PPAC bestod ikke alene af særligt udformede bogstaver, men kunne registreres.

PPAC bestod ikke alene af særligt udformede bogstaver, men kunne registreres.

År 1994, den 2. februar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen) følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 42/92: Klage fra AB Åkerlund & Rausing, Sverige, v/Internationalt Patent-Bureau over Patentdirektoratets afgørelse af 3. september 1992 af varemærke- ansøgning nr. 6180 1990.

Den 10. august 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket PPAC (ordmærke) for nærmere angivne varer i klasserne 17 og 20.

I brev af 15. maj 1991 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte mærke var »fundet uegnet til registrering, da det ikke er anset for at være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg, jf. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17 apr 1989.

Begrundelsen herfor er, at mærket indeholder ikke særligt udformede bogstaver.«

Klageren bestred dette i brev af 23. august 1991 til Direktoratet og bemærkede endvidere

».....Det er ikke korrekt at hævde - som det formentlig er meningen med direktoratets skrivelse - at mærket udelukkende består af ikke særligt udformede bogstaver. Det ansøgte mærke indeholder vokalen A og kan dermed udtales og mærket er således et ganske normalt ordmærke, der kan udtales »PaK« eller »P-PAK«.

Det kan ikke have nogen betydning at ordet indledes med en dobbeltkonsonant, idet der også i sproget findes ord, der indledes med to konsonanter, jfr. f.eks. navnet Ptolemæus og ordet Sfinx.

Det bemærkes, at tilsvarende ansøgnig er indgivet i Sverige og Canada. Resultatet af den svenske ansøgning foreligger endnu ikke, men i Canada er mærket nu godkendt til bekendtgørelse.'

Direktoratet fastholdt i brev af 6. maj 1992, at mærket var uegnet til registrering.

Direktoratet anførte bl.a. følgende

»....Det bestrides samtidig, at mærket skulle have den af Dem anførte udtale. På dansk må det ord som udtales PAK staves PAK og det på dansk udtalte P-PAK må skrives på samme måde for at indicere, at det selvstændige P skal nævnes for sig selv. På dansk findes der ikke udtaleregler for ord, der begynder med konsonanterne PP, og derfor kan mærket ikke siges at være udtaleligt.«

Klageren protesterede i brev af 7. august 1992 over Direktoratets standpunkt og udtalte

»....Indledningsvis skal vi anføre, at tilsvarende ansøgninger har ført til registrering nr. 117.178 af 20. februar 1992 i Finland, til norsk registrering nr. 148.427 af 14. februar 1992 samt til godkendelse til bekendgørelse i Canada, Tyskland og Japan. Dokumentation vedlægges.

Iøvrigt forekommer det os, at ordet PPAC er lige så let at udtale som ordet SFINX, eller som f.eks. ordet FTLIS, som er registreret under VR 04.237 1992, eller ordet XTop, der er registreret under VR 05.259 1992.«

Den 3. september 1992 afslog Direktoratet ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 13, idet »mærket ikke har det særpræg, et varemærke skal have for at kunne registreres.«

Denne afgørelse har klageren ved brev af 28. oktober 1992 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Direktoratets afgørelse underkendes, og at ansøgningen fremmes til registrering.

I ankebegrundelsen anføres bl.a.

»....Det er fortsat vor opfattelse, at det ansøgte mærke PPAC er registrerbart, og vi skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at direktoratet i afslagsskrivelsen udtaler, at ordet XTOP, der er registreret som varemærke i Danmark under nr. VR 05.259 1991, er et ord, der kan udtales, nemlig som »EKSTOP«, hvorfor det formentlig må medgives os, at også ordet PPAC kan udtales, nemlig som »PEPAK«, som foreslået af os i vort indlæg af 16. september 1991, hvor vi foreslår udtalen »P-PAK«.

Herudover negligerer direktoratet vor henvisning til varemærkeregistrering nr. VR 04.237 1992 FTLIS med en bemærkning om, at denne registrering ikke kan danne præcedens i denne sag. Skal dette ord kunne udtales, må det vel være som »EFTELIS«.......'

I anledning af klagen er Direktoratet ved brev af 3. maj 1993 fremkommet med følgende bemærkninger

»....I ankeskrivelsen af 28 okt 1992 bestrider klageren, at betegnelsen PPAC er uegnet til registrering. Der henvises i den forbindelse til, at ordet PPAC kan udtales, nemlig som »PE-PAK«. Klageren henstiller derfor, at direktoratets afgørelse underkendes, og at ansøgningen fremmes til registrering.

Direktoratet har herefter gennemgået sagen påny, samt den seneste praksis vedrørende mærker af den omhandlede type. Man har i den forbindelse konstateret, at f.eks. ordmærket FTIF er blevet registreret i 1993, idet man fandt, at mærket er i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg. Dette mærke er opbygget på samme måde som det foreliggende, idet det indledes med en konsonant og efterfølges af en stavelse, der ligeledes indledes med en konsonant og som kan udtales. Efter at have overvejet sagen og under hensyntagen til den seneste praksis, finder direktoratet, at mærket er i besiddelse af tilstrækkeligt særpræg til at kunne registreres som varemærke, da det må anses for udtaleligt.

Mærket vil herefter kunne registreres, uanset den tidligere henvisning til varemærkelovens § 13.'

Der har ikke været afholdt mundtlig forhandling i sagen.

Ankenævnet skal udtale

Sagen findes herefter at kunne tilbagesendes til Direktoratet, hvorfor

bestemmes

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Ingen

Varemærket PPAC var afslået af Patentdirektoratet, da det alene bestod af ikke særligt udformede bogstaver. Patendirektoratet omstødte direktoratets afgørelse.