæg, idet der er aftale om glasdøre. Byggeriet er derfor ikke kontraktsmæssigt.

Voldgiftsretten udtaler

Det lægges til grund, at brandkravet ved udskiftning af glasdøre til faste/lukkede partiet har medført, at dagslysniveauet er væsentligt forringet, ligesom udsynsmulighederne fra bygningerne er forringet.

Efter de forelagte oplysningeer finder voldgiftsretten endvidere, at det må lægges til grund, at ændringen skyldes ændrede brandkrav stilles i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen.

Risikoen for følgerne af de ændrede myndighedskrav findes, at måtte påhvile indklagede som bygherren, hvorfor indklagedes krav ikke kan tages til følge.

B.3. For ringe kapacitet på varmtvandsanlægget. - 75.000 kr.

I Byggeprogrammet hedder det bl.a. om vand og sanitet

»Varmtvandsbeholder skal dimensioneres for spidsbelastninger og være forsynet med automatik til styring af varmtvandstemperaturen samt elektrolyseanlæg«

Under 1-års eftersynet den 30. jan. 1989 anføres under generelle mangler: »Varmtvandsbeholderens kapacitet er ikke tilstrækkelig for det daglige behov for varmt badevand.«

I skrivelse af 6. mar. 1969 fastholdt E, at der er mangel ved kapaciteten og anmodede om redegørelse - evt., ved supplerende beregninger - for at byggeprogrammets krav var opfyldt.

I skrivelse af 9. mar. giver E følgende redegørelse for problemet

».... vi oplyse, at der kan gennemføres ca. 3-4 brusebade af 6 min. varighed, hvorefter det tager ca. 3 timer før ny badning kan gennemføres og/eller øvrigt forbrug af varmt vand. Nævnte forhold opfylder ikke programmets krav, idet der bl.a. er 6 personer, som tager bad om morgenen efter hinanden«

I en skrivelse af 20. mar. redegør C nærmere for kapaciteten og konkluderer, at der indenfor en periode på ca. 30 min. vil være kapacitet til 7 brusebade a ca. 40 L. Der henvises til SBI-anvisning nr. 118 og anføres, at efter normfortolkningen er anlægget placeret tæt på højeste komfortgruppe.

De tekniske dommere har besigtiget forholdene. Det aftaltes mellem klager og indklagede, at projektets ingeniør sættes på sagen, således at der fra ingeniørens side fremkommer redegørelse af såvel projektet som faktiske forhold.

Ingeniør G har forklaret, at han har projekteret anlægget og er bekendt med indsigelsen. Der er projekteret efter normale kriterier for eenfamiliehuse. Han har anvendt SBI 118 og »Vandnormen«. Der må være tale om et større varmtvandsforbrug end forudsat. Han har ikke fået oplyst, at der var større krav end til eenfamiliehuse i forhold til hvilke kapaciteten er i overkanten. Beholderkapaciteten på 150 liter svarer til 7 brusebade a 40 liter i løbet af ca. 30 minutter. Han husker ikke at have fået at vide, at børnene var meget urenlige. 300 liter vand skulle kunne varmes op på 1 time. Højere kapacitet kan opnås ved installation af ekstra beholdere på 100 liter. Det vil koste 5000 kr. pr. stk. Han var bekendt med konkurrenceprojektet. Han husker ikke, at der var tale om fysisk handicappede og vidste ikke på forhånd, at der krævedes større kapacitet. Der er 3 badeværelser på y-vej og 1 i fællesfaciliteterne.

Direktør DD har forklaret, at den af G oplyste pris er i orden. Der skal bruges 3 stk. Han tilføjer, at han har været med til at lave mange institutioner og har ikke fået oplyst, der var tale om specielt urenlige børn. Man er agtpågivende overfor, ikke at få for stor kapacitet, da der er problemer med kimdannelse, hvis vandet ikke bliver forbrugt.

Klageren, der har bestridt kravet har gjort gældende, at efter den rådgivende ingeniørs forklaring er anlæggets kapacitet rigeligt stort. Problemet er tilsyneladende, at der er et unormalt stort vandforbrug på grund af stærkt forurenede patienter, hvilket klageren ikke er blevet underrettet om. Økonomisk er der alene tale om et beløb i størrelsesordenen 5-10.000 kr. til nye varmtvandsbeholdere.

Indklagede har gjort gældende, at ingeniøren har taget udgangspunkt i eenfamilehuse. Han ville ikke have projekteret som sket, hvis han havde vidst, at der var tale om stærkt handicappede børn. Dette fremgår klart af hele projektet. På denne baggrund må klageren bære risikoen for den manglende kapacitet. Da der er tale om 3 badeværelser skal de af klageren nævnte tal ganges med tre.

Voldgiftsretten udtaler

Det findes godtgjort, at der er for lille kapacitet på det varme brugsevand, således som anlægget benyttes.

Efter den af ingeniør G afgivne forklaring er der ved projekteringen taget hensyn til kapaciteten for eenfamilieshuse. Efter byggeprogrammet skulle institutionen benyttes blandt andet af børn med »vidtgående fysiske og/eller psykiske handicap«.

Idet Voldgiftsretten finder, at der ved projekteringen burde være taget hensyn til disse forhold, findes der at burde betales et beløb til indklagede til etablering af supplerende varmtvandsforsyning. Det indklagede tilkommende beløb findes, også under hensyn til, at byggeprogrammet kunne have været mere præcist, passende at kunne fastsættes til 50.000 kr.

B.4. Eternitplader på gavlpartier revner - formentlig ca. 4 pr. år a

2.000 kr, kapitaliseret om 4 år. 80.000 kr.

I den indklagede foretagne gennemgang ved afleveringsforretningen den 17. mar. 1988 er det under punkt 3.06 anført: »Der er to afknækkede hjørner på eternitbeklædning i gavl på blok 14«

I skrivelse af 7. sep. 1989 fra indklagedes advokat til C meddeles det, at det er konstateret, at bl.a. »Revnet eternitplade i gavl på blok 14« ikke er afhjulpet.

De tekniske dommere har besigtiget forholdet.

Klageren, der bestrider kravet har gjort gældende, at der er tale om for sen reklamation, idet forholdet først er nævnt i april 1992 i indklagedes oplæg til besigtigelsen. Forholdet har ikke været nævnt under skriftvekslingen. I øvrigt er der ikke tale om en mangel. Der er anvendt normale plader på normal konstruktion. Der må være tale om hærværk.

Indklagede har gjort gældende, at der er tale om en uhensigtsmæssig konstruktion. Der revner ca. 4 plader om året. Det afvises, at der er tale om for sen reklamation, idet der er reklameret allerede ved afleveringsforretningen.

Voldgiftsretten udtaler

Efter det ved besigtigelsen konstaterede er årsagen for lille tolerance i de borede huller for de anvendte specialsøm. Til fremtidig sikring kræves, at sømmene erstattes med skruer samtidig med at de bores op i passende hulstørrelse.

Idet der er tale om forhold der tidligere har været påtalt, findes der ikke at være reklameret for sent. Da der er tale om mangelfuld udførelse findes der at burde tillægges indklagede et beløb til udbedring. Beløbet findes passende at kunne fastsættes til 10.000 kr.

B.5. Teknikrum på dagcenteret.

Forholdet har været genstand for besigtigelse, hvor det er konstateret, at ventilationsteknik betjenes fra tagrum.

D har forklaret, at rummet er uhensigtsmæssigt disponeret for servicering.

Klageren har gjort gældende, at der er reklameret for sent, idet forholdet først er nævnt i tema for besigtigelsen fra april 1992.

Indklagede har gjort gældende, at der er tale om for ringe standard.

Voldgiftsretten udtaler

Efter det foreliggende er kravet først gjort gældende som anført af klageren. Der findes herefter at være reklameret for sent, hvorfor kravet ikke kan tages til følge

B.6. Manglende varme i kantine - radiatorer for små - formentlige behov for 2 yderligere radiatorer. - 10.000 kr.

De tekniske dommere har besigtiget forholdet.

Det aftaltes mellem klager og indklagede, at klager fremskaffer den til projektet hørende varmetabsberegning og lader sin VVS-ingeniør fremkomme med sin vurdering af forholdet.

Ingeniør G har forklaret, at der er tale om et dag/natsystem med termostat. Beregningerne er foretaget efter Ingeniørforeningens normer. Der er beregnet varmetab på 2.300 W og effekt på omkring 2.500 W. Hvis der ikke er tilstrækkelig varme skyldes det enten større varmetab eller mindre effekt. Det kan også være et indreguleringsspørgsmål. Ekstra radiatorer vil koste 5 - 10.000 kr.

DD har forklaret, at prisen vil være 1.000 til 1.700 kr.

Klageren har bestridt kravet og gjort gældende, at efter ingeniørens forklaring er kapaciteten i orden. Der kan højst blive tale om 1.000 kr. til udskiftning af radiatorer.

Indklagede har gjort gældende, at der mangler radiatorer. De lovede varmetabsberegninger er ikke kommet.

Voldgiftsretten udtaler

På baggrund af det ved besigtigelsen konstaterede finder Voldgiftsretten, at varmeanlægget bør suppleres med en radiator under sidste vindue. Det indklagede tilkommende beløb fastsættes til 10.000 kr.

B.7. Loftplader på dagcentret hænger, dels som følge af manglende fastgørelse, dels på grund af fejl i nedslaget - anslået: 50.000 kr.

De tekniske dommere har i det i anledning af besigtigelsen udarbejdede notat anført

»Ikke tilstrækkelig fæstet loftforskalling kan fæstes effektivt med skruer i forskalling-spærfod mellem træbetonplader.

Årsagen til at loftet ved limtræsdrageren hænger skal søges i svind i limtræsdrageren.

Når der ikke er ens forskydning på midte og ved ender skyldes det givetvis, at loftunderlag ved enderne er fæstet til vægge og ikke alene til træværk.«

Klageren bestrider, at der er tale om en mangel og gør i øvrigt gældende, at der er reklameret for sent. Der er tale om noget der er synligt for enhver, idet plader sad løse.

Indklagede har gjort gældende, at der er tale om en skjult mangel, der først vil vise sig efterhånden. Det kan derfor ikke accepteres, at der ikke er reklameret rettidigt.

Voldgiftsretten udtaler

Efter det ved besigtigelsen konstaterede findes der at være tale om en udførelsesfejl, hvis virkning først vil vise sig efterhånden. Under hensyn hertil finder voldgiftsretten ikke der foreligger for sen reklamation. Der tilkendes indklagede 10.000 kr.

B.8. Gavlen i blok 31 gaber, og fugen mellem vægge vokser - anslået 10.000 kr.

De tekniske dommere har besigtiget forholdet og har i det i anledning af besigtigelse udarbejdede notat anført

»Udbedring kan ske ved fastgørelse af gavle til spæfodi tagrummet«.

Klageren bestrider, at der er tale om en mangel og gør iøvrigt gældende, at der er reklameret for sent.

Indklagede har gjort gældende, at der er tale om en mangel der viser sig efterhånden. Det er et spørgsmål om fastgørelse.

Voldgiftsretten udtaler

Der er tale om en mangel af ubetydelig karakter. Da der er reklameret for sent tages indklagedes krav ikke til følge.

Ad.C. Tilslutning til fjernvarme. - 105.627 kr.

Af et bilag til konkurrenceprogrammet fremgår, at x-by Byråd havde besluttet, at tilslutningsbidrag til fjernvarme bortfalder i perioden indtil den 31. dec. 1986.

Den 5. dec. 1986 sendte de kommunale værker i x-by C et forslag til fjernvarmeaftale, idet det understregedes, at aftalen - hvor tilslutningen er gratis - kun er gældende, hvis aftalen er indgået inden den 31. dec. 1986, og varmetilslutningen er foretaget inden fyringssæsonen 1987/88. Det tilføjedes, at såfremt disse ting ikke er opfyldt, vil der evt. blive krævet en tilslutningsafgift. Den 8. dec. sendte C aftaleforslaget til ingeniørfirmaet E, der den 9. december videresendte den til indklagede med oplysning om, at arkitekt F fra C havde erklæret sig indforstået med, at der kan aftages varme inden fyringssæsonen 1987 d.v.s. den 1. aug. 1987. Det tilføjes fra E, at det forudsættes at klageren forhandler direkte med kommunen om arbejdets gennemførelse. Kopi af denne skrivelse er indgået til C den 12. dec. Det er oplyst, at aftalen blev underskrevet den 19. dec. 1986.

I referat af projekteringsmøde den 5. marts 1987 hedder det bl.a.: »Ansøgning til varmeværk ... udestår endnu«

Ved skrivelse af 10. aug. 1987 sendte E klageren »krav om tilslutningsafgift fra x-by kommune dateret 5.06.87 til videre foranstaltning«.

Den 19. nov. 1987 sendte klageren til E en regning fra x-by kommune af 12. nov. 1987 på tilslutningsafgift og anmoder om det foranlediges, at kommunen foretager tilslutning.

I en skrivelse af 17. dec. 1987 til indklagede oplyser klageren bl.a., at man ikke havde modtaget kopi af den indgåede aftale eller anden meddelelse, hvoraf fremgår, at klageren har accepteret den i det oprindelige tilbud nævnte termin som bindende.

I skrivelse af 22. dec. fra E til C anføres bl.a., at klageren på grund af forsinkelser med arbejdets udførelse på z-vej ikke har foranlediget tilslutning som krævet inden den 1. aug. 1987. Det er klagerens opfattelse, at der er tale om misligeholdelse fra klagerens side, således at klageren er pligtig at betale tilslutningsafgiften.

F har foklaret, at første gang han hørte om spørgsmålet - efter skrivelsen af 9. dec. - er ved modtagelsen af skrivelsen af 10. august. I juni kunne problemet have været løst. Når han den 19. november sendte opkrævningen til E var det formentlig efter at have talt med D om, at amtet måtte betale.

D har forklaret, at han havde den opfattelse, at det var mest naturlig, at klageren sørgede for tilslutningen. Han kan ikke huske om han fik kontrakten, da amtet og kommunen havde underskrevet. Det der er nævnt på byggemødet den 5. marts havde noget med gas at gøre. Han har ingen erindring om udformningen af kravet af 5. juni fra kommunen om betaling og ved ikke, hvorfor den har ligget indtil august. Kommunen har ikke kopi.

N har forklaret, at han ikke ved om F vidste om aftalen var underskrevet. Han mener at have talt med F herom. Bemærkningen på mødet den 5. marts har han ikke reageret på som et bygherrespørgsmål, da der var tale om et møde mellem totalentreprenøren, ingeniør og arkitekt.

Klageren har gjort gældende, at da indklagede skulle føre forhandlingerne med kommunen, var det indklagede der måtte orientere klageren om, hvilke forhandlinger, der var ført, herunder resultatet af forhandlingerne, samt om der var skrevet kontrakt og vilkårene i denne.

Endvidere er indklagede alene årsag til, at skrivelsen af 5. jun. 1987 fra kommunen ikke straks blev videresendt til klageren. Hvis dette var sket, var der intet til hinder for, at klageren kunne have modtaget varmetilslutning inden den 1. aug. 1987, hvis det havde været nødvendigt.

Indklagede har gjort gældende, at udgiften alene er påført indklagede ved klagerens culpøse undladelse af at sørge for tilslutning inden fristdatoen den 1. aug. 1987. Den omstændighed, at skrivelsen af 5. jun. 1987 først er sendt til klageren i august måned kan ikke medføre nogen ændring heri.

Voldgiftsretten udtaler

Ved modtagelsen af kopi af skrivelsen af 9. dec. 1986 fra E til indklagede findes klageren at være behørigt orienteret om det videre forløb med hensyn til varmeslutning, hvorfor det er klagerens ansvar, at varemtilslutning ikke sker rettidigt med den konsekvens, at der skal betales tilslutningsafgift. Omstændighederne m.h.t. fremsendelse af skrivelsen af 5. juni 1987 findes ikke at medføre nogen ændring heri.

Ad D. Elregning. - 239 kr. -

Klageren har under den mundtlige forhandling taget bekræftende til genmæle overfor dette krav.

Ad E. Rengøring - Manglende rengøring ved aflevering. - 7.320 kr.

Kravet udgør halvdelen af en regning af 18. jun. 1988 for hovedrengøring i henhold til bud af 29. maj 1988

D har forklaret, at på grund af de mange afhjælpningsarbejder var det nødvendigt med fornyet hovedrengøring.

Klageren, der har bestridt kravet, har gjort gældende at byggeriet er afleveret i rengjort stand. Indklagede kan ikke herefter blot komme og sige, at klageren skal betale. Der har også været andre entreprenører på byggeriet.

Indklagede har gjort gældende, at klageren bør betale halvdelen af rengøringsudgiften, fordi denne som følge af de ekstraordinære omstændigheder ved mangelsafhjælpningen eller den manglende mangelsafhjælpning er blevet urimeligt høje.

Voldgiftsretten udtaler

Det findes ikke godtgjort, at byggeriet ikke er afleveret i rengjort stand eller at der senere på grund af klagerens forhold er påført indklagede ekstra rengøringsudgifter. Kravet kan herefter ikke tages til følge.

Ad.F. Ingeniørhonorar. - 818.537 kr.

Ifølge en oversigt fra indklagede af 12. apr. 1992 fremkommer kravet således

Udgifter til bygherrerådgivning i 1986 og fra jan. 1987 til dec. 1989 ................. 989.370,10 kr. Kontraktssum ........................................ -300.000,00 kr. Udgifter til udlæg m.m. i forbindelse med bygherrerådgivning .............................. 46.409,51 kr. Udgifter til bygherrerådgivning i for- bindelse med ekstrafundering ........................ 82.757,72 kr. ---------------- Ialt 818.537,33 kr.

I et særskilt bilag er de månedlige betalinger specificeret.

Vicedirektør O har forklaret, at kontrakten med E kom i stand i august 1986. Der var tale om bistand ved kontraktsforhandlingerne, projektkonkretisering samt en rolle som sagkyndig bygherrerepræsentant, hilket man anså for hensigtsmæssig. Deri var indbygget et samarbejde med klageren, men der var ikke tale om tilsyn. Der var aftalt et honorar på 300.000 kr. I februar/marts 1987 fik han melding om, at E skulle have flere penge til projektpræcisering. Han accepterede en udvidelse af kontraktsrammen. Han mener, at klageren har påført yderligere udgifter, dels på grund af vanskelighederne i forhold til klagerens organisation, dels på grund af af den ikke særligt hensigtsmæssige afleveringsprocedure, specielt den tilstand husene var, da de blev færdigmeldt. Han undrede sig i forløbet på grundlag af de tilbagemeldinger har fik fra D. P var »postkasse« uden kompetence til at klare tingene på stedet. Denne opfattelse stammer fra D på grund af forløbet omkring funderingsproblemerne. Der er ikke givet klageren meddelelse om, at man ville påføre denne udgifter til E.

D har om det arbejde, der er udført, udover det der var omfattet af kontrakten som forklaret af O. I maj - juni 1987 var der forhandlinger om ekstrafundering. Vidnet kunne se, at en forsinkelse var under opsejling. I juli - august var der problemer med kvalitetskontrollen. Vidnet måtte kræve kraftig dokumentation. Herefter var der fejl ved fundering og arbejdsstandsning på grund af uenighed om betalingen. Det gav anledning til en betydelig brevveksling. Indklagede anmodede E at forsøge at få større indsigt. Det var gældende i resten af byggeriet. I begyndelsen af 1988 var der mangelsgennemgange og dokumentation for mængden af mangler. E havde regnet med at være færdig i februar, men kom hen i maj før dette stade var nået. Da manglerne ikke blev afhjulpet var det nødvendigt af foretage en styring. Der har endvidere været problemerne med skure og portal, afhjælpning af fugtproblemer, el-jording og brandsikring. Det har også været nødvendigt med en forøget opfølgning ved 1 års gennemgangen. De i bilaget opgjorte betalinger er samtlige betalinger fra indklagede. Det bygherretilsyn, der blev udført i forbindelse med piloteringen blev betalt af indklagede. Omkostningerne var includeret i de aftalte 300.000 kr. Det har ikke været drøftet at sende løbende fakturaer til klageren, da man fandt ud af, at honoraret ikke slog til. I oktober 1987 var de 300.000 kr. brugt.

Klageren har gjort gældende, at den omstændighed, at honoraret overstiger de forventninger indklagede havde ved indgåelsen af aftalen med E ikke kan medføre, at klageren skal betale et honorar for hvilket der hverken er hjemmel i retsplejeloven eller AB 72. Der er ikke fremsat noget krav under byggeriet, det er først sket en gang i 1989. Der er tale om et erstatningskrav. Der må derfor reklameres, når kravet er opstået d.v.s. allerede under byggeriet. Udgifterne er klageren uvedkommende. Klageren har ovenikøbet meget mod sin vilje betalt 60.000 kr. i forbindelse med fundamentsproblematikken.

Indklagede har gjort gældende, at ingeniørhonoraret bør betales af klageren, da det er forårsaget af klagerens ansvarløse behandling af hele byggesagen og især er en følge af klagerens betydelige forsinkelse og misligeholdelse af sine forpligtelser i forbindelse med afleveringen. Hjemmelen for kravet er den almindelige erstatningsret. Først og fremmest afleveringsforløbet har medført væsentlige omkostninger. Kravet er usædvanligt, men der er også tale om en byggesag med et usædvanligt forløb. Indklagede føler sig mishandlet.

Voldgiftsretten udtaler

Voldgiftsretten finder ikke, at det er godtgjort at klageren, der er totalentreprenør, har udvist forhold, der er af en sådan karakter, at han kan tilpligtes at deltage i udgifterne til betalingen af bygherrerådgiverens honorar.

Ad G. Advokathonorar. - 236.192,00 kr.

Der er fremlagt kopi af honorarnotaer af 7. okt. 1987, 13. apr. 1988, 21. jun. 1988, 18. aug. 1988, 30. dec. 1988, 10. apr. 1989 og 6. jul. 1989, ialt på det krævede beløb. I honorarnotaerne er der nærmere redegjort for det udførte arbejde, der strækker sig fra aug. 1987 til gennemgang af udkast til klageskrift.

Klageren har gjort tilsvarende synspunkter gældende som anført under punkt F.

Indklagede har ligeledes gjort tilsvarende synspunkter gældende.

Voldgiftesretten udtaler

Af samme grund som anført under punkt F kan indklagedes krav ikke tages til følge.

Ad H. Honorar/sagsomkostninger ved syn og skøn. - 45.470 kr.

Under sagen er der af indklagede afholdt omkostninger til syn og skøn med 12.000 kr. og 33.470 kr. eller ialt 45.470 kr.

Klageren har afholdt udgifter med 2 x 7.100 kr. eller 14.200 kr. samt omkostningerne ved syns- og skønsmændenes forberedelse til en ikke gennemført afhjemling.

Klageren har gjort gældende, at de to syns- og skønsforretninger som indklagede har begæret har omfattet krav såvel efter AB 72, § 21, som krav efter AB 72, § 22. Kravene efter § 22 kunne i hver fald ikke have været fremsat overfor syns- og skønsmændene. Samtlige de af syns- og skønsmændene behandlede krav er forligt ved, at klageren har betalt 110.000 kr. + moms, herunder § 22- krav, der har udgjort mindst halvdelen. Når henses til de bagatelagtige mangler, som fremgår af skønserklæringerne, gøres det gældende, at indklagede ikke kan få honorar til syns- og skønsmændene betalt, men at dette skal fordeles af voldgiftsretten som sagsomkostning.

Indklagede har gjort gældende, at klager bør betale udgifter til syn og skøn i forbindelse med afleveringen, idet en stadeopgørelse var nødvendiggjort, da klager undlod og delvis nægtede at færdiggøre arbejdet og samtidig bestred indklagedes ret til at lade det færdiggøre ved anden entreprenør og gjorde gældende, at indklagede havde bevisbyrden, for at manglerne stadig ikke var afhjulpet.

Voldgiftsretten udtaler

Da der er tale om syns-og skønsomkostninger såvel før som under voldgiftssagen og, da fordelingen af disse omkostninger har nær forbindelse med afgørelsen med hensyn til sagens omkostninger behandles spørgsmålet i forbindelse hermed.

SAMMENFATNING.

I. Tilbageholdt af indklagede til modregning ...... 1.170.632,76 kr. II. Klagers krav vedrørende omtvistede ekstra- arbejder m.v. 1. Yderligere opstropning af kloak ....................... 0,00 kr. 2. Lecaopfyldning ................. 0,00 kr. 3. Geoteknisk tilsyn .............. 0,00 kr. 4. Salær........................... 0,00 kr. 5. Overskudsjord .................. 50.000,00 kr. 6. Vinterforanstaltninger ......... 130.000,00 kr. 7. Sikring af hovedkloak .......... 13.000,00 kr. 8. Hærværk ........................ 6.000,00 kr. 9. Prisstigning ................... 344.904,00 kr. 10. Renter ......................... 95.380,00 kr. 11. Advokatudgifter ................ 0,00 kr. ------------------------ 639.284,00 kr. + moms 140.642,48 kr. 779.926,48 kr. --------------------------------------------------------------------- III. Garanti ....................................... 682.269,39 kr. IV. Rammeforsikring ............................... -3.990,00 kr. V.1. Indklagedes krav erkendt af klager ............ -207.236,00 kr. V.2. Indklagedes omtvistede krav: A.1. Securitas ..................... 0,00 kr. A.2. Portal m.v. ................... 60.000,00 kr. A.3. Skydedøre m.v. ................ 0,00 kr. A.4. Fugtskade ..................... 0,00 kr. A.5. Vinduesparti i gavl ........... 0,00 kr. A.6. Nyt klinkegulv ................ 0,00 kr. A.7. Varmekabel m.v. ............... 0,00 kr. -60.000,00 kr. ------------------------ B.1. Gulve vådrum .................. 0,00 kr. B.2. Brandkrav ..................... 0,00 kr. B.3. Varmtvandsanlæg ............... 30.000,00 kr. B.4. Eternitplader-gavl ............ 10.000,00 kr. B.5. Teknikrum ..................... 0,00 kr. B.6. Varme i kantine ............... 10.000,00 kr. B.7. Loftplader .................... 10.000,00 kr. B.8. Gavlen gaber .................. 0,00 kr. -60.000,00 kr. ------------------------ C. Tilslutning til fjernvarme .................... -105.627,00 kr. D. Elregning ..................................... -239,00 kr. E. Rengøring ..................................... 0,00 kr. F. Ingeniørhonorar ............................... 0,00 kr. G. Advokathonorar ................................ 0,00 kr. H. Syn og skøn (afgøres under sagsomkostninger) .. 0,00 kr. ----------------- Ialt 2.195.736,63 kr.

der tilkendes klager med renter som påstået af 1.418.087,24 kr. - der tilkendte beløb med fradrag af garantibeløbet og rentebeløbet - og da det efter resultatet har været uberettiget af klageren at hæve garantien 682.269,39 kr. ligeledes med renter heraf som påstået.

Sagsomkostninger, omkostninger til syn og skøn samt voldgiftsrettens

omkostninger.

Der henvises til det foran anførte om syns- og skønsomkostningerne.

Indklagede har endvidere gjort gældende, at klageren bør betale et væsentlig forhøjet omkostningsbeløb som følge af klagers sagsbehandlingsmetode, som har medført et tidsforbrug hos indklagede, indklagedes advokat og tekniske rådgivere. Endvidere bør klager betale hovedparten af voldgiftsrettens omkostninger, da sagsbehandlingen er blevet mere tidskrævende end nødvendigt alene som følge af klagers sagsbehandling.

Voldgiftsretten udtaler

Efter en samlet vurdering findes indklagede som følge af specielt afleveringsforretningernes og disse opfølgnings forløb, hvor klageren ikke har været repræsenteret eller kun sparsomt repræsenteret, samt klagerens samlede holdning under afleveringsforløbet at have bragt indklagede i en situation, hvor det har været påkrævet at lade afholde en syn- og skønsforretning. Indklagedes syns- og skønsomkostninger bør derfor afholdes af klageren, der iøvrigt findes at burde afholde de af ham afholdte syns- og skønsomkostninger.

Uanset sagens udfald, findes hver part at burde betale egne omkostninger og voldgiftsrettens omkostninger fordeles med halvdelen til hver af parterne.

Thi bestemmes

Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede A, Social- og Sundhedsforvaltningen, til klageren I/S K 2.195.736,63 kr. med tillæg af af renter 2% over Nationalbankens diskonto af 1.418.087,24 kr. fra den 1. april 1989 og af 682.269,39 kr. med tillæg af procesrenter fra den 14. aug 1989 til betaling sker samt til dækning af indklagedes omkostninger til syn og skøn 45.470 kr.

I øvrigt betaler hver af parterne egne sagsomkostninger.

De med Voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales med halvdelen af hver af parterne

København, den 26. april 1993

Ole Skjøt Vagn Rasmussen Erik Jørgensen

p.v.c.

G. Stark

Ingen

Indklagede tilpligtedes at betale 2195736 kr.