Revner i betonelementer i nybyggeri

Revner i betonelementer i nybyggeri

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C-3187 K mod 1. A1 2. A2 3. A3

I perioden fra april 1982 til oktober 1985 opførte klagerne, K i X-by et boligkompleks bestående af 420 lejligheder fordelt på en-, to- og treetages blokke.

Byggeriet blev tegnet og projekteret af indklagede 1, A1. Projekteringen påbegyndes i 1981.

Betonelementer blev som bygherreleverance leveret af indklagede 2, A2.

Betonentreprisen var overdraget indklagede 3, A3.

Under byggeriets 3. etape konstateredes revner i altansøjlerne i etaperne 2 og 3. På et byggemøde den 26. marts 1984 blev det aftalt, at indklagede 2 skulle afhjælpe større revner og nærmere undersøge årsagen til revnerne. Af referat af byggemøde den 21. maj 1984 fremgår, at årsagen til revnedannelsen endnu ikke var klarlagt, men at indklagede 1 ville fremkomme med en redegørelse og tage søjleudformningen op til vurdering. Indklagedes redegørelse fremkom den 9. juli 1984.

Efter et byggemøde den 13. august 1984 udfærdigede indklagede 1 et notat af 15. august 1984 om udførelse og montering af altansøjlerne og sendte den 17. august 1984 til indklagede 2 en rettet skitse til udførelse af altansøjler.

På et møde den 29. oktober 1984 mellem de tre indklagede kunne der ikke opnås enighed om en eventuel ansvarsfordeling på grundlag af en af indklagede 1 indhentet erklæring fra Jysk Teknologisk Institut, og man enedes derfor om at overlade sagen til deres respektive forsikringsselskaber eller advokater. Mødereferatet blev fremsendt til klagerne.

Der foreligger et udateret internt notat vedrørende byggeriets afsnit 4. Notatet, der er udfærdiget af ingeniør B fra indklagede 1, lyder således

» Internt notat

Revner i altansøjler

Notatet indeholder en gennemgang af 4. byggeafsnits altansøjler.

Ligeledes er der oplysning om, at et antal altansøjler er støbt før den aftalte ændring af armeringsføringen.

C Y-by

B«

Til notatet er hæftet en oversigt, der indledes således

» Gennemgangen er foretaget ca. 1. juni 1985, og foruden revner er også medtaget springere og udseende.

Der er kun medtaget de altaner, hvortil der er knyttet bemærkninger.«

Der er i oversigten opregnet 5 altaner, hvor der er konstateret revner og 6 altaner, hvor der er konstateret andre fejl.

Den 11. september 1985 blev der afholdt møde mellem klageren og de indklagede. Det af indklagede 1 udarbejdede referat af mødet lyder således

»Mødet var arrangeret for at aftale det videre forløb i sagen om de revnede altansøjler, X-by.

Der var enighed om, at man ikke med det forliggende materiale kan træffe aftale, eller indgå forlig, om udbedring af skaderne.

Det aftaltes derfor, at K skulle kontakte deres advokat med henblik på at bede Voldgiftsretten udpege synsmænd til udarbejdelse af en »syn og skøn« rapport.

»Syn og skøn« rapporten skal angive årsagen til skadernes opståelse. Såfremt der ikke kan opnås enighed udfra »Syn og skøn« rapporten, bør denne danne grundlag ved en senere voldgiftssag. .....'

I en skrivelse af 19. november 1985 til de indklagede meddelte klagernes advokat på foranledning af mødereferatet, at boligforeningen ikke har forpligtet sig til udelukkende at foranledige syn og skøn udmeldt, men at mødet mundede ud i, at boligforeningen foretages i sagen, og at det fortsat forbeholdes at starte med en voldgiftssag.

I anledning af begæringer om frigivelse af sikkerhedsstillelse, hvilket klagerne afslog, skrev deres advokat den 20. september 1985 til indklagede 2 og 3, at på trods af, at manglerne på nuværende tidspunkt har været kendt i mere end et år, har undersøgelserne ikke ført til noget resultat, og at ligesom boligforeningen gennem mere end et år har afventet udfaldet af de undersøgelser, som teknikere og entreprenører har iværksat, bør entreprenørerne afvente udfaldet af en uvildig undersøgelse, som fra boligforeningens side vil blive fremmet mest muligt.

Efter klagernes begæring udmeldte Volgiftsnævnet den 10. juni 1986 syn og skøn. Skønserklæring blevet afgivet den 28. januar 1987. Endvidere har skønsmændene afgivet en række supplerende erklæringer senest i juni 1989.

Ved klageskrift af 6. juni 1990 indbragte klagerne sagen for voldgiftsretten med en række påstande dels mod hver enkelt af de indklagede, dels mod de indklagede in solidum.

Alle de indklagede har nedlagt påstand om frifindelse med den begrundelse, at kravene er forældet, og at der ikke foreligger ansvar. Indklagede 3 har endvidere nedlagt en selvstændig påstand.

Spørgsmålet om forældelse har været udskilt til særskilt forlods påkendelse.

Under den mundtlige forhandling af dette spørgsmål er der afgivet forklaring af direktør D fra A2, ingeniør B fra A1 og afdelingsleder E fra A3.

D har forklaret, at man ved mødet den 11. september 1985 diskuterede de revner, som var fundet ved undersøgelserne. Man var enige om, at der var noget i vejen, men kunne ikke finde årsagen og derfor heller ikke enes om, hvem der bar skylden. Man havde allerede på et tidligere møde aftalt, at man skulle anmelde forholdet til de respektive forsikringsselskaber og advokater. Spørgsmålet om forældelse blev ikke drøftet på mødet.

B har forklaret, at alle de blokke, hvor der er altaner, er monteret før jul 1984. Samtlige elementer blev leveret færdige til april 1985. Det udaterede notat er udfærdiget af ham vistnok i juni 1985 på grundlag af en besigtigelse foretaget af F i maj 1985.

E har forklaret, at når elementerne er monteret før jul 1984, er altanerne det også. Spørgsmålet om forældelse blev ikke drøftet på mødet den 11. september 1985.

Indklagede 2 har til støtte for påstanden om forældelse anført, at klageskrift indleveret til voldgiftsretten den 6. juni 1990 og at det afgørende derfor er, hvilket kendskab klagerne havde eller burde have den 6. juni 1985.

Manglerne ved etape 2 og 3 blev konstateret den 26. marts 1984. Uden at årsagen til revnerne var blevet klarlagt, blev der den 17. august 1984 foreskrevet en ændret armering. Heller ikke efter erklæringen fra Jysk Teknologisk Institut kunne årsagen til revnerne fastslås, og på mødet den 29. oktober 1984 enedes man om at overlade ansvarsspørgsmålet til advokater og forsikringsselskab. I etape 4 er revnerne registreret i maj 1985 af indklagede 1 og kunne derfor også have været konstateret af klagernes tilsyn. Afleveringstidspunktet må derimod være uden betydning.

Det er fast praksis, at begæring om syn og skøn ikke afbryder forældelse, og der ikke på mødet den 11. september indgået nogen aftale om suspension af forældelse. Dette måtte forudsætte en klar aftale, men spørgsmålet om forældelse har ikke været drøftet på mødet, og der blev ikke aftalt syn og skøn med henblik på afholdelse af forligsmøde.

Indklagede 1 har henholdt sig til det af indklagedee 2 anførte og har yderligere anført, at manglerne i de 4 etaper må anses som et hele, da manglerne i etape 4 var de samme, som var konstateret i etaperne 2 og 3.

Indklagede 3 har henholdt sig til det af de indklagede 2 og 1 anførte og har til støtte for, at de 4 etaper må anses for et samlet byggeri, yderligere henvist til, at de er behandlet således i byggemødereferaterne.

Klagerne har til støtte for deres påstand om, at kravene ikke er forældet, anført, at der er det særlige ved denne sag, at der er flere mulige skadevoldere. Det er ikke nok, at man kan konstatere revnerne, man må også vide, hvem kravet kan rettes imod. med henblik herpå blev det på mødet den 11. september 1985 aftalt, at skønserklæringen skulle angive årsagen til revnerne, således at den kunne danne grundlag for forligsforhandlinger. kravene kan derfor ikke være forældet den 6. juni 1990, da klageskrift blev indgivet.

Iøvrigt har de forsikringsselskaber, som skal betale skaderne for de indklagede, ikke handlet loyalt, hvilket må hindre forældelse i at indtræde.

Endelig er forældelsesfristen blevet afbrudt ved at foretage retslige skridt mod de indklagede. Indklagedes begæring om udmeldelse af syn og skøn må ligesom en procesunderretning afbryde forældelse, og det samme må gælde om nægtelse af at frigive en garanti, hvilket er begyndelse til modregning.

Voldgiftsretten skal udtale

Det må lægges til grund, at klagerne i 1984 blev klar over, at der forelå mangler i form af revner i byggeriets etape 2 og 3. Klagernes advokat har da også i skrivelserne af 20. september 1985 til de indklagede 2 og 3 givet udtryk for, at manglerne nu har været kendt i mere end 1 år.

For så vidt angår etape 4 må det efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at altansøjlerne var monteret antagelig inden jul 1984, men i hvert fald inden udgangen af maj 1985, hvor F foretog den besigtigelse, som ligger til grund for det udaterede notat. Klagerne må derfor have været i stand til inden 1. juni at konstatere, at også nogle altansøjler i etape 4 havde revner.

Årsagen til revnerne var ganske vist ikke fastslået på det tidspunkt, og klagerne vidste således ikke, om deres krav skulle rettes mod alle eller kun en eller to af de indklagede, men dette har ikke medført, at klagerne var ude af stand til at gøre deres ret gældende.

På mødet den 11. september 1985 blev der indgået aftale om, at klagerne skulle begære udmeldt syn og skøn for at få fastslået årsagen til revnernes opståen. Det blev endvidere aftalt, at skønserklæringen, såfremt der ikke kunne opnås enighed på grundlag af denne, burde danne grundlag ved en senere voldgiftssag. Der kan ikke heri indlægges, at forældelsesfristens påbegyndelse skulle være udskudt, eller at forældelsesfristen skulle være suspenderet. Efter indholdet af klagernes skrivelse af 19. september 1985 til de indklagede kan det heller ikke antages, at klagerne selv har fået den opfattelse, at der var indgået en aftale herom.

Hverken klagernes begæring om udmeldelse af syn og skøn eller nægtelsen af at frigive den stillede sikkerhed kan anses for retslige skridt, der kan afbryde en forældelse.

Da klagerne har været i stand til at gøre deres krav mod de indklagede gældende i hvert fald fra udgangen af maj 1985, men først har indgivet klageskrift den 6. juni 1990, må kravene anses for forældet.

De indklagede vil derfor være at frifinde.

I sagsomkostninger skal klagerne betale følgende beløb

1. Til indklagede A1 50.000 kr. 2. Til indklagede A2 35.000 kr. 3. Til indklagede A3 25.000 kr.

Klagerne skal betale udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

K E N D E L S E

De indklagede, A1, A2 og A3 frifindes.

Klagerne skal inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til A1, 35.000 kr. til A2 og 25.000 kr. til A3.

Klagerne skal betale udgifterne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

København, den 23. marts 1993

Esben Kirkegaard Johannes Bangert Philip Mohr

p.v.c.

Malene Lind

Ingen

Kravene ansås for forældede hvorfor indklagede frifandtes. Begæring om udmeldelse af syn og skøn udskød ikke forældelsesfristen