Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse

Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse

Kendelse i Voldgiftssag nr. C-2866 K Boligselskab mod 1. A1 Arkitekt og Ingeniørkontor og 2. A2 v/ kurator advokat B

Procestilvarslet Murermester C

Under denne sag har klageren, K Boligselskab, Afdeling »X II« ved klageskrift af 1. juni 1989 indklaget A1 og konkursboet entreprenør A2 v/kurator advokat B for en i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen, rådgivende civilingeniør Esben Kirkegaard og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som formand.

Sagen er rejst i anledning af en tvist vedrørende mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse, X II, der var opført af entreprenør A2 på grundlag af et projekt udarbejdet af A1. Murerarbejdet blev udført af muremester C, der havde indgået entreprisekontrakt med entreprenør A2 herom.

Murermester C har været procestilvarslet under sagen.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået de indklagede in solidum tilpligtet at betale 5.061.730,31 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. juni 1989 af 61.730,32 kr. og af hele beløbet fra den 21. sep. 1992 til betaling sker.

Begge de indklagede har påstået frifindelse. subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb med proratarisk hæftelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Ved entreprisekontrakt af 16. og 18. juni 1981 blev der indgået aftale mellem klageren og entreprenør A2 om opførelsen af det nævnte byggeri for en samlet entreprisesum på 4.999.965,- kr. excl. moms. Ved underentrepriseaftale af 22. juli 1981 mellem A2 og murermester C blev murerarbejdet overdraget til sidstnævnte.

Mellem klageren og det indklagede A1 er der intet skriftlig aftalegrundlag.

I de særlige betingelser for murerarbejdet hedder det i pkt. 6.101 om arbejdets omfang: »Udførelse af alle opmurings-, fuge, pudse-, flise-, klinke- og gulvafretningsarbejder samt skillevægge og bagmure af gasbeton.«

Om bagmure og indv. vægge hedder det i pkt. 6.408

»Udføres af 7,5 cm tykke porebetonelementer (gasbeton), der monteres efter D's anvisninger

»BAGMURSSYSTEM AF GASBETON-VÆG-ELEMENTER« samt arbejdsinstruktion

»OPSTILLING AF GASBETON-ELEMENTER-BAGMURSSYSTEM«

Der monteres murbindere svarende til 8 stk. pr. (m2) og afpasset til murværk.

Der udlægges murpap under alle vægge.

Understøbning af elementer udføres omhyggeligt og afskæres plant med elementernes sider.

Afslutningshøjde fremgår af tegningerne.

Entreprenøren er ansvarlig for tilstrækkelig afstivning i byggeperioden.

Der anvendes falselementer og 15-GX-bjælker i vindues og udv. døråbninger.

Overskydende lim ved fuger fjernes.

I lejlighedsskel i sammenbyggede huse udføres elementvæggene uafhængige af hinanden helt op under tagplader.

Bagmurselementer må ikke føres ubrudt igennem disse lejlighedsskel.

Vægge, hvorpå der opsættes fliser skal være absolut plane.'

Om efterreparationer hedder det i pkt. 6.415

Mindre skader på gasbeton-elementer efter D's anvisninger med G-lim og skælsand, bl. forhold 1:3 eller med KC-mørtel 50/50/800.

Ved større skader udskiftes elementerne.'

Det fremgår endvidere af Fælles betingelserne at det påhviler entreprenøren at udarbejde arbejdstegninger til eget brug, som supplering til det udleverede tegningsmateriale, således som det er nævnt under fagbeskrivelserne.

Arbejdet blev påbegyndt den 3. juni 1981 med byggemodningsarbejderne. I et notat af 3. sep. 1981 fra E, A1, til F hos A2 hedder det

»Forankringsjern.

I huse hvor de ikke er faststøbt med det samme udføres fastgørelsen med flg: BMF-vinkeljern ......fastgøres i beton under Lecablok med 2 stk. Fischer FA 12 og 5 stk. M4 galv bolte til trækbånd«

Under sagen er fremlagt en SBI-Rapport 144 fra 1983 der indeholder en sammenfatning om, at det afstivede system trænger til mere opmærksomhed. Det hedder bl.a. i rapporten: »Uforankrede vægge har lille bæreevne. Der er opført mange letbetonvægge, som hverken er forsynet med lodret anker eller modhold, og de har naturligvis også en vis vandret bæreevne. Men de fleste vægge i et etplanshus med let tag (og i iøvrigt også vægge i en lang række andre situationer) er lodret ubelastede.«

Byggeriet blev afleveret i sommeren eller efteråret 1982.

Den 3. april 1984 blev der på foranledning af A1 afholdt et møde med deltagelse af blandt andre A2. Mødets formål var at søge klarlagt årsagerne til ca. 20 revnedannelser i gasbeton bagmure og indvendige skillevægge i hus nr. 4 og 2 revner i hus nr. 30. Den 5. apr. 1984 sendte A1 klageren anvisninger på udbedring af svindrevner i hus nr 30.

Efter foretagen besigtigelse sendte D den 8. maj 1984 en redegørelse for årsagerne til revnerne i både hus nr. 4 og hus nr. 30. De sidstnævnte anses for hændelige og stammende fra udtørringssvind. Revnerne i hus nr 4 anses at have »et sammenrend af omstændigheder som årsag«. I skrivelsen hedder det herefter

»Revner, hvorved der forekommer planforskydning, har ved badeværelsesvægge formentlig kvælning i fliser som årsag, idet disse vægge havde krumning imod badeværelse.

Årsagen til de øvrige mange revner kan der kun gættes på, men der blev jo konstateret en manglende sømning af væggene ved loft, og det kunne tænkes, at de fastgjorte vægge herved kom til at skulle optage samtlige vindkræfter.

Studium af SBI-rapport nr. 144 og de afbillede forsøgsvægge lader formode, at kraftoverførelse langs hele vægoverkanten giver spredte lodrette revner i brudgrænsetilstanden. Dette kan rime med, at nogle få vægge har skullet tage hele den vandrette kraft, hvilket, parret med evt. en enkelt svindrevne, har startet miseren.

Er denne teori rigtig, må problemet løses ved etablering af bedre fastgørelse og derefter reparation af revnerne, som tidligere beskrevet......«

Efter at entreprenør A2 var erklæret konkurs anmeldte klageren ved skrivelse af 15. maj 1984 at krav af ukendt størrelse i konkursboet.

I en skrivelse af 21. jan. 1985 fremkom A1 med forslag til nogle nærmere beskrevne forankringer - sømning - som anses for nødvendige til at genetablere husenes stabilitet. Der blev herefter indhentet tilbud fra et malerfirma og et tømrerfirma.

Den 26. febr. 1985 fremkom A1 med et forslag om en forligsmæssig løsning baseret på de indhentede tilbud på grundlag af udbedringsomkostninger på 50 - 60.000 kr. excl. moms, hvori er indbefattet en gennemgang af 45 tagrum med nødvendig eftersømning, som angivet i udbedringsforslaget af 21. jan. 1985 samt udkradsning og limning af fuger samt opsætning af tapet på de berørte vægge. Der foreslås en nærmere angiven fordeling mellem de implicerede parter. Det bemærkes, at forliget ikke indeholder udgifter til sagsomkostninger, huslejetab, merudgift ved opvarmning af erstatningsbolig eller andet indirekte tab.

I A1's skrivelse af 28. feb. 1985 tilføjes, at de sidstnævnte omkostninger alene skal bæres af boligselskabet.

I skrivelse af 8. mar. 1985 fremkom klageren med et nyt forligsforslag, hvori der blandt andet er taget stilling til de nævnte omkostninger, idet det af A1 fremsatte forslag samtidig afvistes.

I skrivelse af 14. mar. 1985 fremkom A1 med et i samarbejde med murermester C udarbejdet ændringsforslag til klagerens forligsoplæg. Ved skrivelse af 1. apr. 1985 accepterede klageren det ændrede forslag.

Den 25. apr. 1985 afholdtes et byggemøde med deltagelse af repræsentanter for klageren, A1 samt den malermester og tømrermester der havde afgivet tilbud på udbedringsarbejderne. Af referatet fremgår, at malermesteren fremlagde et overslag (130.000 kr. til 150.000 kr.) på baggrund af en nys foretagen gennemgang. Det fremgår endvidere, at antallet af revner registreret af malermesteren var steget meget i forhold til en i sep. 1984 foretagen registrering. Referatet slutter

»Da de økonomiske forudsætninger, som parterne har indgået forlig på, umiddelbart ser ud til at ændre sig væsentligt, besluttede man

a: at udskyde igangsætningen af arbejderne.

b. at A1 og

K gennemgår et antal huse for at vurdere muligheden for at reducere omfanget af tapetarbejdet. ...........«

Der blev herefter foretaget gennemgang af samtlige huse og på et møde den 20. maj blev det besluttet at anmode malermesteren om et maksimalt overslag på det arbejde, der på grund af revnernes størrelse straks skulle udbedres. Mindre revner (svindrevner) skulle kontrolleres efter 1 år.

Den 23. maj 1985 fremkom A1 med et kort notat om konstaterede revner - 4 typer - i et af husene - Y nr. 23 -. I skrivelsen hedder det: »Det er vor vurdering, at alle de i Y nr. 23 konstaterede revner skyldes dimensions- og/eller formforandringer i gasbetonelementerne.«

I skrivelse af 19. aug. 1985 meddelte D at man havde besigtiget huset Z nr. 17., hvor der konstateredes »større svindbevægelser end normalt og større end deklarerede værdier«. For at få billede af bevægelserne aftaltes det at lade nogle af revnerne forsegle med gipsklatter med henblik på fornyet inspektion efter et par måneder.

I skrivelse af 30. sep. 1985 fremkom D med en redegørelse for deres syn på problemet og angav en række mulige skadesårsager.

Efter denne redegørelse meddelte A1 klageren, at man ikke fandt, at redegørelsen pegede på nogen konkret skadesårsag, og at det heller ikke vil være muligt, på baggrund af redegørelsen, at placere noget ansvar for skaderne. A1 kan ikke anbefale, at der foretages nogen generel skadesudbedring før den eller de konkrete skadesårsager er fastlagt og afhjulpet. Det anbefales at der inddrages en uvildig teknisk instans i sagen. Efter at A1 den 15. nov. 1985 havde erindret klageren om sagen anmodede klageren den 11. jul. 1986 Voldgiftsnævnet om at udpege en syns- og skønsmand.

Den af Voldgiftsnævnet udpegede syns- og skønsmand murermester ingeniør G afgav erklæring den 6. apr. 1988. I erklæringen udtales bl.a.

Spørgsmål 1

»Kan der konstateres mangler i form af revnedannelser i gasbetonvægge i samtlige huse?»

Svar 1

»Ja, der kan konstateres revner i gasbetonvægge i alle besigtigede huse.« (ialt 14 huse, 6 i Y og 8 i Z.) ..............

Spørgsmål 2

»Ved en hel eller delvis bekræftende besvarelse bedes oplyst årsagerne hertil, idet skønsmanden særlig bedes overveje eventuel indflydelse fra følgende faktorer: .......«

Svar 2

»Det er skønsmandens vurdering, at den væsentligste årsag til de opståede revner i gasbetonelementerne er, at alle husene ikke besidder den nødvendige stabilitet for vejr og vind på tværs, hverken i henseende til glidning eller væltning.

For tværstabiliteten gælder især, at de væltende momenter overskrider de stabiliserende momenter fra væggenes egenlast.

Der henvises til redegørelsen af 22. febr. 1988, der er vedlagt som ERKLÆRINGSBILAG 1.

Af mulige mindre årsager kan nævnes

1. Varierende omfang at fyldte fuger mellem elementerne samt tilfælde, hvor limen kun klæber til den ene flade i samlingen.

2. Mangelfuld understopning og sømning af gasbetonelementerne.

3. Naturligt svind i gasbetonelementerne.

Iflg. brochureoplysning fra producenten (D) må der påregnes et svind af størrelsesordenen 0,1 m/m.

Produktionen af elementer hos D har som en betingelse for Boligministeriets godkendelse været underkastet løbende kontrol ved letbetonkontrollen. Skønsmanden har derfor ingen grund til at tvivle om, at der er leveret 1. klasses materialer.

Der er ved besigtigelsen ikke bemærket bevægelser eller revner i fundamenterne.

Huse der har været berørt af stormskader, især Y nr. 27 er der konstateret væsentlig flere revner end på de øvrige huse. Det skønnes at en del af gasbetonelementerne med hårfine revner (især vandrette) er genanvendte, hvor de burde have været kasseret.«

Et spørgsmål om hvorledes afhjælpning kan ske og om afhjælpningsomkostningerne er besvaret med, at forinden en afhjælpning og en prisfastsættelse kan foretages er det helt nødvendigt, at der udføres projektmateriale for arbejdets udføresel ud fra de foretagne statiske beregninger.'Spørgsmålet kan således ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det kan oplyses, at udbedringen vil være ret så omfattende'

Et spørgsmål om følgeskader er besvaret med, at der kun er påvist og konstateret knækkede tagplader på 1 hus og, at det ikke kan udelukkes, at dette eventuelt er medført som en følgeskade. Vandindtrængen er kun påvist ved 1 gavlspids. Der skønnes ikke umiddelbart nogen sammenhæng ved dette og de øvrige skader. Afhjælpningsomkostningerne vedrørende revnede tagplader er skønnet at andrage 1.600,- kr. dagspris excl. moms.

Et spørgsmål om afhjælpninger vil være udtryk for forbedringer af ejendommene er besvaret benægtende. Det samme gælder et spørgsmål om udbedringen vil være at betragte som vedligeholdelse.

Det nævnte erklæringsbilag nr. 1 indeholder en vurdering af bygningernes stabilitet udarbejdet af Rådgivende Ingeniørfirma H, Æ-by.

I skrivelse af 8. okt.1990 har klageren stillet skønsmanden yderligere spørgsmål om mulige og nødvendige afhjælpningsforanstaltninger og omkostninger, herunder omkostningerne ved udfærdigelse af detailprojekt.

Syns- og skønsmanden har i erklæring af 20. mar. 1991 indledningsvis bemærket, at på grund af manglende beregninger og projekt for udførelsesmetode er besvarelsen behæftet med stor usikkerhed både m.h.t. udbedringen og prisfastsættelsen. Det anbefales, at der snarest foretages beregninger og udførelse af projektmateriale for arbejdets udførelse, hvorefter omkostningerne mere præcist kan vurderes evt. efter afholdelse af licitation for arbejdets udførelse.

Spørgsmålet om de mulige og nødvendige afhjælpningsforanstaltninger er besvaret således: ».....

Der skal udføres en henholdsvis vandret og lodret forankring af gasbetonelementerne til fundamentet med anvendelse af vinkeljern, der påboltes i henholdsvis fundament og gasbeton. Endvidere kan der blive tale om en forankring lodret fra rem til fundament, det kan bl.a. udføres ved indgreb igennem facademuren.

Herudover skal der formentlig udføres en vindafstivning af tagkonstruktionen.

Manglende eller utilstrækkelige fyldte limfuger skal efterfyldes.

Manglende understopning af sømning af elementer skal foretages.«

Spørgsmålet om afhjælpningsomkostninger er besvaret således

Omkostninger til udbedringerne skønnes pr. hus at andrage ca. 20 - 25.000,- kr., projektering ialt ca. 75 - 125.000,- kr., tilsyn ca. 1.200,- til 1.600 kr. pr. hus. Alle priser er dagspris og excl. moms.

Klageren rettede herefter henvendelse til I A/S Rådgivende ingeniører, der i et notat af 27. mar. 1992 redegjorde for opgaveformuleringen. I notatet konkluderes opgaven som følgende

»Vores opgave har vi jævnfør ovenstående konkluderet at omfatte følgende

I) Projektering og udbud af konstruktive tiltag der sikrer den vandrette stabilitet.

II) Projektering og udbud omfattende udbedring af følgeskader i alle indvendige vægflader (tapetserede og flisebeklædte vægge)»

Der blev udbudt i to entrepriser omfattende, dels murer-, tømrer- og smedearbejdet, dels malerarbejdet. Udbudsbrevet er dateret den 1. maj 1992.

På grundlag af licitationsresultatet er udgifterne -excl. moms.- opgjort således

Råhusentreprisen: Hovedtilbudssum ................. 1.832.500 kr. Variable mængder .................. 153.889 kr. 1.986.389 kr. Malerentreprisen: Hovedtilbudssum ................. 1.079.250 kr. Variable mængder ................... 7.062 kr. 1.086.312 kr. Ikke udbudte arbejder ............................. 77.000 kr. Uforudsete udgifter, ca. 10% ..................... 300.299 kr. Omkostninger ..................................... 550.000 kr. Anlægsbudget i alt excl. moms .................. 4.000.000 kr. Moms 25% ....................................... 1.000.000 kr. Ialt incl. moms ................................ 5.000.000 kr.

Det er bemærket, at der i beløbet ikke er indregnet de af klageren allerede afholdte udgifter til udbedring af skader.

De variable mængder indgår bl.a. i murerarbejdet og vedrører udbedring af 550 m revner af varierende bredde, nedtagning af alle vægfliser i 5 badeværelser og opsætning af nye fliser i samme. I malerarbejdet indgår i tilsvarende post spartling af 550 l.m. revner.

De ikke udbudte arbejder omfatter nedtagning og genopsætning af WC og håndvask for flisearbejder i 5 stk. badeværelser med 9.633,- kr., alternativ vægbehandling - opsætning af glassilkevæv + tapet i stedet for væv + 2 gange maling i halvdelen af husene med 66.717,- kr. samt maling af fodpaneler i 2 stuer med 650,- kr.

Omkostningerne er specificeret således

1. Planlægning, projektering udbud og opfølgning ........ 180.000 kr. 2. Tilsyn og byggeledelse ............................... 170.000 kr. 3. Øvrige omkostninger omfattende tegningstryk, kopier, forsikring, svejsekontrol, overflade- kontrol, byggetilladelse, rejser m.m. ................ 100.000 kr. 4. K Boligselskab (2 1/2 % af anlægsbudget) ............. 100.000 kr.

Priserne forudsætter igangsættelse den 21. sep. 1992 i henhold til udbudstidsplanen.

Syns- og skønsmanden har herefter været stillet en række tillægsspørgsmål. Disse er besvaret i tillægserklæring af 18. aug. 1992.

Tillægsspørgsmål 1.

»Dækker de i det foreliggende detailprojekt beskrevne udbedringsarbejder og efterbehandlingsarbejder kun de absolut nødvendige afhjælpningsforanstaltninger?»

Svar 1.

»Ja, for at sikre bygningernes stabilitet er afhjælpningsforanstaltningerne nødvendigt.

.... Det skønnes ..., at de projekterede afhjælpningsforanstaltninger, hvad angår bygningernes stabilitet, er absolut nødvendige.

I forbindelse med licitationsresultatet ... og tilbudslisterne .. - .. skal det bemærkes, at der forekommer en del stipulerede ydelser og vejrligsforanstaltninger, som eventuelt ikke vil komme til udførelse og udbetaling.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at udføre arbejdet i en vinterperiode.

I malerentreprisen er der foreskrevet følgende behandling i alle beboelsesrum

Fjernelse af eks. tapet m.m.

Opsætning af væv.

2 gange plastmaling.

Andre ydelser generelt

Planlægning, gennemførelse og dokumentation af kvalitetssikringsaktiviteter.

Afsætning af 2 stk. farveprøver i hvert hus.

Rengøring.

Herudover er der i budgettet angivet

Omkostninger K Boligselskab.

Af ovennævnte punkter skønnes følgende ikke at være absolut nødvendige afhjælpningsforanstaltninger

1. Stipulerede ydelser (delvis)

2. Vinterforanstaltninger.

3. Behandling af vægge i alle rum excl. badeværelse. Hvor der foretages indgriben i væggene er det absolut nødvendigt.

4. Afsætning af 2 stk. farveprøver i hvert hus.

5. Mindre omfattende rengøring.

6. Kvalitetssikring for malerarbejder.

7. Alternativ vægbehandling.

8. Uforudsete udgifter ca. 10%.

I omkostningerne til K Boligselskab er ikke gjort rede for eller specificeret ydelsens omfang. Skønsmanden kan ikke tage stilling til denne post«.

På tillægsspørgsmål 2 om der tilføres byggeriet forbedringer i forhold til det oprindelige projekt, svares at tilvejebringelsen af stabilitet ikke tilfører byggeriet nogen forbedringer. Som forbedringer nævnes opsætning af væv i alle rum excl. badeværelser.

På tillægsspørgsmål 3 om »sparede vedligeholdelsesudgifter« for klageren svarer syns- og skønsmanden, at de nævnte væv vil medfører mindre vedligeholdelsesudgifter for klageren.

Tillægsspørgsmål 4

»I det omfang detail projektering måtte indeholde unødvendige afhjælpningsarbejder, forbedringer og sparede vedligeholdelsesomkostninger, bedes disse arbejder præciseret og værdisat.«

Svar 4

»Som angivet i svar 1 skønnes følgende omkostninger ikke at være absolut nødvendige

ad pkt. 1 og 2 ca. kr. 110.000 - - 3 - - 200.000 (ca. 30 % af væggene) - - 4 - - 10.000 - - 5 - - 10.000 - - 6 - - 15.000 - - 7 - - 67.000 - - 8 - - 200.000 - 250.000.« (ialt ... 612.000)

»Herudover omkostninger kr. 100.000 til K Boligselskab, som ikke er nærmere specificeret.

Hertil kommer forbedringer i form af væv udført på alle vægge ca. kr. 270.000.

Til ovennævnte priser tillægges moms.«

Som tillægsspørgsmål 5 er stillet følgende spørgsmål

»Var det i 1980/81 - på tidspunktet for det oprindelige projekts udarbejdelse og offentliggørelse og ud fra den tids viden om anvendelse af letbetonvægge i kombination med afstivende skalmur opført i mursten - sædvanligt i projektmaterialet blot at henvise til montering af letbetonvægge skal ske efter D's anvisninger?»

Svar

»Den normale henvisning »at montering af letbetonvægge skal ske efter D's anvisninger« kan ikke forudsættes også at skulle omfatte eventuelle foranstaltninger, som forankring og modhold vil være.'

Et spørgsmål om de i den første syns- og skønserklæring nævnte »øvrige mindre årsager's betydning har syns- og skønsmanden besvaret således

»Da bygningerne ikke besidder den nødvendige stabilitet med korrekt udført montage, er det ikke muligt at anføre de mindre årsagers indflydelse på revnedannelserne, da disse årsager forstærker hinanden.«

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af forretningsfører J fra klageren, ingeniør L fra indklagede A1, ingeniør M fra samme, entreprenør A2 samt syns- og skønsmanden.

J har forklaret blandt andet, at kravet på de 61.730,32 kr. er udgifter til malermester for i forbindelse med fraflytning at udbedre revner efter anvisning fra D. I 1985 forsøgte man med en stabilisering. Man søgte at finde en erstatningsbolig til beboerne og derefter foretage en totaludbedring med stabilisering af tagkonstruktionen. Beboerne blev holdt skadesløse. Efter syns- og skønsforretningen spurgte man hvad der måtte gøres. Da man fik det svar, at der ikke måtte foretages noget før sagen var færdig, blev der kun foretaget de nødtørftigste udbedringer. Der var kun tale om udbedring af revner. Der var kun få udflytninger. Der er en del beboere, der har haft store gener og har ønsket at tapetsere. Klageren har betalt omkostninger til tapet og glasfiber fra 600 kr. til 1500 kr., men beboerne har selv skullet udføre arbejdet eller betale omkostningerne herved. Nu er der lukket for denne fremgangsmåde. Af de foretagne reparationer er der nogle der har holdt, men andre steder er der opstået skader igen. Beboerne har i byggeriet den indvendige vedligeholdelse. Han var ikke forretningsfører i forbindelse med forliget den 1. apr. 1985. Forliget blev indgået på basis af det, der var registreret og det var det forhandlingerne havde drejet sig om. Da det nye maleroverslag kom hørte alt op omkring forliget. Maleroverslaget var meget stort.

I anledning af syns- og skønsmandens bemærkninger i skønserklæringen af 18. aug.1992 har vidnet forklaret om de »stipulerede ydelser«, at det er svært at udtale sig om længden 550 m er meget. I hvert hus er der 15 meter som minimum. Der er nu kommet nogle vandrette revner, som ikke er mødt før. M.h.t.badeværelser har han konstateret, at 3-4 rækker fliser er faldet ned nogle steder. Man har reddet en hel flisevæg ved at slå trælister op. 5 badeværelser skal som minimum udskiftes. Vedrørende behandling af vægge i alle rum excl. badeværelse har vidnet forklaret, at entreen typisk ikke har været berørt, men her skal forankringen placeres. Ellers er stort set alle rum berørt, idet der er primære revner i så og sige alle rum. Enkeltstående huse er ikke berørt. Vindbelastede huse er mest berørt, det gælder særlig Y, der er mest åben. 2 ud af 3 huse er nok i underkanten, men han tør ikke sige noget bindende. M.h.t. alternativ vægbehandling har vidnet forklaret, at det er nødvendigt med nyt tapet. Glassilkevæv er en forbehandling til tapet for at sikre mod revnedannelse.'

Omkostninger til klageren er det sædvanlige administrationsbidrag ifølge boliglovgivningen. Under en byggesag er der forøget administration, herunder til orientering af beboerne. Han mener ikke der kan opnås besparelser ved vedligeholdelsen. Det er beboerne, der har vedligeholdelsen, hvorfor klageren ikke har specielle vedligeholdelsesudgifter.

Uanset problemerne har ejendommen været fuldt udlejet. Der har således ikke været huslejetab.

Senere - i 1982-83 - har klageren opført 27 huse i »Ø«. De er bygget på samme projektgrundlag. Her har der ikke været problemer. Husene ligger i et hul med bebyggelse rundt om. Bebyggelsen er projekteret af samme arkitektfirma, men der har været andre håndværkere.

L har forklaret, at han er ansat i A1 og fra 1980-81 som medindehaver af anpartsselskabet. Han tog sig af projektstyring, kundekontakt og administration. Han har fulgt sagen som projektopfølgningsleder. Projektet er udarbejdet af arkitekt Lind i samarbejde med andre. Der blev ikke i projektet stillet krav om modhold og forankring. Projektet er udarbejdet efter de traditioner, man havde for eenfamiliehuse. Der er bygget på D's anvisninger uden, at man er gået dybere i statikken. Bygningsmyndighederne har godkendt projektet på det foreliggende grundlag.

Det er ikke tilkendegivet, at forliget blev trukket tilbage. Omfanget blev imidlertid større og forliget blev trukket ud for at se hvad der egentlig var tilbage. Meningen med aftalen på mødet den 25. apr. 1985 var, at parterne efter malermesterens nye overslag skulle have lov til at tænke sig om.

Under byggeriet blev elementerne leveret successivt. Der var ingen leveringsproblemer, men man kom ind i en vinterperiode med limproblemer. Efter D's anvisninger blev der anvendt »plus lim«.

Han kender ikke noget til deforme elementer.

»Ø« havde en lidt anden udformning og placering, men i øvrigt eksakt det samme. Heller ikke der blev der foretaget eksakte beregninger. Bebyggelsen ligger i gl. bebyggelse med tæt lav bebyggelse og skovbevoksning, ca. 1 meter under omkringliggende terræn. »X« ligger i ret åbent terræn. Mod nordøst er der fredskov med bøgeskov, mod sydvest et gigtplejehjem. Mod syd nabobebyggelse. Bebyggelsen ligger i tæt lav bebyggelse. Der er ikke åbent land mod sydøst. Bebyggelsen er mest udsat mod XX-vej. Hus nr. 4 er det mest beskadigede. »Ø« er dog i det hele mere beskyttet.

Med hensyn til de opgjorte udbedringsomkostninger har vidnet forklaret, at det er »nok det det koster«.

I kravet til entreprenøren om at udarbejde de nødvendige arbejdstegninger er tænkt på nødvendige detailtegninger til spær og lign. Der ligger ikke i kravet noget krav om, at entreprenøren skal foretage beregninger.

M har forklaret, at han begyndte, at arbejde hos A1 i august 1984. I efteråret 1984 lavede han nogle stabilitetsberegninger vedrørende »X« (sagens bilag F). Alle bygninger skal naturligvis være stabile. Tidligere gjorde man ikke så meget ud af små huse, der var tunge nok i sig selv, men med overgangen til lettere bygningsmaterialer opstod der større forankringsbehov. Hans beregninger går først og fremmest på forankringen til tagkonstruktionen.

A2 har forklaret, at der ikke tidligere har været problemer i det samarbejde han har haft med A1. Han plejer at bruge arkitekt- og ingeniørtegningerne. Der er ikke behov for efterregning. Selv var han ikke meget med i projektet og arbejdet. Han har tidligere samarbejdet med C. Der var nogle problemer med vinterlim. Han ved ikke om der blev genbrugt elementer efter stormskade. Når han tidligere har haft entrepriser med letbetonvægge har han haft underentreprenør på. Forholdet til D måtte mureren ordne. Han har ingen faglig uddannelse.

Syns- og skønsmanden har forklaret, at det vil være muligt at stoppe udbedringsarbejdet, når vinterforanstaltninger kom på tale. Udgifter til vinterforanstaltninger vil være en ekstraomkostning. M.h.t. de udgifter han har karakteriseret som »ikke absolut nødvendige« har han om de »stipulerede ydelser« forklaret, at han fokuserer på de 5 badeværelser. Da han var på besigtigelse, så han ikke løse fliser, men der kan være kommet løse fliser senere. Der er ikke anledning til at afsætte 10% til »uforudsete udgifter«, da projektet er så omfattende, at der ikke er tvivl om hvad der skal gøres. De 270.000 kr. vedrørende forbedringer er beregnet på grundlag af, at der skulle væv på alle vægge. Hvis der sker reduktion af post 3 skal de 270.000 kr. reduceres med 30%. De skønnede 270.000 omfatter også sparede vedligeholdelsesudgifter.

Monteringsvejledningen fra D har ikke noget at gøre med de statiske beregninger. På det pågældende tidspunkt blev der ikke foretaget ret mange statiske beregninger. Efter SBI-anvisningens fremkomst er der sket en skærpelse af kravene. Det er ikke entreprenørens opgave at foretage beregninger.

Klageren har gjort gældende, at indklagede A1 ud fra en culpabetragtning er ansvarlig på grund af mangelfuld ingeniørarbejde. Det påhviler denne indklagede et rådgiveransvar.

Entreprenøren er ligeledes ansvarlig, dels for at have undladt at foretage de fornødne beregninger, men blot henholdt sig til de foreliggende tegninger fra ingeniøren, dels for udførelsesmangler.

De indklagede hæfter solidarisk.

Det er klart dokumenteret, at der er tale om væsentlige mangler ved projekteringen og at udbedringsomkostningerne er de påståede. Selv efter fradrag som syns- og skønsmanden er inde på er der tale om udbedringsomkostninger på godt 4 mill. kr. Det kan ikke påberåbes, at manglerne skyldes byggetidens viden, idet der som nævnt i erklæringsbilaget til den første syns- og skønserklæring allerede i 1977, foreligger en SBI-anvisning herom. Forliget fra 1985 kan ikke påberåbes i dag. Det bortfaldt efter en måneds forløb, da man besluttede sig til at udskyde iværksættelsen af udbedringsforanstaltningerne. Entreprenøren burde selv have sørget for, at murerarbejdet opfyldt de gældende normer og standarder. Han er også ansvarlig for, at der har været anvendt stormskadede elementer, mangelfuld limning og mangelfuld understopning. De indklagede hæfter solidarisk efter de almindelige regler herom. Efter syns- og skønsmandens udtalelse kan det diskuteres om der bør ske fradrag. Der bør afsættes et beløb til klageren på grund af forøgede administrationsomkostninger i forbindelse med skadesudbedringen.

Indklagede A1 har gjort gældende, at tvisten er endelig afgjort ved forliget af 1. apr. 1985. Under hensyn til tidens byggeskik er der ikke fejl i projekteringsarbejdet.

Der er ikke taget skridt til tilbagekaldelse af forliget, i hvert fald ikke på nogen klar måde. Henvisningen i beskrivelsen til D's vejledningen var på daværende tidspunkt tilstrækkeligt. Den senere viden støtter sig på SBI-144. Syns- og skønsmanden har også forklaret, at det ikke var sædvanligt at der blev foretaget statiske beregninger. I erstatningsbeløbet bør der foretages reduktion for forbedringer og sparet vedligeholdelse ligesom der også bør tages hensyn til, at byggeriet nu er 10 år gammelt. Endvidere bør der m.h.t. renter tages hensyn til at klageren vil få forudbetaling. I øvrigt henvises til syns- og skønsmandens bemærkninger til omkostningerne ved udbedringen. Endvidere bør der ske en afskrivningsreduktion på 10% årlig. Der foreligger et selvstændigt ansvar for medindklagede. Hvis A1 dømmes er medindklagede også ansvarlig.

Det indklagede konkursbo har ligeledes gjort gældende, at tvisten er afgjort ved det indgåede forlig. Der foreligger ikke noget selvstændigt projekteringsansvar for entreprenøren. Efter syns- og skønserklæringen må de håndværksmæssige fejl anses for uvæsentlige. Hovedårsagen er fejl ved medindklagedes projektering.

Voldgiftsretten udtaler

Det bemærkes indledningsvis, at der forud for den mundtlige forhandling om ansvarsspørgsmålet har været særskilt forhandling om indsigelser fra de indklagede om forældelse og passivitet. Parterne har accepteret en tilkendegivelse fra voldgiftsretten om, at et evt. krav ikke kan anses for bortfaldet, hverken på grund af forældelse eller passivitet fra klagerens side.

Det den 1. apr. 1985 indgåede forlig findes efter mødet den 25. apr. 1985 og det senere passerede at være bortfaldet.

Efter syns- og skønserklæringen, som voldgiftsretten kan tiltræde, er hovedårsagen til de opståede skader manglende stabilitet på grund af manglende forankring af vægge og manglende modhold. Der er ikke af det indklagede arkitekt- og ingeniørfirma foretaget stabilitetsberegninger.

Uanset at det på projekteringstidspunktet måske er forekommet, at der ikke foretages stabilitetsberegninger ved et byggeri som det foreliggende finder voldgiftsretten, at den projekterede ingeniør i forbindelse med projekteringen burde have taget stilling til den nødvendige afstivning i byggeriet, hvilket også ville være i overensstemmelse med de sædvaner der var gældende på projekteringstidspunktet.

Det indklagede arkitekt- og ingeniørfirma findes herefter at have pådraget sig ansvar for byggeriet påførte skade.

Der findes ikke at påhvile en entreprenør nogen pligt til at foretage selvstændige overvejelser om byggeriets stabilitet.

Herefter og da de i syns- og skønserklæringen nævnte mindre væsentlige årsager i forhold til hovedårsagen til manglerne ved byggeriet findes at være bagatelagtige, frifindes det indklagede bo for medansvar for de skete skader.

Efter det foreliggende, herunder syns- og skønsmandens erklæring og forklaring i retten, findes udgangspunktet for udbedringsomkostninger at måtte tages i licitationsresultatet. I overensstemmelse med det i den seneste syns- og skønserklæring anførte sammenholdt med syns- og skønsmandens forklaring findes de samlede udbedringsomkostninger dog at burde reduceres med 901.000 kr. med tillæg af moms eller 1.126.250 kr. Beløbet 901.000 kr. fremkommer som summen af de i skønsmandens svar på tillægsspørgsmål 4 under 1-8 anførte beløb, 70% af de i samme svar nævnte 270.000 kr. og omkostningerne til klageren 100.000 kr. Herudover finder voldgiftsretten ikke der er grundlag for reduktion. Det bemærkes, at rentedekorten i voldgiftsrettens tilkendegivelse af 28. aug. 1992 forudsatte betaling inden den 24. sep. 1992.

Der tilkommer herefter klageren 3.873.750 kr. med samt yderligere de påståede 61.730,32 kr. til dækning af udgifterne ved de foretagne nødvendige vedligeholdelsesarbejder, alt med renter som nedenfor bestemt.

Med hensyn til sagens omkostninger og voldgiftrettens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i b e s t e m m e s

Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede A1 Arkitekt- og ingeniørkontor til klageren K Boligselskab 3.935.480,32 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 6. jun. 1989 af 61.730,32 kr. og af hele beløbet fra den 24. sep. 1992.

Det indklagede konkursbo entreprenør A2 /ved kurator advokat B frifindes.

Inden samme frist betaler Arkitekt- Ingeniørkontoret til klageren 45.413 kr. til delvis dækning af klagerens omkostninger til syn og skøn samt i sagsomkostninger 80.000 kr.

I forholdet mellem klageren og det indklagede bo hæves sagens omkostninger.

De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales i det indbyrdes forhold 1/3 af klageren og 2/3 af det indklagede Arkitekt- og Ingeniørkontor.

København, den 26. januar 1993

Esben Kirkegaard Vagn Rasmussen Per Dibbern Johansen

p.v.c.

Malene Lind

Ingen

Hovedårsag til opståede skader var manglende stabilitet pga manglende forankring og modhold. Der var ikke foretaget stabilitetsberegninger. Indklagede arkitekt og ingeniør fandtes ansvarlige