Tvist om ansvar for bygningsmangler

Tvist om ansvar for bygningsmangler

K E N D E L S E i Voldgiftssag nr. C-2608 K mod 1. A1 ApS under konkurs v/kurator advokat B 2. A/S A2 3. A3 A/S 4. A4 A/S 5. A/S A5 Procestilvarslet: C

I anledning af en tvist om ansvaret for bygningsmangler - fortrinsvis løse fliser - i klageren, K's bebyggelse i x-gade 52-62, har klageren ved klageskrift af 6. oktober 1988 indklagede 1) A1 ApS under konkurs v/kurator advokat B, 2) A/S A2 og 3) A3 A/S for en i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af civilingeniør J.E. Ahrensbach, ingeniør m.a.i. Erik Th. Halken og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som formand.

Ved klageskrift af 20. februar 1991 har klageren tillige indklaget A4 A/S og A/S A5.

Indklagede A3 A/S har procestilvarslet C.

Efter sin endelige påstand har klageren nedlagt påstand om, at de indklagede tilpligtes at betale 808.559,50 kr. med procesrente fra kendelsens dato.

De indklagede A1, A2 og A3 har hver især nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb og således at voldgiftsretten tager stilling til den indbyrdes hæftelse.

De indklagede A4 og A5 har påstået frifindelse.

Der er enighed mellem parterne om størrelsen af det påståede krav.

Sagens nærmer omstændigheder er følgende

Sagen drejer sig som nævnt om et byggeri i x-gade udført for klageren. Byggeriet består af 56 beboelseslejemål. De indklagede A1 og A2 var totalrådgivere i henhold til ABR og tilhørende specialnormer. Indklagede A3 var entreprenør på råhuset i medfør af entreprisekontrakt af 6. oktober 1982. A3 har procestilvarslet C, der var underentreprenør på flisearbejdet. Betonelementerne blev leveret af de indklagede A4 og A5, således at A4 leverede vægelementerne og A5 teglfacadeelementerne. Byggeriet blev afleveret den 1. november 1983 uden konstatering af mangler af betydning for denne sag.

I den af A2 - det rådgivende ingeniørfirma - udarbejdede beskrivelse vedrørende betonelementleverancen hedder det bl.a.

»005 Kontrol, generelt.

Det påhviler elementleverandøren at foretage den i DS 411 for den pågældende kontrolklasse foreskrevne kontrol, .....

302 Beton

Der skal overalt anvendes B 20 med o bk = 20 MN/(m2), miljøklasse C, for dæk og vægge og miljøklasse B for Facadeelementer. .....

06.4 UDFØRELSE

401 Generelt .....

Elementleverandøren orienterer på forlangende med aftalt varsel tilsynet om tidspunktet for start af produktion af de forskellige hovedtyper af elementer. Tilsyn og relevante bygningsmyndigheder skal på forlangende have lejlighed til at syne form og armering inden støbning.«

I den af A1 - det rådgivende arkitektfirma - udarbejdede beskrivelse vedrørende murerarbejdet hedder det bl.a.: ».....

Der fuges med »D« fugemasse, grå. Ved overgang mellem gulvfliser og sokkelfliser fuges med silicone fugemasse som E eller tilsvarende.

I badeværelse opsættes over sokkelfliserne 12 rækker vægfliser.

Fliserne opsættes med »D« fliseklæber.

Der fuges med grå »D« fugemasse.

I hjørner, hvor gipsplade- og betonvægge mødes, fuges med silicone.

På vægge af gipsplade opsættes fliserne efter F anvisningerne, .....'

Den 17. januar 1985 rettede A2 henvendelse til Firma G om utætte gulvafløb i en række nærmere angivne lejligheder.

I januar 1988 foretog bebyggelsens varmemester efter aftale med H, Forvaltningssektionen, en opgørelse over løse fliser i bebyggelsen. Der konstateres løse fliser i næsten alle badeværelser. Endvidere blev der konstateret utætte gulvafløb mellem en række stuelejligheder og kælderetagen samt i fire yderligere lejligheder beliggende i de overliggende etager.

I en skrivelse af 16. marts 1988 fra A2 til A3 vedrørende en undersøgelse, hvor der er konstateret løse fliser i så godt som alle baderum hedder det bl.a.

»En efterfølgende stikprøvevis undersøgelse af A2 har bekræftet, at der er mange løse fliser på betonvægge. Der er nedtaget enkelte fliser og det viser sig, at fliseklæberen sidder godt fast på flisen men slipper betonfladen.«

Der har været foretaget syn og skøn ved de af Voldgiftsnævnet for Bygge- Anlægsvirksomhed udmeldte syns- og skønsmænd, murermester, ingeniør I og arkitekt m.a.a. J. Syns- og skønsmændene har afgivet erklæringer af 9. august 1989, 5. marts 1990, 19. november 1990, 12. april 1991 og 30. december 1991.

I erklæringen af 9. august 1989 hedder det bl.a.

Svar 1 og 2

Alle de undersøgte steder kunne der i stor omfang konstateres løse fliser på betonelementvægge og især på facadeelementerne.

Der kunne ikke konstateres løse fliser på gispvægge.

Skønsmændene anser det for meget sandsynligt, at det i bilag 5 - (varmemesterrapport) - anførte er relevant for såvidt angår betonvægge.

Spørgsmål 3.

Hvad er årsagen til, at fliserne er løse?

Svar 3.

I projektet er det angivet, at der skal anvendes D-fliseklæb. Det er oplyst, at der er anvendt R-produkter henholdsvis primer og L-fliseklæb.

Det er skønsmændenes vurdering, at årsagen til skaderne er en kombination af flere ting, hvoraf de væsentligste skal nævnes

a. Ikke tilstrækkelig limpåførelse på øverste række fliser, hvormed en tætning foroven ikke opnåes.

b. Dilatationsfuger ikke udført korrekt overalt, idet hjørnerne ikke er friskåret/renset forinden fugningen.

c. Manglende dilatationsfuger i forbindelse med elementsamlinger.

d. Langtidsspændinger samt et eventuelt stort fugtindhold i betonelementerne.

e. Limmassen påført på for store arealer, således at limen er for tør ved montering af flisen, hvormed der ikke opnåes en tilstrækkelig vedhæftning til flise/væg. (mindre omfang). .....

Svar 6.

Alle de undersøgte steder kunne der konstateres tegn på utætheder henholdsvis ved gulvafløb og ved faldstamme fra toilet.

Spørgsmål 7.

Hvad er årsagen til, at gulvafløbene er utætte?

Svar 7.

Det er skønsmændenes vurdering, at årsagen til vandgennemtrængningen skyldes følgende

a. Utætheder i forbindelse med løse/hule vægfliser ved bruseniche.

Vandet løber bagom og ned i gulvkonstruktionen og igennem mindre tætte omstøbninger omkring gulvafløb og toiletfaldstamme.

b. Gummifugens vedhæftning er sluppet enkelte steder.

c. Hulheder i stiftmosaikgulvet i og omkring bruseniche (ikke generelt).

d. Fine revner mellem cementfuge og toiletfaldstamme.

e. Ikke tilstrækkelig tæthed mellem ramme og skål. .....

Svar 9.

Omkostningerne til udbedringen er meget varierende, idet de konstaterede fejl/mangler ikke er gennemgående i alle lejlighederne. Den væsentligste årsag skyldes vandgennemtrængninger fra de utætte flisevægge.'

I erklæringen af 5. marts 1990 hedder det bl.a.: ».....

Svar 1.

Det fastholdes, at manglende dilatationsfuger i forbindelse med elementsamlinger er medvirkende årsag til skaderne, dog skønnes det, at såfremt dilatationsfugerne i de indadgående hjørner havde været korrekt udført, ville den manglende fuge i samlingen være af mindre årsag.

I elementsamlingen er der forekommet en meget lille bevægelse, hvilket kan ses som en fin revne på overvæggen. Denne bevægelse kan medføre spændinger i fliserne og dermed en løsgørelse. Såfremt flisernes vedhæftning havde været korrekt, var der opstået en lodret revne i flisevæggen over/ved siden af elementsamlingen.

(Foto) .....

Svar 2.

Det er skønsmændenes opfattelse, at betonelementernes spændinger og fugtindhold er medvirkende årsag til skaderne. I betonelementer forekommer de største spændinger i ca. den første måned og derefter aftagende de næste 4-6 mdr. efter produktionstidspunktet.

I henhold til den udleverede produktions- og leveringsliste er hovedparten af elementerne produceret i dec. 1981 og jan, februar og primo marts 1982.

Flisearbejdet er påbegyndt uge 15, 1982 (ca. medio april) svarende til ca. 2-3 mdr. efter montagen.

Tidsrummet fra produktionen/montagen til påbegyndelsen af fliseopsætningen er forholdsvis kort, når det samtidig tages i betragtning, at en egentlig udtørring ved tilførelse af varme først foretages, når flisearbejdet påbegyndes/afsluttes i h.t. byggemødereferat nr. 13.

Tillægsspørgsmål 3.

På baggrund af skønsmændenes svar til spørgsmål 3, hvor skønsmændene anfører, at årsagen til skaderne i form af løse fliser i badeværelserne er en kombination af flere ting, herunder: .....

Pkt. E. »Limmassen påført for store arealer, således at limen er for tør ved monteringen af flisen, hvormed der ikke opnås en tilstrækkelig vedhæftning til flise/væg (mindre omfang)».

Kan skønsmændene ud fra spor i limen fra tandspartel eller på anden måde fastslå størrelsesordenen af arealer for hver påføring af lim?

Svar 3.

Ad pkt. A

Limen er kun delvis ført helt op til øverste fliserække, idet den overvejende del mangler ca. 1/2 - 1 cm. limmasse langs den øverste kant.

Tandspartelsporenes retning langs den øverste kant er ret så vilkårlige, idet der tildels forekommer lodrette som vandrette spor.

De åbne tandspartelspor i flisepastaen og manglende flisepasta på den øverste ca. 1 cm. af flisen, kombineret med manglende eller utilstrækkelig fugning i overgangen mellem væg og øverste fliserække, forekommer at være en af de væsentligste faktorer til de opståede skader.

Vandet kan trænge/løbe ned bag fliserne og efterhånden blødgøre flisepastaen, der derved styrkemæssigt forringes, så den ikke længere kan modstå de påvirkninger, der foranlediges af spændingerne i betonelementerne og/eller i fliserne, når disse skiftevis opvarmes og afkøles ved brug af bruseren.

(Foto)

Ad pkt. E

Nej, dette er ikke umiddelbart muligt. .....

Svar 5.

Det skønnes, at ca. 50-70% af brudene sker mellem primer og lim.

Resterende brud sker hovedsageligt i limen. .....

Svar 6.

Følgende typer R-fliseklæber forefandtes på udførelsestidspunktet

1) L flisepasta.

M flisemørtel.

2) N Multicoat miltiklæber.

Det er oplyst fra firmaet O, at der er anvendt L flisepasta.

Tillægsspørgsmål 1.1. .....

Skønsmændene bedes i denne anledning oplyse, hvorvidt L-fliseklæb har opnået SBI-godkendelse. .....

Svar 1.1.

Den omtalte SBI-godkendelse foreligger ikke, men derimod en monteringsanvisning for flisebeklædning på rumstore betonvægge, som har været gældende siden 1981.

Det anføres afslutningsvis i vejledningen, at L produkterne er langtidsafprøvede under løbende kontrol og produktansvarsforsikrede.

L-fliseklæb er MK-godkendt til gipsvægge.

I beskrivelsen er der foreskrevet følgende

Fliserne opsættes med »D« fliseklæber.

Af D-produkterne forefindes der tre typer, som er varierende i pris.

Det er således ikke muligt for skønsmændene, at oplyse om en evt. prisforskel mellem D og L.

Idet D-produktet ikke er nærmere foreskrevet, er det ikke muligt at sammenligne med L. .....

Svar 2.1.

Lim skal påføres, udover den øverste flisekant, i så tilstrækkelig grad, at der opnåes fuld kontakt mellem flise og væg.

Overskydende lim over den øverste flisekant afskrabes.

Det er ikke håndværksmæssigt forsvarligt eller normal praksis, at undlade lim på den sidste cm.

Manglende flisepasta og de lodrette tandspartelspor på øverste fliserække har væsentlig betydning for de øvrige flisearealer. Fugten trænger ind i flisepastaen via manglende flisepasta og de åbne lodrette tandspartelspor.

I monteringsanvisning fra R Byggeprodukter - gældende fra 1981 - anføres, at der skal tætnes foroven med en silicone-fugemasse, når fliserne ikke går helt til loft. Vedlægges som ERKLÆRINGSBILAG 2.

Det er skønsmændenes vurdering at ovennævnte forhold forekommer at være blandt de væsentligste faktorer til flisernes nedfald. .....

Svar 3.1.

I den pågældende vægflise skønnes der ikke at forekomme udvidelse.

Dilatationsfuger i de indadgående hjørner har til formål, at optage bevægelser i konstruktionen og for opnåelse af vandtæthed mellem de pågældende vægge/konstruktioner.

For opnåelse af en fri bevægelse i hjørnerne er det vigtigt, at der ikke forekommer limrester og fugmasser, der mefører at hjørnet bliver kompakt.

Det er vigtigt, at eventuelle differens-temperaturbevægelser mellem underlag og fliser kan foregå uden hindringer i hjørnerne.

Den manglende friskæring er en medvirkende årsag til de opståede skader. .....

Svar 4.1.

Der er ikke foretaget undersøgelser af fliseopsætningen på gipsvæggene.

Gipspladevæggenes evne til at opsuge vand forekommer at være en væsentlig årsag til, at der endnu ikke her er konstateret løse fliser. .....

Svar 5.1.

Påføring af lim på for store arealer vil medføre en huddannelse i limen og dermed et slip mellem lim og flise. .....

Svar 6.

Hovedårsagen til vandgennemtrængen skyldes som angivet i svar 7.a.

Ved besigtigelserne er fejl og mangler konstateret som beskrevet i svar 7 følgende steder

1. Manglende vedhæftning af gummifuge.' (ialt 5 lejligheder)

»2. Fine revner omkring toiletafløbsskål/faldstamme.« (ialt 3 lejligheder)

»3. Manglende tætning mellem ramme og skål.« (to lejligheder)

»4. Hulhed i stiftmosaikgulvet.« (een lejlighed)

»Det er ikke muligt for skønsmændene at vægte ovennævnte procentuelt, idet hovedårsagen til vandgennemtrængningen som tidligere nævnt er de løse fliser på betonvæggene, dog undtaget herfra lejlighed nr. 62, 3. tv., - (nævnt i 1-4) - der er et særtilfælde af de besigtigede lejligheder.«

I den i svar 2.1 nævnte monteringsvejledning fra R byggeprodukter hedder det bl.a.

Flisepastaen må ikke danne »hud« og der påtrækkes ikke større araler end man kan sætte fliser på inden for 20 minutter.

Flisen presses og vrides på plads, således at fuld vedhæftning opnås. Ved prøvenedtagning skal flisens bagside være dækket med flisepasta. Vær derfor opmærksom på korrekt tandstørrelse på spartelen. Minimum 4x4 mm på helt glatte fliser og 6x6 mm eller 8x8 mm på øvrige (vær særlig opmærksom på fliser med fødder, således at flisepastaen også får fuld kontakt med flisens bagside).

Opsætningen af fliser må ikke foretages ved temperaturer under + 6 grader C. .....

Alle fliseovergange mellem gulv og væg og i hjørner skal udfuges med siliconefugemasse. Når fliser ikke går helt til loft tætnes afslutningen for oven med siliconefugemasse. .....

L produkterne er langtidsafprøvede, under løbende kontrol, og produktansvarsforsikrede.

Monteringsanvisning for flisebeklædning på rumstore leca- og betonvægge.

Fliseopsætning på rumstore vægge kræver, at der anvendes elastisk flisepasta og fugemasse, for at klæbelaget kan optage de differensspændinger, der kan forekomme mellem flise og underlag, når elementerne gennem svind og krybning deformerer op til ca. 1,0 o/oo.

(tegning)

Er elementerne sammenlimet med uelastisk lim (f.eks. cementbaseret), vil limfugen eller området omkring fugen bryde, når elementerne svinder. Derfor bør elementerne overstryges med N Multicote, før fliseopsætning, for at optage og fordele eventuelle svind i underlaget.

(tegning)

Er elementerne sammenlimet med elastisk lim vil alle bevægelser fra svind forekomme i limfugen. Derfor skal den keramiske flise monteres med fuge direkte over elementfuge og udfuges med siliconefuge.'

I erklæringen af 19. november 1990 hedder det bl.a.

» Svar ad tillægsspørgsmål 2.1

Det er korrekt, at i de fleste opsætningsvejledninger for limprodukter fremgår, at mindst 80-85% af flisen skal være limdækket, hvilket også godkendes som udført håndværksmæssigt korrekt. Den manglende dækningsflade 15-20% forudsættes jævnt fordelt på hele flisen.

Der må ikke være flader, f.eks. de øverste 1-2 cm, der ikke kommer i kontakt med limen.

Det er ligeledes korrekt, at den tyske norm DIN 18156 tilkendegiver, at dækningsfladen skal være mindst 65%.

Det skal bemærkes, at fordi den tyske norm angiver et minimumskrav er dette ikke ensbetydende med, at limproducenter i y-land ikke stiller strengere minimumskrav til dækningsfladen.

I de fleste vejledninger herunder SBI-anvisninger er der et decideret krav om, at overgangen mellem øverste flise og overvægge skal være vandtætte.

Som nævnt i tidligere erklæringer er det derfor meget vigtigt, at limpåføringen føres helt til overkant på flise. Ved en afslutning med vandrette tandspartelspor formindskes vandindtrængen foroven betydeligt i forhold til det udførte med lodrette spor, der vil forøge en større vandindtrængen længere ned på flisefladen.

Det pågældende limprodukt er ikke vandtættende i sig selv, men ved en korrekt tæt limpåføring ved den øverste flisekant vil vandindtrængen blive formindsket betydeligt.

Af samme grund har producenten for limproduktet anvist, at når fliser ikke går helt til loft tætnes afslutningen for oven med siliconefugemasse.

Cementmørtelfuger mellem vægfliserne er ikke 100% tætte ved vedvarende vandpåvirkning.

Ved mindre vandpåvirkning såsom ved brusebad, bør fugerne være tætte, såfremt de er korrekt udførte. .....

Svar ad tillægsspørgsmål 3.1.

Det er ikke skønsmændenes opfattelse, at betonelementerne udvider sig.

Vægkonstruktionen omkring badeværelserne er opbygget af betonelementer og gipsvægge.

Gipsvæggene er et »dødt« materiale, hvorimod der i betonvæggene forekommer svind og krympninger og eventuelle temperaturbevægelser på udsatte steder.

Såfremt der ikke forefindes frie og rene hjørner, men derimod kompakte hjørner med lim- og fugemasse, vil der ved krympninger og temperaturbevægelser mellem henholdsvis to betonelementer og mellem gips- og betonvæg opstå træk- og trykspændinger i hjørnet og dermed revnedannelser og løse fliser. .....

Svar ad tillægsspørgsmål 4.1.

Der er foretaget undersøgelser af fliseopsætningen på gipsvægge følgende steder

x-gade 58, 1. th.

x-gade 52, st.th., fælleslokalet.

z-gade 19, 2. th.

Der forekom ingn løse fliser de undersøgte steder.

Det har ikke været muligt at nedtage fliserne hele, idet alle knustes i småstumper under nedhugningen.

Overgangen mellem øverste flise og overvæg var intakt og uden synlige revner i x-gade 58 og z-gade 19. Limen forekom ført op til overkant vægflise, det ene sted med vandrette tandspartelspor - det andet sted med lodrette.

I x-gade 52 forefandtes en lille fin revne i fugen i overgangen flise-overvæg.

Ved nedhugningen af den øverste række flise kunne det konstateres, at der manglede limmasse på flisens øverste ca. 2 cm.

Den påførte limmasse skønnes udført med en dækningsflade på ca. 60-80%, hvoraf den mindste dækningsflade forkom i x-gade 52.

Ingen af de pågældende steder var der udført siliconefuge i overgangen mellem flise og overvæg.

Det skønnes at udførelsen på henholdsvis betonvægge og gipsvægge er så godt som identiske, dog med en tendens til større klæbeflade på gispvæggene.

Det er skønsmændenes vurdering, at årsagen til at der ikke forekommer nedfaldne fliser på gipsvægge, skyldes bl.a. det som nævnt i svar på tillægsspørgsmål 4.1 og det væsentligste, at de omhandlede gipsvægge ikke direkte er påvirket af vand fra bruseren. Bruseniechen er monteret i hjørnet mellem de to betonvægge. .....

Svar ad tillægsspørgsmål 5.1.

Skønsmændene har i erklæringen af 1989.08.09. under svar 3, pkt. e. oplyst, at - lim påført på for store arealer - forekom i mindre omfang.

I tillægserklæringen af 5. marts 1990, svar 5 er nævnt, at de resterende brud sker hovedsageligt i limen.

Skønsmændene har ved gennemgangen konstateret det nævnte tilfælde i x-gade nr. 52, st.tv.'

I erklæringen af 4. december 1991 hedder det bl.a.

Svar ad 2.1.

Det væsentligste og vigtigste formål med spartlingen af vægfladerne er, at limmassen føres helt op til overkant vægflisen, således at vandindtrængen formindskes væsentligt.

De åbne lodrette tandspartelspor i flisepastaen og den manglende flisepasta på de øverste 1-2 cm. af fliserne er medvirkende til en væsentlig forøgelse af vandindtrængen bag fliserne.

Der forekommer ingen sædvanlig praksis på området at spartle lodret eller vandret på det pågældende tidspunkt for udførelsen. Skønsmændene har ikke kendskab til skriftlige formulerede krav.

Under forudsætning af de nævnte forhold samt at forseglingen af vægflisen er tæt og forbliver tæt, vil den manglende spartling indtil ca. 2 cm. under flisekanten have en betydelig mindre indflydelse på flisens vedhæftning. .....

Svar ad 3.1.

Som nævnt i tidligere erklæringer, er det vigtigt at især de indadgående hjørner er renset fuldstændigt for flise- og fugemasse, således at der ikke opstår en kompakt stiv masse i hjørnet.

I forbindelse med f.eks. en krympning af facadeelementet vil det kompakte flise-hjørne, der er sammenlimet »trække« flisen på den modsatte væg med.

Der er ikke »kun« tale om udbulinger af fliser, men i væsentlig grad revnedannelser i hjørnefugen, hvor vandindtrængen uhindret kan trænge ind i konstruktionen, såfremt fugen ikke er intakt.

Differens - temperaturbevægelser mellem underlag og fliser skal kunne foregå uhindret i hjørnerne.

Spørgsmål-ad 4.1.

Da skønsmændene i erklæringen af 19. november 1990 bl.a. henholdt sig til besvarelsen af tillægsspørgsmål 4.1 i tillægserklæringen af 5. marts 1990, hvoraf fremgår, at en væsentlig årsag til det manglende flisenedfald på gipsvæggene er, at disse bedre kan opsuge vand, og da skønsmændene yderligere i erklæringen af 19. november 1990 som den væsentligste årsag tilkendegiver, at gipsvæggene ikke direkte er påvirket af vand fra bruseren, i modsætning til betonvæggene, bedes skønsmændene besvare følgende

Spørgsmål A

Anser skønsmændene den stedfundne påføring af pregmer for uvirksom?

Svar A

Nej.

Spørgsmål B

Hvordan forklarer skønsmændene, at det manglende flisenedfald på gipsvæggene af skønsmændene er begrundet dels i gipsvæggenes evne til at opsuge vandet, dels i den omstændighed, at væggene netop ikke direkte påvirkes af vand fra brusenichen i hjørnet imellem de 2 betonvægge.

Svar B

Gipspladevæggenes evne til at opsuge vand skal bl.a. forståes som optagelse af rumfugtigheden i forbindelse med brusebadning. Såfremt en brusevæg udført i gips bliver udsat for konstant vandpåvirkning i forbindelse med en bruseniche, vil der såfremt fuger i hjørne og overkant vægfliser ikke er tætte på længere sigt, opstå en vandmætning af gipsfladen, hvorefter »papiret« på gipspladen vil blive mørnet og dermed løsne vægfliserne. .....

Svar-ad 5.1.

Omfanget af de besigtigede steder, hvor nedfaldne/nedtagne fliser er undersøgt, er angivet i skønserklæringerne.

Som angivet i skønserklæringen a 1989.08.09 svar 3. e er tilfældet af slip imellem flise og lim af mindre omfang.

Dette er yderligere tilkendegivet i erklæring af 1990.03.05 svar 5.

Det konstaterede forhold tilskønnes ingen væsentlig betydning, men er konstateret i nr. 52 st.tv.'

I erklæringen af 30. december 1991 hedder det bl.a.

»Som angivet i tillægserklæringen af 1990.03.05, svar 2 er det skønsmændenes opfattelse, at betonelementernes spændinger og fugtindhold er medvirkende årsag til skaderne.

Det er ikke skønsmændenes opfattelse, at langtidsspændinger er en fejl ved selve elementet og produktionen, men er en naturlig årsag der forekommer i alle producerede betonelementer

Et betonelements »alder« har betydning for flisemonteringstidspunktet og dermed flisernes vedhæftning.

Det er skønsmændenes umiddelbare opfattelse, at der i produktionen af betonelementer ikke er fraveget punkter i projektbeskrivelsen 06.0 Betonelementer, hvad angår kontrolforanstaltninger og kvalitetskrav. Det er herunder forudsat, at leveranceplaner og -tider er aftalt med tilsynet og råhusentreprenøren i h.t. beskrivelsen pkt. 04.'

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af chefingeniør P, A/S A2, bygningskonstruktør O og ingeniør Q, A4 A/S og A/S A5 samt af syns- og skønsmændene.

Chefingeniør P har forklaret blandt andet, at han ved byggeriet var leder af byggelederafdelingen. Der var tale om et helt sædvanligt projekt. A2 foreskrev som ingeniørfirma betonelementerne og udarbejdede tidsplan, medens A1 foreskrev murerarbejdet, herunder fliseopsætningen. Anvendelsen af R fliseklæber i stedet for den foreskrevne »D« fliseklæber kender han intet til. Det sker ofte, at en entreprenør beder om at anvende et andet produkt. Det bliver i givet fald forelagt fagtilsynet og der indgås aftale om ændringen. Både »D« og »R« er anerkendte produkter, der anvendes i flæng. Uanset beskrivelsen i bilag 2, pkt. 4.03 og 4.04 er der fuget i alle fire hjørner og ved overgang fra sokkelflise til øvrig fliser. Der er ikke fuget mellem øverste flise og væggen. Ved elementsamlinger er der anvendt en standardløsning med en elementfugeudstøbning med ekspanderende mørtel. Han har ikke selv set det samlede skadesbillede, men efter varmemesterrapporten var der løse fliser i samtlige baderum. Det var på betonelementerne, mest på facadeelementerne, hvor der ikke er nogen samling, idet facadeelementerne har samme bredde som badeværelserne. Han mener ikke den manglende fuge har betydning. Fliserne stod ud fra væggen i en lodret bue - lodret akse. Ved »svind« bliver elementerne mindre på alle leder. Svind indtræder i løbet af kort tid. Svind skyldes dels fordampning af betonens fugtindhold, dels er der tale om en kemisk proces. Han er ikke bekendt med betonens fugtindhold. »Krybning« opstår imidlertid som følge af belastning, dels elementets egen belastning, dels fra overliggende elementer m.v. Der er tale om en lodret påvirkning, der medfører sammentrykning. Skadesbilledet med lodret akse tyder ikke på krybning. Fliserne buler, fordi de ikke følger svindet i elementerne. Hvis limen ikke kan tåle det, løsner fliserne. Hvis der ikke havde været modhold i hjørnerne, ville fliserne ikke have bulet ud. Der var tale om en sædvanlig tidsplan. Byggetiden var 13 måneder. Der var i forløbet maksimalt 3 uger forsinkelse. Han ved ikke, hvornår elementerne var produceret. Entreprenørerne, der selv havde været med til at udarbejde tidsplanen på grundlag af en udbudstidsplan, tog ikke noget forbehold overfor tidsplanen. Ved udarbejdelsen af tidsplanen er der ikke sket nogen vurdering af betonens fugtindhold, dette gælder også i relation til fliseopsætningen. Der blev ikke konstateret noget usædvanligt ved betonelementerne. Efter opsætningen var der ikke noget at bemærke til fliseopsætningen, bortset fra et enkelt punkt med med hensyn til manglende oprensning. Der kan ikke ses bort fra den fugtighed, der tilføres betonen fra regn, men på et tidspunkt kommer huset under tag. Med hensyn til tidspunktet for igangsætning af varme, henviser vidnet til syns- og skønserklæring.

Bygningskonstruktør O har forklaret bl.a., at han havde fliseopsætningsentreprisen. Han har stor erfaring med fliseopsætning, idet han på det pågældende tidspunkt opsatte fliser i 500-1000 badeværelser om året. Det var på alle mulige vægge. R blev anvendt, fordi der var mistanke til den »D«, der var på markedet den gang, idet der havde været flisenedfald efter opsætning med »D«. Man gik derfor over til » R«, selvom det var meget dyrere. Det har givet været aftalt. Der var tale om produkter med samme egenskaber. Man mente, at R havde bedre bindeevne. Det viste sig senere, at R ikke var vandfast. Det flækker i limen, d.v.s., at der er limrester både på betonen og på flisen. Med hensyn til den manglende afrensning i hjørnerne forklarer vidnet, at der ikke er beskrevet gummifuger i disse hjørner. Ved opsætningen er det umuligt at undgå, at der flyder lim ud. Det renses af med en pind. Der vil herefter være luft, men der vil være lim tilbage. »Pindemetoden« er en ganske normal procedure. Han vil ikke tro, at der er forskel på mørtelresterne og den almindelige fugemørtel. Mørtelfabrikanterne søger at lave en mørtel der er så elastisk som muligt. Efter fugning med mørtel bruges pinden igen. Dilitationsfuger over elementsamlingerne er ikke foreskrevet og er ikke udført. Han mener ikke, han var opmærksom på forholdet dengang. Der er ikke ført lim helt op. Væggen over fliserne er normalt behandlet, f.eks. malet første gang. Hvis der påsmøres lim helt op, vil der skabes en bræmme. Derfor holdes limen ca. 1 cm under overkanten. Det er en helt normal procedure. Efter fliseopsætningen fuges overkanten med flisemørtel. Der er talt meget om, hvor stor en del af flisen, der skal være påsmurt lim. Vidnet mener 80-85% er rigeligt, hvis der er stabilt underlag. Den manglende cm er uden betydning. Både gips og beton er blevet primet for at forsegle overfladen. Vidnet kan ikke forklare, at fliserne i det omhandlede byggeri er gået fra mellem lim og primer.

Vidnet Q har forklaret bl.a., at efter produktionen lagres elementerne, men muligheden for naturlig udtørring er ikke til stede. Miljøklasse C i beskrivelsen betyder maksimalt 70% vand i forhold til cementen. Der er blevet leveret elementer med lavere vandcementtal, typisk et vandcementtal på 0,55 (55%). I forbindelse med syns- og skønsmændenes svar på spørgsmål i erklæringen af 12. april 1991 har vidnet forklaret, at det samme ville ske med betonelementer. Fugt i betonelementer vil gå ind i huset, hvis det er »lettest«, men 3/4 af året vil fugten gå ud på grund af damptrykket indefra. Vidnet tror, at primeren har været på acrylbasis.

Syns- og skønsmændene har forklaret blandt andet, at der i skønserklæringen af 9. august 1989 under spørgsmål 3, punkt a-e, nævnte er de væsentligste årsager. Hvis de nævnte punkter havde været udført korrekt, ville der have været krympninger, men fliserne ville ikke været faldet ned »i nær det omfang«. Der har været forholdsvis kort tid fra produktionen af elementerne til fliseopsætningen. Ifølge de foreliggende oplysninger er elementerne leveret primo 1983. Ifølge referat af 6. byggemøde er elementmontagen påbegyndt umiddelbart efter den 19. januar 1983. Ifølge referat af 8. byggemøde den 17. februar er der monteret 75% i etage 3 fra modul A-M. Ifølge referat af byggemøde den 3. maj er monteringen i modul N-Q afsluttet og vægfliserne er færdige i opgang 1, d.v.s. ca. 3 - 3 1/2 måned fra monteringen af elementerne. Der foreløber ca. 5-6 måneder fra produktionen inden risikoen for restkrympning er af lille størrelsesorden, alt afhængig af lagring og udefra kommende fugt. Vejrliget kan bevirke, at der optages fugt. Desto mere vand skal der afgives. Der vil herefter være et lille restsvind, men det ville nok være uden betydning, hvis selve påsætningen var i orden, herunder specielt, at der ikke er rester af limmasse og mørtel i hjørnerne og at der er silicone foroven. Der er oplyst, at opvarmning er påbegyndt ca. 14 dage forud for 1. fliseopsætning. Det har også betydning om man ved fliseopsætningen er gået fra 3. sal og ned eller er startet nedefra. Det kan ikke ses, hvor fliseopsætningen er startet. Hjørnerne er helt kompakte af limmasse og cement. Der er ingen steder, hvor denne kompakthed ikke er konstateret. Når der skrives »ikke overalt« skyldes det, at der var et sted, hvor hjørnet var i orden og der var der endda ikke renset helt ud. En lille krympning kan betyde, at fliserne slipper. Der skal ikke meget til, før der er bevægelse i fliserne. Træk- og trykspænd foregår fortrinsvis på hjørnefliser. Der er begrænset indflydelse på de øvrige fliser, men indflydelsen er afhængig af, hvorledes limen sidder på den øvrige del af fladen. Det anførte under c vedrørende dilitationsfugerne i elementsamlingerne fremgår af R's opsætningsvejledning og burde have været medtaget i beskrivelsens opsætningsvejledning, idet kravet er uafhængigt af, hvilket produkt der anvendes. Både D og R er almindeligt anerkendte mærker. Det har ikke været muligt at konstatere den eksakte produktionsdato for elementerne.

Med hensyn til flisepastaens påførelse på øverste flise har syns- og skønsmændene forklaret, at pastaen skal føres helt op og selvom den er ført helt op, vil den stadig være påvirkelig af vand, men der skal også være en vandtæt fuge. Det afgørende er, om der er tæthed foroven, ellers vil der være samme udvikling, hvis der kommer vand ind. Hvis der er gipsvægge vil disse ikke blive påvirket på samme måde, idet gips er et »dødt« materiale. På langt sigt - ca. 20 år - kan der opstå problemer på gipsvægge, idet R er vandopløseligt. Hvis klæbningen havde været rigtig, ville skaderne kun være sket i hjørnerne. Bortset fra øverste fliserække er der i det store og hele limet ordentligt. Der har efterfølgende været mange sager med R. Den revne, der er fotograferet i forbindelse med besvarelsen af tillægsspørgsmål 1, er kun fundet eet sted. Skønsmændene ser sig ikke stand til at udtale sig om, hvorvidt det har været muligt at sætte varme på byggeriet på et tidligere tidspunkt.

Klageren har præciseret sine påstande således, at indklagede A3 principalt er ansvarlig for hele tabet, subsidiært at indklagede A3 sammen med de rådgivende er pro rata ansvarlig i et forhold, der fastsættes af voldgiftsretten, mere subsidært, at A3 og rådgiverne samt de indklagede A4 og A5 er pro rata ansvarlige i et af voldgiftsretten fastsat forhold og mest subsidiært, at alle de indklagede er ansvarlige i et af voldgiftsretten fastsat pro rata forhold.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at der er konstateret mangler, som bør medføre erstatning. Efter syns- og skønserklæringerne er det godtgjort, at der i overvejende grad er tale om udførelsesfejl, hvorfor indklagede A3 skal betale erstatning. Ifølge syns- og skønserklæringen kan fejlen også henføres til projekteringsfejl, hvorfor også rådgiverne - A1 og A2 - er ansvarlige. I relation til A2 kan det yderligere anføres, at hvis elementerne på grund af manglende udtørring er årsag til manglerne, er det A2, der hæfter på grund af manglende tilrettelæggelse i tidsplanen. Endvidere henfører syns- og skønsmændene manglerne til krympning i betonen. Såfremt det anses for at have selvstændig betydning, gøres det endvidere gældende, at de indklagede A4 og A5 pro rata skal betale en forholdsmæssig andel. I det hele gøres det gældende, at der skal ske en pro rata fordeling mellem samtlige de indklagede.

De indklagede A1 og A2 har gjort gældende, at ingen af rådgiverne har begået fejl eller forsømmelser. Selvom der teoretisk måtte være en projektfejl er der ingen årsagsforbindelse mellem denne teoretiske fejl og flisenedfaldet.

Rådgiverne er indbyrdes solidarisk ansvarlige, men der er ikke solidarisk ansvar mellem entreprenøren og rådgiverne, da ABR i så henseende forudsætter et pro rata ansvar.

Indklagede A3 har gjort gældende, at der ikke er tale om udførelsesfejl og såfremt det anses for godtgjort, at der er tale om mindre udførelsesfejl, er de ikke årsag til flisenedfaldet.

De indklagede A4 har gjort gældende, at leverancen ikke har været behæftet med ansvarspådragende mangler, subsidiært at der ikke er årsagssammenhæng og mere subsidiært at ansvaret er bortfaldet ved klagerens egen skyld ved arbejdets tilrettelæggelse.

Voldgiftsretten udtaler

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der i det omhandlede byggeri i badeværelserne er konstateret løse fliser i stort omfang på betonelementer og især facadeelementer, medens der ikke har kunnet konstateres løse fliser på gispvægge.

Det må endvidere lægges til grund, at flisevæggene buede udad med lodret akse, og at der bortset fra det anførte om facadeelementerne er tale om et ensartet skadesbillede.

Endvidere har der i mindre omfang kunnet konstateres tegn på utætheder ved gulvafløb og ved faldstammer fra toilet.

Det fremgår af sagen, at det i beskrivelsen foreskrevne D produkt er ændret til L. Det må lægges til grund, at dette er sket efter aftale.

Ved aftalen om anvendelse er L findes dette fabrikats monteringsanvisning at være indgået som et led i beskrivelsen.

Det er oplyst, at elementerne er leveret på byggepladsen primo 1983, og at elementmontagen er startet den 19. januar 1983. Ca. 14 dage før påbegyndelsen af fliseopsætningen sidst i april er opvarmning af ejendommen påbegyndt. Det er uoplyst i hvilken del af ejendommen, opvarmningen er startet, ligesom det er uoplyst, hvor fliseopsætningen er startet.

Efter de afgivne syns- og skønserklæringer og skønsmændenes forklaring i retten har hjørnerne mellem flisevæggene været »kompakte« af flisepasta og mørtelrester. Endvidere har der ifølge syns- og skønsmændene ikke været tilstrækkelig limpåførelse ved overkanten af øverste fliserække, ligesom fugningen har manglet eller været utilstrækkelig.

Endvidere har der ikke i projektmaterialet været foreskrevet en dilitationsfuge i fliselaget ud for elementsamlinger.

Syns- og skønsmændene udtaler endvidere, at limmassen har været påført for for store arealer.

Endelig anfører syns- og skønsmændene som årsag til skaden »langtidsspændinger« samt et evt. stort fugtindhold i elementerne.

Voldgiftsretten finder, at en væsentlig årsag til de løse fliser er svind i betonen, dels det kemiske svind, dels udtørringssvindet.

De »kompakte« hjørner mellem fliserne findes at være en udførelsesfejl, der tildels i forbindelse med, at Ls forskrifter ikke har været overholdt, er en medvirkende årsag til, at skaden har fået et omfang, som det har været tilfældet. Derimod findes den omstændighed, at limen muligvis har været påført i for store arealer efter skadesbilledet ikke at have haft afgørende betydning. Indklagede A3 A/S findes som følge af disse udførelsesfejl at være medansvarlig for de skete skader.

Den omstændighed, at der ikke i projektmaterialet er foreskrevet dilitationsfuge i fliserne ud for elementsamlingerne findes de steder, hvor dette har været aktuelt, ligeledes at have medvirket til skadens omfang. Den manglende projektering af denne dilitationsfuge anses for en projektfejl. Da dilitationsfugen er en følge af elementsamlinger, der er en ingeniøropgave, findes A/S A2 at være den ansvarlige uanset, at beskrivelse heraf skulle have været optaget i beskrivelsen af murerarbejdet, der er en arkitektopgave.

Endvidere finder voldgiftsretten, at tilrettelæggelsen af tidsforløbet, herunder navnlig tidspunktet for elementproduktionen og tidspunktet for varmepåsætning i forhold til starten på flisearbejdet at have haft betydning for skaden. Som ansvarlig for den samlede tidsplan findes dette forhold ligeledes at påføre A/S A2 et medansvar.

Der findes ikke at være godtgjort ansvarspådragende forhold for A1 samt A4 og A/S A5.

Ansvaret mellem A/S A3 og A/S A2 fordeles med 2/3 til A/S A3 og 1/3 til A/S A2.

Idet der ikke findes at være grundlag for, at klageren skal betale nogen del af skaden, tilpligtes indklagede A/S A3 at betale 539.039,67 kr. og A/S A2 at betale 269.519,83 kr. med renter som påstået.

A1 samt A4 A/S og A5 A/S frifindes.

I sagsomkostninger - incl. andel i de af klageren afholdte omkostninger til syn og skøn - betaler indklagede A3 A/S til klageren 53.000 kr. og indklagede A2 A/S 26.500 kr.

I sagsomkostninger til de indklagede A4 A/S og A/S A5 betaler klageren 8.000 kr., idet klageren selv endeligt afholder omkostningerne ved syns- og skønserklæringen af 30. december 1991.

Omkostninger i forholdet med A1 under konkurs og klageren ophæves.

Med hensyn til omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen forholdes som nedenfor bestemt.

T H I B E S T E M M E S

Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede, A3 A/S, 539.039,67 kr. og indklagede, A/S A2, 269.519,83 kr. til klageren, K, alt med tillæg af procesrente fra kendelsens dato til betaling sker.

A1 under konkurs v/kurator advokat B, A4 A/S og A/S A5 frifindes.

Inden samme frist betaler indklagede A3 A/S 53.000 kr. og indklagede A2 26.500 kr. i sagsomkostninger til klageren.

Ligeledes inden samme frist betaler klageren til de indklagede A4 og A/S A5 i det hele i sagsomkostninger 8.000 kr.

Omkostningerne i forholdet mellem klageren og A1 under konkurs ophæves.

Omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen betales med 2/3 af indklagede A3 A/S og 1/3 af indklagede A2 A/S.

København, den 1. marts 1993

J.E. Ahrensbach Vagn Rasmussen Erik Th. Halken

p.v.c.

Per Helwigh

Ingen

Konstateret løse fliser i badeværelser på betonelementer og facadeelementer og utætheder ved gulvafløb og faldstammer.

Manglende projektering af dilatationsfuge ansås for projektfejl